Stille, indre refleksion.


     
af Sofia Manning
 
For virkelig at kende sit eget værd og have en god identitetsfølelse er det vigtigt at føle sig fri og til stede i nuet. 
    
Hvis du nogensinde er blevet coachet – eller selv har coachet – er du helt sikkert stødt på ordene: Jeg ønsker frihed, indre ro, balance… Det kan også være, at du selv har tænkt tanken, når du har haft travlt på arbejde eller haft for meget at se til.
   
Dine tanker kredser måske allerede nu om, hvad du skal lave i aften, eller hvordan det mon går til mødet i morgen?
   
Konsekvensen er, at du ikke er til stede i nuet, at du måske føler dig ufri eller måske endda stresset, bekymret, nervøs, urolig eller bange. Mange klienter kommer til os, fordi de føler sig fanget i tankerne om fremtiden eller fortiden og har svært ved at slippe forventningerne, kontrollen, bekymringerne om økonomien, børnene, karrieren, familien og forestillingerne om, hvad fremtiden mon bringer. De er med andre ord ufrie, og de har derfor stor glæde af at blive coachet på at komme til stede i nuet og begynde at leve deres liv dér, hvor de er lige nu – i dette øjeblik.

I gentagelsen ligger åbenbaringen, sagde en mentor engang til mig, og nu kære læser, siger jeg det samme til dig. Nedenstående spørgsmål kan du enten blot stille dig selv én enkelt gang, eller gentage spørgsmålet for dig selv.
   
Hvis du ind i mellem føler dig ufri eller blot har en ønske om at opleve mere indre frihed, ro og balance, skal du blot spørge dig selv:
   

Hvad behøver jeg for at være fri?
Brug et øjeblik på at overveje den mulighed at de bange anelser, frygten, usikkerheden, kontrollen og forventningerne alt sammen er det pure opspind og løgne – et resultat af den mest fantasifulde del af din hjerne. Hvad nu hvis du intet behøver for at være fri?  
   
Som udgangspunkt kan vi intet kontrollere i denne verden, og vi har ikke sikkerhed for noget.
   
Men hvorfor ikke i stedet glæde sig over øjeblikket og friheden til at være dig lige nu?
  
I min erfaring er det langt sjovere og mere powerfuldt at se livet som en udviklingsvej og en legeplads, hvor alt kan lade sig gøre – når blot du er til stede i dit liv og lever det fuldt ud, øjeblik for øjeblik!
   
Et andet meget værdifuldt og lærerigt spørgsmål, som i min erfaring lærer os noget om frihed og selvværd, er at spørge sig selv: 
  

Hvad ønsker jeg egentlig fra andre?

Ved at spørge dig selv om det gentagne gange, kan du undersøge, hvad der er virkelig sandt for dig. Måske ønsker du kærlighed, respekt, anerkendelse, glæde og opbakning fra andre – og hvis det er tilfældet, er det helt sikkert, at du vil lide, føle dig ufri og blive skuffet på din vej.
    
Løsningen er simpel. Hvis du vil føle dig fri, undgå at lide og have et godt selvværd, handler det blot om at give kærlighed, respekt, anerkendelse, støtte og så videre. Gør du det, vil du aldrig blive skuffet – og som resultat vil du føle dig fri. Simpelt…
   
Komplikationen og lidelsen hos mennesker opstår, når de ikke oprigtigt ønsker først at give, før de modtager. Hvis du kender trangen til at ville have noget, eller ønsker at opnå noget fra andre, vil du være én af dem, der vil blive skuffet igen og igen og vil i sidste ende måske endda ende med at føle dig som et offer. Det, der kendetegner et offer, er en følelse af altid at blive overset, aldrig at få nok, og i al fald ikke at få, hvad de ønsker. Hvis din indre dialog og tanker kredser om, hvad du er bange for ikke at få, lider du. Al lidelse er baseret på ikke at være til stede og ikke at give dig selv til øjeblikket, internt som eksternt.
   
Husk at løsningen er simpel!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: