Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

En ung mand er på besøg hos sin bedstemor. Han fortæller hende om, hvad der sker i hans liv og at det hele er lidt hårdt for tiden. Hans kone har været ham utro, de har pengeproblemer og han er knust. Han ved ikke, hvordan han skal klare alt det her, og det virker som om, at det ene problem afløser det andet. Lige nu har han mest lyst til, at give op.

Hans bedstemor kigger betænksomt på ham, rejser sig op og går ud i køkkenet. Hun fylder tre gryder med vand og skruer helt op. Da vandet begynder, at koge putter hun et par gulerødder i den første gryde, et æg i den anden gryde og kværnede kaffebønner i den sidste. Hun lader dem bare koge uden at sige et ord.

Efter 20 minutters tid slukker hun for alle tre gryder. Hun starter med at fiske gulerødderne op og placerer dem i en skål. Hun tager æggene op og placerer ligeledes æggene i en skål. Sidst filtrerer hun kaffen, ned i en skål.

Hun vender sig mod sit barnebarn og siger “fortæl mig, hvad du ser”

“Gulerødder, æg og kaffe” svarer han.

Bedstemoderen beder ham om, at komme tættere på og mærke på gulerødderne. Det gør han og stikker hånden ned og mærker, hvordan gulerødderne nu er helt bløde og møre. Bedstemoderen beder ham så om, at skrælle et af æggene. Stadig uforstående overfor bedstemoderen gør han som han får besked på. Da han får taget skrællen af ægget, er det et meget hårdkogt æg der er tilbage.

Til sidst beder bedstemoderen ham om at smage på kaffen. Han smiler, da han bliver mødt af den søde aroma og spørg, “hvad betyder alt det her?”

Bedstemoren forklarer, at hvert af disse objekter, har stået overfor den samme modgang, det kogende vand. Dog reagerede de tre vidt forskelligt. Guleroden var stærk, hård og vedholdende, da den kom i det kogende vand. Nu er den blødgjort og svag. Ægget var før skrøbeligt med den tynde skal, der beskytter det flydende indre. Nu, efter en tur i det kogende vand er det indre hærdet og hårdt. De kværnede kaffebønner var unikke. Det var ikke dem, der blev ændret, men vandet der blev ændret af dem.

Carrot-egg-coffee

“Hvilken er du?” spurgte bedstemoderen. Hvordan reagerer du på modgang i dit liv? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

Dette budskab er bestemt ikke nyt, men det kan være en stor hjælp til, at få sat tingene i perspektiv. Prøv at tænke; Hvilken er jeg? Er jeg guleroden, der virker stærk, men ved modgang og smerte, bliver blød og mister styrken?

Er jeg ægget, som starter med et blødt indre, men som ændres med varmen? Plejede jeg at have en mild ånd, men efter et dødsfald, en skilsmisse, en økonomisk byrde, eller en anden prøvelse, er jeg blevet hærdet og hård. Ser min skal ud, som den altid har gjort, men indeni er jeg bitter og med et hårdkogt hjerte?

Eller er jeg ligesom kaffebønnen? Bønnen, der ændrer det varme vand og de omstændigheder, der har forvoldt smerte. Når vandet bliver varmt, frigiver det en duft og en smag. Hvis du er ligesom kaffebønnen, så bliver du stærkere og ændrer din situation omkring dig, når tingene er allerværst. Når tingene ser mørkest ud og prøvelserne er på deres højeste, kan du så overkomme mere end du troede? Kan du løfte dig selv til et højere niveau?

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

 

Are You Carrots, Eggs, or Coffee? Inspirational Story

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: