En præsentation af din indre kommentator

Vi lever i en samtale…

…en præsentation af den indre kommentator.

Af Michael Rasmussen, 26.06.1997.

 

Mennesket er allerede fra fostertilstanden et følende væsen, som tillægger betydning til det som sker i omgivelserne. Også før sproget læres og anvendes. Via terapi kan du genopleve tilstande fra fosterstadiet, fordi kroppen har en cellulær hukommelse.

Det er forskellige holdninger til kroppen hukommelse, men moderne videnskabsfolk, neurologer, hjerneforskere og psykologer mener, at hukommelsen er biokemisk betinget og lagring foregår på celleplan. 

At leve i en samtale betyder, at der hvor vi som mennesker bevæges mest er i en samtale. Når vi lever i en samtale er det ikke ret meget ren væren fordi tiden går med at fortolke, tænke, føle og mærke sin krop i forhold til den samtale vi befinder os i, selvom samtalen for længst er slut. Nogle mennesker lever i en for længst afsluttet samtale hele livet.

Min påstand er at vi i 90% af hele livet beskæftiger os med samtaler i tankerne. Tankerne analyserer, tænker, lægger strategier, undrer sig eller planlægger hvad der som svar skal gives.

Samtalen er optaget i hjernen og AFSPILLES hele tiden og man ærgrer sig, kunne hav sagt noget andet, hvad tror han nu om mig, er han mon vred…

Med et kendskab til den indre kommentator vil vi kunne sætte TURBO på vor personlige udvikling. Vi vil opleve hvordan, vi med raketfart, får en viden om os selv, som ellers ikke ville være mulig at få.

Med udgangspunkt i en analyse af hvilke samtaler eller samvær som optager os mest, kan vi bruge dette som pegepind på den del af vor historie som det drejer sig om.

At leve i en samtale har betydning for den livskvalitet vi ønsker. Har du f.eks. oplevet en barndom med svigt og har haft flere kærester som har valgt anderledes og du føler dig svigtet, så reagerer du ofte på samme måde når chefen ikke holder hvad han lover, eller en ven eller familiemedlem "svigter dig" I dagevis efter et sådant svigt lever du eller rettere genoplever du samtalen og din hjerne afspiller igen og igen situationen hvorved følelserne reaktiveres, mens du forsøger at løse problemet

Foruden at leve i en samtale lever vi i fortolkningernes verden. Det er en verden som er svær at begå sig i, fordi vi ikke kan gætte hvad et andet menneske føler, tænker, ønsker, håber, tror eller vil.

Som mennesker fortolker vi enhver mimik, handling, sætning, toneleje, måde at præsentere budskaber på o.s.v. Det ved reklameindustrien en hel masse om. De ved hvordan de skal markedsføre et produkt som det rammer bredest ind i de danske normer for fortolkninger.

Når vi lever i en samtale er vi beskæftiget med en fortidig samtale eller en kommende samtale som forberedes. Derfor er vi ikke tilstede med vor fulde opmærksomhed i dagligdagen. Denne manglende fulde opmærksomhed er bekræftet med at gennemgå samtalen. Hvis indholdet af samtalen påvirker dig følelsesmæssigt, så du f.eks. bliver ked af det, er du ked af det fordi du tænker på denne samtale. Derfor er vor hverdag fyldt med samtaler med mange forskellige mennesker som påvirker os. Og det er igennem disse samtaler hovedparten af vort følelsesliv dannes. Så man kan kort resumere at vore samtaler bestemmer ud fra vor historie hvilke følelsesliv vi har, fordi størstedelen af vor tid, går med at fortolke og genopleve disse samtaler.

At høre,  er et sanseindtryk som fortolkes på samme måde som at se. Samspillet mellem at høre og at se er essentielt for hvordan vi fortolker det vi oplever. Har vi som barn f.eks. oplevet frygt i forbindelse med en hævet stemme og ser en glad mand med en bebrejdende stemme, så bruger vi ekstra meget tanketid. Der dannes erfaringer ud fra hvad vi ser og hører.

Når vi er i naturen alene er der ingen samtaler, men alene naturens lyde. Her i naturen føler mange mennesker sig genopladet og jeg tror det er fordi vi slipper for den indre samtale og er tilstede i det reelle nu.

Da vi selv er 100% ren natur kan vi således ved at forbinde os til bare det at være, opnå en stor energiopladning og tilfredsstillelse. Metoderne kan f.eks. være fordybelse såsom meditation, musik, naturoplevelser, at være ved havet eller blot opleve solens varme.

Hvis man bruger sine sanser kan man høre vinden i kornmarkerne, træernes blade, vandets bølger, ænderne der skræpper og nogle fuglemødre som prøver at jage en stor ørn væk 50 meter oppe. Alt dette hører du ikke når du beskæftiger dig med samtaler. Det forbliver ubevidst.

At leve i en samtale er også at SE ! Nå vi lytter fortolker vi både det vi ser,  hører, mærker, smager og dufter. Det bliver til tanker som består af sætninger som bliver til samtaler inde i hovedet.

Denne måde at forholde sig til omverdenen er en yderstyret livsvej, som står i modsætning til den indre vej. Den indre vej er en måde hvorpå vi bliver bevidst om hvad vi har lært. Vi bliver bevidste om hvordan vor historie påvirker os i det daglige og hvordan vi som følelsesmennesker røres og berøres af samtaler og oplevelser livet igennem.

De fleste parforhold f.eks. er en samtale som foregår inde i hvert af partnernes hoveder og der er ingen sammenhæng imellem de to samtaler. Der er 4 monologer der snakker i munden på hinanden.

Det at leve sammen er noget der foregår inde i hovedet i stedet for i fælles sanseindtryk. Populært sagt er et parforhold fyldt med projektioner. Disse projektioner kan gøre forholdet ubehageligt at være tilstede i, såfremt de ikke bringes under kontrol og dette kan alene ske ved at skelne og analysere sin egen tale og færden.

Derfor er en dialog udelukket på forhånd. Parret lever i projektionernes verden, en verden hvor nuet reelt er sat ud af spil, når der samtales og historien presser sig på.

 

Hvad er Den indre kommentator:

  • Tanker er Den indre kommentator

  • Tanker er et produkt af følelser

  • Følelser er et produkt af biologisk og social arv

  • Tanker er således tillærte.

  • Tanker er ubevidste medmindre man bruger sin opmærksomhed på dem.

  • Tolkninger er gæt ud fra mine egne normer/tanker

  • Tanker er baseret på hvad sanserne opfatter, hvad du ser, hører, mærker, dufter. smager.

Øvelse: "Ethvert ord i dine tanker skaber resultater for dig hvert mikrosekund. Vælg nøje hvad du vil have i tankerne. Skriv dine tanker ned, specielt "den indre kommentator" Skriv alt usorteret ned. Understreg de ord du ikke bryder dig om. Skriv dem du vil følge i stedet.

Følg anvisningen i 3 x 3 minutter, hver morgen, i frokostpausen og når du skal sove.

Åndelig Karate er:
– når du har mestret at lytte til den indre kommentator. Med åndelig Karate har du en større styrke og det sorte bælte i livet, nemlig at mestrer at kende sig selv. Selverkendelse. De fleste som har benyttet disse teknikker har en meget stor gavn og det er anvendeligt som "DEN INDRE SAMTALE" er anvendelig i både terapi sammenhænge, i personlig udvikling og til brug i virksomheder.

DEN INDRE SAMTALE er således et nyttigt værktøj for den som ønsker transformation og kunne skabe det liv som ønskes.

"Kilden til transformation er mange. Den kilde som både fortæller dig hvem du er, hvor du er og alt om din barndom er den indre kommentator."

Den fortæller om hvilken adfærd du har, alt det du gør for ikke at blive såret, alt det du ikke gør fordi du er bange og/eller være udenfor."

Synet styrer tankerne baseret på normer + tanker + det tillærte gæt. Hvad jeg hører styrer mine tanker baseret på at gætte hvad man (den) VIL sige. Det vil sige at der er en allerede lytten til andre. Du ved udmærket godt hvad andre vil sige, så hvorfor spilde tid på at lytte.

Man kan citerer det man siger/hører, ikke det man ser. Der skal mimik til, men de fleste mennesker gætter på mimiker, kropssprog, bevægelser m.v.

Generelt, når folk bliver oprørte, vrede, rasende eller syntes noget er forkert, galt eller uretfærdigt ligger der en følelse af krænkelse bag. F.eks. kan det være undladt adfærd, at du ikke får opmærksomhed hvorefter du føler dug overset m.v.

Det er din evne til at håndtere problemer, der giver dig livskvalitet. Evner du at løse problemer og at være med problemet har du en forbedret livskvalitet. Har du eller andre usagte uindfriede forventninger er det tydeligt. Sæt ord på det og sig hvad du mener. Dialog og handling løser. Tavshed og inaktivitet cementerer problemet fast og det vokser. Små problemer bliver hurtigt store.

Eksempler på den antagelser og gæt baseret på den indre samtale:
 

EKSEMPEL:

Hvis et barn f.eks. hører sætningen, ”Nu må du ikke gøre mor ked af det” og samtidigt ser en mimik med sammentrækninger i moderens ansigt med nedadgående mundvige – så forbinder barnet denne mimik med sproget. De næste gange barnet ser mimikken alene, tror barnet at det har gjort noget forkert. Disse indlærte mimiker overfører vi ubevidst til andre, hvor betydningen kan være en anden. med DEN INDRE SAMTALE – kan du f.eks. identificerer hvilke tanker du har om en bestemt mimik. Et barn kan tolke moderens mimik som bekymret/vred/afvisende, og der er en chance for at barnet senere sammenkæder disse begivenheder. En sådan manipulation af barnet fra moderens side er et omsorgsvigt på barnet når man ser på den effekt det har på barnet resten af livet.

EKSEMPEL:

du møder en mand på et diskotek, han siger ”hej”, og smiler til dig, rejser sig op fra sin stol og siger: ”Vil du ikke sidder her, så kan vi danse bagefter vi har drukket et glas rødvin” han trækker stolen ud for dig og bukker. MULIG KONSEKVENS: Du bliver smigret, hvorefter du muligvis tænker, ”han er ude efter mine trusser”, ”Nej hvor er han galant”, ”han inviterer mig på rødvin og oven i købet dans – hvad er han ude på.

EKSEMPEL:

Et 5 årigt barn leger i stuen derhjemme og kommer til at hive i en ledning på gulvet så en dyr lampe falder på gulvet og ødelægges. Farens reaktion er han springer op fra stolen og råber i høj styrke ”Nej, Tina hvor er du dum, nu er den dyre lampe ødelagt, det er din skyld, det for dyrt med dig, du er altid et fjumrehoved, gå op på dit værelse.

MULIG KONSEKVENS: Barnet bliver forskrækket, føler angst, bliver paralyseret, kan ikke bevæge sig, lytter og forstår barnet har gjort noget forkert, barnet vil være bange for denne reaktion og tilpasser sin adfærd til faderen, barnet tager skyld, bliver ked af det, men på grund af chokket undertrykkes dette. Barnet græder ikke for ved en tidligere begivenhed blev barnet kaldt for tøsedreng, hun er pige. Følelsen undertrykkes. Kropspanser og blokeringer udvikles.

Copyright 1996 Udviklingshuset

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: