Fire genveje til et bedre humør

 

Når det kniber med humøret, er det svært at holde gejsten oppe og være effektiv på arbejde. Hvad stiller man så op?

Her er fire gode råd fra Harvard Business Review

 

1. Få styr på vejrtrækningen

Ved hjælp af vejrtrækningen kan man nå en fysiologisk tilstand, der kaldes kohærens. Den giver en klar hjerne, man bliver bedre til at koncentrere sig, følelsesmæssigt bliver man mere stabil, og man bliver bedre til at træffe beslutninger. I den tilstand arbejder den sympatiske (øger hastighed) og den parasympatiske (mindsker hastighed) del af det autonome nervesystem i vekselvirkning. Når det sker, følger ens hjerterytme samme mønster – hjerterytmen stiger og falder. En langsommere, dybere vejrtrækning i et konstant tempo kan være med til at frembringe kohærens. Årsagen er, at hjerterytmen øges, når vi trækker luft ind, mens den mindskes, når vi puster luft ud. På den måde hjælpes nervesystemet til at opnå denne balance.

2. Skab en positiv følelse

Når man har fået styr på sin vejrtrækning, skal man begynde at fokusere på en person, et sted eller en ting, som man virkelig sætter pris på og/eller er taknemmelig for. Det er vigtigt, at de genskaber de faktiske følelser, de vækker hos en, så man genoplever dem. Man kan overveje at ty til noget, der er synligt og håndgribeligt (f.eks. fotos, tegninger, særlige genstande eller breve), og eksterne stimuli såsom naturen og musik for at forstærke følelsen. Hensigten er at sætte gang i udløsningen af neurokemiske stoffer som dopamin og serotonin og hormoner som oxytocin. I fællesskab kan de sætte vort humør en tak i vejret og give os et mere positivt syn på tingene, ligesom de kan medvirke til, at vi holder os skarpe, nysgerrige og virksomme.

3. Nytænk måden at tænke på

Man skal stille sig selv et eller flere spørgsmål for at lodde den måde, man tænker på i øjeblikket, og for at finde ud af, om det i den aktuelle situation kunne være gavnligt at tænke på en anden måde. Her er et par forslag til spørgsmål: Hvad kan man ellers stille op? Hvilke muligheder ligger der i denne situation? Hvad betyder mest lige nu?

4. På med vanten igen

Når vejrtrækningen er på plads, når humøret har fået en tak opad, og når man er begyndt at tænke på en anden måde, skal man give sig i kast med opgaverne igen – men nu med en ny holdning og måske en anden måde at gribe tingene an på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: