Grib chancen når den er der!

 

 

Prøv at forestille dig det her :

Du står på et transport bånd, eller et stort langt bagagebånd – måske et som dem du ser i lufthavne.

Mens du står på dette transport bånd, kører det dig stille og roligt gennem en lang smal korridor.

Mens du kører kan du se lamperne passere over dit hoved, og du kan mærke den stille snurren af båndet under dine fødder.

På hver side af transportbåndet, er der hele vejen en række døre.
Dørene er alle sammen lukkede, og der hænger et lille skilt på hver dør. Der står noget forskelligt på alle skiltene.

Beskederne på disse små skilte, er noget du skal lægge mærke til – meget mærke til. 



Transportbåndet kører ikke særligt stærkt. Du kan sagtens stå af, og gå ud gennem en af dørene hvis du vil – men der er ikke ret meget tid til at tænke dig om.

Efter meget kort tid, så er døren passeret og væk – for altid.

Når du kigger helt ned for enden af korridoren, kan du se et skilt, der står udgang på. Du kan ikke rigtig vurdere, hvor langt det er væk, og hvor hurtigt du nærmer dig det.
Det ser ud til du har fint med tid, men tag ikke fejl. Du nærmer dig udgangen lige meget hvad.

Hvad står der på disse skilte?

Efterhånden bliver du nok mere nysgerrig efter at se, hvad der står på alle disse skilte, du kører forbi hele tiden.

Du begynder at fokusere på, hvad der står skrevet og ser, at der på hver eneste skilt står et personligt mål, en ændring du altid gerne har villet lave, eller en drøm du gerne vil opnå.

Korridoren er – som du nok allerede har gættet – dit liv.

Hver eneste af disse døre er en mulighed for en ændring, for lykke, for succes. Alle de ting du ønsker at være, gøre, eller have, er repræsenteret af disse døre.

Og akkurat som i livet, så jo længere du venter med at træde gennem disse døre, jo større er chancen for at de vil passere dig, og blive væk – sandsynligvis for altid.

På et eller andet tidspunkt – og du ved aldrig hvornår – vil næsten alle dørene være bag dig.
Så kan du kigge tilbage og huske på alle de skilte du læste, og tænke over hvad der mon virkelig var bag den dør.

Hvordan havde dit liv set ud, hvis du var steget af transportbåndet og gået gennem en af dørene?

Havde der været et andet transportbånd, der havde båret dig i en helt anden retning?
I retning af noget helt fantastisk?


Du ved det ikke, for du prøvede ikke at kigge.

På det tidspunkt er det måske for sent – måske er der kun en enkelt dør tilbage – den for enden af transportbåndet.

Før vi går videre, så vil jeg lige stille dig et spørgsmål…

Ved du hvad der ville have stået på skiltene ved alle dørene? Ved du hvad du virkelig ønsker dig? Hvad du ønsker dig i dag – i morgen – og ti år fra nu?

Hvis du ikke er helt klar over, hvad du ønsker, så vil du aldrig få mere, end det du har nu.



Men mist ikke modet

Hvis du i det mindste ved, at du ikke er tilfreds med det du har nu, så er alt håb ikke ude. Det er en masse power i utilfredshed. Det er noget af det, der har ført menneskeheden hen til, hvor vi er nu.

Det, at der er nogen der tænker over at "det her må da kunne være anderledes/gøres anderledes" er begyndelsen på ændringer og forbedringer. Så skal du bare vide, hvad du skal gøre med disse tanker.

Et faktum du skal være klar over

Når jeg taler om "transportbåndet" så taler jeg ikke om en hypotetisk situation. Du har ikke evigheder til, at gøre noget ved de ting du ønsker. Men det er de færreste, der kan lide at tænke så direkte over disse fakta.

Du kan benægte det, alt det du vil – men det er faktum. 

Denne artikel handler netop om at lade fakta ramme dig, og motivere dig til at skabe et bedre liv.
Jeg vil have dig til at tænke på dig selv, mens du snurrer ned gennem korridoren. Tænke over skiltene der hænger ved hver dør.

Jeg vil have dig til at kigge mod enden af korridoren. Tænk på, at du ikke har evigheder til at gøre det du gerne vil i dit liv. Til at opleve alle de ting du gerne vil opleve.

Se i øjnene, at du måske aldrig bliver det menneske, du gerne vil være – hvis du ikke handler.

De fleste mennesker lever som om de vil være her de næste tusind år. "Ja – ja – jeg har da mål i livet, men hvorfor skal jeg skynde mig sådan".

Det skal du heller ikke, hvis du ikke har lyst. Det skal ikke være stressende, men noget der virkelig skubber dig af sted.

Livets virkelige vindere – Dem der lyser ethvert rum op, når de kommer ind.
De tiltrækker succes i alt de laver, og de elsker simpelthen at være i live – og vigtigt af alt – de gemmer sig ikke for sandheden om, at de har en vis mængde tid.
De bruger denne sandhed til at drive dem fremad. Jane (min samlever) er en af den slags mennesker, og hun er en kæmpe inspiration for mig – hver eneste dag.

Hvad skal du gøre i dag?

Jeg vil bede dig om, at tage nogle minutter til at tænke på korridoren, transportbåndet, og dørene i siderne.

Tænk virkelig over det !

Det er ikke min mening at gøre dig ked af det. Det er for at inspirere dig, og motivere dig. Det er for at få dig til at indse sandheden, og bruge den som en motivation for resten af livet.

Hvis det skræmmer dig lidt, så er det helt i orden. Frygt er en af de kraftigste motivatorer vi overhovedet har. Men hvad gør du så med den? Mange mennesker føler en stærk lyst til at gøre noget anderledes i livet, men de ved ikke rigtig, hvad de skal gøre med denne følelse.

Hvis de ikke gør noget, så bliver dette drive efterhånden mindre og mindre, og måske forsvinder det helt. Døren er passeret, og muligheden er væk.

Det behøver ikke at ske med dine mål.

Du har en mulighed for at vælge, at gøre noget ved det lige nu. Du kan fortsætte ned af transportbåndet, gennem din korridor, eller du kan bryde ud af din rutine og starte dit liv på et helt nyt niveau.

Lige meget hvad du vælger, så vil du altid nå enden af korridoren. Jeg foreslår du prøver at åbner så mange døre som muligt på vejen, før den dag kommer.

Rigtig god tur.

 

 
Kilde : SuccessCoach Academy – Menu of Life Danmark
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: