Bliv 100 år – på den sjove måde : 9 gode råd om sundhed

Bliv 100 år – på den sjove måde

Det behøver ikke være kedeligt at leve så sundt, at man kan forøge chancen for at blive rigtig gammel.

Magasinet New Scientist har samlet en række gode råd, der er gode for helbredet og kan virke livsforlængende.

Den japanske kvinde, Yone Minagawa, døde forleden 114 år gammel og var ved sin død registreret som verdens ældste, ifølge Guinness Rekordbog.

Nu er det naturligvis ikke sikkert, at alle ønsker at leve i 114 år. Men hvis du vil blive gammel og dø med et smil om munden, bør du følge rådene fra det videnskabelige magasin New Scientist.

Sjovt at blive gammel

Magasinet har spurgt en række eksperter om, hvad der skal til for at blive rigtig gammel. Ud over de sædvanlige råd om at leve sundt og motionere, har eksperterne også nogle tips, som kan gøre det sjovt at blive gammel. Og det behøver ikke være kedeligt.

Den norske professor i socialmedicin, Per Fugelli, erkender da også over for helsesitet Mozon.no, at rådene er interessante.

"Vi forskere må nemlig erkende, at vi har været alt for optaget af molekyler og krop. Så glemmer vi, at livet også består af ånd og sjæl," siger han.

Lev ikke som asket

For helse er ifølge Per Fugelli ikke bare kemi og fravær af sygdom.

"Trivsel, godt fællesskap og værdighed er grundlæggende betingelser for et godt helbred. Læg dertil lidt leg, mod, håb og en smule fandenivoldskhed, så har du et solidt udgangspunkt for god helse," siger han.

Han advarer imidlertid mod at læse alt for mange artikler om helse og sygdom, hvis du ønsker at holde dig frisk og glad. Alt for mange af emnerne fokuserer på det farlige, og så kan det blive mere pligt end lystbetonet at holde sig sund.

9 gode råd om sundhed

1. Mere af det sjove.

En kold øl, let solbrændthed og saunature om vinteren holder kroppen i form. Små mængder solstråling, giftstoffer og varme kan nemlig hjælpe kroppen med at reparere skader, som opstår i kroppen, ved at sætte kroppens egne reparationsmekanismer i gang.

2. En sød partner.

Et godt ægteskab eller tilsvarende parforhold er godt for helbredet. Studier har vist, at gifte mænd og kvinder kan leve henholdsvis syv og to år længere end singler. Gode sociale kontakter er også vigtige. Årsagen er, at de fremmer udviklingen af hjernen og immunsystemet samt hæmmer stress.

3. Bo godt.

Find et godt hjem i gode omgivelser og bliv boende der. Undgå for meget forurening og dårlig luftkvalitet. Skotske studier viser, at personer, som bor i forstæderne til industribyen Glasgow, har en forventet levealder på 54 år – eller hele 30 år kortere end mennesker, som bor i mere velstående områder.

4. Synd med måde.

Hvad er pointen med at leve i 100 år, hvis man hele tiden skal holde sig på helsedydens smalle sti? Små synder er i orden, så længe det sker med mådehold. Lidt vin og mørk chokolade er godt for krop og sjæl. Og efter et godt glas eller to, er det vigtigt at få nok søvn.

5. Hjernegymnastik.

Krydsord, bøger, sudoku og gode samtaler holder hjernen i form og holder Alzheimer og andre former for demens på afstand. Og det er aldrig for sent at begynde.

6. Gå til læge.

Gå til regelmæssige kontroller hos lægen. Så er chancen for at opdage eventuelle problemer større. Husk at mange sygdomme er symptomfrie i begyndelsen.

7. Spar på kalorierne.

Spis groft brød og forsøg at spise fem-seks stykker frugt om dagen. Studier viser, at dem, som spiser 25 pct. færre kalorier per dag end det normale, har et lavere insulin-niveau i blodet, lavere kropstemperatur og mindre DNA-skader – faktorer som alle knyttes til lang levetid.

8. Udfordringer.

Prøv at kaste dig ud i nye udfordringer som at rejse eller lære et nyt sprog. Det kan tilsyneladende forlænge livet med flere år. Eller hvad med at prøve noget lidt mere risikofyldt som faldskærmsudspring eller rafting? Det er ganske vist intet bevis for, at du lever længere ved at gøre disse ting, men med lidt spænding fra tid til anden vil du føle dig meget bedre.

9. Grin dig frisk.

Godt humør er godt for alt og gør alderdommen nemmere, reducerer stress og giver et længere liv. Studier viser, at godt humør og optimisme er godt for hjertet og øger chansen for at blive fri for infektionssygkdomme, fordi det mindsker mængden af kortisol i kroppen, som er et såkaldt stresshormon.  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: