Giv mig mere tid….nej, giv mig mere DIG!!!!

 

Tid, tid, tid. Der er kun 24 timer i døgnet, og på den måde er der i det mindste en ting, hvor der er lige vilkår for alle. Konkurrencen er jo hård, så hvordan klarer man sig bedst? Konsulenten spørger interesseret ind til, hvad du vil gøre, hvis der var 25 timer i døgnet. Hvad ville du bruge den ekstra time til? …men måske handler det ikke så meget om at presse endnu en time ind i din kalender, hvilket i øvrigt heller ikke kan lade sig gøre, men mere om noget helt andet. Måske er muligheden for at øge præstationslysten og glæden der allerede, vi har bare overset det.

Hvem vinder?
Mange trykker på ”mute” i al for mange situationer, og hvad angår deres glæde. Det sker helt automatisk i flere kulturer og det påvirker desværre kulturerne negativt. Det negative får lov til at sejre over det positive. Det er som om det er en naturlov, at det dårlige humør altid skal have lov til at vinde over det gode humør. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt, men ikke desto mindre er det er sandt.

Bedøm selv: Du kommer hjem og er i rigtig godt humør efter en dag på arbejdet. Du har gjort det godt og er måske endda blevet grebet i at gøre de rigtige ting på den helt rigtige måde. Alt i alt en rigtig fed dag. Du kommer først hjem, og glæder dig til at fortælle din bedre halvdel om din dag. Ind kommer så din bedre halvdel, som netop i dag dog ikke lever op til netop den beskrivelse. Din kæreste, partner, mand, kone eller hvad det nu er, entrerer med et rigtig dårligt humør. Han eller hun er godt gammeldaws knotten. Hvilket humør vinder? I tilfældet med dig og din partner vil de fleste nok være enige i, at det dårlige humør desværre vinder. Ærgerligt og uretfærdigt.

Invester i dig selv
Når denne lille artikel hedder ”Giv mig mere tid… nej, giv mig mere DIG!!!” er det ikke fordi du hele tiden skal være ”på”, eller ”fokuseret” eller ”tændt”. MEN, det er et opråb for, at du skal holde fanen højt når dit humør er højt. Mere DIG hentyder til, at du ikke skal ”mute” din glæde eller din præstationslyst, bare fordi andre ikke er på samme niveau. Det hentyder til, at du skal vise og tale om din glæde.

Det vil kræve en del, men se sådan her på det. Hvis man kunne investere i dig, som det er muligt at gøre i eksempelvis aktier…, hvordan ser kursen så ud når den knotne kommer hjem? Kursen skal være gradvist stigende, og selvom der naturligvis kan være fald på kursen engang i mellem, skal den generelt være stødt stigende.

Men forandringen sker ikke med mindre der er en beslutning, og der kommer heller ingen handling medmindre der er en beslutning. Så start med at beslutte dig. Det kan selvfølgelig være det viser sig at være den forkerte beslutning, men i det mindste ved du det så, og spiler ikke mere tid på at sidde og overveje. Styrken ligger i at kunne beslutte sig.

 
Videoklip
Er det dig der bestemmer, eller bliver tingene bestemt for dig? Se Dan Ariely give gode eksempler (17 minutter) på, hvorvidt vi egentlig selv er i kontrol over vores beslutninger eller ej.
 
 
Kilde : Lindeblad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: