Pas på selvopfyldende profetier og Rosenthal-effekten

Det vi kigger med, afgrænser det, vi kan få øje på. For at kunne lede i en kompleks verden, må du kunne udfordre den måde, du ser verden på. Læs her om ledelse og meningsskabelse og til sidst om Rosenthal-effekten.

beslutning

Pernille Bekke, Lederweb

Du og dine medarbejdere har lettest ved at få øje på det, I forventer at se. Alene forventningen, om at organisationen står overfor nogle bestemte udfordringer, kan få jer til at se tegn, som bekræfter dette. Det vil være sværere at få øje på tegn som tyder på det modsatte. For at undgå dette kræver det, at medarbejderne og du selv har adgang til så nuanceret information om organisationens kontekst som muligt. Det kan I få ved at være bevidste om jeres forventninger i en given situation, og øve jer i at kigge efter det modsatte.

Sensemakingteori, som betyder meningsskabelse, handler om at forstå, hvorfor folk handler som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede eller uigenkendelige, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår til at kunne fortsætte med at handle. Meningsskabelse er den proces, hvorigennem du og dine medarbejdere hele tiden skaber mening.

Her kan du læse mere om ledelse og meningsskabelse i følge den amerikanske organisationspsykolog Karl Weick, sådan som det beskrives i den nye danske bog om sensemaking af Tine Murphy.

Selvopfyldende profetier

Selvopfyldende profetier er et centralt begreb i sensemakingteori. Det vi tror, er det, vi handler på. I og med at vi handler ud fra det, vi tror på, påvirker det, vi tror på, vores omgivelser i netop den retning. At vi medskaber den kontekst, som vi oplever, betegnes også med det engelske ord enactment. Det foregår ved, at vi har en fornemmelse af, hvad der foregår. Når vi handler i overensstemmelse med den fornemmelse, er det sandsynligt, at det påvirker vores omgivelser i den retning. Vores omgivelser vil så muligvis reagere tilbage på os i overensstemmelse med vores eget afsæt. Denne mekanisme bliver forstærket af, at det er lettere for os at få øje på reaktioner, som bekræfter vores fornemmelse af, hvad der foregår, fremfor de reaktioner som udfordrer vores opfattelse.

Handling og tro

Under en militærøvelse i Schweiz sendte en ung løjtnant i en lille ungarsk deling i Alperne en rekognosceringsenhed ud i den iskolde vildmark. Det begyndte at sne med det samme og det sneede i to dage, og enheden vendte ikke tilbage.

Løjtnanten led og frygtede, at han havde sendt sine egne mænd i døden. Men den tredje dag vendte enheden tilbage. Hvor havde de været? Hvordan havde de fundet vej? Ja, sagde de, vi troede at, vi var fortabt og ventede på vores endeligt. Indtil en af os fandt et kort i lommen. Det beroligede os. Vi slog lejr, ventede til snestormen var ovre, og med kortet i hånden orienterede vi os. Og her er vi. Løjtnanten lånte det enestående kort og så grundigt på det. Han opdagede til sin store overraskelse, at det ikke var et kort over Alperne, men over Pyrenæerne.

Kilde: Murphy (2015:181) reference af Weick (1995:54) Historien er blevet genfortalt af den ungarske Nobel-prismodtager Albert Szent-Gyorti, og er foreviget i et digt fra Holub (1977).

Weick har på den baggrund en række anbefalinger til ledere. Her er et udpluk af dem:

Talk the walk

Weick vender den mere udbredte ”walk the talk” på hovedet. Ifølge Weick opdager du som leder bedst, hvad du skal tale om ud fra, hvor du går. Handling er derfor en væsentlig ledelsesopgave og et godt redskab til at opdage en strategisk retning.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Dine ord er vigtige

I meningsskabelsesprocesser tror vi ofte på noget først –  og som følge af, at vi tror på det, kan vi bagefter få øje på det.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis.

Din hukommelse fører til resultater

Ifølge Weick er beslutsomme mennesker dem, der tager et resultat og bagudrettet konstruerer en historie, der fremstår, som om den har ledt direkte til resultatet.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Mød hinanden

For at sikre at du træffer de rigtige beslutninger, bør du mødes med dine medarbejdere ofte for at udveksle information og fortolkninger om, hvad de ser.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Skab fælles oplevelser

Fælles oplevelser knytter organisationen sammen. En fælles mening og kultur skabes af fælles oplevelser; aktiviteter, fælles opgaver osv.

Læs resten af artiklen og se mere : http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/129716/sensemaking-for-ledere—i-teori-og-praksis

Karl Edward Weick er amerikansk organisationspsykolog, som står bag koncepter som sensemaking, mindfulness, løse koblinger og utrapålidelige (robuste) organisationer.

 

Artiklen er baseret på bogen: Sensemaking – Introduktion til Karl Weick

Læs mere

10 ting du måske ikke viste om ledelse

Relationel ledelse – når forandringen skal give mening

 

Rosenthal-effekten

Robert Rosenthal, født 2. marts 1933 – lever nu i Californien USA.
Robert Rosentahl har givet navn til Rosenthal – effekten (at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger som, omgivelserne giver udtryk for).
Da Rosenthal i 1968 ville efterprøve hypotesen om den selvopfyldende profeti, fordelte han nogle rotter på to hold studerende, hvoraf det ene fik den besked, at deres rotter var specielt kvikke, og det andet, at deres rotter var specielt sløve.
Holdene skulle nu gennemføre nogle labyrintindlæringsforsøg med rotterne. Hypotesen blev verificeret ved, at de “kvikke” rotters præstationer var så meget bedre end de “sløve” rotters, at forskellen ikke kunne være tilfældig. Det viste sig da også, at holdet med de “kvikke” rotter havde været mere venlig ved træningen, end holdet med de “sløve” rotter.
Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte.
Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt.
Et år senere viste fornyede tests, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne bero på en tilfældighed. Ved interviews med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.
Effekten blev af Rosenthal kaldt for Pygmalion-effekten og har senere vist sig også at gælde dyreverdenen og organisatoriske sammenhænge Eksempelvis er ledere for produktionshold i medicinalvirksomheder eller i militære sammenhænge blevet fortalt, at en ny gruppe var langt bedre end de tidligere, hvilket fik produktionen til at stige drastisk for de nye grupper.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: