Sådan skader overarbejde din hjerne

 

 

Undgå overarbejde. For mange timer på jobbet kan ødelægge hjernens funktioner, viser forskning.

Arbejdsnarkomaner knokler på med hjernens ve og vel som indsats. Et liv fyldt med overarbejde og lange arbejdsdage kan nemlig skade hjernen og ligefrem føre til demens. Samtidig bliver ordforrådet mindre, evnen til at tænke logisk forringes og korttidshukommelsen ryger.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra det finske Arbetshälsinstitutet, skriver den svenske avis Aftonbladet.

– Derfor skal man tage skaderne ved overarbejde alvorligt, siger Marianne Virtanen, en af forskerne bag, i en pressemeddelelse.

Studiet har fulgt 2.214 midaldrende britiske statsansatte igennem otte år. I undersøgelsen har deltagerne gennemført forskellige tester for at måle, hvordan deres kognitive evner blev påvirket af arbejdstiden.
Og konklusionen er altså, at jo mere den enkelte arbejdede over, desto dårligere gik det dem i testen.

Hvad årsagen er til, at de lange arbejdsdage påvirker hjernen, er ikke blevet undersøgt, men forskerne mener, at det skyldes stressrelaterede problemer som søvnproblemer, depression og usund levevis.

Fire tegn på at du er arbejdsnarkoman

Lader du dig styre af dit arbejde i en sådan grad, at det går ud over dit helbred og dine omgivelser? Test dig selv her.

Bruger du rigtig meget tid på dit arbejde. Hvis ja, så er du måske en såkaldt arbejdsnarkoman. Ordet narkoman klinger ikke lige frem positivt. Og det skal det sådan set heller ikke. For en arbejdsnarkoman er ifølge forfatteren Bryan Robins, der har skrevet bøger om emnet, en person der er afhængig af sit arbejde, bruger overdrevent mange timer på det og bliver nervøs, hvis han eller hun ikke kan få lov til at arbejde. De mindre positive sider af afhængigheden viser sig i form af udmattelse, søvnforstyrrelser og andre stress­relaterede lidelser som hjerteflimmer eller blodpropper. I Danmark står det ren faktisk så slemt til, at landets stressklinikker i øjeblikket oplever en stor stigning af arbejdsnarkomaner blandt patienterne. Test dig selv – er du en arbejdsnarkoman:

 

1.) Arbejdet bestemmer:

Du går aldrig hjem, før det er absolut nødvendigt. Derfor tager du ofte lange dage på kontoret og arbejder videre derhjemme. Familie og andet socialt liv må tage til takke med at komme i anden række, og når du endelig deltager i en social aktivitet uden for arbejdet – kan du ikke tale om andet end job. Når du er syg, kan du ikke holde dig fra lige at se på noget arbejde. Ferie er et ukendt fænomen. Tillader du dig alligevel ferie, følger arbejdet med dig.

 

2.) Skal selv være i kontrol.

Du har store problemer med at uddelegere arbejdsopgaver til andre, fordi du for en hver pris selv skal være i fuld kontrol.

 

3.) Jobbet er dit alt

Jobbet har fået første prioritet, og derfor udvisker du grænserne mellem arbejde og fritid. Måske har du gjort din hobby til din karriere eller omvendt.

 

4.) Arbejde i det skjulte

Når folk kalder dig for arbejdsnarkoman, forsøger du at skjule det. I stedet for at gøre som din familie ønsker og holde fri, når du har fri, sniger du dig alligevel ind til skrivebordet. Sådan slipper du af med din indre arbejdsnarkoman
 
Kilde: CareerJournal.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: