Filmen om dit liv

 

 

Tænk over hvordan det ville være hvis du, når du bliver gammel, bliver tvunget til at skulle se en film igen og igen, om hvordan dit liv kunne have været, hvis du altid havde levet dit liv efter dine drømme.

Det ville nok nærmest være tortur for rigtig mange af os.

 

Forestil dig at sidde og se en film, om hvordan dit liv ville have set ud, hvis du altid havde turdet følge dine inderste drømme, dine egne behov, og interesser.

En film hvor du altid havde grebet de muligheder der havde været i dit liv.

Enkelte mennesker ville have opnået det de så, men rigtig mange ville sidde i gyngestolen og ærgre sig gule og grønne, over alle de chancer de kunne se de havde smidt væk.

 

Lad være med kun at være tilskuer til dit liv

Mens mange siger at de ikke har tid nok til at følge de mål, og de drømme de har, så har vi alle al den tid der skal til.

Det er rent faktisk ikke nogen der har et reelt tidsstyrings problem – Det er mere et drømme-mål-fokus problem. Man kan også kalde det et prioriterings problem.

 

Vi bruger en masse energi på at bekymre os om de ting vi ønsker, men som vi ikke kan, i stedet for at koncentrere os om de ting vi kan, men som vi alligevel ikke gør.

Det er ærgrelsen over de ting vi gjorde, eller ikke gjorde i går, og frygten for de ting vi ikke kan i morgen der dræner os mest her i livet.

Men det der skete i går kan du jo ikke gøre noget ved, og det du frygter skulle ske i morgen, sker måske slet ikke. Du styrer det jo i høj grad selv.

 

En drøm (ikke dem vi har når vi sover) er en kreativ vision for dit liv i fremtiden. Det er en vision om hvordan du gerne vil have dit liv skal se ud. Et mål er hvad du bevidst vil gøre, for at få din drøm til at gå i opfyldelse.

 

Mange mennesker bliver bare tilskuere, som oplever succes – anden hånds – gennem andres præstationer.  Blandt andet gennem TV. De kan se, og forestille sig succes for andre, men de kan ikke forestille sig at de selv får det.

 

Drømme og mål er lidt som forfilm, for kommende begivenheder i vore liv. Du kan blive stjernen i din egen Oscar vindende film om dit liv. Eller du kan blive statist i en "B" film, som en anden har skrevet. Du vælger det selv.

 

Det du fokuserer på, er det du får.

 

Vær fokuseret på dig

Sørg for at være sikker på, at dine mål ikke er lavet som en sammenligning med andres. Undgå tendensen til at måle din egen fremgang med andre, ved at kigge på naboens græs, som nogen gange er grønnere.

 

Der er mange der er begyndt lidt før dig, og man kan godt miste modet ved at se andre høste, når ens frø lige er kommet i jorden. Men sådan kan de også være de har haft det, men de blev ved, og kan nu høste af deres succes. 

 

Disse sammenligninger hjælper sjældent dig sjældent ret godt. Du vil altid kunne finde nogen der er smartere, yngre, ældre, klogere, rigere, flottere (ahh måske ikke) og mere effektive end dig.

 

Hvis du laver sammenligninger hvor du placerer dig selv under andre, så ligger du selv op til at miste modet. Det kan få dig til at blive ved med at tøve, og måske helt afholde dig fra at gå efter dine drømme og mål. Hvis du siger "Jeg bliver alligevel aldrig så god som xx", så kommer du ikke nogen vegne.

 

Dermed siger jeg ikke at du ikke kan have rollemodeller, men dem skal du tage det bedste fra, og bruge det som inspiration i dine mål og drømme. Rollemodeller har også positive og negative sider, men tag positive ting fra en, eller flere rollemodeller, og brug det.

 

Du vil også kunne finde andre, som du ikke synes ikke lever op til det du er, eller er ved at blive til. Undgå også at sammenligne dig selv med dem, for det kan sænke dine mål, og gå efter gennemsnittet, i stedet for det unikke.

 

Succes er ikke en bus med et begrænset antal pladser, og afgange. Den succes andre har opnået er deres succes, og kan ikke bruges som indikator på om du kan få succes. Vi er alle helt individuelle personer, og vi kommer alle med forskellige baggrunde, og forudsætninger. Din succes er ikke afhængig af hvad andre siger, eller opnår.

 

Din succes er afhængig af dine indre tanker og overbevisninger. Din ydre verden er et billede af din indre verden. Hvis du ikke tror på succes, så får du det heller ikke, men hvis du klart kan forestille dig det, og mærke det, så er du rigtig langt.

 

Det er kun dig der kan vurdere din succes, og hvornår du har succes. Du skal ikke lade dig præge af andres vurderinger, og samfundets normer. Hvis du synes du er en succes, så ER du en succes – lige meget hvad du laver.

Det er kun dig der kan ændre på drejebogen til dit livs film. Bliver din film en spændingsfilm, en romance, eller en dogme film? Bliver det en blockbuster succes, eller et flop? Det gode er, at det er dig selv der skal vurdere den. En anden god ting er at du kan nå at ændre den, hvis du ikke er tilfreds.

 
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: