8 gode råd om assertiv kommunikation

I modsætning til huspriserne stiger kravene til vores personlige kommunikationsevner mod himlen. Arbejdsformen er mere projektorienteret, og vi er blevet mere selvledende. Det betyder, at vi skal være bedre til at løse konflikter og være tydeligere. Og det er en udfordring for både ledere og medarbejdere, mener forfatter, underviser og kommunikationsekspert Birgitte Sally. Heldigvis er der hjælp at hente.

 

Uden gode kommunikationsevner duer helten ikke

Af Heidi Fjelsted, Redaktør

23. april 2012


Du hilser venligt på en kollega, da du træder ind på kontoret, men hun vender bare hovedet bort og kigger på sine papirer. Hun ser irriteret ud. Hvad er det nu for noget? Er hun sur på dig? Har du sagt noget forkert? Eller har hun bare rigtig travlt?

Vi kender alle sammen situationer, hvor vi bliver i tvivl om, hvad der egentlig sker. Hvor der kommer knuder på kommunikationstråden. Men alligevel er mange af os ikke særligt gode til at håndtere misforståelserne, og det synes forfatter, underviser og kommunikationsekspert, Birgitte Sally, er så ærgerligt og forstyrrende for vores arbejdsliv, at hun har skrevet en bog med gode råd om personlig kommunikation. En bog med en lidt anden indgangsvinkel end andre bøger om kommunikation.

 

”Jeg fik lyst til at skrive bogen, fordi jeg syntes, der manglede en bog om personlig kommunikation, som trak på forskellige teorier. Min erfaring gennem mange år som underviser er nemlig, at mennesker netop er forskellige, og at de derfor ikke kan bruge de samme værktøjer eller måder at tillære sig ny viden på.

Man kan sige, at bogen er en god samling af de ting som, jeg ved, virker. Samtidig er bogen praktisk orienteret med mange konkrete eksempler, som læserne kan genkende og koble sig på, og det er helt bevidst, for jeg er praktiker med stort P.”

Uenighed – helst ikke
Birgitte Sally oplever det som en grundlæggende rammebetingelse i kommunikation, at vi mennesker er dårlige til at håndtere uenighed, og i det faktum lurer en af de store kommunikationsbrister. ”Vi kan ikke lide uenighed, fordi vi er bange for, at uenigheden vokser og bliver til konflikt. Det er forståeligt. Vi er sociale flokdyr, og vi kan bedst lide at være enige, men frygten for uenighed gør, at vi har tendens til at bruge nogle uhensigtsmæssige forsvarsstrategier, som skaber problemer i kommunikationen.

Hvis vi nu ikke var så bange for uenigheden, men i stedet var nysgerrige over, hvorfor sidemanden mener noget andet, ville vi kunne gå på opdagelse og stille nysgerrige spørgsmål. Det i sig selv kunne løse meget. I stedet sidder vi ofte tilbage med forestillinger om, hvad vi TROR, at den anden part TÆNKER. Både når en kollega ikke hilser, som vi mener vedkommende bør, eller når man er mere direkte uenige om noget.” De uafklarede forestillinger kan hurtigt vokse sig store, forklarer Birgitte Sally, og de bliver et meget skadeligt filter i kommunikationen.

  “Man kan kun blive bedre til at kommunikere med andre, hvis man har en vis grad af selvindsigt.”  

Selvindsigt er første skridt
Fordi vi går rundt med forestillinger om, hvad de andre tænker om os, kan vi blive hæmmede. Vi puster os måske op og er meget langt fremme i skoen. Eller vi undlader at sige noget på møder, fordi vi synes, det er svært. Birgitte Sally uddyber:

”Hvis vi ikke får sagt tingene direkte, bliver vi ofte spydige eller afvisende. Nogle akkumulerer over lang tid og eksploderer pludseligt over en kollegas kommentar på en måde, som slet ikke står mål med situationen. Der er mange former for kommunikationsproblemer, og de mennesker, jeg møder i min undervisning, har stor selvindsigt, og ved godt, at de kan styrke deres arbejdsliv ved at arbejde på deres udfordringer inden for personlig kommunikation. Selvindsigten er vigtig, for det er hele min tese, at man ikke kan blive god til at kommunikere med andre uden en vis grad af selvindsigt.”

At ændre på sit kommunikationsmønster kræver vilje og arbejde, mener Birgitte Sally. Alle har indgroede vaner, der er bygget op gennem livet, og vores måde at kommunikere på er flettet fuldstændig ind i vores personlighed.

”I løbet af et kursus får vi skabt et rum, hvor alle får øje på, at de her følelser og mønstre er helt normale. Det at være menneske er at være sårbar, og vi har alle sammen punkter, som ikke helt spiller. Og så handler det om at få nogle konkrete værktøjer. Hvad det er for nogle værktøjer, som folk kobler sig på, er forskelligt fra person til person. Det vigtigste er bare, at værktøjerne fungerer.”

 

Forskellighed – lagkage eller besværligt?
”Det er altså de andres skyld, at jeg virker negativ.” ”Jeg kommunikerer klart, men de andre lytter ikke godt nok efter.” Birgitte Sally mener, at det er menneskeligt at forsøge at retfærdiggøre, hvorfor man har problemer med sin kommunikation, men at vi samtidig bør have erkendelse nok til at se både styrker og de ømme tæer. ”Du er fundamentet for den gode dialog, og når du kender dig selv, så er det næste naturlige skridt at kigge på den anden.

Vi har alle ret til at være dem, vi er, så længe vi ikke træder hinanden over tæerne, men vi har tendens til at tro, at vi alle sammen tænker ens. Det gør vi ikke. Og når man erkender og favner den forskellighed, bliver der skabt nye rum. Forskellighed er naturligvis ikke kun lutter lagkage. Forskellighed er også besværlig. Forskellighed kræver ligeværdighed, og det betyder, at du må lytte lige så meget til ham, som du måske synes, er en idiot, som han skal til dig. Det lyder nemt i teorien, men det er svært i praksis.”

  Ny bog fra Birgitte Sally: Personlig kommunikation - 6 trin til god dialog på arbejdspladsen
   

At give og modtage kritik
Birgitte Sally påpeger også, at vi har fået mere travlt i arbejdslivet, og at det sætter kommunikationen under pres. ”Vi bliver forstyrret meget, og vi bliver afkrævet hurtige reaktioner. Det gør det svært at mærke efter. Hvad mener jeg egentlig? Jeg oplever, at tvivlen fylder meget og forstyrrer kommunikationen. Mit eget udgangspunkt er, at du skal holde fast i dig selv og have øje for de andre. Det er en form for dans, hvor det handler om, hvordan man fx siger fra på en måde, hvor man stadig kan være imødekommende.”

Et område mange kæmper med er, hvordan man kan udtrykke vrede eller utilfredshed uden aggression. Hvordan giver og modtager jeg eksempelvis kritik? ”Jeg arbejder altid med situationer, som folk kan genkende, både i min bog og i min undervisning. At udtrykke kritik og vrede eller modtage det er et svært område, og det fylder. Samtidig er det et område, man ikke kommer uden om, hvis man vil have succes.

I det moderne arbejdsliv skal vi kunne samarbejde i projektgrupper og løse konflikter, og vi skal samtidig have gennemslagskraft og være gode formidlere. På alle disse felter er der ingen vej uden om både at kunne håndtere det at modtage og give kritik. Vejen går gennem stærk personlig kommunikation.”

8 gode råd om assertiv kommunikation 
1. Kend dig selv. Hvor ligger dine svagheder og styrker i forhold til kommunikation?
2 Hvis dit udgangspunkt er, at vi ikke tænker ens, er der større plads til forskellighed. Vær ikke bange for uenighed.
3. Vær nysgerrig, hvis andre ikke er enige med dig. Hvordan kan det så være?
4. Hvis du undrer dig over andres opførsel eller udtalelser, så prøv at spørge ind til situationen i stedet for at lade forestillingerne vokse.
5. Forsøg at være tydelig – både når du har styr på tingene, og når du ikke har. Det skaber tryghed hos dine kollegaer, at de ved, hvor de har dig.
6. Hvis du er i tvivl om noget, så sig det og giv dig selv tid til at mærke efter.
7. Hold fast i dig selv, men hav samtidig øje for andre.
8. Find ud af, hvad der er vigtigt for dig at træne – og tag små realistiske skridt hver dag.

På vej mod assertion
Der er skruet op for kravene til vores kommunikationsevner – og det gælder for alle. Vi er blevet mere selvledende, og derfor er det mere op til den enkelte at sige til eller fra. Der kommer ikke en chef og klarer situationen for dig, forklarer Birgitte Sally. At kravene til vores kommunikationsevner er steget, gør behovet for assertion vigtigere.

”Assertion betyder evnen til at stå ved sig selv og kommunikere klart og tydeligt og samtidig have øje for andre. Det er det punkt, vi alle sammen gerne vil nå. Men det er ikke nemt, medmindre man er et naturtalent. For at nå det punkt kan man gå på kursus eller søge inspiration i bøger, men det er træningen i det daglige, som for alvor flytter noget. Det betaler sig for os alle at blive bedre til at kommunikere, for når vi har gode relationer til vores kollegaer, så opnår vi ikke alene bedre resultater, vi vil også opleve større arbejdsglæde.”

Om Birgitte Sally
Birgitte Sally er uddannet cand.mag. i kommunikation og teatervidenskab. Birgitte er desuden uddannet psykoterapeut og systemisk proceskonsulent. Hun er direktør i kursus- og konsulentvirksomheden Sally Kommunikation, der har eksisteret siden 2004. Birgitte Sally er også forfatter til bøgerne “Smalltalk”, “Tag kontakt” og har senest i marts 2012 udgivet bogen en “Personlig kommunikation – Seks trin til god dialog på arbejdspladsen

One Response to 8 gode råd om assertiv kommunikation

  1. Bianca Cortes says:

    Fantastisk inspirerede indslag. Hvor køber jeg bogen henne??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: