Søskende rækken afgør din iq ?

 

Klogt at være storebror
Af Elisabeth Lumby, lumby.dk
 
Det kan godt være, at de yngste søskende er de smarteste, men de ældste skulle ifølge en norsk undersøgelse være de mest intelligente.
En stor norsk undersøgelse, der blev offentliggjort i går i tidsskriftet Science, og som omfatter en kvart million unge mænd, tyder på, at den ældste i en søskendeflok også er den mest intelligente. 57 pct. af storebrødrene scorede højest i flere anerkendte intelligenstest, mens kun 43 pct. af dem, der var næstældst, gjorde det samme.
De medvirkende i undersøgelsen gennemgik testene, da de var på session som 18-19 årige mellem 1985 og 2004. 64.000 brødre indgår i testen, nogle af dem har dog forskellige fædre.
Forskellen på, hvor højt de ældste og de næstældste klarede sig i testene, var på lidt over to point, og den var størst, jo tættere brødrene var på hinanden aldersmæssigt. Men forskellene mellem de næstældste og de efterfølgende blev mindre og mindre, og i store søskendeflokke var forskellene mindst. Hvis moderen var universitetsuddannet, var forskellen større, end hvis hun ikke var.
Det er professor og forskningsleder Petter Kristensen, det norske Statens arbeidsmiljøinstitutt (STAMI), der selv har en ældre bror, og tidligere professor Tor Bjerkedal, der er nummer tre i en søskendeflok, der har haft hovedansvaret for undersøgelsen, der er enestående i sin art.
»Det er markante resultater, og selv om forskellene ikke er så store, er effekten stor nok til, at de kan få konsekvenser for bl.a. uddannelsesniveauet afhængigt af, hvor i søskendeflokken du befinder dig,« siger Petter Kristensen til den norske avis Aftenposten.
Han har ingen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
»Men man kan forestille sig, at man har mere tid og flere ressourcer til at stimulere barnet, når man kun har ét,« siger Petter Kristensen til Aftenposten.
Samtidig viser undersøgelsen dog også, at enebørn slet ikke kommer op på intelligenstoppen. Den mest sandsynlige forklaring på det er ifølge Petter Kristensen, at de ældste søskende udvikler sig intellektuelt ved at være en slags lærere for de yngste. Han mener ikke, der er belæg for at tro, at resultatet af undersøgelsen var blevet anderledes, hvis det udelukkende var piger, der var blevet testet.
 
Gammel tysk teori
Cand. psych. Børge Prien, der var konstitueret direktør for Danmarks Pædagogiske Institut 1995-96, har udviklet de intelligenstest, man har brugt siden 1953 i det danske militær.
»Teorien om, at det ældste barn er det mest intelligente, er ikke ny. Den var bl.a. fremme i Tyskland længe før nazitiden, hvor man mente, at det gik lidt ned ad bakke for moderens evne til at give intelligens videre for hver fødsel, »Produktionserschöpfung der Mutter«. Men mon ikke det skyldes, at det ældste barn har fået størst opmærksomhed?« mener Børge Prien.
Glen Odgaard, næstformand i Mensa, som han har været medlem af i 15 år, og som selv har ældre søskende, mener ikke, man kan bruge sessionstestene til at give et retvisende billede af folks intelligens.
»De siger mere om, hvor dygtig man er til at besvare tests, og hvor god man er til at lære. Vi optager ikke nogen, bare fordi de har scoret tårnhøjt ved sessionen,« siger Glen Odgaard, der ikke mener, der er specielt mange storesøskende i Mensa, der er foreningen for de to procent mest intelligente mennesker, og som tæller 120.000 medlemmer på verdensplan.
»Vore medlemmer fordeler sig vist nogenlunde jævnt påældste, yngste og midt imellem. Hvis man har søskende, der er medlem af Mensa, er der også stor sandsynlighed for, at man selv kan blive det, for der er stor sammenhæng mellem arv og intelligens,« siger Glen Odgaard.
I anledning af Mensas 25 års jubilæum i år blev der i øvrigt holdt et Nordisk IQ-Mesterskab, og behøver vi at skrive det? Danmark vandt naturligvis stort med 37 point mod Sveriges 32 og Norges 16.
 

Her kan du teste, om du hører til de to procent mest intelligente. Prøv det før dine søskende www.mensa.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: