Smilets psykologi

Er hun ægte glad for at se dig?

Forskere har undersøgt falske og ægte smil – men kan vi overhovedet registrere forskellen?

Hun står lige overfor dig og smiler. Men – er det et smil af de ægte? Eller er det et falsk smil, hun har smurt på til lejligheden?

Et forskerhold fra New Zealand og Scotland har undersøgt forskellen på to typer forskellige smil: det ægte smil og så det smil, som  forskerne kalder for det formelle smil, men som nogle vil kalde for falsk.

Det er bladet Psykologi, som udgives af Århus Universitet, der skriver om undersøgelsen i det seneste nummer.

Se på øjnene

Men hvordan kan du så kende forskel, hvis du står overfor en person, du måske ikke kender så godt, og derfor ikke så hurtigt kan afkode smilets ægthed hos?

Ikke helt overraskende skal vi se på øjnene. Ved et smil med ægte glæde trækker vi ikke blot mundvigene opad – det gør vi ved alle smil – men vi trækker også kinderne opad, når smilet er ægte.

 I hver side af ansigtet sidder en muskel, som går fra panden ned langs ydersiden af øjnene til kinderne. Ved at trække i den muskel, trækker vi automatisk mundvigene mere opad. Men samtidig trækker vi også huden ved ydersiden af øjnene sammen, så vi får smilerynker ved øjnene. Og så er der tale om det store, varme ægte smil.

Lige store smil – men forskellige

Ved formelle – eller falske – smil trækker vi som regel kun op i mundvigene, men ikke i musklerne ved øjnene.

I et eksperiment optog forskerne små videoklip med en gruppe mennesker, der hver i sær blev optaget i to situationer: En situation, hvor de smilede ægte smil, fordi de – uden at man efterfølgende kunne se det på optagelsen – så små film med rørende scener.

På en anden optagelse blev den samme gruppe mennesker optaget, mens de blev præsenteret for en person, de aldrig havde mødt før og som de skulle hilse på for første gang. 

Forskerne udvalgte så to optagelser: En, hvor personerne havde de karakteristiske smilerynker samt en optagelse, hvor personerne ikke havde smilerynker ved øjnene. Men for at “snyde” forsøgspersonerne var mundvigene i begge tilfælde trukket lige meget opad, så smilet var lige stort.

50 forsøgspersoner så de første seks mennesker på optagelsen med det ægte smil. Andre 50 forsøgspersoner så de samme seks personer smile et uægte smil. Forsøgspersonerne vidste ikke på forhånd, at eksperimentet handlede om to forskellige slags smil. De var med andre ord ikke klar over, hvad de skulle lægge mærke til.

Resultatet var ikke til at tage fejl af, konkluderer forskerne. Forsøgspersonerne bedømte nemlig bagefter personerne på videofilmen med de ægte smil som mere sympatiske, pålidelige, venskabelige og meget andet positivit, end personerne med de falske smil.

Vi registrerer ubevidst forskellen

Forskerholdet har ikke alene undersøgt de ægte og falske smil, men har også set nærmere på, hvordan vi reagerer på de to smil.  Og det lader til, at at vi ved synet af et smil ubevidst registrerer, om det er et ægte eller et uægte smil, og derfor tillægger den smilende mere eller mindre positive egenskaber.

Men én ting er at gætte på, hvorden den smilende person er som menneske. Noget andet er, om vi vil opføre os anderledes overfor mennesker, der smiler til os på enten den ægte eller uægte måde?

Det har forskerne undersøgt i et eksperiment, hvor de for en gruppe forsøgspersoner viste en videofilm med en person, der smilede et ægte smil, mens en anden video viste en person med et formelt smil.

Herefter blev hver forsøgspersonerne én efter én sat til at spille et spil om penge med den person, de havde set på videofilmen. Forsøgspersonerne skulle vælge mellem to strategier. Enten at satse på et samarbejde med den anden spiller. Eller spille “egoistisk” og forsøge at “mele sin egen kage” i spillet på bekostning af medspilleren.

Betydning for vores adfærd

De forsøgspersoner, der tidligere havde set deres medspiller smile det ægte smil på videofilmen valgte langt oftere at spille sammen med denne person, mens de, der havde set personen smile det falske smil overvejende valgte den modsatte strategi, nemlig at spille “imod” spilleren.

Forskerne konkluderer, at det dermed kan have en betydning for vores adfærd over for et fremmed menneske, om han eller hun stikker os det falske smil – eller smiler det ægte, så smilerynkerne ved øjnene står i kø for at dokumentere, at der virkelig er tale om et ægte, varmt og ærligt smil.

Kilde: Psykologi fra Aarhus Universitet.

 
 
 
Smilets psykologi

Hos mennesker tjener smilet i stor udstrækning samme formål som hos andre primater. Det fortæller, at vi er ikke-truende og beder dem acceptere os på et personligt plan. Det forklarer, hvorfor mange dominerende individer (f.eks. Putin, Eastwood, Thatcher) altid ser sure eller aggressive ud – de ønsker ikke på nogen måde at virke underlegne eller underdanige.

Der findes afgørende beviser for, at smil og latter styrker immunforsvaret, er medicin for kroppen, sælger ideer, øger indlæringen, tiltrækker flere venner og forlænger livet.

Et falsk smil træder oftere stærkere frem i venstre side af ansigtet end i højre.

Vi føler os tiltrukket af smilende og glade ansigter, fordi de kan påvirke vores autonome nervesystem. Vi smiler, når vi ser et smilende ansigt, og dermed frigøres der endorfiner i kroppen. Hvis du er omgivet af elendige, ulykkelige mennesker er det sandsynligt, at du vil spejle deres udtryk og selv blive dyster og depressiv.

Kun 15 pct. af al latter har med vittigheder at gøre. Latter handler mest om at opbygge følelsesmæssig kontakt.

Kvinder smiler hyppigere end mænd, og det er sandsynligvis medfødt fremfor tillært. (…)

Kvinder bør smile mindre, når de har med dominerende mænd at gøre i forretningssammenhænge, eller også spejle mændenes smilehyppighed. Hvis mænd ønsker at opnå større overtalelsesevne over for kvinder, så må de smile mere i alle sammenhænge.

Jo mere en mand kan få en kvinde til at le, jo mere tiltrækkende vil hun synes, han er. Omvendt tiltrækkes mænd af kvinder, som ler ad dem.

Kilde: »Kropssprog. Hvad vi fortæller uden ord«

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: