Her er opskiften på lykke

 

 

Hverken penge, job eller en Ferrari kan gøre dig lykkelig, viser ny økonomiforskning. Penge er gode, men de er bestemt ikke alt. Lykken er ikke at have, hvad du vil, men derimod at ville have, hvad du har.

Ifølge den seneste forskning i psykologi og økonomi, narer vi ofte os selv i jagten på lykke. Det skriver Financial Times.

I stedet for at halse efter en forestilling om, hvad vi skal have for at blive lykkelige, konkluderer et forskningsprojekt, at den egentlige lykke indtræffer, hvis vi afsætter mere tid og opmærksomhed til de gode ting, vi allerede har. For eksempel venner og familie, gode kolleger eller personlige hobbyer.

Ud fra en række forskningsprojekter om lykke, bringer vi her syv af lykkens hemmeligheder.

Lykke er langt fra kroner og øre

En af den meste omdiskuterede påstande i lykkeforskning er, at penge ikke gør os lykkeligere – højst en lille smule.

På det punkt er forskningsprojektet helt klart i mælet:

Fattigere mennesker lever ofte væsentligt lykkeligere liv end rige.

Når bare vi har penge til vores mest basale behov, gør yderligere pengestrømme os nemlig kun lykkeligere, hvis de konkret kan føre til højere social- og samfundsmæssig status. Og i praksis er det svært, fordi alle andre også bliver rigere over tid, skriver Financial Times.

Ifølge Princeton Universitys psykolog, Daniel Kahneman, er en anden forklaring, at rige personer generelt bruger mere tid på ting, der ikke giver flere plusser på lykke-kontoen. De arbejder med andre ord mere og har som følge mere stress.

Uden at generalisere, påpeger Kahneman, at der simpelthen skal mindre til at fornøje personer med små lønseddeler.

Venner er bedre end en Ferrari

Krone for krone kan britiske forskere sige, hvor meget gode venner er værd.

Hvad er mest værd – en ven eller end krone?

Så simpelt kan regnstykket selvfølgelig ikke stilles op, men forskning fra Warwick Universitet, har alligevel gjort forsøget. Om end en hel del mere nuanceret.

Forskerne antog, at personer, der ofte ser deres venner er mere lykkelige end personer, der lever helt isoleret. Samtidig antog de, at penge – trods alt – gør os en smule gladere.

På den baggrund var forskerne i stand til – i princippet – at udregne hvor mange penge, der skal til for at opveje ikke at have nogle nære venner.

I Storbritannien for eksempel viste gode venner sig at være mere end 230 gange mere værd end en lønforhøjelse på 1.000 pund (ca. 9.000 kroner).

Derfor: Hvis man vælger at leve isoleret i et helt kalenderår, skal der en lønforhøjelse på 230.000 pund (mere end to millioner kroner) til for at retfærdiggøre tabet af venner. I Storbritannien er det nok til at købe en Ferrari 612 Scaglietti.

Det skriver Financial Times

Lotto-vindere "fortjener" ikke pengene

En større Lotto-gevinst gør dig ikke lykkeligere. Tværtimod, faktisk.

Sådan lyder et af de mest overraskende fund i nylig forskning, ifølge Financial Times.

Der er selvfølgelig tilfælde, der bryder med reglen, men selv her tager det i gennemsnit to år, før lykken indtræffer, viser forskningen.

Men hvad skyldes det? Én teori er, at vundne penge føles mindre værd end optjente penge. Lottovinderen tænker: "Jeg er glad for pengene, men jeg er ikke sikker på, at jeg fortjener dem."

En kroner er altså ikke altid en krone på lykkeskalaen.

Arbejdsløse trives i flok

Hvis far er arbejdsløs, er det skidt. Men hvis mor også er det, er det OK.

At miste jobbet har altid rangeret højt på listen over modbydelige ting i tilværelsen. Usikkerheden indtræffer øjeblikkeligt.

Derfor er arbejdsløse også markant mindre lykkelige end arbejdende. Det er forskningen generelt enig om. Med til nedturen hører en personlig følelse af tabt status og selvtillid.

Men der er også en anden tendens. Hvis man mister sit job i en større fyringsrunde påvirkes man mindre, end hvis man er ene om at blive prikket ud, skriver Financial Times.

Samtidig er arbejdsløse i lande med høj arbejdsløshed mindre ulykkelige end i lande, hvor næsten alle er i arbejde. Den formel kan sågar skalleres helt ned til den enkelte husstand, hvor begge forsørgere er arbejdsløse.

Dårligt vejr synes mindre skidt, når du ikke er den eneste uden en paraply

Den glade tyksak

Har du tykke venner, er du lykkeligere. Er dine venner tynde, trækker det ned.

Ja, det er ikke ligefrem politisk korrekt, men ny forskning inden for økonomi og sundhedsstudier er nået frem til, at vi påvirkes meget af vores venners vægt – endda mindst lige så meget som vores egen, skriver Financial Times. 

En konklusion lyder, at hvis man er den tynde i selvskabet, kan man skille sig positivt ud og dermed score plusser på sin egen lykkekonto. En anden modsatrettet konklusion går på, at når vennerne er tykke, bliver "omkostningerne" ved selv at tage på mindre. Konkurrencen om at være i form forsvinder, og overfladiskheden reduceres, hvilke giver større personlig lykke.

Med den konklusion i baghovedet, forklarer økonomen og forskeren, Andrew Oswald, en stor del af den vestlige verdens fedmeproblemer

Bliv skilt – og bliv lykkelig

Det tager noget tid, men for mange er en skilsmisse vejen til større lykke.

For dem, der har gennemlevet en grim skilsmisse vil overskriften nok svie i øjnene. Men der er noget om det. For når den indledende skilsmissedepression er aftaget, og hverdagen indfinder sig igen, stiger graden af lykke, viser en psykologi-forskning.

Argumentet er, at en skilsmisse som regel indgås ud fra en konstatering af, at ægteskabet ikke fungerer. Der er altså fordele ved at ophæve det. Psykologen Ed Diener, der står bag resultaterne, er nået frem til, at det værste år for mændene er året efter skilsmissen.

For kvinderne er det derimod de to år, der leder op til bruddet. Konklusionen passer godt sammen med det faktum, at de fleste skilsmisser indledes af hustruen. 

Ligesom med Lotto-gevinster tager det i gennemsnit to år for mænd og tre år for kvinder at nå tilbage til tidligere tiders lykke-niveau. Men så, viser forskningen, forbliver de fleste også lykkelige, og mange bliver endnu lykkeligere, skriver Financial Times.

 

Lykke smitter

Samfundet som helhed bliver bedre, hvis folk smiler til hinanden.

Der er mange fordele ved at være lykkelig.

Generelt betyder lykke mere sundhed, længere liv og flere penge (ikke den anden vej rundt). Men det er mindre beskrevet, hvorfor lykke smitter.
 
Eksempelvis er søskende ofte mere lykkelige, hvis de ser deres brødre og søstre ofte – sågar hvis de bor tættere på hinanden, skriver Financial Times.

En forklaring er, at lykkelige personer hjælper med at løfte tunge byrder – både økonomisk og psykisk. Kort sagt: Lykke er ikke alene eftertragtet for individet, men kan skam smitte af på hele samfundet. Det er da til at smile af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: