Få 8 gode råd til succes her

Sådan får du succes med at nå dine mål

Med de rigtige redskaber kan du sætte dig realistiske mål – hele året og behøver ingen undskyldning for at forbedre dit liv. Få otte gode råd til succes her

Faktaboks:

I 1953 viste en undersøgelse, gennemført af Yale University, at 85% af en hel årgang ikke havde sat sig nogle nævneværdige mål. 12% havde mål, men havde ikke skrevet dem ned og kun 3% havde havde sat sig klare, skriftlige mål for deres fremtid.
20 år senere blev de samme personer spurgt igen. Forskerne fandt, at de 12% der havde sat sig mål, uden dog at skrive dem ned, gennemsnitligt tjente dobbelt så meget som de 85% der ingen må havde. Men til forskernes store overraskelse var de 3% der havde sat sig klare, skriftlige mål mere værd i finansiel henseende end de andre 97% tilsammen. Eneste forskel mellem de 3 grupper var, at de øverste 3% havde brugt nogle få minutter på at tænke over, hvad de ønskede at opnå, havde skrevet dette ned og lavet en plan for, hvordan de ville opnå det.

key succes

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kender du det? Man har de bedste intentioner om alt det gode, man vil i det nye år. Motionere mere, spise sundere, stresse mindre. Kender du så også det, at nytårsforsættet ikke holder året ud? At det langsomt ebber ud allerede få uger, efter du er begyndt at efterleve det? Hvis ja, så er det måske tid til at overveje, om du griber det rigtigt an.

Først og fremmest bør du klappe dig selv på skulderen og være stolt over, at du tager ansvar for din egen situation – det er en afgørende forudsætning for at komme i gang. Vil du tage det næste skridt mod at sætte dig nye mål – og nå dem, så har du herunder en række gode råd, der kan øge dine chancer for succes:

1. Tag små skridt
Vi mennesker trives bedst med vaner, da vi finder tryghed i det velkendte. Når vi har faste vaner og rutiner, kan vores hjerner nøjes med at arbejde på hvile-blus, hvilket frigiver energi til sjovere ting som eksempelvis spontanitet og kreativitet. Når vi er uoplagte, trætte eller under pres, falder vi ofte tilbage til vores gamle og trygge vaner. Det er derfor vigtigt, at vi ikke skaber for mange ændringer i vores hverdag på samme tid, hvis vi ønsker vedvarende succes og livslange ændringer i vores adfærd.

2. Timing er afgørende
Tiden lige efter nytår kan være en barsk tid at give sig selv for mange nye og krævende udfordringer. Motivationen har det måske hårdt på grund af mørket, kulden og de mange forkølelser, og januar er traditionelt en travl måned på arbejdspladsen med øget stress. At ændre en masse nye vaner og sætte sig mål kan øge stressbelastningen yderligere – med andre ord; januar er ikke nødvendigvis noget særligt velvalgt tidspunkt til en massiv ændring af livsstil.

3. Brug hele hjernen
GOAL setting er et mind-game. Ifølge opfinderen af GOAL mapping, Brian Mayne, er chancen for at lykkes meget større, hvis man aktiverer hele hjernen – både den højre og venstre halvdel. Den venstre hjernehalvdel tænker i ord, er logisk og bruges til at lægge strategier og lave planer. Vores højre hjernehalvdel er vores kreative center. Her tænker vi i billeder og udvikler visionerne.

Det er den følelsesmæssige side af vores hjerne, som genkender mønstre og er musikalsk. Når man arbejder med med både højre og venstre hjernehalvdel, optimerer man dannelsen af forbindelser mellem de to hjernehalvdele, og vi sikrer samtidig, at målene bliver rodfæstet dybt i underbevidstheden – og deri ligger den store forskel. Med andre ord: Sørg for både at skrive dine mål ned og at visualisere dem.

4. Vælg et positivt mål
De fleste af os er ikke bevidste om, hvor mange følelser og tanker vi forbinder med forskellige ord og vendinger. Det er for eksempel sjovere og langt mere motiverende at stræbe efter ‘at være sund og slank’ frem for ‘at skulle tabe sig’, da det at tabe sig for mange er forbundet med at blive frarøvet ting, man holder af. Formuler derfor et positivt mål, som holder dig motiveret på vejen til målet.

5. Sæt dig realistiske mål
For det første er det vigtigt, at du formulerer et mål, der er realistisk for dig og det liv, du lever. Dernæst er det vigtigt, at du sætter nogle realistiske delmål, der sikrer, at du forbliver motiveret og synes, at det er sjovt at arbejde hen mod målet. Langt de fleste motiveres af succesoplevelser – det er derfor vigtigt, at du sikrer, at sandsynligheden for succes er størst mulig.

6. Lav en plan
Sørg for, at dit mål er specifikt og målbart, når du beskriver det. Spørg eksempelvis dig selv: ‘Hvad vil jeg opnå?’, ‘Hvorfor er mit mål vigtigt for mig?’, ‘Hvad får jeg ud af at opnå mit mål?’ og ‘Hvad må jeg ændre for at skabe dette resultat?’.

Når du har svaret på disse spørgsmål, er det vigtigt, at du sætter tid af til at lave en specifik plan for, hvordan du opnår dit mål. Succes kommer sjældent tilfældigt – det kræver hårdt arbejde og et intenst fokus!

7. Find en buddy
Underkend ikke værdien af at sige dit mål højt. Ligegyldigt hvor meget du brænder for dit mål, kan det være svært at brænde intenst for det hele tiden. Det er derfor en god idé at have en makker, som kan holde din motivation oppe, når du selv har svært ved at finde den. Hav aktiviteter sammen, der støtter målet. Og tal gerne om, hvad der har forhindret dig i at nå målet tidligere – indsigt i dine forhindringer er til stor gavn for det videre forløbs succes.

8. Gå igang med det samme
Lad være med at sige, at du går i gang på mandag – start NU! Og spørg dig selv dagligt ‘Hvad kan jeg gøre i dag for at komme tættere på mit mål?’.

Nyd vejen til målet – og sørg for, at vejen er ligeså spændende som det at nå målet.

Og husk, at hvis du IKKE når dit mål, er du ikke en fiasko. Du har vist ansvar og handlekraft. Måske har du kun nået dit mål med 75, 50 eller 25 procent, men uanset hvad har du forbedret din situation. Så kan du sætte dig nye mål med udgangspunkt i din nye situation

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: