KARISMA.

 
 

 
Mange påstår at det er noget man er født med – men det tror jeg nu ikke er helt sandt.
Der er selvfølgelig mennesker der har en helt naturlig udstråling og tiltrækningskraft. Tillykke til dem.
 
Vi andre, der er mere gennemsnitlige, må gøre lidt mere for det.
 
 
 

Nøglen til en bedre karisma

Karisma og succes i livet hænger meget sammen. Nok omkring 85 % af din succes og lykke kommer fra dit forhold til andre og din interaktion (kommunikation på alle niveauer) med mennesker omkring dig.
Jo mere positivt andre reagerer på dig (og det meste af det sker på det ubevidste plan) jo lettere vil det være for dig at få det du ønsker.
 

The Law of Attraction – loven om tiltrækning
Helt basalt når vi taler om karisma, så taler vi om loven om tiltrækning. Denne "lov" har der været talt meget om gennem tiderne, og senest er den blevet populariseret via, blandt andet filmen og bogen "The Secret".

Det handler helt grundlæggende om, at vi tiltrækker det ind i vore liv, som er i harmoni med vore dominerende tanker. Altså at det du fokuserer på vokser i dit liv.

Du er en levende magnet

Det hele handler om at vi mennesker – på det helt basale niveau (atomare/kvante størrelser) er energi, og at vi på den måde er en levende magnet der konstant udsender bølger af energi, som på den ene eller anden måde bliver opfanget af andre mennesker.
Dine tanker – forstærket af dine følelser bliver udsendt til andre omkring dig – og bliver opfanget af dem der er på samme niveau eller bølgelængde om man vil.
Akkurat som en radiostation der kun modtager det program den er indstillet på.

På den måde tiltrækker du de mennesker, ideer, muligheder, ressourcer, omstændigheder og alt andet der passer med dine overbevisninger og tanker.

Det kan måske godt lyde lidt "woo woo agtigt" for mange, men kvanteforskningen har bevist at tingene forholder sig sådan.
Så akkurat som vi en gang skulle vænne os til at jorden ikke længere var flad, så skal vi nok også til at vænne os til dette.

Og du kender det højst sandsynligt fra dig selv. Tænk på en dag hvor du er rigtig negativ og sur. Hvilken slags mennesker møder du i løbet af dagen? Hvilke ting kommer du ud for? Hvor mange idioter er der lige i morgentrafikken den dag?

På den anden side, hvis du er rigtig glad og positiv – måske forelsket. Hvordan er det så lige din verden ser ud?
Alle smiler og tingene kører som smurt. Du møder kun dejlige mennesker.

Verden omkring dig er den samme – men du tiltrækker bare noget forskelligt alt efter din udstråling.

Det fører os frem til, at du på den måde, også kan opbygge dit niveau af karisma. Derved kan du få en større og meget mere positiv påvirkning af de mennesker, hvis samarbejde, støtte og hengivenhed du ønsker.

Her taler vi ikke om påvirkning på folkeforfører niveau – selv om det selvfølgelig også er de kræfter der i – stor stil spillede ind der. Vi holder os til det personlige niveau.

Opfattelse er alt
Den vigtige her er, at huske på at karisma stort set kun er baseret på opfattelse. Din karisma – eller mangel på karisma – er hovedsageligt baseret på, hvad andre tænker om dig. Det handler ikke så meget om realiteter som det handler om det andre tror du er.

For eksempel kan en person skabe din karisma ved at omtale dig med store glorificerende vendinger overfor en tredje person. Hvis du tror du skal møde en helt enestående person, så vil den person allerede på forhånd, inden du møder vedkommende, have karisma for dig.
 

Moder Teresa
En af de, nok mest karismatiske personer i verden, var moder Teresa. Rent fysisk var hun en lille, stille og skrøbelig ældre kvinde, i en ydmyg nonne kjole. Hun var nok blevet overset af de fleste hvis de havde mødt hende på gaden, hvis ikke lige det var for den fænomenale karisma hun udviklede.  

Hvordan ville du have det?
Hvis jeg nu fortalte dig, at jeg ville introducere dig for en meget intelligent milliardær, som var meget stille og ydmyg omkring sin succes, så ville du næsten helt sikkert tilføje denne person en stor karisma, og i hans selskab ville du nok opføre dig anderledes, end hvis jeg ikke havde fortalt dig noget om vedkommende. Så karisma ligger for det meste i hovedet på modtageren – altså en selv. Ikke hos personen der "udstråler" det.

Forslag til handling
Der er to ting du kan gøre – lige nu, for at bruge disse tips.

Først – bliv helt opmærksom på de signaler du udsender og de opfattelser du skaber i andre. Er disse opfattelser i overensstemmelse med det billede du gerne vil skabe om dig selv?

For det andet: Se på dig selv og forestil dig selv som en vigtig, handlekraftig og charmerende person. Ikke ved at være en opblæst selvglad person, men ved at have disse indre følelser og lade dem stråle ud.

Husk på at du skal elske dig selv. Hvis ikke du kan li dig selv – så kan du jo ikke forvente at andre gør det.

Så behandl dig selv og andre som om du allerede ER handlekraftig, stærk, berømt, og indflydelsesrig.
 
 

 
Kilde : Coach Academy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: