– Giv chefen et fast håndtryk, klæd dig rigtigt og hold døren for andre.- 6 konkrete råd om høflighed og pli

 

Små detaljer har stor virkning, når du har med andre mennesker at gøre. Læs guiden til, hvordan du gør et godt indtryk på andre.

Hold døren – også for mænd

En god gammel traver inden for god takt og tone. Men den virker. Forskellen i dag er blot, at du skal holde døren for alle uanset køn. Ritualet viser, at du generelt er et venligt og høfligt menneske, der tænker på andre end dig selv.

Tænk over, hvad du siger

Hvis du har mange af dine kolleger – og din chef – som ven på Facebook, er det ikke smart at udbrede sig for meget om dine tømmermænd eller alt for personlige hemmeligheder på Facebook. Eller ude i virkeligheden på jobbet. Du skal heller ikke tapesere væggen ved dit bord med familiebilleder. Et par stykker rækker. Det handler om, at du ikke skal invadere arbejdspladsen med din personlighed, men holde en balance.

Vis respekt

På arbejdspladsen skal du vise chefen respekt, men du skal også vise respekt for dem, der er under dig selv. Det viser, at du har tænkt over dit eget forhold til andre.

Hils på alle om morgenen

Det virker næsten for banalt, men ofte glemmer man, at en lille ting som at hilse på sine kolleger, når man møder om morgenen, er et meget vigtigt ritual. Det viser, at du ser andre, er opmærksom og interesseret. 

Stang tænder på badeværelset

Lad være med at sidde i et åbent kontorlandskab og spis ved din plads, stange tænder eller tygge tyggegummi højlydt. Det generer andre meget mere, end du aner, og folk har generelt svært ved at brokke sig over det.

Behold skoene på

Kontoret er ikke dit hjem, og det er vigtigt, at du viser, at du kan adskille den profesionnelle side af dig selv fra den private. Når du smider skoene på arbejde, signalerer det, at du føler dig lige lovlig for meget hjemme, og det kan virke uprofessionnelt.

Kilde: Sanne Udsen, forfatter og cand. polit, har skrevet flere bøger om takt og tone.

Finanskrisen får amerikanere og tyskere til at strømme på høflighedskurser. Herhjemme taler vi mere om pli.

Giv chefen et fast håndtryk, klæd dig rigtigt og hold døren for andre.

Gode, gamle dyder er på højeste mode i USA og Tyskland, hvor flere og flere går på høflighedskurser for at lære, hvordan man opfører sig ordentligt over for andre mennesker.

Tendensen udspringer i følge flere udenlandske eksperter direkte af finanskrisen, fordi høflighed er en dyd, der kan gøre en forskel, når man søger – eller skal beholde – et arbejde.

Skille sig ud

At kende sin Emma Gad i detaljer gør, at man skiller sig ud fra mængden af jobansøgere og kolleger.

Faglige kvalifikationer og et langt cv gør det ikke alene i en tid, der betegnes som den værste krise siden Depressionen i 1930erne.

"I krisetider stiger efterspørgslen på at lære at opføre sig korrekt, fordi folk gør alt, hvad de kan for at overleve i en hård konkurrence," siger Peggy Newfield til Reuters.

Hun har i mange år har undervist i etikette på sin American School of Protocol i Atlanta og betegner interessen for kurserne som "eksploderet" det seneste år. Samme melding lyder fra andre "høfligheds-eksperter" i både USA og Tyskland.

Rigtige damer

I Tyskland er kurserne primært rettet mod arbejdsmarkedet, hvor kursisterne lærer at tale ordentligt til chefen, til kunderne, lærer at klæde sig rigtigt på til jobsamtalen, spise pænt, danse ordentligt og give hånd på de rigtige steder.

I USA er der desuden kommet et stort udbud af kurser og guidebøger til unge kvinder, så de kan lære sig kunsten af blive en dame.

Efter i mange år at have haft berømtheder som Britney Spears og Paris Hilton som rollemodeller, vælger flere og flere yngre kvinder at lægge den "slemme pige", der går til fest uden trusser, bag sig og i stedet tilegne sig klassiske kvindelige dyder.  

Dansk pli-krise

Danskerne er ikke hoppet med på bølgen, men høflighed – og specielt manglen på den – er et emne, der debatteres flittigt lige nu. Journalisten og forfatteren Peter Olesen afholder AOF-kurser i emnet til efteråret og udgiver i september bogen "Høfligheden. Hvad blev der af den."

Også økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har fornylig givet danskerne en offentlig opsang om at være ordentlige mod hinanden.  

Dominique Bouchet, professor i sociologi og økonomi ved Syddansk Universitet, mener dog, at høflighedsdebatten herhjemme har et andet udspring end finanskrisen. 

"Danskernes fokus på høflighed kommer af forvirring. Gennem flere generationer har unge brudt grænser og regler ned. De søger nu at genoprette et kodeks for, hvordan man egentlig opfører sig, " siger Dominique Bouchet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: