Netværk skal bruges professionelt

 
 

 

Glem alt om at sende dit cv rundt til en kæmpe kreds af mennesker, som du har mødt mere eller mindre perifert.

Det er ihvertfald ikke smutvejen til et nyt job, lyder det fra Charlotte Junge, som er indehaver af et firma, der rådgiver virksomheder og enkeltpersoner i at skabe effektive netværk.

»Mange har den opfattelse, at det handler om at have så stort et netværk som muligt, som man kan rundsende sit CV til, hvis man f. eks. får brug for et nyt job. Men sådan fungerer det jo ikke. Ingen har lyst til at anfale folk, som de ikke kender meget, meget grundigt. Derimod kan netværket hjælpe os med viden, kontakter og informationer om nye jobmuligheder,« forklarer hun og ser brugen af netværk udvikle sig i en mere professionel retning.

Vidensdeling er det nye mantra.

»På grund af den stærke individualisering også på arbejdspladsen er der behov for at genopfinde netværk, der f. eks. kan udnytte den store viden som de enkelte medarbejdere sidder inde med,« forklarer Charlotte Junge, som er forfatter til bogen "Netværk – Vejen til målet, version 2.0."

Også lektor og ph.d. Christian Waldstrøm ser forandringer i måden, hvorpå vi bruger netværk. Han er ansat på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han forsker i netværk og netværksledelse.

»Netværk er en tidsrøver, og derfor vil folk søge mod de netværk, som man virkelig får noget ud af på forskellig vis. Ligesom karriereforløb bliver mere fragmenteret, bliver vores netværk også mere fragmenterede og knyttet til forskellige dele af vores liv,« forklarer han.

»Hvis man vil helt til tops, kan man ikke klare det alene med vilje og de rette kvalifikationer. Nogen skal se én og bringe ens navn i spil til f. eks. en bestyrelsespost. Det er ikke nok at have et stort netværk, man skal også gøre sig særligt bemærket for at blive udvalgt blandt de mange. Det er ikke hvem du kender, men hvem der kender dig.«

Christian Waldstrøm understreger, at netværk ikke er nogen smutvej til magten, selv om det indimellem bliver fremstillet sådan.

»Du kan ikke være leder, ja du kan stort set ikke passe et job, hvis ikke du har et netværk. Men man kan ikke netværke sig til magten, hvis man ikke har de egenskaber og kompetencer, som man ved påvirker ens mulighed for at gøre karriere. Det siges ofte, at 80 procent af alle jobs bliver besat gennem netværk, og spøjst nok er det ofte de mennesker, der faciliteterer netværk, som spytter den slags statistikker ud. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Dels fordi vi i Danmark er panisk angste for at blive beskyldt for nepotisme, og dels fordi de fleste jobs skal slås op,« forklarer Waldstrøm, der mener, at der er gået inflation i ordet netværk, som bruges om alt mellem himmel og jord og ofte handler om, at hive penge op af lommerne på folk, der tror, at networking er vejen til den forkromede karriere. Det er ved at gå op for folk, at det ikke er tilfældet og derfor forudser han en gevaldig udlugning i junglen af sammenslutninger, der kalder sig netværk.

Også Christian Waldstrøm har nyligt skrevet en bog om netværk. Den hedder Corporate Networking og er skrevet sammen med Christian Stadil.

Gode råd om netværk ifølge Charlotte Junge:

1. Husk netværk er vejen til målet – ikke målet i sig selv.

2. Kommunikér klart og ærligt.

3. Lyt og spørg ind.

4. Udvis situationsfornemmelse.

5. Efterlev relevanskriteriet.

6. Tilpas din kontaktform.

7. Vær klar over eventuelle branchekutymer.

8. Husk at give.

9. Vær god til at tage imod.

10. Plej dit netværk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: