Du bliver det du mest tænker på

 

 

Den vigtigste time

Du bliver det du mest tænker på. Det er vores indre verden der skaber vores ydre verden, og det vi opnår og oplever. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på hvad vi går og tænker på det meste af tiden.

Et af de allervigtigste tidspunkter på dagen er morgenen. Du kender sikkert de morgener, hvor man kommer for sent op, og alt driller bare. Denne stemning kommer let til at præge hele din dag, og der er ligesom bare ikke noget der vil lykkes. 

 

Start din dag rigtigt

Så start derfor din dag på den rigtige måde. Giv dig god tid til at tænke over dine mål, og hvordan du i dag vil gøre noget for at komme endnu tættere på dit mål. Hvis du hver eneste dag gør en lille ting bedre, så forestil dig hvor meget det kan blive til i løbet af en måned, eller et år. Gør det til et mål at gøre dit arbejde lidt bedre hver eneste dag. Succes er jo opbygget af mange små dele.  

 

Måske synes du dette lyder ret banalt, men hvis du læser biografier om succesfulde mennesker, så vil du også kunne se, at det at komme op og have tid til sig selv, og deres tanker, var ret vigtigt for de fleste af dem.


Fyld dit hoved med positive tanker

Mange kalder også denne tid om morgenen, den gyldne time. Din underbevidsthed er meget modtagelig lige efter du er stået op, og dine tanker her kan sætte dagsordenen for resten af dagen. De tanker du tænker om morgenen, programmerer dig på en måde til resten af dagen.

Sørg derfor at programmere dig selv med positive tanker.

 

Undgå at tænke på de ting du ikke vil have. For eksempel "Bare nu ikke kunderne er irriterede i dag", eller "Jeg skal ikke spise for meget", eller andre ting du IKKE ønsker dig.

For selv om du siger "ikke", så er det alligevel de negative ting du fokuserer på, og derved også dem du får. Du ved – det du fokuserer på – vokser.

Derfor så sørg for at fokusere på de positive ting du gerne vil have i din dag – dine mål, dine dejlige kunder, din sunde mad, din ro og balance lige meget hvad der sker. 

 

Brug din stille tid effektivt

Her er der nogle ting du kan gøre i din stille tid om morgenen.

 

Som tidligere nævnt, så kan du bruge tiden til at se på dine planer, og hvordan det går med at nå de mål du sætter dig.

 

Måske skal du ændre noget, eller sætte nye mål. Måske er der andre, og bedre måder at nå dine mål på. Veje du måske slet ikke har tænkt på.

Du kan prøve at forestille dig, at alt det du gør nu var helt forkert. Prøv at forestille dig hvordan du så ville gøre det? Hvad ville du gøre anderledes i forhold til det du gør nu?

 

Prøv også at tænke over hvad du har lært indtil nu i dit liv.

 

Tænk over om du programmerer dig selv rigtigt. Tænker du de rigtige tanker der kan føre dig mod målet? Mange af vore tanker er så hurtige og flygtige, at man knapt lægger mærke til dem. Mange af dem er så fast forankret i vore vaner, at vi ikke bemærker dem. Men prøv alligevel i dine stille stunder at finde ud af om dine tanker hjælper dig, eller modarbejder dig.

 

Prøv at visualisere dit mål, som om det ER nået. Luk dine øjne, og nyd den gode følelse af succes.

 

Smil!!! Og lad glæden boble inde i dig, og drag så ud i verden, og glæd alle vi andre med din positive indstilling.

 
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: