Få succes: Skriv dine drømme ned

 

Drømme gør det lettere for dig at nå frem til dine mål. Få succes: Skriv dine drømme ned

Drømmer du om at blive direktør? Hvis du ikke kender din drøm, så skriv den ned. Hellere i dag end i morgen. Brug dit professionelle netværk til at gøre dine drømme konkrete.

Lister kan bruges til mere end at huske indkøb. 

Dan Bobinski, der er formand for lederudvikling på lederuddannelser for Fortune 500-virksomheder og som har arbejdet med ledelse i 18 år – og skrevet flere bøger om emnet – opfordrer i Management-Issues til at skrive lister over mål og drømme.
 
”Det hjælper at skrive lister. Princippet er, at du får målrettet processen med at nå dine mål,” siger han.

Alle har 24 timer i døgnet, men Bobinski hævder, at nogle mennesker bruger tiden mere vellykket end andre.

”Det handler om at få et klart billede af, hvad du ønsker at opnå, og er klar over, hvorfor du netop har det mål. Det handler om at overveje de skridt, der skal til for at nå dertil,” siger han.

Nu tænker du som læser måske: ”Ja, det har jeg hørt og prøvet før.”

Men Dan Bobinski har følgende råd, som han kalder S.M.A.R.T: Specifikke, Målelige, Handlingsorienterede, Realistiske, og Tidsbegrænsede mål.

Sådan starter du

Start med at identificere fem resultater i dit liv, som skiller sig ud som beundringsværdigt eller prisværdigt og skriv dem ned.

”Det er ligegyldigt, om de er relateret til arbejde, sport, hobbyer eller familie. Bare skriv dem ned,” siger Dan Bobinski.

Den første øvelse gør dit projekt konkret. Bobinski opfordrer derfor til at undgå at blive for realistisk, da det hæmmer din evne til at tænke ”store tanker”.

Hvor er du om ti år?

Når du har noteret fem bedrifter, du er stolt af, skal du drømme dig ti år ud i fremtiden. Lav en lang liste, gerne med 50 drømme, som du gerne vil opnå – eller arbejde videre med – uanset penge, tid, indsats og logistik. 

Kunne du tænke dig at danse tango i Argentina? Skriv det ned. Hvad med at bytte lejligheden ud med et hus ved havet? Skriv det ned? Drømmer du om at blive underdirektør – eller direktør? Skriv det ned. Hvad med at få en bestyrelsespost? Skriv det ned. At blive gældfri?

Skriv alt ned, hvad der dukker op uden at tænke på begrænsninger.

Hvis du rammer en mur, kan du stimulere din tankegang ved at overveje følgende kategorier: Fysiske, åndelige, sociale, uddannelses-, finans-, familie og erhverv. Et tip er at bruge dit professionelle netværk, når det handler om din karriere.

Når du har fundet halvtreds mål, skal du skrive 1, 3, 5 eller 10 ved siden af hver enkelt. Dette svarer til det antal år, du tror, det kan tage at nå hvert punkt. Igen indskyder Bobinski, at det handler om at undgå at tænke på logistikken. Bare giv hvert punkt en hurtig vurdering.

Hvad er dit mål om et år?

Når det er gjort skal du dele de enkelte mål ind i et, to og tre års cirkler. Du skal højst have fem mål i løbet af et år. Herefter skal du gør det allervigtigste: Du skal skrive, hvorfor hvert enkelt af disse fem mål er vigtige for dig.

”Tag dig tid til at finde din indre drivkraft frem. Spørg dig selv: Hvorfor og hvordan når jeg min drøm. Du vil opdage, at du lettere glider forbi forhindringer hvis du har et personligt motiv for at nå frem til din drøm,” siger Bobinski.

Hvad mener du? Skriver du dine drømme ned?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: