Er brok blevet en nationalsport?

 

af Wenche Strømsnes, direktør hos Center for Ledelse



Er det bare mig, eller er brokniveauet steget ganske gevaldigt på arbejdspladserne? Er der noget om, at samtalen bare glider lettere, når man taler om alt det, der ikke dur?
Men tænk hvis vi alle nøjedes med at fokusere på det, vi selv kunne gøre noget ved. De forhold der ikke fungerer optimalt, ikke på grund af andres mangler eller fejl, men på grund af vores egen adfærd. Det er trods alt lettere at ændre egen adfærd end andres.
Tænk på den energi, vi ville få frigivet, hvis vi holdt op med at fokusere på alt det, vi alligevel ikke kan ændre? Og tænk på de resultater, vi kan skabe, hvis alle tænker: ‘Det fungerer ikke! Hvad kan jeg gøre anderledes for at ændre det?’ For når det kommer til at ændre på andres adfærd, kan man selvfølgelig komme et stykke ved at give konstruktiv og velmenende feedback, men man kan aldrig beslutte, hvordan andre skal opføre sig.
Brok er imidlertid næppe svaret. Det skaber måske et øjebliks opmærksomhed i kantinen, men ødelægger samtidig alles humør. Og frem for alt skaber det ingen fremdrift, men gør blot problemerne større (hvis der overhovedet er tale om reelle problemer) end de egentlig er.
Det interessante er, at ‘brokkere’ kommer længere og længere væk fra beslutningernes centrum. Ganske vist binder de ledelsens tid, men de marginaliserer samtidig sig selv, fordi de forstyrrer unødvendigt, og fordi de ikke tager ansvar. I virkeligheden er det jo dem, der tager ansvar, som ses af ledelsen og måske i sidste ende forfremmes. Især hvis de ikke alene tager ansvar i ord, men også i handling. Brokkere derimod ønsker nærmest pr. definition ikke at tage ansvar. De vil ikke noget med sagen, men ønsker at definere situationen for at sætte sig selv i scene.
Brok har en tendens til at løbe i ring. Man kan blive i tvivl, om intentionen er at finde en løsning, få luft eller at opnå opmærksomhed. Brokkere bringer sig midlertidigt i centrum, men væk fra løsningen af problemet – reelt eller ej. Derfor kan brokkere på den korte bane tage kegler og tro, at de opnår opmærksomhed og anerkendelse på den lange bane. Heldigvis sker det meget sjældent. De bevæger sig længere og længere væk fra indflydelse, fordi de kanaliserer deres energi i en retning, hvor det problem, de måske med rette påpeger, ikke har hjemme og derfor ikke kan løses. Brokkere tror, de har sagt tydeligt fra, fordi de har omtalt problemet mange gange, men det flytter ingenting, hvis problemet er omtalt i det forkerte forum.
Lad os alle arbejde for, at brok ikke bliver en dansk nationalsport, og at de, der tager ansvar og konstruktivt går ind i løsningen af de problemer, der naturligvis opstår hver dag i danske virksomheder, får overtaget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: