10 traditioner og forklaringen – Derfor har vi så skøre nytårstraditioner –

 

Fjollede hatte, nytårstorsk og raketter er ikke supermarkedernes opfindelse. Selv da vi boede i bindingsværk på landet, var udklædning, mager mad og larm en del af nytårets traditioner.

Nytår

• Først i midten af 1700-tallet blev den 1. januar datoen, hvor hele Vesteuropa fejrede nytår.
• I den ældste romerske kalender var nytårsdag 1. marts, og i den kristne kirke fejrede man oprindeligt nytår 25. marts, som var Maria bebudelsesdag.
• Først med den gregorianske kalenders indførelse i 1582 blev nytårsdag flyttet til 1. januar

En sølvglimtende hat med en gigantisk sort fjer balancerer på dit opsatte hår. Der er champagne i glassene. Bordet er dækket med bordbomber og serpentiner.

Alt er, som det skal være, så nu kan alle tage plads foran fjernsynet og høre Dronningens nytårstale.

Årets sidste aften er igang

Men hvorfor er det egentlig, at vi skal spise torsk eller i hvert fald fisk, klæde os ud, lave løjer og se 90 års fødselsdagen?

Fri.dk har fundet oprindelsen til både de nye og de gamle nytårstraditioner og kan bl.a. slå fast, hvilket af rådhusklokkernes slag, der markerer årsskiftet.

Helt grundlæggende er nytår både årets sidste og første fest og markerer en overgangssituation. I folkelig tro er en overgang altid noget særligt og ofte forbundet med ritualer og traditioner. Det gælder også overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift og så videre.

Når vi lægger det gamle år bag os og ser det nye i øjnene – måske lidt skeløjet gennem røgen fra raketterne – giver det selvfølgelig anledning til tanker om fremtiden. Det får mange til at forsøge at aflure skæbnen og påvirke den i en god retning.

Måske tænker du ikke over det, når du stiller dig op på stolen for at hoppe ind i det nye år eller sætter ild til bordbomben og raketterne, men alle de små traditioner er forsøg på at få et lykkeligere nyt år. 

1. Nytårshatte, hagesmække og udklædning

Det er gammel skik at klæde sig ud, når man fejrer forskellige overgange. I gamle dage klædte folk sig ud og gik fra hus til hus i perioden op til Hellig Tre Konger den 6. januar. Skikken var, at dem, man besøgte, skulle gætte, hvem det var, der kom forbi.

Nu klæder vi os mere ud for sjov skyld. For nogen er hat og hagesmæk nok, andre lejer kostumer i dyre domme hos tøjudlejninger, og andre igen vil hellere trække i en elegant kjole eller et smart jakkesæt, inden de tager af sted til nytårsbal. 

2. Dronningens nytårstale

Kongens nytårstale blev oprindeligt holdt ved det årlige nytårstaffel. Første gang, den blev transmitteret i radioen, var da Kong Christian X holdt sin nytårstale 1. januar 1941.

Han indledte sin korte tale på blot 245 ord sådan:

”Det Aar, som er udløbet, er et år, der aldrig vil glemmes. I denne Stund gaar mine Tanker til dem, som i det forløbne Aar har mistet deres Kære, som satte deres Liv i Fædrelandets Tjeneste, det være sig til Lands som til Vands. I dyb Ærbødighed ærer jeg deres Minde, og den Indsats, disse Mænd har gjort, vil til fjerne Tider minde om, at de ofrede deres Liv som Fædrelandets værdige Sønner…”

Monarkens nytårstale blev første gang transmitteret i fjernsynet 1. januar 1958. Talen blev holdt af Kong Frederik IX, Dronning Margrethes far. Han afsluttede nytårstalen med det, der siden er blevet dens signatur:

”… Jeg sender en særlig hilsen til alle vore søfolk baade nær og fjern med tak for det aar, der er svundet, og med ønsket om alt godt i 1958. Godt nytaar til alle: Gud bevare Danmark.”

Siden 1959 har monarkens nytårstale været sendt i både radio og tv.

Hendes Majestæt Dronningen holder hvert år nytårstalen den 31. december kl. 18.00. Talen bliver læst højt fra arbejdsværelset i Christian IX’s palæ på Amalienborg.

Du kan læse Dronningens tidligere nytårstaler her på kongehusets hjemmeside

3. Nytårstorsken

Indtil 1700-tallet var nytårsspisen ligesom til jul risengrød og kød. Siden gik man over til kogt torsk, kogt ål eller klassikeren, klipfisk.

I den katolske tid var fisk en fastespise, og eftersom adventstiden var lig med faste, fik fisken en naturlig plads på menuen her. Men da julen efterhånden blev mere og mere fed, og i dag vel sagtens er noget nær det modsatte af faste, blev fisken rykket fra jule- til nytårsmenuen.

I 1800-1900-tallet begynder man at spise fisk til nytår. Men i begyndelsen er det primært folk tæt på havet, der får nytårstorsk, fordi resten af befolkningen simpelthen ikke har adgang til fisk.

I dag er torsken nok en lille del af menuen hos mange danskere nytårsaften, men også hamburgerryg og grønlangkål er traditionel spise. Kutymen i mange hjem er, at man spiser fedtfattigt og magert oven på julens udskejelser.

4. Bordbomber, krudt og raketter

I det gamle bondesamfund larmede man for at skræmme onde ånder og troldværk væk. Man troede, at de var særligt aktive med højtider, og derfor var det vigtigt at larme i forbindelse med blandt andet nytår.

I gamle dage skød folk med jagtgeværer og larmede ved at knuse potteskår, men i dag er bordbomber, truthorn, knaldperler og fyrværkeri nok mere brugt.

Det første større fyrværkeri, som kendes i Danmark, var ved Frederik II’s kroning i 1559. Og ved Christian IV’s kroning i 1596 blev der fra Kronborg affyret 80.000 stykker fyrværkeri.

Fra 1800-tallet kunne man købe fyrværkeri, men det var forbudt for private at affyre det helt frem til 1961. Forbuddet blev dog hverken håndhævet eller overholdt. 

Med den stigende velstand blev champagne også en del af larme-repertoiret. Lyden af proppen, der ofte springer lige efter midnat, skal nemlig være med til at holde det onde væk i det nye år. 

5. 90 års fødselsdagen (Der 90. Geburtstag/Dinner for one)

Den britiske forfatter Lauri Wylie skrev oprindeligt den komiske sketch om Miss Sophies fødselsdagsfest til engelsk teater i 1920’erne.

I 1963 optog den tyske tv-station Norddeutscher Rundfunk sketchen med komikererne Freddie Frinton og May Warden i rollerne som henholdsvis butleren James og Miss Sophie instrueret af Heinz Dunkhase.

I mange lande er sketchen blevet et traditionelt indslag i tv-programmet nytårsaften. Herhjemme rullede filmen første gang over skærmen i 1973, og efter ”same procedure as last year” viser DR1 den igen i år.

Især i Tyskland, Østrig og Schweiz har sketchen fået kultstatus. I Schweiz i sådan grad at den lokale tv-station TeleBärn sender den en gang i timen nytårsaften. I Norge bliver sketchen vist lillejuleaften.

Pudsigt nok er sketchen næsten helt ukendt i engelsktalende lande – dog med undtagelse af blandt andet Sydafrika.

90-års-fødselsdagen har været optaget i Guiness Rekordbog som den hyppigst genudsendte fjernsynsproduktion i verden. 

Da sketchen i 2003 kunne fejre 40-års jubilæum, stod den danske producer Paul Anthony Sørensen bag en international dokumentar, der følger klimaksets foran fjernsynet nytårsaften i otte nationer samt møder efterkommerne til Freddie Frinton og May Warden.

6. At hoppe ind i det nye år

Skikken med at hoppe ind i det nye år fra en stol, et bord eller noget tredje er forholdsvis ny, knap 50 år. Man hopper ind i det nye år for at undgå at træde i skellet mellem det gamle og det nye. På samme måde er der tradition for at bære bruden over dørtærsklen til hendes nye hjem, så hun ikke falder over skellet mellem at være ugift og gift. Det vil nemlig bringe uheld.

Kloden rundt er der forskellige skikke, der holdes i hævd netop, når klokken slår de 12 slag, der markerer årsskiftet.

I Østrig møder man ofte nytårsaften med en gris. Den kan være levende – eller af marcipan. Hvis man rører den ved midnatstid, bringer det held.

I Spanien skal man spise 12 vindruer – én ved hvert klokkeslag – for at få sine nytårsønsker opfyldt.

Og i Italien var det tidligere tradition at smide gamle møbler, vaser og andet inventar ud ad vinduet. Men meget hensynsfuldt er den skik gået af mode

7. Rådhusklokkerne med kor

Både DR og TV2 markerer årsskiftet ved at transmittere direkte fra Københavns Rådhus. Traditionen byder som regel også en diskussion om, hvorvidt det er det første, det midterste eller det sidste slag af de 12, der hilser det nye år velkommen.

Det er på rådhusklokkernes første slag, at det gamle år rinder ud, og det nye begynder.

Klokkerne efterfølges på tv af et kor, der traditionen tro byder nytåret velkommen med ”Velkommen nytår, og velkommen her” samt Danmarks nationalsang, ”Der er et yndigt land”.

I år er det de fire All Stars TV-kor under ledelse af korleder Ulrik Elholm fra tv-udsendelsen Gangstativerne, der synger nytåret ind på TV2, mens det er Radioens pigekor, deres fylder æteren på DR.

8. Nytårsløjer

Nytårsaften risikerer man stadig – ligesom i gamle dage – at blive udsat for mere eller mindre godmodige drillerier.

Tidligere var det populært at skille vogne ad og køre dem steder hen, hvor de var umulige at trille tilbage igen. På ægte Emil fra Lønneberg-manér kunne man også hejse ting op i flagstangen.

Fortidens politiprotokoller giver et godt indblik i nytårsløjer, der er gået for vidt. Nytårsdag 1899 gik to temmelig berusede personer, Rasmus og Ludvig Olsen, for eksempel rundt og lavede ”løjer” i Stubbekøbing på Falster. Omkring klokken 17 luskede de rundt ved garver Sørensens baghus, hvor skind og huder blev opbevaret. De to opdagede, at Sørensen havde set dem, og skyndte sig væk. Inden da havde de dog nået at skære en udspilet hud i stykker, og tappen var taget af en tjæretønde, så al tjæren var løbet ud.

I dag er barberskum på vinduer og biler samt kanonslag i postkasser mere almindelige drillerier.

9. Nytårsvarsler

I gamle dage var man særlig opmærksom på varsler omkring nytåret. Hvis himlen for eksempel var rød før solopgang nytårsmorgen, varslede det krig, pest og uvejr, mens nytårssolskin varslede et frugtbart år.

Ville man vide, hvem der blev ens kæreste, kunne en pige slå en æggehvide ud i et glas vand ved midnat. Hvis hun næste morgen så en figur, ville det have noget med hendes tilkommende mand at gøre. Så hun for eksempel en ambolt, ville hun blive gift med en smed.

Ville man i stedet vide, hvilket familiemedlem der skulle dø først, kunne alle i huset ligge en klat grød på gulvet. Herefter kaldte man gårdhunden ind. Den, hvis grødklat hunden åd først, ville dø først.

10. Skihop

Hvert år siden 1953 har verdens bedste skihoppere sat hinanden stævne nytårsdag på skihopbakken i Garmisch-Partenkirchen. Den oprindelige bakke, der stemmede helt tilbage fra De Olympiske Vinterlege i 1936, blev revet ned i 2007. Men allerede i januar 2008 stod en ny klar til den traditionsrige konkurrence.

Trods nytårsaftens udskejelser samler konkurrencen hvert år over 30.00 tilskuere, der møder friske op til skihop.

Sidste år måtte storprotesterende danske tv-seere undvære skihop nytårsdag, men i år er det igen muligt at pleje tømmermændene eller tage trætheden med skisport. DR har sikret sig rettighederne til skihop nytårsdag i både 2009 og 2010.

Kilder: Dansk folkemindesamling, Dansk Historisk Fællesråd, historie-online.dk, kongehuset.dk