Brug 10 minutter hver aften på at fodre din hjerne med positivitet

 
 


Coaching

Kom sovende til din succes

Brug 10 minutter hver aften på at fodre din hjerne med positivitet

 Af Gitte Koldtoft/koldtoft.dk –

Store tænkere lige fra Platon, Einstein og Sokrates anerkender, at hvis vi ønsker en ændring på det ydre plan, må vi begynde arbejdet på det indre plan først. Loven om tiltrækning siger, at universet spejler den samme energi tilbage til dig, som den energi du sender ud.

Hver aften
Loven om tiltrækning skal være let at praktisere, for gør du det svært for dig selv, tiltrækker du flere svære oplevelser. Den hurtigste og mest effektive måde at skabe hurtige resultater på, er ved at lave øvelserne 10 minutter hver aften, inden du falder i søvn. Alt, hvad du fodrer din hjerne med, lige inden du sover, vil din underbevidsthed meditere på hele natten. Du vil, imens du sover, lade dejen hæve til det fantastiske liv, du er i gang med selv at skabe.

Sådan gør du
1.
Imens du børster tænder, kigger du på din visionsplakat og glæder dig over alle de gode oplevelser, mennesker og ting, der strømmer i din retning.

2. Nu ligger du i sengen og skriver tre ting i din taknemmeligheds- bog, som du er taknemmelig over ved den dag, du lige har oplevet. Somme tider vil du skrive store ting, som at du har mødt din drømmemand, og andre dage kan det være, at du er taknemmelig over, at du er rask eller har en god seng at sove i.

3. Nu bladrer du langsomt igennem din ”Loven om tiltræknings- bog”, imens du mærker de følelser, du vil føle, når alt dette er i dit liv. Spørg dig selv ”Hvordan føles det at have dette lige nu?” Mærk følelsen allerede nu.

4. Nu lukker du øjnene og gentager en positiv affirmation, som repræsenterer noget, du ønsker at tiltrække lige nu. Er du på slankekur, kan det f.eks. være: ”Jeg nyder en sund, aktiv og slankende livsstil, og jer ser fantastisk lækker ud”. Hver gang du har sagt sætningen, tager du en dyyyyb indånding gennem næsen, imens du forestiller dig, at du indånder en ny slankere dig. Derefter puster du gamle affaldsstoffer og begrænsende tanker ud ved udåndingen.

5. Du falder i søvn på det helt rigtige tidspunkt. At sove er ikke noget, du skal gøre, det er noget, der bare sker. Hver gang tankerne myldrer, vender du blidt tilbage til din vejtrækning og din positive affirmation. Måske tiltrækker du dine drømme på få dage, måske tager det måneder. Jo mere frygt, der står mellem dig og målet, des sværere har målet ved at finde vej til dig. Som Albert Einstein sagde: ”Den vigtigste beslutning, et menneske kan træffe, er, om han lever i et venligt eller uvenligt univers”. Har du besluttet dig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: