Hold hjernen skarp – sådan gør du

 
 

Mange naturlige tilskud som Ginko Biloba og melatonin – der er kendt for deres gavnlige effekt på bl.a. hjernen – er ifølge LiveScience ikke fri for potentielle bivirkninger, som forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær, fertilitetsproblemer og depression.

Hold hjernen skarp – sådan gør du

Ligesom kroppen skal hjernen passes og plejes for ikke at sygne hen. Vi viderebringer her 10 gode råd til, hvordan du holder hjernen i topform.

De fleste af os har lært at leve med, at det støt og roligt går ned ad bakken med hjertet, lungerne og kroppen med alderen.

Men at det går samme vej for vores hjerner, har de fleste meget svært ved at acceptere. Med inspiration fra det internetbaserede videnskabsmagasin LiveScience bringer vi her 10 tips til, hvad du kan gøre for at holde hjernen velsmurt langt op i årene – plus et par sandheder omkring de myter, der florerer på området.

Gør hjernegymnastik

Hvad end vi taler om sudoku, puslespil, krydsord eller andre hjernebrud er det faktisk ikke bevist, at de populære hovedsysler gør din hjerne hurtigere og skarpere.

Til gengæld er det bevist, at mangel på uddannelse spiller en rolle for den indlærings- og opfattelsesmæssige tilbagegang, som nogle oplever følger med det at blive ældre. Jo flere ting, du har forsøgt at lære og jo flere udfordringer, du har stillet dig selv gennem livet, des bedre hjernemæssig form vil du som udgangspunkt være, når du når op i årene.

Drop kosttilskuddene

Stadig flere af os er begyndt at stille spørgsmålstegn ved kosttilskud som de rene mirakelmidler, ligesom stadig flere skipper den daglige multivitamintablet, fordi de finder den overflødig – eller det der er værre.

Mange naturlige tilskud som Ginko Biloba og melatonin – der er kendt for deres gavnlige effekt på bl.a. hjernen – er ifølge LiveScience ikke fri for potentielle bivirkninger, som forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær, fertilitetsproblemer og depression.

Hos raske voksne har forsøg bl.a. vist, at effekten af ginko i forsøgspersonernes hjerne ikke er større eller ligefrem er mindre end placebo (virkningsløse kalkpiller).

Slap af

Stress skadelige effekt på hjernen er velkendt. Den udløser nemlig en række hormoner – f.eks. kortisol og vasopression – som en kendt for at belaste bl.a. hukommelsen og koncentrationen. Ved længere tids påvirkning endda permanent.

Nogle videnskabsfolk mener at en afbalanceret livsstil med afslappende aktiviteter som motion, yoga og socialt samvær kan udsætte hjernens aldring.

Nyd din kaffe

Nyere studier tyder på, at kaffe muligvis beskytter hjernen mod aldring og endda Alzheimers sygdom. Et stort mangeårigt menneskestudie har bl.a. påvist, at to til fire kopper daglig kaffe ikke kun medvirker til at forsinke hjernens ældningsproces, men også nedsætter risikoen for Alzheimers sygdom med 30-60 pct.

Det er uvist, om det er kaffens koffein eller de antioxidanter, som bl.a. kaffe og te indeholder, som gør forskellen, men givet er det, at en kop Latte efter frokost reelt gør dig klarere i hovedet længere end resten af eftermiddagen.

Få din skønhedssøvn

Når vi hviler og sover bearbejder hjernen dagens indtryk, situationer og minder. Der ryddes med andre ord op. Når vi ikke sover viser nye studier, at der sker en ophobning af proteiner i hjernen, som gør det sværere for den at tænke klart og lære nyt.

Omend der ikke er påvist en klar sammenhæng/forklaring på fænomenet viser forskning, at hjerner hos mennesker med kronisk søvnbesvær svækkes hurtigere end hjerner hos folk, der sover glimrende.

Pas godt på kroppen

Livsstilslidelser som diabetes II, overvægt og for højt blodtryk påvirker alle hjernen og som bl.a. er sat i forbindelse med øget risiko for tidlig hjernemæssig aldring og hukommelsesbesvær. Så vedligehold din krop med motion, drop røgen, for meget alkohol og det mættede fedt.

Spis ikke for lidt

Mens overspisning kan gøre hjernen sløv og på sigt skade den, kan for få kalorier også svække hjernefunktionen. Overdrevne slankekure kan få personen – som bliver ved at spise for lidt – til at opleve en følelse af veltilpashed – en følelse, der muligvis skaber en afhængighed, som en af de underliggende årsager til, at man kan blive afhængig af at spise for lidt og være tynd (anoreksi). Andre undersøgelser har dog peget på det modsatte og vist en sammenhæng mellem afmagring og åndsfraværelse, forvirring og nedsat hukommelse.

Spis, spis, spis

Både for meget eller for lidt energi skaber forstyrrelser i hjernens finmekanik. En lavglykemisk kost rig på fibre og med moderat fedt- og proteinindhold nedbrydes langsommere af kroppen end kost med mange hurtige kulhydrater fra bl.a. sukker og hvidt brød.

En konstant forbrænding og et balanceret blodsukkerniveau giver hjernen en regelmæssig energitilførsel, hvilket er godt for både dens sundhed og ydeevne nu og fremover.

Rør dig

ifølge LiveScience er stadig flere videnskabsfolk overbevist om, at regelmæssig træning ved høj puls – som løb og aerobic – højst sandsynligt er den mest effektive ting, du kan gøre for din hjernens langvarige velbefindende. Ifølge eksperterne bør du satse på at få klemt mindst 30 minutters fysisk aktivitet ind i dagsprogrammet – hver eneste dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: