Smalltalk – Det første indtryk er altafgørende

Hvordan er dit første hånds indtryk?
 
 

Hvordan er dit håndtryk?

Giver du et slattent håndtryk?

Tvister du lige hånden opad, så du lige viser hvem der bestemmer?

Tvister du din hånd nedad, så du er den anden person underdanig?

 

Forhåbentlig giver du et fast (ikke knusende) lodret håndtryk – det viser nemlig at du er på lige fod med den person du møder. Det faste håndtryk viser styrke og seriøsitet.

 

Når du giver hånden husk at smile og se den anden person i øjnene, når du fortæller din navn.

 
 
 
 
Kan man tale sig til succes? Selvfølgelig, siger eksperterne. Og det er endda ganske vigtigt, hvis man vil til tops i erhvervslivet. Ofte er smalltalk udgangspunktet for big talk, hvor de store beslutninger træffes.

 

Det første indtryk er altafgørende

Hav et fast håndtryk:

Det er høfligt at give hinanden hånden, og samtidig er den fysiske kontakt etableret. De færreste ønsker et slapt håndtryk

 

Få øjenkontakt:

Når man trykker hinanden i hånden, er det vigtigt, at man får øjenkontakt med hinanden. Hvis man ikke kan se hinanden i øjnene, fornemmer man ikke, at vedkommende er til stede i samtalen. Undervejs i samtalen er det også vigtigt at turde bevare øjenkontakten, fordi den signalerer, at man lytter og er interesseret i vedkommende

 

Smil:

Følelser smitter. Så smil når du er ude blandt andre mennesker, fordi det sender et positivt signal

 

Klar og tydelig stemme:

De færreste ønsker at tale med en, der mumler eller snakker meget lavt. Ofte vil der være støj i de omgivelser, hvor der smalltalkes, og så kræver det en klar og tydelig stemme, så man ikke skal bruge alt for meget unødvendig energi på at lytte efter

 

Åbent kropssprog:

Over halvdelen af den mellemmenneskelige kommunikation foregår via kropssprog. Derfor er det afgørende for en smalltalks succes, at man er åben i sit kropssprog og signalerer, at man gerne vil kommunikere. Ingen korslagte arme

Vær den gode vært

 

Kend din rolle:

Din samtalepartner skal føle sig godt tilpas i dit selskab – lige som hvis du har gæster hjemme.

Vær bevidst om din rolle, når I taler sammen

 

Stil spørgsmål:

Smalltalk er ikke et interview. Men du viser interesse ved at stille opfølgende og opklarende spørgsmål til din samtalepartner

 

Lyt:

Vær opmærksom og vis, at du lytter til din samtalepartner. De færreste ønsker at tale med nogen, der ikke lytter

 

Giv lidt af dig selv:

Selv om vi mennesker gerne vil fortælle om os selv, vil vi også gerne vide noget om andre.

Derfor gør det samtalen mere interessant, hvis begge parter bidrager

Der er helt stille. Enkelte går rundt og kigger på faciliteterne på Teknologisk Institut i Taastrup, mens andre forsyner sig med sandwich og sodavand. Kun enkelte høflighedsfraser om oplukkeren, hvilke tebreve der er, og indholdet i de enkelte sandwiches bliver udvekslet. Men om lidt skal de bryde tavsheden. Om lidt skal de gøre det, de burde gøre. De skal smalltalke. De næste fem timer har 10 kursister sat sig for at blive bedre til at smalltalke. Det skal kommunikationsrådgiver, Birgitte Sally, direktør i Sally Kommunikation, hjælpe dem med.

Smalltalk er nemlig en overset faktor i spillet om at skaffe de rigtige forbindelser i erhvervslivet – og i det hele taget at gøre sig interessant i sociale sammenhænge. Hvem kender eksempelvis ikke til at stå i et hjørne til en reception uden at have nogen at tale med? Eller den akavede samtale i kantinen med kollegaen eller medarbejderen?

Det vælger et stadigt stigende antal erhvervsfolk at gøre noget ved. De melder sig derfor til kurser i smalltalk, som blandt andre Birgitte Sally står for.

Ved arrangementet hos Teknologisk Institut er marketingdirektøren, sælgeren og kontorassistenten repræsenteret. Alle har de brug for at blive bedre til hurtigt at få opbygget en social relation til deres kunder, kolleger og chefer.

“Det giver ganske enkelt en bedre kontakt mellem mennesker, at man er tunet ind på hinanden gennem en uforpligtende samtale om et banalt emne,” siger Birgitte Sally.

Og at netop de sociale kompetencer og relationer bliver vigtigere og vigtigere, bekræfter Anders Drejer, professor ved Handelshøjskolen i Århus og ph.d. i kompetenceudvikling. Ifølge ham er vidensamfundet årsagen til, at sociale relationer har fået en langt mere fremtræden plads på arbejdsmarkedet.

“I dag er det mennesker, der er væsentlige. Man kan ikke længere leve højt på at være specialist. Nu skal der deles viden mellem mennesker, og det kræver, at man er god til at skabe relationer på arbejdspladsen, hvis man vil overleve og måske stige i graderne,” siger Anders Drejer.

Især i udlandet har man allerede forstået vigtigheden af smalltalk.

“Det, man kalder ‘Word of Mouth’ i USA, er den vigtigste og mest kraftfulde måde at skaffe sig nye kunder på, og det bliver mere og mere vigtigt, uanset om den enkelte lærer at forholde sig til det eller ej. Grunden til, at det er så vigtigt, er, at verden og brancherne bliver mere specialiserede, og derfor kan det være svært for udeforstående at forstå, hvad andre kan tilbyde, hvis de er dårlige til at formulere det,” siger Garry Duncan, anerkendt amerikansk underviser i smalltalk og direktør i Leadership Connections.

Projektsamfundet

Men der er også en anden årsag til, at smalltalk og sociale relationer er blevet vigtigere. I hvert fald hvis man skal tro filosof Anders Fogh Jensens ph.d-afhandling om “projektsamfundet”.

Her beskriver Anders Fogh Jensen, hvordan “disciplinsamfundet” er gået over til at være et “projektsamfund”. Anders Fogh Jensen ser en ændring i den måde, vi organiserer os på. Tidligere organiserede individerne i samfundet sig med disciplinen, mens vi i dag i langt højere grad organiserer os om projekter.

Hvis man vil have succes i projektsamfundet, handler det også ifølge Anders Fogh Jensen om at gøre andre bevidste om, at man har de sociale egenskaber, som giver succes.

“Man må lære at skilte med sine konneksioner. Det kan f.eks. være på Facebook, og man må lære at fortolke andres intentioner og konneksionsdannelsen. Man må også lære at administrere sine konneksioner, så man f.eks. ikke bruger tid på dem, der ikke fører til noget, og har man ikke konneksioner, kan man købe sig til dem via f.eks. vikarbureauer eller datingbureauer,” siger Anders Fogh Jensen.

Smalltalkens anatomi

Men hvordan er så den gode smalltalk, der kan give karrieren et løft, eller medarbejderen indtryk af en leder, der udviser interesse for sine ansatte? Ifølge Garry Duncan er det kun et kodeord: Kort.

“Smalltalk skal kun holdes kort, kort, kort, og ens præsentation skal kunne holdes på 20 til 30 sekunder. Ellers mister dem, man snakker til, opmærksomheden. Generelt skal en god smalltalkpræsentation efterlade folk med en viden om, hvad man er god til, og så skal de tænke ‘wauw, hvordan mon de gør det?” siger Garry Duncan.

Kommunikationsrådgiver Simone Lemming Andersen, der ud over at holde foredrag og kurser i smalltalk også har skrevet en bog om fænomenet, mener, at der er mange erhvervsfolk, der ikke bryder sig om at smalltalke. De oplever smalltalk som naivt og spild af tid og kan derfor ikke se formålet med denne disciplin. Men at kunne smalltalke er et praktisk værktøj for den respekterede og effektive networker.

“Det er vigtigt, at man forbereder sig, inden man tager til reception eller på kursus og seminar. Man skal tænke over, hvem der kommer og have et par smalltalkspørgsmål parat. Desuden skal man fremtræde i den bedste udgave af sig selv og være tilgængelig i sit kropssprog. Og så er det en god idé at sætte sig selv nogle mål, f.eks. at man skal kontakte tre mennesker, man ikke har snakket med tidligere. Når man sætter sig selv mål, går der ofte sport i det, og så kan man ikke stoppe. Det handler simpelthen om at gøre smalltalk og det at være en behagelig kontaktskaber til en værdsat arbejdsdisciplin på arbejdspladsen,” siger Simone Lemming Andersen

Garry Duncan supplerer

“Man skal huske, at mange mennesker er forbeholdne over at skulle tale med fremmede. Der skal man udnytte ved at få dem til at føle sig godt tilpas ved at holde fokus på dem og stille spørgsmålene selv. Det vil de værdsætte og huske dig for. Det er også en måde at gøre smalltalk lettere, fordi det er nemmere at tale med fremmede om dem end om dig selv,” siger Garry Duncan.

Selv om indholdet i smalltalk er ord, er det rent faktisk ikke altid ordene, der er det vigtigste.

“Det non-verbale er vanvittig vigtigt. Vores kropssprog smalltalker med omgivelserne, før vi er begyndt at åbne munden. Selve indholdet i smalltalk er jo ikke vigtigt. Det er selve attituden. Vil du det andet menneske, der står over for dig? Ordene er bare en undskyldning for at være sammen, fordi man jo ikke bare kan stå og kigge på hinanden,” siger Birgitte Sally.

Hun underbygger argumentet med at henvise til undersøgelser, der viser, at 55 procent af det, der gør indtryk på et menneske, når vedkommende kommunikerer med et andet menneske, er kropssproget. 38 procent er stemmen, mens syv procent af indtrykket bliver dannet af de ord, vi siger.

“Nysgerrighed er motoren i enhver god smalltalk. Brug den,” siger Birgitte Sally

 

Satser på kvalifikationer

Selv om de sociale kompetencers vigtighed er stigende, er det stadig muligt at komme helt til top i erhvervslivet uden at kunne smalltalke. Det mener i hvert fald Anders Kronborg, tidligere administrerende direktør i TV 2 Danmark og nuværende finansdirektør (CFO) i den globale mediekoncern Metro International.

Tidligere i karrieren var han medlem af en netværksgruppe, men han dukkede aldrig op til møderne.

“Jeg kunne simpelthen ikke nå det. Men det var selvfølgelig et bevidst valg. Hvis jeg mente, at det betød noget, hvem jeg talte med og gjorde mere ud af at etablere og pleje mit netværk, ville jeg nok have prioriteret det højere,” siger han.

Anders Kronborg indrømmer gerne, at han ikke er god til at smalltalke. Han har heller aldrig forsøgt at forbedre sin evner ud i kunsten.

“Jeg har hverken talentet, evnen eller viljen til at tale med folk om ingenting.”

I følge Anders Kronborg er det heller ikke hans netværk, der har ført hans karriere fra ministersekretær i Finansministeriet over underdirektør i Danmarks Radio til administrerende direktør for Berlingske Tidende.

“Jeg tror stadig på, at retfærdigheden vil ske fyldest, og man får de job, man har kvalifikationerne til. Det kan selvfølgelig godt være, at man får lettere adgang til samtaler, hvis man har et netværk, men når det kommer til stykket, håber jeg, det handler om, hvad man har præsteret,” siger han.

Men privat er det noget helt andet. Til familiefesterne kan Anders Kronborg sagtens smalltalke.

“Der er situationen og formålet et helt andet, end når det foregår professionelt. Der er jeg nok bare mere til, at vi skal bruge tiden fornuftigt og komme i gang med vores arbejde,” forklarer Anders Kronborg.

Og netop i privatlivet er det noget helt andet at smalltalke, mener Birgitte Sally. Det er naturligvis de samme funktioner, der er i spil, men formålet er et andet, og det er væsentligt for samtalens udvikling.

“Når man er i et selskab, hvor man kender hinanden, er paraderne nede, og det er nemmere at komme i snak med folk, end når man er i forretningsmæssige sammenhænge, hvor man ikke kender hinanden så godt og måske forsøger at få noget ud af hinanden,” siger Birgitte Sally.

Nervøsiteten

Før smalltalk kan føre til big talk, er det dog nødvendigt at tage tyren ved hornene og komme ud over rampen. Og her er det, at de fleste stejler, mener Birgitte Sally. Fordi smalltalk er så fremmed for danskerne, er vi også meget nervøse, når vi endelig giver os i kast med det.

“Når vi er nervøse, kan vi nemt komme til at gå i selvsving og fokusere på det, der er vanskeligt. Pludselig tror vi, at alle kigger på os, og så bliver vi endnu mere nervøse over den opmærksomhed. Vi bliver simpelthen overmandet af irrationelle følelser, og det ødelægger vores chancer for at få etableret en god kontakt, der kan føre til en givende samtale for begge parter,” siger Birgitte Sally.

Ifølge Birgitte Sally er det i virkeligheden meget nemt at smalltalke i private sammenhænge, fordi man har en fælles referenceramme. Det samme gælder på arbejdspladsen, hvor man altid kan tale om arbejdet. Men når de to sfærer krydses, opstår problemet.

“Så længe vi bare er interesseret i hinandens faglighed, er der som regel ingen problemer. Der er tilpas personlig afstand. Folk bliver nervøse, når de skal give udtryk for personlige holdninger. Her er risikoen for at blive afvist størst, men muligheden for opbygning af en nærværende kontakt er også størst,” siger Birgitte Sally.

Teknologisk Institut ligger gemt i vintermørket. Kun gadelygterne, der oplyser parkeringspladsen, og nogle få endnu tændte lamper på enkelte kontorer lyser op. Ud fra glasdørene kommer en håndfuld mennesker. To kvinder stopper op. De snakker.

“Ja, du skal bare den vej, så kommer du op til bussen.”

“Tak, det prøver jeg. Hvad synes du om i dag?”

“Jeg synes, det har været godt. Jeg har lært noget. Hvad med dig?”

Og sådan fortsætter det nogle minutter, inden den ene kvinde sætter sig ind i sin bil, og den anden kvinde går videre mod busstoppestedet. De har smalltalket og skabt en relation med hinanden. De behøver ikke mødes igen, men de har i hvert etableret muligheden for, at de kan gøre det, hvis de vil. Det er smalltalkens væsen.

 

Kilde : Erhvervsbladet

Hvis vi alle gjorde de ting vi havde kapacitet til, så ville vi overraske os selv – Vil du overraske dig selv i 2009?

 
Af Jeppe Dam – Menu of Life – Successcoach Academy

 

Alle mennesker får nogle gode ideer fra tid til anden. Af og til så kommer der nogle meget store og fantastiske ideer frem i vore hoveder. Ideer der måske kunne blive til noget kæmpestort.

Men hvis du er som de fleste mennesker, så kommer den lille indre kritiker frem – hopper op på din skulder og hvisker dig i øret om alle de ting ved denne plan, der slet ikke kan lade sig gøre. Hvis du fortæller om ideen til andre, så kan du også meget vel risikere at de synes at ideen er et luftkastel.

Så ofte bliver din fantastiske ide hurtigt arkiveret lodret, som værende skør, alt for ambitiøs, og selvfølgelig urealistisk.
Og du tænker "Hvordan kunne jeg da også komme på en så vild idé?". Det ville da aldrig kunne gå".

Lad os lige se lidt nærmere på begrebet UREALISTISK.

Var det realistisk at John F. Kennedy i de tidlige 60′ sagde at USA i løbet af 10 år ville have en mand på månen?
Før da var det en meget almindelig talemåde at sige at "Det er lige så urealistisk, som at komme til månen".
 
Hvis jeg for 15 år siden havde sagt til dig at millioner af mennesker ville sende elektronisk post til hinanden, og at vi ville gøre masser af forretninger over nettet, ville du så ikke have sagt til mig at det var urealistisk?
Eller hvad nu hvis jeg havde sagt, at der ville blive sendt milliarder af sms hvert år.
 
Var det dengang realistisk at tro, at man kunne klone dyr, og få nøjagtige kopier af, for eksempel får.
Eller at man nu kan forudsige sygdomme via DNA?
 
Du må indrømme at tidligere så ville sådanne ideer have været dømt "ude" som helt urealistiske. Og alligevel så er de nu en meget stor del af vores hverdag.
 
Prøv bare at tænke på, hvor mange af de ting du har i dit liv i dag som var utænkelige – bare da dine forældre var unge.

Udviklingen går hurtigere og hurtigere – hvilke "urealistiske" ting ser vi mon i årene fremover?

Hvordan blev alle disse "urealistiske" ting alligevel gjort "realistiske"?

Det var ene og alene fordi nogle mennesker var modige nok til at tænke udenfor de normale rammer og turde tænke STORT. Meget stort endda. Og så havde de vedholdenheden til at få disse visioner gjort til virkelighed – uanset modstanden.

 

Tænk lidt over det, og prøv at tænke på, om du har haft (eller har) nogle ideer du har opgivet som urealistiske?
Eller mål som du tøver lidt med – netop fordi du, eller dine omgivelser, har besluttet dig for at de er urealistiske.

 

 

Her får du nogle små tips og inspiration til at få dine "urealistiske" visioner og drømme gjort til realitet.


1.    Du har kapaciteten til at fuldføre ideen.Du ville slet ikke have fået ideen, hvis ikke du havde kapaciteten til at gennemføre den, og gøre den til virkelighed.
Den spirituelle version er at Universet ville ikke bruge energi på at give dig en ide, hvis ikke du havde potentialet til at gøre den til virkelighed.
 
Hvis du foretrækker den mere "jordnære" forklaring, hvorfor skulle din underbevidsthed så komme frem med en ide, og så stoppe der.
Ideen er jo tegn på at frøet er inde i dig, og så er det op til dig at lade det vokse. Akkurat som det kan virke urealistisk at et lille agern kan blive til et flot egetræ, så skal du også bare lade ideen vokse. Og du skal selv vokse med opgaven.
 
Det kan være du siger "Det har jeg slet ikke viden til".
Nej – selvfølgelig ikke, men det kommer.
Bill Gates vidste sandsynligvis heller ikke alt om hvad Microsoft ville blive til, da han begyndte med sit lille DOS styresystem i garagen. Han lærte også hen ad vejen, og voksede med det.
 
Der er ingen, der har sagt at det skal være let. Det kan tage mange år at gøre dine ideer til virkelighed, og der kan komme mange tilbageslag hen ad vejen. Det er så der, du skal have styrken til at holde ved og tro på din ide. Så kommer din succes også til sidst.
 
 
2.    En positiv attitude er dit fundament for succes. Du kan kun opnå noget ekstraordinært, hvis du har en dynamisk og positiv attitude, og en stærk tro på dig selv og dine evner. Hvis du ikke har det, så kan du bruge en coach til at få denne tro på dig selv, og den målrettethed du har brug for.
 
 
3.    Forvent ikke at alle andre kan se det fantastiske i din ide. Det kan godt være du kan visualisere din ide i firefarvet HD kvalitet med surround sound.
Det er din egen personlige vision, men mist ikke modet hvis andre (selv ikke dine nærmeste) ikke får julelys i øjnene, når du fortæller om din ide.

Det vigtigste er, at du kan se ideen og at du tror 110 % på den. Og at du ikke mindst kan føle den rette kilderen i maven når du tænker på den.

Einstein sagde, at hvis han viste en ide til nogen og de så sagde at den var god, så droppede han den. Så var ideen ikke innovativ nok mente han.
 
 
4.    Entusiasme er vigtig. De helt store mål bliver nået af dem der virkelig brænder for det.
Kan dit mål virkelig ophidse dig, og fyre op under din motivation?
Hvordan har du det når du skal fortælle andre om dit mål eller ide?
Hvis du bare en lidt smålunken omkring det, eller hvis du bare gør det for pengenes skyld, så er min forudsigelse, at du ikke når målet.

Det samme gælder, hvis du prøver at nå et stort mål som andre har sat for dig – og som du ikke har hjertet med i. Så kan du meget let få dig en skuffelse.


5.    Vedholdenhed får tingene klaret. Selvfølgelig er vi alle topmotiverede lige i starten. Men vi mennesker elsker nyt, og derfor kan du let miste pusten lidt henne af banen, når dagligdagen og udfordringerne kommer.

Og som det gælder ved alle "urealistiske" mål, så er det hele ikke altid kun sjov og ballade. Du træder jo oftest en helt ny sti, og der er ikke en vejviser, eller manual du kan slå op i under "fejlfinding".

Der vil helt sikkert komme hårde tider, men husk at alt bevæger sig i bølger. Der vil nemlig også komme andre tidspunkter, hvor du vil have denne fantastiske følelse af tilfredsstillelse ved at have gjort noget helt nyt. Noget som ingen andre har gjort før.

Så hvis du virkelig tror på din ide, så vær vedholdende i det lange løb – uanset hvor langt dette løb er. Måske skal der ændres lidt på kursen, men at opgive er simpelthen ikke en af mulighederne.

Det er med denne holdning du kan opnå det "uopnåelige".


6.    Din dagligdag kan virke ret ordinær – selv når du er på vej mod et fantastisk og spektakulært mål.Men lad dig ikke snyde af det.
 
Når du ser på hvordan andre har nået "urealistiske" mål, så vil du se at de består af det man kalder "Akkumuleret indsats". De består altså af en lang række – øjensynligt – ordinære opgaver, som tilsammen giver noget ekstraordinært.

Der er ikke nogen af opgaverne der er specielt spektakulære, men med denne vedholdende og målrettede indsats, så er personen nået frem til sin "urealistiske" destination.

Du kan heller ikke bestige Mount Everest, med et enkelt hop. Det kræver mange skridt, og det er op ad bakke det meste af vejen. Af og til på turen så kan det være koldt, og stormfuldt, men udsigten er for det meste flot.


7.    Der er ingen garanti. Når vi ser på disse urealistiske mål, så må vi også være realistiske og huske på, at der er en mulighed for at du ikke når dit mål. Selvfølgelig er der det.

Det kan være du helt fejler – men så lærer du af det, og du vil have endnu lettere ved at opnå et andet "urealistisk" mål. Det kan også være at målet ser helt anderledes ud end det du havde forestillet dig. Men hvad så? Det kan jo stadig være noget fantastisk. Og du kan stadig være ovenud stolt af dig selv.

 
 
 

Så mener du, at du har en ide der kan fordoble, eller tredoble din indkomst? Mener du at du kan komme op med en ide for dig selv, eller dit firma der kan være millioner værd? Har du en "urealistisk" ide om en service eller et produkt – så kom i gang.

Ligegyldigt hvad din store drøm er, så lad være med at bekymre dig om, om den er urealistisk. Hver eneste dag er der mennesker der når "urealistiske" mål.

Som Thomas Edison sagde: "Hvis vi alle gjorde de ting vi havde kapacitet til, så ville vi overraske os selv".


Vil du overraske dig selv i 2009?