Sådan bliver du populær hos chefen

 
Chefer sætter pris på involverede medarbejdere, men ikke på folk, der klager og er for problemorienterede.

Det er blevet nemmere for medarbejdere at omgås ledere. Chefer er ikke længere mytiske figurer, som en sjælden gang bevæger sig ud blandt medarbejderne for derefter igen at forskanse sig bag et stort skrivebord i hjørnekontoret.

Den moderne chef er nærværende, og det er en ny udfordring for medarbejderne, skriver berlingske.dk. Men følger du en række råd, kan du få en bedre arbejdsdag.

1. Engager dig

Det nytter ikke at sidde og vente på, at opgaverne kommer til dig. Engager dig i firmaets projekter og kom med løsningsforslag til centrale problemstillinger.

2. Kopier chefens energi

Hvis din chef arbejder hurtigt og systematisk, vil han/hun sætte pris på, at du gør det samme. Omvendt kun du godt være mere afslappet, hvis chefen er det.

3. Kend chefens værdier

Et godt udgangspunkt for et samarbejde er gensidig respekt. Du når langt, hvis du kender chefens værdier. Sig din mening, men gå ikke over stregen.

4. Skab god stemning

Godt humør smitter. De fleste chefer kan godt lide, at medarbejderne viser glæde på jobbet, og det bemærkes, hvem der er med til at skabe den gode stemning.

5. Klag ikke

Kritik skal være konstruktiv. Moderne chefer vil gerne have engagerede medarbejdere, men negativ kritik er ikke løsningsorienteret og kan nemt blive opfattet som brok.

7. Tal det samme sprog

Er din chef sportsentusiast, så sæt dig lidt ind i det univers, for når man deler interesser, er det hyggeligt at sludre om det.

8. Undgå overdrevne komplimenter

Pas på med at rose chefen for hans/hendes nye frisure eller tøjvalg. Brug komplimenter strategisk til at fremhæve en god idé, som chefen har fået og kom eventuelt med forslag til, hvordan idéen bliver endnu bedre

4 tegn på arbejdsnarkomani

 
 
 

Lader du dig styre af dit arbejde i en sådan grad, at det går ud over dit helbred og dine omgivelser?
 
Bruger du rigtig meget tid på dit arbejde. Hvis ja, så er du måske en såkaldt arbejdsnarkoman.
Ordet narkoman klinger ikke lige frem positivt. Og det skal det sådan set heller ikke.
For en arbejdsnarkoman er ifølge forfatteren Bryan Robins, der har skrevet bøger om emnet, en person der er afhængig af sit arbejde, bruger overdrevent mange timer på det og bliver nervøs, hvis han eller hun ikke kan få lov til at arbejde.
De mindre positive sider af afhængigheden viser sig i form af udmattelse, søvnforstyrrelser og andre stress­relaterede lidelser som hjerteflimmer eller blodpropper.
I Danmark står det ren faktisk så slemt til, at landets stressklinikker i øjeblikket oplever en stor stigning af arbejdsnarkomaner blandt patienterne.
 
Test dig selv – er du en arbejdsnarkoman:
 
1.) Arbejdet bestemmer:
Du går aldrig hjem, før det er absolut nødvendigt. Derfor tager du ofte lange dage på kontoret og arbejder videre derhjemme.
Familie og andet socialt liv må tage til takke med at komme i anden række, og når du endelig deltager i en social aktivitet uden for arbejdet – kan du ikke tale om andet end job.
Når du er syg, kan du ikke holde dig fra lige at se på noget arbejde. Ferie er et ukendt fænomen. Tillader du dig alligevel ferie, følger arbejdet med dig.
 
2.) Skal selv være i kontrol.
Du har store problemer med at uddelegere arbejdsopgaver til andre, fordi du for en hver pris selv skal være i fuld kontrol.
 
3.) Jobbet er dit alt
Jobbet har fået første prioritet, og derfor udvisker du grænserne mellem arbejde og fritid. Måske har du gjort din hobby til din karriere eller omvendt.
 
4.) Arbejde i det skjulte
Når folk kalder dig for arbejdsnarkoman, forsøger du at skjule det. I stedet for at gøre som din familie ønsker og holde fri, når du har fri, sniger du dig alligevel ind til skrivebordet.
 
 
 
 
Kan du genkende dig selv i de fire tegn på arbejdsnarkomani? Så er det måske på tide, at du skruer lidt ned for blusset.

1. Sæt klare grænser.Spis frokost væk fra skrivebordet eller helt væk fra kontoret. Læg jobbet fra dig, når du er hjemme eller rejser på ferie. Sørg for at tage fuldstændig fri for jobbet med jævne mellemrum.

2. Tænk og snak om andre emner end jobbet.Det er vigtigt, at du lader dine tanker bevæge sig over i andre baner, end det der foregår inden for kontorets vægge. Tag ud og mød andre mennesker.

3. Skab overblik over din arbejdstid og din fritid. Skriv alt det ned som du beskæftiger dig med i forhold til arbejde i løbet af en dag. Og gør det samme i forbindelse med din fritid. På den måde kan du i slutningen af måneden se, hvor meget tid du bruger på henholdsvis arbejde og fritid. Når du har overblikket, kan du så gøre op med dig selv, om du bør ændre noget.

 
Kilde: CareerJournal.com

13 ting, dit gode humør også hjælper på

 

Smil, le, vær glad – og lev 15 år længere

Et godt humør giver dig ikke alene et sjovere liv. Nu har en amerikansk undersøgelse bevist, at vi også lever næsten en femtedel længere, hvis vi er mere optimistiske.

Nu er det endegyldigt bevist, at det ikke kan betale sig at gå og skumle. Ikke alene er du irriterende for andre at være sammen med og bliver lettere ramt af sygdomme og infektioner – du dør simpelt hen også tidligere.

Så der er al mulig grund til at holde humøret højt og se lyst på tilværelsen. Det fastslår en række amerikanske forskere fra Mayo Clinic, Minnesota. I begyndelsen af 1960’erne indledte de en række forsøg, der skulle vise sammenhængen mellem livslængde og livssyn – altså om man er glad og optimistisk eller sur og gnaven.

De forsøg er nu afsluttede, og det har vist sig, at glade mennesker i gennemsnit lever 19 pct. længere end surmulerne.

Optimisterne var mindre tilbøjelige til at lide af depressioner og følelsen af hjælpeløshed. Desuden var de generelt af den opfattelse, at deres helbred var – eller let kunne blive – sundt. Forskerne fra Minnesota kan dog ikke sige noget om, hvorvidt optimisternes immunforsvar er sundere end pessimisternes.

 

13 ting, dit gode humør også hjælper på:


Filosoffen Voltaire var inde på noget af det rigtige, da han sagde, at "kunsten i lægevidenskab er at more patienten, mens naturen sørger for helbredelsen". Ny forskning tyder nemlig på, at humor, latter og et lyst sind er afgørende for en vellykket raskmelding:

1. Godt humør holder dit hjerte sundt. Glade mennesker har 50 pct. mindre risiko for blodprop end deprimerede mennesker. Dårligt humør øger aktiviteten øger aktiviteten i blodpladerne, og det øger risikoen for blodpropper.

2. Et godt grin gavner immunforsvaret. Jo mere man morer sig, des flere dræberceller og antistoffer er der i blodet. Dræbercellerne og antistofferne angriber fremmede celler i blodet.

3. Et godt grin styrker også musklerne. En ny undersøgelse viser, at 100 gode grin styrker dig lige så meget som ti minutter i en romaskine!

4. Optimisme hjælper mod ensomhed. En finsk undersøgelse viser, at optimistiske mænd har lettere ved at finde en partner end pessimisterne.

5. Mindre stress.

6. Færre smerter

7. Mindre ængstelse

8. Et bedre (og mere stabilt) humør

9. Mental ro

10. Større kommunikationsevne

11. Øget kreativitet

12. Optimisme og livsglæde

13. Stærkere selvfølelse og moral

Health News 2003

Bruger du dit samlede potentiale i din hverdag?

 

 

I min tid som sælger, oplevede jeg situationer eller perioder, hvor jeg egentlig kunne sælge mere, end jeg faktisk gjorde. I min tid som leder, oplevede jeg situationer eller perioder, hvor jeg kunne have været en bedre leder, end jeg faktisk var. I min hverdag som selvstændig, oplever jeg stadig situationer og perioder, hvor jeg godt kan præstere, mere end det jeg faktisk gør.

Får du gjort det, du godt ved?
Jeg kunne spørge dig om følgende: Oplever du også situationer eller perioder i din hverdag, hvor du faktisk godt ved, at du kan udrette mere, end det du p.t. gør? Også selvom du ved, at hvis du gør dit ypperste, så vil du også skabe bedre præstationer? Men du gør det bare ikke?

Hvor stor er din kløft mellem det du gør, og det du kan?
Vi mennesker har en tendens til, i situationer eller perioder, at udrette langt mindre, end det vi faktisk kan. Med dette mener jeg, at vi udmærket ved med os selv, at vi besidder den viden, færdighed, eller de ressourcer der skal til for at skabe bedre resultater, men blot ikke udnytter det. Der er en stor kløft mellem det vi gør, og det vi faktisk kan. Jo større kløft, der er mellem det, du gør, og det du kan, jo mindre bruger du af det samlede potentiale som du faktisk besidder.

Ved at gennemgå nedenstående redskab, vil du blive bedre til at lukke kløften mellem det du gør, og det du kan, og derigennem bliver du i stand til at bruge en større del af dit potentiale og skabe vinderpræstationer for dig selv og andre.

Luk hullet med nedenstående redskab
Brug et par minutter på at gennemgå, reflektere og besvare nedenstående 4 spørgsmål. Derefter skal du handle på dine svar. Du vil opleve at kunne skabe bedre resultater i din hverdag.

1/ Hvad er det jeg gør(tænker, føler, siger, handler) som skaber de resultater, jeg ikke er tilfreds med?

2/ Er det mit eller andres ansvar at ændre det, jeg gør, som skaber de resultater, jeg ikke er tilfreds med?

3/ Hvilke to ting KAN jeg gøre, som vil begynde at skabe mine ønskede resultater?

4/ Vælger jeg at HANDLE på dem lige nu – I DAG? – Lyt efter dit eget svar og gør det.