Følg disse DO’s og DON’T’s i pauserne

 

Kaffepausen giver dig hverken mere energi eller gør dig mere produktiv i dit arbejde, skriver Harvard Business Review. I stedet anbefaler ny forskning, at du laver noget arbejdsrelateret i dine små pauser i løbet af dagen.

Af Frida Louise Irhøj Damhus, Lederweb

 

De fleste af os forbinder det umiddelbart med noget godt og givende, at man i løbet af arbejdsdagen får lidt frisk luft, har frihed til et kort, privat telefonopkald eller lige tjekker Facebook, før man skal tilbage til arbejdsopgaverne.

Men ifølge Harvard Business Review, viser ny forskning imidlertid, at de såkaldte ”mikro-pauser”, hvor du fx henter en kop kaffe eller smalltalker med dine kolleger, hverken giver dig mere energi eller gør dig mere produktiv i dit arbejde.

Charlotte Fritz, professor i organisationspsykologi ved Portland State University, har undersøgt, hvordan man kobler af fra arbejde, og har kigget på alt fra lange ferier til korte toiletbesøg.

I et af sine studier udspurgte hun forskellige medarbejdere om, hvilke former for mikro-pauser de tog i løbet af en dag, og hvordan de havde det bagefter.
Hun fandt, at pauser der ikke var arbejdsrelaterede, som fx at lytte til et musiknummer eller gå en kort tur, overraskende nok ikke blev associeret med mere energi og mindre træthed. I nogle tilfælde blev den form for pauser faktisk set som direkte grund til træthed og manglende fokus. Derimod opfattede langt de fleste pauser, hvor man gjorde noget arbejdsrelateret, som et energi-boost.  

– Det eneste, der klart synes at få folks energi op, er, når de har foretaget sig noget, der på en eller anden måde relaterer sig til deres arbejde – fx at rose en kollega, søge feedback fra andre eller at lave en to-do liste, skriver Charlotte Fritz i Harvard Business Review.

Hun understreger samtidig, at ledere såvel som medarbejdere selvfølgelig har brug for tid til at koble ordentligt af fra arbejdet for at ”oplade batterierne”. Det bør man gøre i mikro-pausernes storebror: de lange pauser.

De lange pauser skal på daglig basis holdes om aftenen, på ugentlig basis i weekenderne og på årlig basis i ferier, hvor du bør koble helt af fra arbejdet.
Charlotte Fritz holder dog fast ved, at i den tid du er på arbejde, får du mere overskud ved at fokusere så meget som muligt på det, du laver – også når du holder små pauser undervejs.

Følg disse DO’s og DON’T’s i mikro-pauserne

DO: Brug din pause på at…

– Lære noget nyt
– Sætte et nyt mål
– Gøre noget der gør en kollega glad
– Udskrive en to-do liste
DON’T: Brug ikke din pause på at… – Indtage koffeinholdige drikke
– Snakke med nogen om fælles interesser
– Lytte til musik
– Surfe på nettet

Artiklen er frit oversat fra artiklen ”Coffee Breaks Don’t Boost Productivity After All” bragt i Harvard Business Review, maj 2012 udgaven. Læs et uddrag af den originale artikel og hør et interview med Charlotte Fritz her.

Læs flere af Lederwebs artikler om organisering af arbejdet:

Når pauser tager overhånd

Husk at trykke ‘off-line’

Er der gået kaffeklub i jeres møder?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: