Få ny energi med disse fem råd. Start gerne med et par stykker ad gangen.

 
 

 
Når du oplever at du er uoplagt, træt eller har svært ved at koncentrere dig, så følg disse fem råd til kost, stress og motion i arbejdsdagen.

 

 

Generelt gælder det, at en ny vane skal plejes. Det tager som regel en måneds tid at skifte en gammel irriterende vane ud med en ny og sjovere – dog med mulighed for 3-4 ”vanetilbagefald”. Falder man i et mindre tilbagefald, springer man bare på den nye vane igen ved først mulige lejlighed. Efter en måneds tid har hjernen vænnet sig til den nye vane, og så kører det nærmest automatisk. Med disse fem god råd er du godt i gang. Især hvis du vælger et eller to af gangen.

1. Spis morgenmad

Hvis du generelt har haft svært ved at spise morgenmad eller generelt spiser mindre først på dagen og meget om aftenen, kan du forbedre dit energiniveau og sundhedsniveau ved at spise lidt sundt til morgenmad, lidt sundt klokken 10 og en god sund frokost. Det betyder, at du undgår at gå sukkerkold ved tretiden – det tidspunkt på dagen, hvor mange rigtigt gerne vil have chokolade, kaffe, cola eller en lille lur.

2. Koncentreret arbejde

Hvis du er mest frisk om formiddagen og skal lave koncentreret arbejde, så brug en time eller to hver formiddag på at fokusere på større opgaver. Slå mail og telefon fra, så du kan arbejde uforstyrret. Hver gang du bliver afbrudt af kolleger, mail, telefon eller andre, tager det op til 15-20 minutter at komme ind i den effektive arbejdszone igen. Er du mest frisk om eftermiddagen eller på andre tidspunkter, så læg dit koncentrerede tidsrum der.

3. Rejs dig

Stå op ti minutter en gang i timen. Selvfølgelig meget gerne mere, men hellere lidt og tit end ingenting. Det giver mere energi, og det gavner hjerte-karsystemet.

4. Gå en tur

Gå ti minutter efter frokost. Helst ude i det fri, men ellers en rask tur ned ad gangen. Det sikrer, at du ikke får den småtrætte fornemmelse efter frokost. Det gavner hjerte-karsystemet, og det giver ilt til hjernen, så du er frisk til at arbejde igen efter frokostpausen. Hvis I er to, der følges på en lille hurtig tur, giver det også en gevinst socialt, som har videnskabens ord for at nedsætte stressniveauet, mindske sygdom og gavne humøret i det hele taget.

5. Sov godt om natten

Søvnen er lige så vigtig som kost og motion, men har ikke haft samme fokus i løbet af årene. Vi sover 25 % mindre nu end for 100 år siden. Voksne skal, hvis de ikke er genetisk bestemt for andet, sove 6-8 timer i døgnet. Undgå at træne dig op til at sove mindre. Er du veludhvilet har du et naturligt overblik, naturlig modstandskraft og dit immunforsvar er stærkt.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: