Dine togvogne

 
Et hundredeotteogtreds togvogne

Forestil dig en lang række af togvogne der kører forbi mens du holder og venter ved bommen ved overkørslen. Først kommer der et eller flere lokomotiver der skal trække læset, og dernæst en tilsyneladende uendelig række af togvogne der bare bliver ved og ved…

På et tidspunkt får du, som altid, øje på den sidste togvogn og kan begynde at tænke på at køre videre – men før du gør det så stop lige en halv! Hvad nu hvis alle de togvogne symboliserer de timer du hver eneste uge får til rådighed til at skabe glæde og fremgang i dit liv – 168 vogne for at være helt præcis.

Ville det så ikke være rigtigt at hævde at kvaliteten af dit liv er lig med det indhold du hver uge fylder i de enkelte vogne? Du har sikkert, som alle andre, nogle drømme og ambitioner som du kunne tænke dig at realisere, men husker du at fylde dem i nogle af ugens togvogne?

Hver søndag aften får du en togstamme med 168 nye togvogne forærende. Og hvis du er som de fleste med familie, job og fritidsinteresserer så er en del af dem sikkert fyldt op på forhånd. Dem har du fyldt op på forhånd ved at forpligte dig til en bestemt livstil, og det er DIT VALG.

Men de er ikke allesammen fyldt på forhånd! Og hvis du oplever at de er, så husk på hvem der bestemmer hvad der skal være i dine togvogne. Hvis du vil have noget nyt i dit liv, så må du fylde det ind mens vognen stadig er tom! Ikke først hvis der bliver tid til overs – for det gør der aldrig.

Der kommer omkring 4000 af disse togstammer med 168 vogne i din tid. Det kan synes uendeligt når du tænker over det på den måde, men hvis du er fyrre år er halvdelen af dem allerede kørt.

Hvad kunne du godt tænke dig at fylde mere af i dine togvogne? Hvad skal være din gyldne togvogn? Den vogn i rækken som ingen anden end dig kan fylde noget i? Og som du kan fylde op med lige præcis hvad der passer dig? Hvad vil du gerne have mere af i dit liv?

Hvis du ikke skal gøre dette, hvem skal så?

 
 
 
Kilde : Pete Andersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: