Vil du være guldgraver eller møgspreder?

De mange intelligenser

 af Torbjørn Jørgensen

 

Inden for de sidste 10 år er der sket en utrolig udvikling i forskningen af hjernen med det formål at lokalisere de forskellige centre som er styrende for hele vor tanke- og adfærdsvirksomhed.

Allerede nu vil jeg anbefale dig, såfremt du ønsker yderligere information, at læse følgende bøger (og der er mange flere):

Elkhonon Goldberg: ”Hjernens dirigent”, følgende bøger af Daniel Goleman: ”Følelsernes intelligens” + ”Destruktive følelser” + ”Følelsernes intelligens på arbejdspladsen”. Endelig kan jeg varmt anbefale: Howard Gardner: ”De mange intelligensers pædagogik”.

 

Forestil dig et øjeblik ”de gode gamle dage”: Børn gik i skole og deres indlæring var baseret på den gamle og ”sorte pædagogik”, som betød regning, logik og udenadslære. Det man i dag ville kalde for den sproglige og den matematiske intelligens. Nede bag i klassen sad de ”dumme”. Dem der ikke kunne koncentrere sig og dem som så ud af vinduet og gik på fantasirejser.

De kloge, som kunne lære udenad og regne opgaverne korrekt fik den eksamen som var nødvendig for at kunne læse videre. De andre blev sendt ud af skolesystemet og måtte klare sig med alt muligt andet.

 

Jeg husker stadig historien om Hans, som blev smidt ud, men som nogle år senere møder sin regnelærer. Han kommer kørende i en splitny Mercedes. Regnelæreren kommer på sin gamle cykel. De stopper begge og regnelæreren siger: ”Det må jeg nok sige, Hans, du ser ud til at have klaret dig godt med sådan en bil. Hvad laver du nu?” Hans svarer: ”Jo jeg køber grøntsager på grønttorvet og sælger dem videre til kunderne. F.eks. køber jeg bananer for 1 krone stykket og sælger dem videre for 4 kroner, og de 3% lever jeg helt godt af”.

 

En lignende historie om Peter, som blev smidt ud af 8. klasse fordi skolen mente, at han var uegnet til indlæring, samt ”sprogmongol”, hvilket betyder at han er udviklingshæmmet i sine sproglige færdigheder. Få år senere bliver Peter direktør for et af Danmarks største ingeniørfirmaer. Han kan alt med sine hænder, bliver blikkenslager, får succes, læser til ingeniør og får succes. Hvad skete der? Jo, i skolen sad Peter på bagerste række og tænkte på den motorcykel han havde sparet sammen til og som han var i gang med at skille ad og samle.

 

Derfor er det både glædeligt og nødvendigt, at vi alle lærer at respektere hinanden for det vi er gode til, og fremme det. Det er at tænke i positive forstærkninger. I stedet for, som vi altid har gjort, at være fejlfindere og fokusere på alt det hos os selv og hinanden, som vi ikke kan.

 

Howard Gardner siger om ledelse: ”Tre intelligenser er nok for den gode leder”. Han taler om følgende: Kommunikation og at kunne fortælle historier om virksomhedens succeer og værdier. Den interpersonlige intelligens, som betyder at man kan forstå andre og kan sætte sig i andres sted. Den kreative intelligens, som betyder, at man kan kombinere og se muligheder fremfor at fokusere på begrænsninger.

 

Det er sand lykke, når man i Danmark i dag er begyndt at arbejde med differentieret undervisning, hvilket betyder, at lærerne skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider og fremme disse. Som Søren Kierkegaard sagde det: ”Vi skal finde mennesker der hvor de er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al sand hjælpkunst”.

 

Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig.

 

Grundlaget for at kunne opnå godt lederskab og godt samarbejde er vel, at vi søger de stærke sider hos andre, som vi ikke selv har. Alene kan vi intet udrette, for vi kan ikke alt. Men sammen kan vi udrette alt, hvis vi bygger på hinandens stærke sider. Nøgleordet er også her: respekt for forskellighed.

 

En kort gennemgang af de mange intelligenser (som startede med 7, men som bliver udvidet hele tiden)

 

  1. Den kropslige, som er dygtig til sport
  2. Den sociale, som forstår medfølelse, kan lytte til og forstå andre.
  3. Den visuelt rumlige, som kan se det for sig og som kan finde vej
  4. Den sproglige, som elsker at læse, kommunikere og lege med ord
  5. Den naturalistiske, som kan genkende flora, smag, dufte, sanse
  6. Den seksuelle, som kan føle, røre, massere, fantasere
  7. Den kreative, som kan kombinere, fantasere og som tør prøve
  8. Den eksistenstielle, som lever i nuet, er barnlig, naiv og til stede
  9. Den logisk – matematiske, som er god til problemløsning, beregne, logisk
  10. Den personlige, som forstår sig selv, kender sig selv, og har stærke værdier
  11. Den håndværksmæssige, som kan se det for sig og bruge sine hænder
  12. Den musikalske, som kan høre og genkalde, rytme og bevægelse, synge.

 

Du kan finde meget mere i de bøger jeg fortalte om tidligere. Det bedste ved det hele er, at vi for fremtiden ikke skal dømme andre mennesker fordi de ikke ligner os selv, men tværtimod respektere og virkelig fremme de egenskaber andre har, også selv om det er det vi ikke selv kan.Som Danske Bank sagde i en af sine gamle reklamespot: ”Gør det du er bedste til – det gør vi”. Danske Bank skal jo ikke male, transportere, synge, danse, kende naturen eller arbejde med filosofi eller mange andre ting.

Hvordan vil DU arbejde med det DU er bedst til?

At få succeer med det du er god til?

Og giver andre de samme muligheder?

Eller fortæller du dig selv – og andre – igen og igen, hvad du selv og andre ikke er så gode til?

 

Det store spørgsmål: Skal vi da ikke udvikle os?

 

Det er den replik jeg får igen og igen. Mange mennesker har desværre den opfattelse, at de kun udvikler sig ved at arbejde med det der er svært for dem. Den ordblinde skal ”fanden gale mig” lære at læse. Drengen med de tynde stikkelsbærben skal finde sig i at hans far råber og skriger på sidelinien, når drengen piskes til at spille fodbold. Selv om drengen hellere vil læse, spille skak eller andet.

 

Jeg er fuld af beundring for dem, som sætter sig for at bestige bjerge eller på anden måde gennemføre grænseoverskridende øvelser.

Og jeg er også af den overbevisning, at vi, stort set, kan lære alt.

Det store spørgsmål bliver så: Hvad skal jeg bruge min energi til? At forsøge at blive verdensmester i skak? Tennis? Guitarspil? Dans? IT-spil?. Ingen kan blive mester i det hele.

Der vil altid, af forskellige årsager – arv – miljø – være noget som vi er bedre til end andet.

Hvad skal vi så fremme hos os selv og hos andre?

Det vi får succes med og som naturligt giver os lyst til at gøre det endnu bedre? Det kalder vi – igen – positive forstærkninger…..

Eller det vi ikke er så gode til, og som vi aldrig får succes med og som vi måske endda føler os dumme til? Det, som kan ødelægge vores selvværd. Det kalder vi negative forstærkninger.

 

Vi er heldigvis nogle. Og der bliver flere og flere, som ønsker at finde guldet hos os selv og hos andre..

Du bestemmer selv, hvad du vil.

Vil du være guldgraver eller møgspreder?

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: