Hvilken vin er du?

 

 

Forskellen på folk, der drikker vin, er enorm. For nogle er prisen det vigtigste, for andre smagen eller etiketten. Umiddelbart kan det være svært at spotte, hvem der køber den dyreste bourgogne eller den billigste papvin fra Netto. Vi giver dig her svaret på hvem, der drikker hvad og hvorfor.

Brixtoften

Social status: Ofte en mand inden for det private erhvervsliv med penge på lommen. Ikke den klassiske, midaldrende direktør-type, men den yngre, konservative og stræbsomme erhvervsmand, der gennem de seneste år har tjent godt på blandt andet boligmarkedet og derved fået penge på kistebunden til at drikke dyr rødvin i sværvægtsklassen. Tidligere var det IT-folk, men generelt er det personer, som er kommet hurtigt til penge og vil vise omverdenen sin rigdom. »Brixtoften« findes i overvejende grad i københavnsområdet, og er så godt som altid en mand.

Forhold til vin: Som regel er han ikke speciel vinkyndig, men har en naturlig glæde ved at drikke vin og køber sig til sikkerheden for ikke at »falde igennem« – derfor dyr vin. Det handler i højere grad om etiketten end flaskens indhold og om at »flashe«, at han drikker vine til mange tusinde kroner. På niveau med at købe solbriller fra Gucci og dyre biler. Han spiller i »Superligaen«, har en fed toppost, og derfor handler det om at sige, »jeg kan, fordi jeg har råd.« Han er »medlem« af en hård kerne, hvor man bekræfter hinanden i sin succes og kærlighed til sig selv.

Valg af vin: Han drikker de »brandede« og ekstremt dyre Bordeaux-vine og champagne, fordi det er forbundet med status, og så husker han, at Bordeaux har været populær i mange årtier og er verdens mest kendte distrikt i vinens verden.

Vinnørden

Social status: En mand omkring 40 år, hvor vinen er drivkraften i hans liv. Han har råd til de dyre vine og køber typisk 12 flasker om måneden for flere tusinde kroner hos en eksklusiv vinforretning. Hans dyre vinindkøb sker ofte ud fra prioriteringer, så han i stedet for en Mercedes kører rundt i en billig Fiat og kommer ind på en restaurant lige fra tømrerfirmaet. Der er kun ganske få kvinder i denne kategori.

Forhold til vin: En aficionado, men i modsætning til »Brixtofte-typen« regner han ikke signalværdien for noget. Ifølge »Vinnørden« er »Brixtoften« ikke styret af selve viden om vinen, og det mener han er plat og mangel på livskvalitet. »Vinnørden« er til gengæld styret af den ægte og dybe passion for vin. Han kan dog også godt lide at gøre opmærksom på sig selv ved sammenkomster, men det er ud fra hans viden om vin, som han i sine yngre år har bygget op ved at opsøge vinhandlere og gå til eksklusive og lukkede vin-smagninger. Vinen er en del af hans personlige historie, og så giver det ham et fællesskab at »uddanne« sig og dele sin viden om vin med andre nørder.

Valg af vin: Han går efter få specifikke vine, hovedsagelig fra Frankrig, som han til gengæld ved alt om lige fra områdets vinmarker til vinens indhold af garvesyre. Han drikker meget Bourgogne, der er noget af den fineste og dyreste vin i verden. Han har drukket vin i mange år, herunder også billige vine, men på grund af interessen, viden og et økonomisk overskud har han valgt at gå over til Bourgogne-vinene, fordi han forstår smagen og ved, at de har en meget lys farve, hvor den uvidende vil tro, at jo mørkere, en rødvin er, jo bedre og dyrere er den. I kraft af Bourgognes relativt høje pris, hvor man skal op at give 200-300 kroner for en flaske, før den for alvor begynder at smage af noget, udelukker Bourgogne-distriktet en del mennesker.

Romantikeren

Social status: Denne kategori henvender sig til begge køn 40-60 år. Han eller hun er veluddannet akademiker og arbejder for eksempel som gymnasielærer. Personen er kulturelt orienteret, rejser meget omkring Middelhavet og gør et stort nummer ud af at kende hver en restaurant i Rom. Han læser Politiken og følger med i samfundsdebatten, som han har faste meninger om.

Forhold til vin: Han har et romantisk forhold til den vin, han drikker, hvilket viser sig, når han og konen sidder hjemme på terrassen i Danmark med avisen på bordet og en vin, deres nabo ikke har, og drømmer sig ned til de sydeuropæiske vinmarker, som de har besøgt på deres rejser – stemning og iscenesættelse. Prisen og etiketten er underordnet. Det er i stedet charmen ved at finde frem til lokale vinbønder for eksempel langt inde i de toscanske bløde bakker eller det nordlige Italien og derigennem få et romantisk forhold til vinen. Han taler ikke om flasken og dens indhold, men taler italiensk, som han læser på aftenskolen.

Valg af vin: Her står Italien højt på listen. »Romantikeren« kunne ligesåvel blive kaldt »den italienske livsnyder«, fordi han tænker på sin sundhed og form uden at være hysterisk. Men han husker at løbe, holde figuren og leve sundt. Han spiser lette retter, ofte med italiensk vin til, som er et dagligt indhold i hverdagen, lige som i Italien, hvor vinen er en stor del af måltidet. Han har taget denne stil til sig, og derfor bliver der drukket rigtig meget italiensk vin i Danmark, der først for alvor kom frem for små 20 år siden. Dog er der ikke den samme prestige i italienske vine som i franske, selv om den italienske Amarone kan fås i op til 5.000 kroner flasken.

Rationalisten

Social status: Konservativ mand omkring 50 år og opefter. Han sidder i en direktørstilling og går dagligt i jakkesæt, har en Audi i garagen og en mindre vinkælder i villaen, der ligger placeret i et fint og eksklusivt kvarter.

Forhold til vin: Han kan tildels sammenlignes med aficionadoen i »Brixtofte-kategorien,« fordi han drikker en del Bordeaux udfra, at han ved, at denne vin er forbundet med en vis status. Der er dog den forskel, at »Rationalisten« har et mere fornuftigt forhold til det at drikke vin og ikke har behov for at »flashe« med etiketten på samme måde som »Brixtoften.«

Valg af vin: Bordeaux er et sikkert valg for ham, fordi han ved, at Bordeaux længe har været en populær og er en ret så dyr vin, som han er villig til at betale for. Han har drukket vin i mange år med en trang til Bordeaux, eftersom den fyldte de fleste danske vinhylder i 1960erne og 1970erne, og derfor har han et kendskab til den uden at være ekspert eller nørd. Men man forventer, at »Rationalisten« har en almen viden om vin.

I dag henvender Bordeaux sig ikke til de yngre generationer, dels fordi der er et større udvalg, dels fordi Bordeaux er fyldt med garvesyre, som ikke er »nem« at drikke. Men »Rationalisten« over de 50 kender den aggressive smag og accepterer den.

Boks-vindrikkeren

Social status: Den almindelige danskers forbrug af vin og langt størstedelen af de danskere, der drikker vin, går i supermarkedet for at handle vin. Det betyder, at flere blander sig i denne kategori – lige fra kassedamen til bankmanden.

Forhold til vin: Han eller hun har en almindelig interesse for vin, men har på ingen måde en viden, der gør personen til ekspert. Han siger for eksempel, at han bedst kan lide spansk eller fransk vin. Han har ikke behov for at dykke ned i vinens lagring eller område. På samme måde har han heller ikke behov for at skulle have det nyeste køkken, et kunstværk på væggen og samtidig »flashe« en fin rødvin, som han aldrig finder på at give 800 eller 1.000 kroner, da han så ville overskride en psykologisk grænse. Han går efter tilbud som for eksempel tre for 100 kroner. Det er billigt og ofte »nemt« at drikke, som han gør i hverdagen til aftensmaden.

Valg af vin: Personen køber meget vin fra Chile, der gennem de seneste 15-20 år har gjort sit indtog i de danske supermarkeder. Chile laver også dyre vine til flere hundrede kroner, ligesom Argentina, men det danske marked kender stort set kun de billige af slagsen. Chilensk vin er ikke det eneste, han tager ned af supermarkedets hylder. Australske og spanske vine ryger også ned i indkøbsvognen, især de relativt nye Bag-in-box-vine. Den »almindelige« dansker har taget tre liters-boksen til sig, og det er grunden til, at en tredjedel af den solgte vin i Danmark er Bag-in-box, der ikke må koste over 100 kroner i supermarkedet for at blive solgt. Han køber boksen af praktiske årsager, så han kan tage sig et glas, når han står og laver mad, og gemme resten til dagen efter eller tage den med på skovtur eller ud at sejle. Bag-in-box går også fint til den uformelle fest, og så undgår man smadrede flasker.

Kvinden

Social status: For kvinden spiller job, alder og status ingen rolle, når det drejer sig om vin. Alle kvinder kan have interesse for vin – igen er det lige irrelevant om de er øverst eller nederst i den sociale fødekæde.

Forhold til vin: At gå op i vin og købe vin har i mange år været en mande-ting – lige fra lørdagsindkøbet i Brugsen til det at gå til vinsmagninger. Men gennem de senere år er kvinderne også begyndt at handle vin og interessere sig for, hvad de drikker. I dag er der stort set lige så mange kvinder som mænd, der sørger for vinen, og det mærker man også hos Irma. Her fortæller man, at kvinderne ved en del om vin, og at de er »modtagelige« over for ny viden, mens mændene afskærer sig fra ny viden, fordi de er selvsikre, når det drejer sig om fakta om dråberne. Det betyder, at kvinderne kan komme tættere på målet, når de skal vælge den »rigtige« vin. I modsætning til manden er hun knap så konservativ, når det handler om at prøve noget nyt. Dernæst sidder mange kvinder i dag på topposter i erhvervslivet, der blandt andet skal sørge for indkøb af firmagaver. Om de danske kvinder vil gå i de franske kvinders fodspor med at købe vin ind, fordi manden arbejder, må fremtiden give svaret på.

Valg af vin: Kvindens favorit er ikke overraskende hvidvin, blandt andet fordi hun tænker i let fordøjelige retter, og det kan skabe kampe i hjemmet, når manden hellere vil drikke kraftig og krydret rødvin. Hun holder især meget af hvidvin på pinot noir-druen, som, ifølge eksperternes rygte, skulle kunne forføre de fleste kvinder og svigermødre. Lette bordeaux’er og i det hele taget lette og lyse vine går også fint til kvinden.

Den studerende

Social status: Er under uddannelse og det giver en naturlig begrænsning for, hvad han eller hun kan bruge af penge på vin.

Forhold til vin: Med en SU, der hurtigt slipper op og i hvert fald ikke holder måneden ud, går »den studerende« efter prisen, dog med sans for kvalitet. For skal der laves god mad til kæresten eller vennerne, vil han eller hun gerne ofre lidt ekstra for en god flaske. »Den studerendes« interesse for vin er også stigende, dog er det igen manden, der ikke så gerne vil indrømme, at han ikke ved noget om vin på grund af hans stolthed.

Valg af vin: Gør typisk sine vinindkøb i Netto eller hos andre lavpris-supermarkeder. For selv om den mandlige og kvindelige studerende har et mindre øje for vinen, falder de fleste »studerende« for den billigste papvin fra Netto, hvis de er på udkig efter en billig brandert. Og så er pigerne især glade for de søde boblende vine, for eksempel Asti. Vinene er især chilenske og californiske, der i langt de fleste tilfælde ikke må koste mere end 30 kroner.

Kilder: Hans Christian Ipland, indkøbschef i Irma. Bjarne Sundby, Erik Sørensen Vin. Jesper Boelskifte, medejer af restaurant Umami og ejer af restaurant Le Sommelier. Kenneth Norling, vinrådgiver i Irma Østerport. Henrik Byager, livsstilsekspert.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: