De 10 værste julegaver 2007

 

 

Den enkleste måde at forstyrre julefreden på, er at købe pinlige og fornærmende julegaver. Se hvilke gaver du ihvertfald IKKE skal købe, hvis du vil undgå malurt i risengrøden juleaften – eller blive jagtet rundt om juletræet.

Om godt en måned er der mulighed for et par dages afslapning, når julegaveræset, som allerede kører på fulde drøn i butiksstrøg og storcentre over hele landet, fløjtes af og afløses af et et par forhåbentlig fredfyldte og salige juledage.

Men de fleste kender den udfordring, som opstår samtidig med, at man åbner en blød pakke med tre par tennissokker. Nu handler det om at se lykkelig og overrasket ud. Og julegaver kan også medføre ganske voldsomme konflikter.

Her kan du fpn.dk’s bud på, hvad du skal undgå at lægge under juletræet – med mindre du altså gerne bevidst vil bringe modtageren i forlegenhed.

1: Tab dig-gaver

Fitnessmaskiner, forudbetalte medlemsskaber til slankeklubber og fitnesscentre, slankebøger og slankepiller som gave er en slet skjult hentydning til, hvad du synes om modtageres kropsvægt. Og nej, det er ikke en god gave, at få at vide, at andre synes, at man er overvægtig.

2: Du er klam-gaver

Cremer mod appelsinhud, næsehårstrimmere, fodsvedsdeodoranter og mundskyllemidler og alverdens medikamenter mod dårlig ånde indbyder ej heller til julefred, men snarere til en trykket stemning og dårligt humør.

3: Du klarer pligterne-gaver

Støvsugere, strygejern, køkkenmaskiner og haveredskaber. At pakke en opfordring til gøre flere hjemlige opgaver ud juleaften, giver stress og dårlig samvittighed.

4: Farlige gaver

Undlad at give de mange gaver, som kan påføre andre irritation, vedligeholdelse, smerte og lydgener. Vi taler om fyrværkeri, kæledyr, trommesæt, rulleskøjter, splatterpistoler – og i øvrigt alt legetøj med projektiler. Og så videre. Tænk på, om modtageren rent faktisk får flere gener end glæder ud af gaven.

5: "Sjove" panik-gaver

Mange flygter ind i en spøg og skæmt-butik, når fantasien fejler og de ikke kan finde på en smagsfuld og personlig julegave. De tænker: "Så finder jeg på noget sjovt", og så de køber oppustelige dukker, plastisterninger med fluer indeni, eksploderende tændstikker, alverdens grimme "hadegaver", klaprende tænder og spil, som giver elektriske stød. Problemet er, at det ikke er en personlig gave at give gimmicks, som andre har opfundet. Desuden er glæden ofte kort.

6: Lingeri-gaver

Lingeri som julegave fra ham til hende er risikabelt og skuffer som oftest af tre grunde. Enten køber han det for stort, og signalerer dermed at han synes, at hun er overvægtig. Ellers køber han det for småt, og signalerer dermed hun bør tabe sig for at kunne passe det. Alternativt køber han lingeri i den forkerte stil; det kan være vulgært eller bundløst, farmoragtigt eller ungpigeagtigt.

7: Du er ligegyldig-gaver

De fleste ønsker at købe egne strømper. Strømper er et eksempel på en upersonlig julegave, og analyser viser, at strømper er blandt de gaver, som skuffer allerflest allermest.

8: Hjemmelavede gaver

Med mindre du er et barn, er det de færreste, der gider eje de ting, som du selv har siddet og fedtet med. Selvfølgelig er gaven personlig, men problemet er, at hjemmestrikkede sweaters og egne malerier sjældent bliver taget i anvendelse. Modtageren af gaven bliver bragt i forlegenhed og føler sig forpligtet til at hænge din Claude Monet-efterligning op, når du kommer på besøg.

9: Tøj-gaver

Med mindre du er 100 pct. sikker på model, størrelse, farve og så videre passer, så undlad af give tøj i gave. Amerikanske forbrugeranalyser viser, at tøj er blandt de gaver som skuffer allermest. Der er en grund til, at mange foretrækker at gå ind i en butik og prøve tøjet, inden de køber det. Den indlysende grund er, at tøjstil er meget personlig; Læs: din tøjstil er sjældent den samme som andres.

10: Genbrugsgaver

Undlad at give de gaver videre, som du aldrig selv fik byttet. Dit eget krøllede indpakningspapir, manglende byttemærker, og fedtede fingre afslører, at gaven er genbrug, og at du ikke har villet ofre penge eller omtanke på en god gave

Find lykken

 
 

Gode venner


Venner er en vigtig faktor for vores lykke. Det er dem, der er der, når tingene brænder på. De kender dig og her behøver du ikke spille nogen roller.
– Det vigtigste er, at du kan åbne dig for dine venner og har frihed til at være dig selv, siger David Niven, som er forfatter til bogen 100 simple hemmeligheder til lykke.
Og så behøver dine venner i øvrigt ikke at være ligesom dig selv. Det er sundt at have forskellige venner, der berører forskellige områder af dit liv.
– Det, der er vigtigt at huske på er, at du er nødt til at dele private tanker for at få venskabet til at blomstre. Det er lettere at få en ny ven end at bevare venskabet,siger David Niven.

– Du er min allerbedste ven, Pingo
 
Tag på eventyr

Stop op i din hverdag og tænk på, hvad du egentlig vil med dit liv. Hvilke oplevelser vil du tænke tilbage på med et smil? Var det den flotte topkarakter, du scorede efter flere ugers flittig læsning eller er det vandreturen du aldrig troede du skulle overleve. Vov at leve livet lidt farligt.
– Hvis du hele tiden prøver at pakke dig selv ind i vat og gør dit liv trygt, er der ikke ret mange oplevelser at se tilbage på. Og det er de oplevelser, der giver dig følelsen af at være i live, siger Brian Luke Seaward, der er forfatter til bogen Quiet Mind, Fearless heart.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du mindst en gang om ugen skal sætte dit liv på spil. Du skal bare tænke på at gøre nogle ting anderledes en gang i mellem.
– Folk tror ofte, at man bliver lykkelig af at gøre det rigtige, men i virkeligheden handler det om at tage chancer, forklarer Brian Luke Seaward.

Smid ting ud

Vi fylder vores hjem med småting og minder. Og selv om det er hyggeligt, så prøv lige at gå alt dit nips igennem og tænk over, hvor meget af det du egentlig bruger og elsker.
Ekstra ejendele tynger og stjæler energi og rydder du op i dit kaos, vil du mærke den kontrol og balance, som fører til lykke.
Hvis du har svært ved at smide ud, så læg de mest tvivlsomme ting i en æske og lad det ligge der i et stykke tid. De ting du ikke savner, kan du så smide ud efter et par uger.
 
Balance mellem arbejde og fritid

Har du så travlt med dit job, at der ikke er tid til at gå på toilettet? Eller kommer du nogle gange til at tilbringe en hel dag på sofaen? Begge dele er en humørdræber af de helt store. Det er nemlig vigtigt at finde balancen mellem fritid og arbejdstid.
– Kedsomhed giver dårlig selvtillid og en følelse af ikke at du til noget, siger David Niven.
Du kan få styr på din indre balance ved at dele din tid op mellem ting du godt kan lide og ting du bare bliver nødt til at gøre. Det sværeste er nogle gange bare at lade stå til, men prøv alligevel.
Læg dig ned, når øjnene er røde og tørre og hvert blink føles som et hvepsestik. Lad opvasken stå til dagen efter og tag den, mens du danser til høj musik.
 

Du skal lære at skelne mellem arbejde og fritid
 
Giv efter for fristelser

Rolig nu. Det handler ikke om at grovæde en hel plade chokolade eller kaste dig ud i utroskab på tøseturen til Kreta. Det handler om at unde sig selv lidt luksus.
Forær dig selv den ansigtsbehandling, du har drømt om så længe. Tag på ferie, selv om det betyder, at du skal spise knækbrød den næste måned. Og sidst men ikke mindst, er du forelsket, så gør noget. Tag initiativ. Følg den lille stemme i hjertet.
– Du bliver ulykkelig, hvis du ikke engang imellem giver efter for fristelser, siger Brian Luke Seaward.
 
Elsk dig selv

Ingen er perfekte. Og når du føler dig lidt ussel, så bare husk på, at dine veninder har det på præcis samme måde nogle gange.
– Vi er eksperter i at straffe os selv, men nogle gange skal vi altså lade være, siger Ed Diner, der er professor og leder et forskningsprojekt om lykke ved University of Illinois.
Han fortæller, at det er vigtigt, at man ikke er sin egen værste kritiker, hverken når det kommer til ydre eller indre kvaliteter.

– Verden er dejlig, jeg er dejlig
Lad være med at fortryde alt


Du har garanteret opleve at sidde på en restaurant og bruge ualmindelig lang tid på at bestemme dig for en ret for så at fortryde dit valg, når tallerkenen bliver sat foran dig.
– Vi bilder os hele tiden ind, at der er noget bedre derude. Og vi er så bange for at gå glip af det, fordi vi har truffet de forkerte beslutninger. Men vi bliver aldrig lykkelige på den måde, siger Barry Schwartz, der har skrevet bogen The paradox of choice: why more is less
Løsningen er at indstille sig på, at du ikke kan få både i pose og sæk. Hvis det vigtigste for dig er, at du har en sød mand, der samtidig er en god far, så prøv at overse, at han hader at danse og ikke kan finde ud af, at de beskidte sokker hører til i vasketøjskurven og ikke på stuegulvet.

 

KIlde : BT

 

To måder du kan ændre dit liv på



Har du tænkt på hvordan det kan lade sig gøre, at mennesker i gennemsnit kan synge med på tusindvis af sange, uden nogensinde at have set teksterne? Kan du f.eks. ikke synge med på Shubidua’s Sommergryder, Kim Larsen’s »Kvinde Min« eller måske endda Aqua’s Barbi Girl?

Det utrolige er at langt hovedparten af alle de sange vi kan, har vi aldrig set teksterne til. Vi har lært dem ved at høre dem igen og igen. Hver gang har vi samlet lidt af teksten op og efter et stykke tid kunne vi hele sangen. Endda på en måde så vi formentlig vil kunne den resten af livet. Det er da læring der vil noget.

Det er den ene af de to måder vi lærer nye ting på – gennem repetition. Vi oplever tingene igen og igen, og stille og roligt siver de ind, og bliver en fuldt integreret del af os. Det er formentlig sådan vi har lært langt hovedparten af alt hvad vi ved og kan.

Den anden måde kender vi sikkert også alle sammen. Måske gider vi ikke bruge sikkerhedssele når vi kører bil, men pludselig er der en vi kender, som kommer slemt til skade fordi han ikke brugte den, og det virker så stærkt på os at vi fra da af altid bruger sele.

I NLP kalder vi den anden måde for en Significant Emotional Event (SEE), eller på dansk en traumatisk begivenhed. Denne type oplevelser er den hurtige læremester af de to, men problemet ved dem er at de skal være farlige eller ubehagelige for at virke.

Efter at have coachet mange hundrede mennesker vil jeg sige at da man ikke bevidst kan påføre sig selv den hurtige (man kan heller ikke kilde sig selv), og den langsomme alligevel i længden virker bedst, hvorfor så ikke bare bruge den?

Den eneste ulempe der er ved den langsomme er – at den er langsom. Og du vil jo gerne have at tingene sker hurtigt, er det ikke rigtigt? Alle vores drømme skal helst ske nu eller senest i eftermiddag – det er jo sådan vi oplever det på film.

Men på film bliver alt det hårde arbejde der ligger imellem drøm og virkelighed altid sprunget over, og man ser hovedpersonen nå målet en halv time efter han har fået ideen. I dit eget livs film sker tingene heldigvis på en mere hensigtsmæssig måde. God fornøjelse på rejsen…

10 små ting du kan gentage for at ændre dit liv:

– Læs 10 sider om dagen i en bog om personlig udvikling
– Lyt til CD’er om personlig udvikling når du kører bil
– Sig til dig selv i spejlet »Jeg kan li’ mig selv« 100 gange hver dag
– Tænk hver morgen på 5 ting du glæder dig i løbet af dagen
– Tænk hver aften på 5 ting du er glad for/stolt over at have gjort
– Smil til de første 2 fremmede mennesker du møder hver dag
– Syng en opmuntrende sang i badet hver dag
– Stil to store glas vand frem om morgenen og drik dem i løbet af dagen
– Tag elevatoren hvis du bare skal et par etager op (9 kalorier pr etage)
– Smid bare én gammel ting ud hver dag, tag den med når du går ud.

 
 

Hvad er det mindste du kan gøre – i dag – som vil hjælpe dig på vej i mod dit mål?

Hvis du løser små problemer, får du aldrig store problemer. Men når vi skal ændre en vane eller mønster, springer vi ofte over og udskyder
handlingen til fremtiden – og udfordringen vokser sig herved let endnu større.
 
Her finder du inspiration og et velafprøvet værktøj til at komme nærmere dit mål og inderste ønsker – hver dag.

 
11 teskeer sukker pr. kop kaffe
En kvinde brugte 11 teskefulde sukker, i hver kop kaffe hun drak. Hun ønskede at ændre dette, men havde ikke haft succes med det. Tankegangen ”Hvad er det mindste du kan gøre, og som
stadig bringer dit tættere på målet?” gjorde at hun besluttede at bruge én teskefuld sukker mindre, pr. kop, pr. dag. Efter 10 dage brugte hun nu kun én teskefuld sukker pr. kop.
 
Men selv om hun fokuserede på sit mål, formåede hun ikke at komme af med den sidste teskefuld sukker.
 
Med udgangspunkt i ”Hvad er det mindste du kan gøre, og som stadig bringer dig mod målet?” fandt hun på at bruge ét sukkerkorn mindre pr. kop, pr. dag – og efter 74 dage brugte hun ikke længere sukker i kaffen.
 
Løbesko i lejligheden
En leder ville gerne i gang med at jogge og komme i bedre form. Han havde længe haft alt i løbeudstyr, men det var stadigt ubrugt – han kunne bare ikke komme i gang. Jeg spurgte
ham: ”Hvad er det mindste du kan gøre, og som stadig bringer dig på vej mod målet?”
 
Han tænkte lidt, og svarede: ”Jeg kan starte med at gå med løbeskoene på, hjemme i lejligheden – så er jeg da i gang…”. Jeg sagde: ”Så prøv det”. Efter 14 dage fik jeg en SMS hvor der stod:
”Nu går jeg nede på gaden” – og nu løber han hver anden dag i de lokale skove.
 
Gå hjem til tiden.
15 medarbejdere i en afdeling i en international organisation havde fri hver dag kl. 16.30 – men var kommet ind i et mønster hvor de først gik hjem kl. 17.15 – 17.30. Desuden var
chefen – pr. automatik – begyndt at lægge møder kl. 18.00 – og senere!
 
Medarbejderne ønskede at starte med at gå til tiden – i ét ryk. Jeg sagde at dette var urealistisk – både fordi omgivelserne var vænnet til det andet mønster, og fordi de 15 var så
pligtopfyldende (over for arbejdet!), at de ikke bare pludseligt kunne gå til tiden, og lade ”det hele sejle”.
 
Jeg spurgte: ”Hvad er det mindste I kan gøre for at komme nærmere målet?” Svaret var: ”Vi kan gå ét minut tidligere hjem pr. dag. Jeg svarede: ”Så prøv det”. Efter en arbejdsmåned
gik de 22 minutter tidligere hjem – og i dag går de alle til tiden.
 
Store succeser bygger på små succeser
Når du ser en virksomhed i vækst, en succesfuld person, et lykkeligt ægtepar eller en vindende sportsklub – ser du samtidigt en lang række små succeser som har ført til denne store succes.
 
Ved at tænke: ”Hvad er det mindste jeg kan gøre?” – og udføre dette – lærer du din hjerne at nu er du er lederen, at du styrer – og de mange må succeser fører dig til at du når dit mål.
 
Vind over hjernen
Hjernen søger det behagelige frem for det ubehagelige og uvante. Dels fordi det umiddelbart føles bedre, kendt og trygt – og fordi hjernen herved sparer energi.
 
Forestil dig at du står i brusebadet og ønsker at slutte af med et iskoldt dusch. Det har du besluttet med din bevidsthed. Men hvad siger din underbevidsthed? Den siger sandsynligvis: ”Lad være!”.
 
Hvis vi lader være, har hjernen vundet over os. Gør du det alligevel, har du vundet over hjernen, og du er på vej til at vise hvem der bestemmer over – dig.
 
Start med det mindste du kan gøre…
Herved lærer du hjernen – bid for bid – at du bestemmer, samtidigt med at du vænner dig til det nye i dit eget tempo – og du er nu på vej mod dine bevidste mål og ønsker.
 
Hvad er det mindste du kan gøre – i dag – som vil hjælpe dig på vej i mod dit mål?

Højre eller venstre rundt ?

 
Drejer denne kvinde højre eller venstre rundt?

Det er faktisk meget enkelt, og det er tager ikke lang tid.

Jaeh…

Hvis hun drejer højre om (mod uret), bruger du primært venstre hjernehalvdel. Dette er det mest udbredte.

Folk der bruger venstre hjernehalvdel synes sådan noget som det her er vigtigst:

Logik, Detaljer, Fakta, Ord og sprog, Matematik, Orden, Tryghed

Hvis hun drejer venstre om (med uret), bruger du primært højre hjernehalvdel.

Hos mennesker der primært bruger højre hjernehalvdel, kommer de her ting først:

Følelser, Helhed, Fantasi, Billeder, Symboler, Filosofi, Tro, Risiko

Visse ting skal bare være i orden for at holde på medarbejderne – Læs om din arbejdsplads har forstået det

 
 

Sådan får chefen dig til at blive lidt længere

Visse ting skal bare være i orden for at holde på medarbejderne i en tid, hvor det er nemt at få job. Læs om din arbejdsplads har forstået det.

I 1980’erne var du en jobshopper, hvis du ikke blev i det samme job i mindst seks år, men i dag er tre år det samme sted lang tid, siger nordmanden Steinar Hopland, der har arbejdet med rekruttering i 20 år og i dag ejer konsulentfirmaet Hopland & Co, til Dagens Näringsliv.

"Medarbejdervandringen er ikke særlig heldig for virksomhederne – det bliver sværere at opbyge et godt miljø, det koster mange penge og virksomheden mister kompetence. Samtidig skal kunderne også hele tiden forholde sig til nyansatte," siger Steinar Hopland, og understreger, at det derfor bliver mere og mere vigtigt for arbejdsgiverne at være bevidste om at fastholde de gode medarbejdere.

Kan du sige ja til otte af de følgende 12 spørgsmål, skulle din chef have en god chance for at holde på dig i lidt længere tid, mener Hopland, der har hentet inspiration hos amerikanerne Buckingham & Coffman, der har skrevet bogen ”First, break all the rules. What the world’s greates managers do differently.”

12 vigtige spørgsmål

1. Ved jeg, hvad der forventes af mig?

2. Har jeg det rigtige udstyr til at udføre mit arbejde?

3. Får jeg lov til at gøre det, jeg er bedst til?

4. Er jeg blevet opmuntret i løbet af ugen?

5. Bryder kollegerne sig om mig som person?

6. Er der nogen, som opmuntrer mig til at videreudvikle mig?

7. Bliver jeg lyttet til?

8. Giver mit arbejde mening for andre mennesker, så jeg kan identificere mig med det?

9. Leverer mine kolleger også et godt stykke arbejde?

10. Har jeg gode venner på jobbet?

11. Har jeg de sidste seks måneder diskuteret min fremtid og fremgang med nogen?

12. Giver mit job mig mulighed for at vokse og lære nyt?

Er du klar til at blive coachet?

 
 

Ved du om du er coachingparat? Og hvordan kan du blive det?

Der er naturligvis mange faktorer, der spiller ind på det samlede resultat, men grundlæggende er det vigtigste, at du er indstillet på forandring.

Psykologisk set har vi alle et ønske om forandring, men samtidig har vi et stort behov for tryghed. Dette ønske og dette behov udgør et dilemma for os. For at ændre os skal vi bevæge os uden for tryghedszonen og prøve nye ting af.

 

Vil du træde uden for din tryghedszone for at forandre dig?

 

Her er en mini-analyse, som du kan tage for at finde ud af om du er coachingparat. Hent testen/analysen her….. 

 

Kilde : Totem