Hvem i Olsenbanden er du selv ?

 

Når man udvikler teams, sælgere og ledere, bruger man tit en form for adfærdstest

Denne korte oversigt  er farverig , idet vi bruger farver til at beskrive fire persontyper.

 

Du møder typerne i mange sammenhænge. Tænk bare på Olsenbanden hvor den første replik hver gang er:

 

JEG HAR EN PLAN! Det er Egon, der har siddet i fængsel siden sidste mislykkede kup. Der har han siddet bag tremmer i månedsvis og lagt minutiøse og detaljerede planer for det næste kup. Planerne er altid supergennemtænkte og analyserede, og Egon er 100% sikker på, at denne gang vil planen lykkes. Egon er nemlig blå, dvs. velforberedt, planlæggende, systematisk og grundig.

 

SKIDEGODT EGON, siger Benny så med armene over hovedet. Benny er gul, selv hans sokker er gule. Han taler hurtigt, han er begejstret, han er altid positiv overfor Egons nye plan, og når teamet støder på problemer, er det altid Benny, der er den ukuelige optimist. De gule er nemlig positive, fremtidsfokuserede, kreative, åbne og begejstrede.

 

ER DET FARLIGT?, sukker Kjeld så. Kjeld kan jo godt huske, hvor ubehageligt det var sidste gang, de blev fanget. Kjeld er nemlig det følsomme og rare gemyt. Han vil bare have, vi har det godt alle sammen, at vi er loyale overfor hinanden, og at vi har tid til at komme hinanden ved. Kjeld er grøn.

 

HVOR ER PENGENE, råber Yvonne så, når kuppet er mislykket. Igen. DU LOVEDE, fortsætter hun med ild i øjnene, der søger efter de aftalte millioner. Og når Yvonne bliver tosset, så brænder det først rigtigt på. Hun er nemlig 100 % resultatorienteret, og en plan er noget man gennemfører. Yvonne er rød og dermed handlekraftig, målrettet og konkret.

 

Det er selvfølgelig temmelig karikeret, og du har som menneske sikkert både en Egon, Benny, Kjeld og Yvonne i dig, i en kombination. Men ved at være opmærksom på hinandens forskelligheder ud fra farverig kommunikation, opstår muligheder for bedre samarbejde.

 

Kilde : keys2passion

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: