Ryd op inden du går på juleferie

 

 

Juleferien står for døren. Men inden du går på ferie, kan det betale sig at bruge et par timer på at få styr på rodet, så er det nemmere at komme tilbage efter ferien.

Af Pernille Bekke, Lederweb

Rod stresser, dræner for energi og stjæler din værdifulde tid, fordi du aldrig kan finde det, du skal bruge. Og det bliver næppe bedre efter en ferie, hvor du forhåbentligt har glemt alt om arbejdsopgaver og bunke-logistik.

Derfor er det vigtigt at rydde op, inden du tager  på ferie. Ikke nok med at det vil fremstå mere indbydende, når du vender tilbage, så får du også afsluttet gamle sager og fjernet papirbunkerne.

Ifølge Trine Kolding, forfatter til bogen ”Få styr på tiden”, er det en sund proces at rydde op og smide ud:

”Du skal være ven med din skraldespand. Vi har en frygtelig tendens til at gemme alt. Enten fordi vi tror, det er noget, vi engang vil læse, eller fordi vi ikke ved, om det er noget vi står og skal bruge en eller anden dag. Her skal vi være meget mere kritiske og ærlige overfor os selv”, siger Trine Kolding.

Når du skal i gang med oprydningsprocessen, så følg de fem råd nedenfor.

 

Sådan får du styr på dit rod

1. Lav et system

For at få styr på rodet skal du have et grundlæggende arkivsystem. Hvis ikke du præcis ved, hvor du skal lægge papirerne, er der stor sandsynlighed for, at de ryger i bunken. Det er forskelligt, hvordan vi indretter vores systemer. Nogle arkiverer ud fra årstal, andre ud fra emner osv. Du skal derfor finde den logik og det system, der passer til dig.

 

2. Lav en hurtig grovsortering

For at komme bunkerne til livs skal du starte med at finde tre bunker. En til de papirer du vil beholde, en anden til de papirer, der skal gemmes (arkiveres) og sidst en kasse til de ting, som skal smides ud.

 

3. Smid ud

Medmindre du har en meget god grund til, hvorfor du skal gemme det, skal du smide det ud. Tit beholder man ting for en sikkerheds skyld og i frygt for, at man pludselig skal bruge papiret igen. Den holder ikke. Til de ting du er usikker omkring, kan du lave en ”Forældelseskasse.” Hvis du ikke har brugt noget fra kassen inden for de næste tre måneder, så ryger de også ud.

 

4. Tag stilling med det samme

Det er spild af tid, når du har fat i det samme papir flere gange. Beslut med det samme, om du skal gøre noget ved det nu, eller senere. Hvis senere, så planlæg det. Skal papiret smides ud? Så gør det dog.

 

5. Prioriter oprydningen
Afsæt fast 5-10 minutter af dagen til løbende oprydning.

Læs også:

 

Luk ned og hold hjernefri

Sådan vinder du m@ilkrigen

Lean i kommunerne

Artiklen er redigeret og tidligere bragt i juli 2011

 

 

Er du et rodehoved på kontoret?

Rod irriterer dine kolleger, men for alle er løsningen ikke at rydde op, mener ekspert.

At du har kaffekopper i massevis og sammenkrøllet papir i bunker på dit skrivebord irriterer dine kollegaer, men tænk dig om en ekstra gang, inden du febrilsk rydder skrivebordet.

Ifølge professor på University of Texas Sam Gotling og forfatter til bogen ”Snoop: What Your Stuff Says About You ” giver det et dårligt indtryk, hvis du roder på dit skrivebord. Han bakkes op af oprydningsekspert Dorthe Mey Jensen, der står bag foredragsvirksomheden Dorthes roderier.

– På arbejdspladser er der en tendens til, at man skal have det rydeligt på sit skrivebord. Specielt hvis man skal have møder på kontoret. Folk frygter derfor, hvad deres kolleger eller chef tænker om dem, når de roder, siger Dorthe Mey Jensen til alive.dk.

Mænd roder mest
Dorthe Mey Jensen har en klar opfattelse af, hvem der er værst til at rode.

– Det er oftest kvinder, der synes mænd er rodende på arbejdspladser. Måske er mange mænd vant til en kone, der rydder op efter en hjemme, og regner derfor også med, at der er en, der rydder op for dem på jobbet, siger hun.

Nogen trives bedst med rod
Ifølge Dorthe Mey Jensen er løsningen dog ikke for alle bare at få fjernet kaffekopperne og papirbunkerne.

– Folk er forskellige. Nogen skal helst have det hele foran sig, og andre skal have det pakket væk i mapper for at kunne arbejde bedst. På trods af, at folk synes man roder, er det vigtigt, at stå ved hvordan man arbejder bedst. For ellers bliver man stresset, sige hun.

At ens chef og kollegaer får et negativt indtryk af en på grund af ens rod, kan man dog undgå ved blot at gøre en lille indsats.

– Det er en god ide, at gå igennem bunkerne en gang om ugen, hvis man synes, det er flovt, at der er rodet. Man skal huske at finde en måde at rydde op på, der passer til en. Måske skal rodet bare ned i en skuffe i stedet for at sætte i mapper med huller osv., siger hun.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: