10 misforståelser om introverte medarbejdere

Menneskesky, generte og negative. Det er nogle af de labels, der bliver sat på introverte personer. Men det er en misforståelse. Læs her hvordan, du får det bedste ud af dine introverte medarbejdere.
 

Af Stine Hinge, Lederweb

 

 

 

 

 

 

Om man er introvert afhænger af, hvordan ens hjerne reagerer på signalstoffet dopamin. Introverte har en lavere tolerance for dopamin. Det er arveligt og ændrer sig normalt ikke gennem livet. Er man introvert som barn, er man det også som voksen. Introversion og ekstroversion kaldes også for moderen til alle personlighedstræk, for det påvirker ens andre træk.

Den introverte medarbejder bliver af de fleste ekstroverte opfattet som genert, negativ og socialt handicappet. Men det er, ifølge forfatter og konsulent Linus Jonkman ikke tilfældet. Han mener, at det er de ekstroverte ledere, som læser deres introverte medarbejdere forkert.

Her kan du læse ti misforståelser om introverte medarbejdere og få tips til, hvordan du bedst leder dem.

 

Ti misforståelser om og tips til at lede en introvert medarbejder

1. De virker uinteresserede. Et træk ved introverte er, at de kigger væk fra den person, der taler, når de skal koncentrere sig om det, der siges. 

Tip: Manglende øjenkontakt er ikke et tegn på, at de er uinteresserede. Tværtimod.

2. De er negative. Tavshed bliver i mange sammenhænge tolket som et tegn på, at personen er negativ. Er hun ikke hurtig til at juble, når det nye projekt bliver præsenteret, får hun stemplet som pessimist. Introverte lytter og bygger langsomt en ofte stærk mening om det nye projekt op. Mens den ekstroverte reagerer hurtigt – han ved med det samme præcis, hvad han tænker om det nye projekt.

Tip: Forveksl ikke tavshed med negativitet.  


3. Du kan genkende en introvert medarbejder.
Nej – du kan ikke se, hvem der er introvert. Den ekstroverte norm om at være åben, udadvendt og social, der hersker overalt, har tvunget de introverte til at agere som ekstroverte. De ser ikke utilpasse ud til det store kick-off arrangement.

Tip: Hvis du vil vide, om en medarbejder er introvert, så spørg hende. 


4. De er socialt handicappede.
Det er en myte, at introverte ikke kan lide sociale sammenhænge eller møder. De bliver bare drænet for energi og bliver lidt stille. I ”én til én” møder er introverte ofte meget vellidte og nærværende. At have sociale kompetencer er en færdighed, mens det at være social er et behov. 

Tip: Gå ikke ud fra at dine introverte medarbejdere fungerer dårligere i sociale sammenhænge end dine ekstroverte medarbejdere gør. 

5. De er mere hårdhudede.
Rolig mimik og formelt kropssprog kendetegner mange introverte. Derfor bliver de også ofte fejlagtigt opfattet som hårdhudede. Men studier viser det modsatte. Introverte er mere følsomme overfor angreb og konflikter end deres ekstroverte kolleger.

Tip: Vær opmærksom på, at en medarbejder der på overfladen virker hårdfør, måske er blød.


6. De er generte.
Introverte er ikke nødvendigvis generte. At være genert handler om at være bange for at blive midtpunkt i en social situation. Introverte ønsker derimod ikke at være midtpunkt for noget, der handler om dem som person. Men mange introverte indtager gerne en eksponeret position, hvis det er for at drive et stort projekt eller en opgave igennem.

Tip: Du skal skelne mellem begreber som at være genert, asocial eller ikke social. Introverte er ikke pr. definition nogen af delene.


7. Tavse med armene over kors.
Du fortæller noget til dine introverte medarbejdere, og de sidder alle med armene over kors og stoneface. Lad være med at tolke deres kropssprog. Vent og hør, hvad de siger til dig bagefter. Jo mere fraværende de ser ud – desto mere aktivitet og analyseren kan der foregå inden i dem.

Tip: Giv tid og plads til, at de kan fortælle om deres refleksioner og analyser efter mødet. Undgå at afkræve dem et hurtigt svar.


8. De er triste.
Undersøgelser viser, at ekstroverte er gladere. Men de introverte er ikke triste hele tiden. De viser bare deres glæde på en anden måde end de ekstroverte, som griner og pjatter. For introverte er glæde ofte forbundet med harmoni, nydelse og lykke.

Tip: Led ikke efter ekstroverte udtryk for introvert glæde.


9. Stress eller depression.
En medarbejder der sidder bag en lukket dør kan fejlagtigt blive opfattet som stresset eller deprimeret. Men det behøver ikke at være tilfældet med en introvert medarbejder. Støj forstyrrer en introvert meget mere end de ekstroverte kolleger, og derfor har mange introverte medarbejdere det svært i kontorlandskaber.

Tip: En lukket dør kan også være et tegn på, at medarbejderen forsøger at fokusere.

10. De egner sig ikke som ledere.
At være introvert er en beskrivelse af, hvordan man oplever noget. Derfor kan introverte lykkes med de roller og opgaver, som motiverer dem. Harvard har fx fundet frem til, at introverte kan blive fremragende ledere. Harvards studium viser, at introverte ledere er dygtige til ikke at styre og dominere samtaler og hilse flere synspunkter velkommen.

Tip: Brug ikke personlighedstype som den afgørende faktor for, om ansøger får stillingen som leder eller ej.
Artiklen er frit oversat og redigeret fra “16 tips introverta tips – til den ekstroverta chefen” 


Læs mere:

Oversigt over artikler om organisationskultur

Introverte tromles på arbejdspladsen

At lede er at kommunikere – sådan bruger du MBTI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: