Facebook-generationen kræver ny ledelse

De er konstant online, de vælger selv, hvor de vil bruge deres kræfter, de deler anbefalinger og lader sig ikke diktere – de er ’Generation F’ – ’ F’ som i Facebook, og de stiller helt nye krav til din organisationsstruktur og ledelse. Læs her hvordan du, ifølge Management-guruen Gary Hamel fra London Business School, integrerer internettets ’psykologi’ i din ledelsespraksis.

Af: Sarah Sohl Rasmussen, Lederweb

netverksansigter

Twitter, Facebook, LinkedIn – listen er lang, og de sociale medier er kommet for at blive. Mange af dem er, ifølge Gary Hamel, opstået som værktøjer til at håndtere et mere komplekst samfund, som kræver videndeling, dokumentation, hurtige svar og store netværk, som vi kan trække på, når vi har brug for det.

De forandringer medfører, ifølge Gary Hamel, en ny måde at samarbejde på og organisere os på. Det betyder, at traditionelle ledelsesmodeller, hvor optimering sættes over forandring, ikke kan være med. Online netværk tilbyder nogle helt andre ’retningslinjer’, som udfordrer det traditionelle hierarki, som må indse, at det har fået en ny konkurrent. Derfor skal du tænke ledelse på en ny måde og lære af nettets sociale miljø for at tiltrække fremtidens kreative medarbejdere.

Gary Hamel peger på, at morgendagens ansatte har andre forventninger til arbejdspladsen end dem, de mere traditionelle organisationer kan indfri i dag. Børn af den digitale verden er vokset op med internettet, og for dem er internettet ikke noget, der er ”derude”. Det er noget, de er ”på”. En helt og aldeles uundværlig hovedcentral, hvorfra de lærer, leger, deler, flirter og ’connecter’.

’Generation F’ vokser op med nettets sociale kontekst, og det betyder for fremtidens arbejdspladser, at deres sociale miljø må ligne nettets, hvis de vil betragtes som en organisation, der er ”med”. Nedenfor kan du læse om nogle af de karakteristika, som ’Generation F’, i følge Gary Hamel, vil blive tiltrukket af. Hvis du som leder forstår at indarbejde nogle af de samme kendetegn i jeres organisation, vil de mest kreative og passionerede medlemmer af ‘Generation F’ hurtigere finde ved til jeres organisation. I sidste ende er det en investering i kreativitet og innovation.

 

Syv kendetegn ved det sociale miljø på nettet

  1. Alle ideer konkurrerer på lige fod: På nettet bliver en god ide ikke en succes, fordi dem der står bag har stor politisk magt. Ideer opnår tilslutning ud fra, om de bliver opfattet som gode eller dårlige. Den ukendtes stemme har altså lige så stor mulighed for at sætte dagsordenen som elitens.
  2. Bidrag tæller mere end kvalifikationer: Når man skriver en blog, betyder det ikke noget, om man er journalist eller ej. Det har heller ingen betydning, om man har gået på filmskole, fordi man poster en video på YouTube. Et CV er ligegyldigt. Det er det, man gør, som betyder noget.
  3. Magt afspejler mængden af anerkendelse: Også på nettet er der hierarkier. I ethvert netforum er der personer, som får større opmærksomhed end andre. Men forskelligt fra de traditionelle organisationer, er de ikke udpeget oppefra, men igennem mængden af anerkendelse fra deres ligemænd. Derudover vil den ’ledende’ person ikke have magt til at kommandere eller sanktionere. Han kan søge tilslutning og forsøge at overbevise igennem troværdige argumenter og en uselvisk adfærd.
  4. Opgaver vælger man – man får dem ikke tildelt: Gary Hamel kalder nettet for en ”tilvalgsøkonomi”. Uanset hvor man er aktiv, er det fordi man selv har valgt det. På samme måde vælger man selv, hvilke personer, man vil linke op med, og ingen kan tvinge en til at arbejde sammen med nogen, man ikke har lyst til.
  5. Indflydelse fås ved at dele sin viden: På nettet er man nødt til at dele ud af din ekspertise, hvis man vil opnå anerkendelse og indflydelse. Og man skal være hurtig til det, ellers vil andre gøre det før en selv.
  6. Middelmådighed bliver udstillet: Der findes et hav af ratingsystemer på nettet. Og selvom det ikke er alle anmeldelser, som kan bruges til noget, giver de alligevel et indtryk af, hvad der er værd at gå efter og omvendt. I mange organisationer har medarbejderne ikke mulighed for at ’rate’ noget som helst. En konsekvens bliver, at ingen stiller spørgsmål til hinanden eller udfordrer ledelsens beslutninger eller organisationens politikker. Og det er skidt for innovation og udvikling.
  7. Afvigere kan finde sammen: I en hierarkisk organisation, kræver det mod og indsats at gå imod strømmen. Når kommunikationen foregår lodret frem for vandret, kan man ikke vide hvem, og om nogle af ens kolleger deler ens synspunkter. Det er omvendt ganske nemt på nettet, og det betyder at meningsdannere nemt kan slutte trop og ytre deres stemme. En stemme som måske kan bidrage positivt til forandring.

 

Ifølge Gary Hamel, er disse syv kendetegn skrevet ind i ‘Generation F’s’ sociale DNA, men sjældent i den ledelsesmæssige DNA hos lederne. Hvis du som leder vil tiltrække de mest energiske og kreative medlemmer af ’Generation F’, så overvej disse internetafledte forventninger og skab en ledelsespraksis som er i overensstemmelse med dem.

Hvis du vil dykke dybere ned i, hvad internettet kan, skal du ifølge Gary Hamel arbejde med begrebet passion. Internettet er nemlig ekspert i at forstærke vores passioner.

 

Prøv med passion

 

I organisationssammenhæng kan det at prikke til passionen være med til at skabe innovation og styrke viljen til at forandre. Ifølge Gary Hamel er ligegyldighed en hæmsko for jeres organisation, og succes afhænger af medarbejdernes gejst. Og som leder spiller du en stor rolle heri. Hvis du forstår at arbejde med forhold, som styrker passionen, er du godt på vej imod at fremtidssikre jeres organisation,
Internettet giver os mulighed for at bevæge os efter vores egne interesser. Vi kan forme det, søge inspiration i det enorme univers og bruge det til at finde ligestillede. Vi deler glædeligt ud af vores ekspertise, viden og ideer, fordi vi selv vælger emnerne. Emner som vi brænder for eller er passionerede omkring. Overvej hvor mange af nedenstående ting, der kan siges om jeres organisation – og om det er nok? Internettet kan sætte hak ved dem alle!

 

Tjekliste: Prik til passionen med internettes psykologi

De fleste har lyst til at finde og følge deres passion. Og måske gælder det i særlig grad for medlemmer af ‘Generation F’, men formentlig også for dig. Når internettet forstærker vores passioner, er det fordi følgende gælder online:

  • Alle kan give deres besyv med
  • Enhver kan tage føringen
  • Ingen kan diktere nogen noget
  • Man vælger selv sin sag
  • Det kan være lettere at bygge videre på noget, andre har sat i gang
  • Man behøver ikke at finde sig i bøller og tyraner
  • Agitatorer/Meningsdannere bliver ikke marginaliseret
  • De dygtige vinder, mens de middelmådige taber
  • Politikker der virker dræbende på passionen, får kort levetid.
  • Store bidrag bliver anerkendt og hyldet.

Artiklen er en redigeret udgave af kapitlet ”Ledelse bør genopfindes for Facebook-generation” i Gary Hamels bog “Hvad tæller nu?” Du kan læse mere om bogen her
Læs også

Væksthus for Ledelses publikation: Ledelsesrum – Udnyt og udvid dine handlemuligheder
Facebook på jobbet

Få succes med de sociale medier

Reklamer

Husk at trykke ‘off-line’

Du åbner mailboksen, mens du lytter til en medarbejder, skimmer intranettet og skriver en sms. Det lyder effektivt, men er det modsatte, skriver Harvard Business Review. De mange kommunikationsmuligheder sænker produktiviteten – for ledere såvel som medarbejdere. Læs, hvordan du leder dig selv og dine medarbejdere til magien ved at trykke ’offline’.

Af Viki Kofoed, Lederweb

Har du svaret på mails, mens du taler i telefon? Og har du haft din bærbare med til møder, og ladet som om du tog noter, mens du forberedte dig til næste møde? Hvis ja, er du ikke den eneste.

Vi har mistet almene stoppunkter, slutlinjer og grænser, skriver Harvard Business Review. Hvor end vi går, følger arbejdet os på vores smartphones, bærbare osv.. Og vi kan slet ikke lade være med at være online. Men det har store omkostninger – på på flere planer.

Den største omkostning er ifølge Harvard Business Review – forudsat at du ikke brænder ud – din produktivitet. For når man jonglerer med mange opgaver ad gangen, ender man med kun at være delvist involveret, og derfor sjældent fuldt fokuseret. Og det øger, ifølge Harvard Business Review, dit tidsforbrug med 25 %.

Et eksempel: Den amerikanske psykolog David Meyer satte i et forskningsprojekt en lang række forsøgspersoner til at skrive en rapport, samtidig med at de skulle besvare mail. Andre skulle gøre rapporten færdig, før de fokuserede på deres mail – og ja, deres rapporter blev gennemgående langt bedre og i øvrigt produceret halvanden gang så hurtigt.

En yderligere konsekvens, som Harvard Business Review pointerer, er, at når du altid har gang i noget og ikke giver hjernen pause, dræner det alt innovativ tænkning. Den bedste måde til højere produktivitet såvel som mere innovativ tænkning er at have fuldt fokus på én opgave af gangen, samt skabe tid til kortere perioder med fornyelsestænkning.

Det siger danskere i job om ’online-kulturen’ og følgende udsagn:

  • 52 pct.: ‘Jeg tjekker arbejdsrelaterede mail og sms’er, når jeg har forladt arbejdspladsen’.
  • 64 pct.: ‘Det irriterer mig, når personer tjekker mail og sms’er under møder, eller mens man taler sammen på arbejdet’.
  • 40 pct.: ‘Jeg tjekkede arbejdsrelaterede mail og sms’er i løbet af julen, mens jeg ikke var på arbejde’.
  • 15 pct.: ‘Jeg bør slukke mere for mail, mobil, Facebook m.m.’.

Kilde: Megafon for Politiken og TV 2 10.-11. januar 2012 blandt 701 danskere, der er i beskæftigelse.

Harvard Business Review anbefaler ledere at fremme følgende tre politikker: 

 

1. Oprethold mødedisciplin

  • Start alle møder på et præcist tidspunkt, slut på et præcist tidspunkt, og insister på, at alle digitale apparater, som ikke har en funktion på mødet er slukket.
  • Møder som man antager, vil tage en time, skal højst vare 45 minutter – snarere end en time. Så er der bedre fokus.

2. Stop forventninger og krav om øjeblikkelig respons hvert øjeblik af dagen

Hvis du eller dine medarbejdere hele tiden forventer øjeblikkelig respons på hinanden mails, bryder det opmærksomheden, og gør det vanskeligt at fastholde fokus samt prioriteter. Lad medarbejderne lukke deres e-mail på bestemte tidspunkter. Hvis det haster, kan du ringe til dem.

3. Tilskynd til fornyelse

Arranger plads til at medarbejderne mindst én gang i løbet af dagen har tid til at stoppe med at arbejde og tage en pause. En pause hvor de er decideret ‘off-line’. Det kan for eksempel være at tage lille gåtur. Eller hvis det er muligt; at oprette et ’stillerum’, hvor folk kan koble af.

Ifølge Harvard Business Review er det derudover også op til den enkelte leder såvel som medarbejder at fastsætte egne grænser.

 

Overvej disse tre adfærdsmønstre for dig selv:

 

1. Gør det vigtigste først

Prioriter dine opgaver og lav dem med en klar start og stop tid. Hvis det er muligt, så arbejd i et stille rum i denne periode, eller med lydreducerende høretelefoner. Og modstå enhver impuls til distraktion, vel vidende at du har et udpeget stoppunkt. Des mindre forstyrret du bliver, jo mere produktiv vil du være.

2. Etabler regelmæssige, planlagte tidspunkter til at tænke mere langsigtet, kreativt eller strategisk

Hvis du ikke gør det, vil du hele tiden bukke under for, hvad der syner af at være presserende opgaver, og din hjerne vil køre på autopiloten, hvor du formentlig misser muligheden for nye ideer. Harvard Business foreslår hertil, at du finder et andet miljø/rum til at gøre dette – helst et sted, der er afslappet og befordrende for åben tænkning.

3. Tag reelle og regelmæssige ferier

Reelle betyder, at når du er væk, skal du virkelig holde fri (ingen mails, hurtige telefonopkald m.m.). Regelmæssig betyder flere gange om året, hvis det er muligt. Også selvom nogle af dem kun er to eller tre dage i forbindelse med en weekend. Ifølge Harvard Business Review vil sådanne pauser for det første gøre dig langt sundere og give mindre risiko for at brænde ud, og for det andet gør det dig langt mere produktiv generelt.

Endeligt pointerer Harvard Business Review et generelt og enkelt princip, som ligger i hjertet af alle ovenstående anbefalinger: Når du er engageret på arbejde, så engager dig fuldt ud. Drop den retningsløse multitasking. Når du fornyer, så lav virkelig fornyelse. Lav bølger, stop med at arbejde i den grå zone med alt, og dermed intet.

 

Artiklen er baseret på artiklen ’The magic of doing one thing’ samt statistik fra kronikken ’Sluk dog for mail, mobil og Facebook’.

Du kan se de originale versioner her:

The magic of doing one thing

Sluk dog for mail, mobil og facebook 

Læs også på Lederweb 

Sådan vinder du m@ilkrigen

Facebook på jobbet

Husk pausen

Mail : Her er 32 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du trykker ‘send’.

Dårlig stil på email er spild af tid og skaber unødig meget forvirring og frustration på arbejdspladsen, mener kommunikationseksperten Morten Münster.
 
Dårlig stil på email er spild af tid og skaber unødig meget forvirring og frustration på arbejdspladsen, mener kommunikationseksperten Morten Münster. (Foto: Colourbox)

Tryk ALDRIG ‘send’, hvis du er rasende

Elendige emails spilder urimelige mængder tid og energi på jobbet. Her er 32 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du trykker ‘send’.
 
 
Der bliver spildt enorme mængder af tid og energi på grund af dårlig mailkommunikation.

Det mener Morten Münster, der er ansat hos Bro Kommunikation.

På sin blog har kommunikationseksperten samlet 32 spørgsmål, man bør stille sig selv, før man trykker ‘send’.

Følger du tjeklisten, falder sandsynligheden for, at din mail skaber vrede, forvirring eller akut hovedbrud hos modtageren.

1. Har jeg skrevet det vigtigste først?

I al skriftlig formidling er det er en dyd at komme til sagen. Hvad er din væsentligste information til din modtager? Skriv den tidligt i din mail.

2. Burde jeg ændre min font og typografi?
Den der lilla skråskrift i fontstørrelse 7 er ikke så læsevenlig for os andre. Brug Tahoma, Franklin Gothic Book eller en anden læsevenlig skrifttype.

3. Har jeg været høflig?
Selvom du skal komme til sagen, og selvom mail-genren er hurtig, så må du ikke glemme at være høflig, for det kan skabe misforståelser og konflikter. Hvis du begynder og slutter høfligt, er der større chance for, at det, der står imellem, bliver opfattet som høfligt.

4. Har jeg været direkte?
Lad være med at fortabe dig i udredninger om din sommerferie eller historier om, hvor intuitiv din kat er. Kom til sagen (og hold dig til den).

5. Har jeg aktiveret min stavekontrol?
Har du?

6. Er jeg rasende?
Hvis ja, så tæl til ti. Det vil være den bedste mail, du aldrig sendte.

7. Er dette en direkte skideballe?
Overvej at møde op.

8. Er dette en indirekte skideballe?
Overvej at møde op.

9. Burde jeg have ringet i stedet?
Telefonen kan en masse, som mailen ikke kan. Her kan man høre tonefald og afklare eventuelle misforståelser på stedet. Selvom mailen måske er hurtigst i første omgang, kan det ofte betale sig at ringe for at løse problemstillingen én gang for alle.

10. Er der skrevet NOGET SOM HELST MED STORE BOGSTAVER I DENNE MAIL?
Hvis ja, så fjern det. Medmindre det er international Caps Lock Dag naturligvis.

11. Hvis jeg var nødt til at betale for et frimærke, ville jeg så stadig sende denne mail?
Altid en god lakmusprøve på, om mailen er relevant.

12. Kunne denne mail være kortere?
Kunne den?

13. Skriver jeg præcis, som jeg taler?
Mailgenren har meget tilfælles med samtalen, fordi den er dialogisk, og fordi den tillader hurtigere kommunikation end for eksempel brevet. Faldgruben er imidlertid, at man skriver, som man taler: upræcist og usammenhængende med fyldord og sløset disposition. Det skal du gerne modarbejde.

14. Skriver jeg, som om jeg var 20 år ældre, end jeg virkelig er?
Gammeldags og støvet sprog er generelt en dårlig ide, men i mailen støjer det endnu mere.

15. Har jeg taget stilling til, at teksten bliver læst på en skærm?

En af de væsentligste forskelle ved at læse en tekst på papir og skærm er, at vi scanner teksten hurtigere med øjet, når vi læser på en skærm. Det er derfor, folk overser helt tydelige ting i din mail.

16. Har jeg sørget for en tydelig handlingsanvisning?

En af de klassiske fejl er at glemme at skrive en helt utvetydig handlingsanvisning. Sørg altid for, at den er der, så modtager ved præcis, hvad han eller hun skal gøre.

17. Ville jeg selv synes, at det var irriterende at modtage 14 vedhæftninger?
Ja, det ville du, så minimer altid antallet af vedhæftninger.

18. Burde jeg egentlig lade være med at sende denne mail?
Alle synes, at der bliver sendt for mange mails. Men jeg har ikke mødt den person, der sender alle de mails. Vær modig, og send færre mails. Vi vil elske dig for det.

19. Sender jeg denne mail for at dække ryg?
I store organisationer florerer de såkaldte CMA-mails. Cover My Ass-mails.  De er kendetegnede ved at være mættet med information og vedhæftninger, og de bliver kun sendt, fordi man til næste møde har brug for at kunne sige: ’Det har jeg jo sendt til dig’. Lad være med det.

20. Er jeg i gang med at trykke på ’svar alle-knappen’

Please, lad være.

21. Har jeg valgt et klart emnefelt?

Her er tre eksempler på emnefelter, der ikke er klare:

 

  1. ’Hej’
  2. ’vs. Re. Re. Re. Re. Re. Vs. vs. re. ’Hvad fanden sker der’’
  3. ’Møde’

 

22. Har jeg taget stilling til ’loven om fordeling af ansvar’?
Jo flere du sender en mail til, jo flere har ansvaret for at løse den problemstilling, du skriver om. Jo flere, der har ansvaret, jo mindre chance er der for, at en af dem springer til og løser den.

23. Er denne mail let at svare på?
Gør det til en dyd, at dine mails skal være lette at svare på.

24. Har jeg brugt punktopstillinger?
En mail bliver ikke automatisk bedre af, at du bruger punktopstillinger, men det er tæt på. Vi har svært ved at håndtere mange oplysninger i mails, og punktopstillinger kan afhjælpe den udfordring, fordi de giver overblik.

Læs, hvordan du laver punktopstillinger her:

http://www.bro-blog.dk/?p=678

25. Er min mail luftig?

Nogle teksters blotte udseende kan gøre en træt. Det er typisk dem, der ligner en ’mur af tekst’. Intet mellemrum, ingen indryk, ingen punktopstillinger. Uanset om du skriver ligeså godt som Karen Blixen, er der risiko for, at modtageren overser væsentlige informationer eller nedprioriterer din mail, hvis den ligner en stor blok af tryksværte. Lav mellemrum mellem afsnittene. Brug deloverskrifter i din mail, lige så snart den bliver lang. Brug punktopstillinger.

26. Kunne jeg fjerne et par af modtagerne på denne mail?
Hvis du er i tvivl, så betyder det ja.

27. Har jeg sat nogen i cc-feltet?
Hvorfor? For at dække ryg? Fordi de måske kunne være interesserede? For at de kan følge med i udviklingen af projektet? Af arkiveringsmæssige årsager? Ingen af ovenstående forklaringer er gode nok, så du er nødt til at finde på en bedre én.

28. Har jeg skrevet kære, når jeg burde have skrevet hej eller omvendt?

Læs et indlæg om det klassiske paradoks her:

http://www.bro-blog.dk/?p=397

29. Er jeg ved at falde i høflighedsfælden?

Høflighed og evnen til at være social på en professionel måde er et af kendetegnene på den dygtige mailskribent, men pas på høflighedsfælden, hvor du og din modtager bruger det meste af ugen på at afslutte mailkorrespondancen:

Selvtakdetvarsålidtdetskalduikketænkepåhavengoddagtakfordetdumåogsåhaveendejligdagtak.

Man siger tak én gang. Det er nok.

30. Er klokken tre om natten?
Overvej, hvilke signaler du sender, når du sender mails til dine kollegaer og ansatte klokken tre om natten. Der er i hvert fald en risiko for, at arbejdsmiljøet er under pres.

 

31. Burde jeg egentlig lade være med at sende denne mail
Hvis en organisation kunne sende to procent færre mails, så ville den blive fem procent mere effektiv, siger en undersøgelse af fænomenet. Så svaret på dit spørgsmål er højst sandsynligt ja.

32. Hvad ville en voldspsykopat sige til denne mail?

Læs svaret her:

http://www.bro-blog.dk/?p=376

Lav din egen ordsky

 

Gasolins "Kvinde Min" er kopieret ind i http://www.wordle.net, og disse ord kom ud.

En sky af ord

Lav et postkort til din elskede, eller design forsiden til en rapport på under et minut. Med et gratis internetprogram kan man lave sit eget design af ord – en såkaldt ordsky. Se, hvad "Kvinde min" bliver til.

»Og vejret: Det bliver overskyet med en del navneord og tillægsord, der flyver rundt imellem hinanden. Nogle er store, andre er små. Enkelte vender på højkant, og ordene vil forekomme i et utal af farver og nuancer.«

Fænomenet kaldes en ordsky – frit oversat fra det engelske ”word cloud”. Du har måske set sådan en sky af ord svæve rundt på hjemmesider og blogs, hvor de automatisk sammenfatter en række nøgleord fra hjemmesiden. Men ordskyen kan også bruges på tryk til både præsentationer på arbejdet, skoleopgaver eller til at lave et postkort med en masse kærlige ord til din bedste ven, kæreste eller til revisoren, der har fundet et uudnyttet fradrag i dit regnskab.

Princippet er enkelt: Du fodrer hjemmesiden http://www.wordle.net med tekst, og så spytter programmet automatisk essensen ud i nøgleord på kryds og tværs. Du slipper således for selv at udvælge nøgleordene og placere hver enkelt. Programmet gør det hele for dig.

Det geniale er, at du stadig har mulighed for at bestemme antallet af ord, farvevalg, og om ordene skal stå hulter til bulter eller sættes i system. Det tager mindre end et minut at lave en ordsky, og det er en gratis og nem måde at signalere kreativt overskud.

God fornøjelse.

Ordsky

Sådan gør du

Ordskyen kan laves på flere måder. Her er den mest simple.

Klik ind på http://www.wordle.net og tryk ”Create”.

2 I feltet ”Paste in a bunch of text” indsætter du tekst fra enten en længere tale, en rapport eller skriver en masse ord selv. Programmet plukker selv ord fra teksten, og de ord, der optræder oftest, vises størst. Tryk ”Go”, og se, hvordan programmet automatisk danner ordskyen.

3 I ”Layout”-menuen kan du tilpasse din sky ved f.eks. at indtaste et maksimalt antal ord, bestemme, om alle eller kun enkelte ord skal være lodrette, og du kan vælge forskellige farvekombinationer. I menuen ”Font” kan du ændre skrifttypen og bestemme, om ordene skal stå med STORE eller små bogstaver.

4 Knappen ”Randomize” ryster posen med alle parametrene for dig, hvis du trænger til inspiration.

Gem ordskyen

Du kan printe ordskyen direkte fra hjemmesiden, men der er ikke som udgangspunkt mulighed for at gemme den som billedfil på din computer.

Men, men, men – der er naturligvis en lusket metode, der løser problemet. Du skal blot tage et ”billede” af skærmen – et såkaldt screenshot.

Sådan laver du et screenshot

Windows: Tryk på tasten ”Prnt Scrn” og derefter ”Ctrl+V” i billedprogrammet Paint, og gem filen.

Mac: Tryk ”Shift+Æble+3”. Herefter ligger billedet automatisk på skrivebordet.

Husk: Både Windows- og Mac-brugere skal trykke ”Open in window” på hjemmesiden, så ordskyen åbner i et nyt stort vindue, der fylder hele skærmen. På den måde opnår du den bedste billedopløsning.

Tip: Gem som pdf-fil

Fordelen ved en pdf-fil er, at den kan forstørres uendeligt og stadig bevare sin høje kvalitet.

Mac-brugere kan gemme ordskyen som pdf-fil ved at trykke på ”Print”-knappen på selve hjemmesiden (tryk ikke ”Æble+P”). Print-dialogboksen popper nu op, og under normale omstændigheder vil man her trykke ”Print”, men du skal i stedet trykke på ”PDF” til venstre for at gemme ordskyen som pdf-fil. Vær opmærksom på, at du måske skal trykke ”Print” to gange, førend det virker. Det skulle jeg i alt fald.

Windows-brugere kan installere gratisprogrammet ”doPDF” for at gemme som pdf-fil.

Link: www.wordle.net

 

9 råd til, hvordan du får et privatliv på Facebook.

 

Undgå ydmygelse på nettet

Det er sjovt at møde gamle venner og se billeder fra fredagens fest på Facebook, men det er knapt så sjovt, når svigermor eller din arbejdsgiver kigger med. Her er ni råd til, hvordan du får et privatliv på Facebook.

De oplysninger og billeder, du lægger på nettet, via sites som for eksempel Facebook, bliver som udgangspunkt aldrig slettet og kan havne al verdens steder. Det skriver altomdata.dk, der også kommer med ni bud til, hvordan du kan sikre dig, at pinlige billeder havner foran de forkerte øjne.
 
 

1. Fjern din Facebook-profil fra Google

Hvis du googler dig selv, kan du opleve, at din Facebook-profil kommer frem. Det kan du undgå ved ikke at sende din profil ud til søgemaskiner. Under Indstillinger kan du bestemme, om du vil være tilmeldt søgemaksineindeksering – altså om du vil kunne findes af Google. Hvis du vil være fri for det, fjerner du blot fluebenet.

2. Beskyt dine billeder

Du kan selv vælge, hvem der skal kunne se de billeder, du er tagget i. Det kan du indstille i dine profiloplysninger ved at vælge kategorien ‘brugerdefineret’. Herefter kan du selv betemme, hvem der skal have lov til at snage med.

3. Lav vennelister

Du kan selv bestemme, hvor meget dine forskellige venner skal kunne snage, for du kan dele dem op i forskellige kategorier, alt efter om de er ’venner’, ’arbejdskolleger’ eller ’familie’. Du kan selv bestemme, hvor meget dine venner på de forskellige lister skal kunne se.

4. Bliv usynlig på Facebook

Du kan forsvinde fra Facebook ved ikke at komme frem, når der bliver søgt på dig. På den måde bestemmer du helt selv, hvem der skal vide, at du eksisterer på sitet. De kan du gøre ved i din profil at ændre i ’Beskyttelse af personlige oplysninger’

5. Beskyt dine billeder

Selvom du lægger billeder ud, behøver alle dine venner ikke at kunne se dem. Du kan give bestemte venner adgang til bestemte albums ved at gå ind i ’Billeder’ under ’Beskyttelse af personlige oplysninger’

6. Hold dine ændringer hemmelige

Hvis du ikke er interesseret i, at dine venner skal vide, at du – igen – er blevet single, kan du ændre det ved at gå ind under ’Nyheder og væg’ i ’Beskyttelse af personlige oplysninger’. Her kan du selv bestemme, hvilke profilændringer, der skal komme videre.

7. Skjul dine kontaktoplysninger

Det er ikke alle dine venner, der behøver at vide, hvor du bor, og hvad dit telefonnummer er. Det kan du indstille ved at gå ind under fanen ’Information’ og scrolle ned til den sektion, der handler om adresser og numre.

8.Privat væg

Du kan selv bestemme, hvem der må se, hvad der bliver skrevet på din væg. Det gør du ved at klikke på det lille link under din status, der hedder ’indstilling’. Her kan du bestemme, hvem der må se dine vægbeskeder.

9. Skjul hvem du er venner med

Hvis du har en pinlig ven, kan du skjule jeres venskab for andre. Det gør du ved i fanen ’Grundlæggende’ under ’ Beskyttelse af personlige oplysninger’ at angive, hvem der må se, hvem du er venner med.

 
Kilde : Berlingske

Mere end 1 milliard mennesker surfede på internettet i december.

 
 

 

Internettet passerer magisk grænse

Mere end 1 milliard mennesker surfede på internettet i december. Kineserne har overhalet amerikanerne, og Facebook stormer frem på listen over de mest besøgte hjemmesider.

Det viser de seneste tal fra analysevirksomheden comscore.com, hvor man ikke nedtoner betydningen af milliardmærket.

”At passerer en milliard globale brugere er en betydende milepæl i internettets historie,” siger CEO Magid Abraham i en pressemeddelelse.

Statistikken omfatter besøg på nettet fra private computere i hjemmet eller på arbejdet og viser, at Asien står for 41,3 pct. af internetbesøgende, efterfulgt af Europa (28 pct.), Nordamerika (18 pct.), Latinamerika (7,4 pct.) og Mellemøsten/Afrika (4,8 pct.).

”Den anden milliard vil være online, før vi ved af det, og den tredje vil komme endnu hurtigere, indtil vi har netværk af forbundne mennesker og ideer på tværs af grænser og kulturelle barrierer,” siger Magid Abraham.

Flest besøg kommer der fra Kina, der står får 17,8 pct., tæt forfulgt af USA med 16,2 pct. Japan er på en tredjeplads med 6 pct.

Googles hjemmesider er de mest besøgte med 776 mio. unikke besøgende i december. Herefter følger Microsoft og Yahoos sider. Med en vækst på 127 pct. i 2008 er Facebook nu det mest besøgte sociale medie på nettet og på en samlet syvende plads.

Statistikken omfatter ikke besøg fra offentlige computere, mobiltelefoner m.m.

Internetbrugere fordelt på lande (i millioner)

Land

Antal besøgende i alt

Andel i global Internet-brug

Hele verden

1.007.730

100,0%

Kina

179.710

17,8%

USA

163.300

16,2%

Japan

59.993

6,0%

Tyskland

36.992

3,7%

Storbritannien

36.664

3,6%

Frankrig

34.010

3,4%

Indien

32.099

3,2%

Rusland

28.998

2,9%

Brasilien

27.688

2,7%

Sydkorea

27.254

2,7%

Canada

21.809

2,2%

Italien

20.780

2,1%

Spanien

17.893

1,8%

Mexico

12.486

1,2%

Holland

11.812

1,2%
Kilde:ComScore. Tallene er antallet af unikke besøgende over 15 år i december 2008 og
omfatter ikke offentlige computere (f.eks. påInternet-caféer)  eller adgang fra mobiltelefoner oghåndholdte computere

Mest besøgte hjemmesider (i millioner)

Antal besøgende i alt

Andel i global Internet-brug

Verden i alt

1.007.730

100,0%

Google

775.980

77,0%

Microsoft

646.915

64,2%

Yahoo

562.571

55,8%

AOL

273.020

27,1%

Wikipedia

272.998

27,1%

eBay

240.947

23,9%

Facebook

221.791

22,0%

Amazon

187.354

18,6%

CBS Corp.

178.844

17,7%

Fox Interactive Media

172.841

17,2%

Ask Network

164.513

16m3%

Apple

151.500

16,0%

Tencent

158.617

15,7%

Baidu.com

152.447

15,1%

Adobe

123.623

12,3%
 
 

Chat, chatsprog og smileys

 

 

Parlør til dig der vil chatte og bruge smileys

Er du faret vild i den nye jungle af smileys, har du stirret på chatten i mere end 15 minutter uden at forstå noget, så er du måske kommet til den rigtige side. Her finder du lidt hjælp 

 

 De danske forkortelser

  • *S* Smiler
  • *SS* Smiler sødt
  • *SMS* Smiler meget sødt
  • *SF* Smiler frækt
  • *SMF* Smiler meget frækt
  • *V* Vinker
  • *G* Griner
  • *GG* Griner godt
  • *GGG* Griner godt og grundigt
  • *GF* Griner frækt
  • *GMF* Griner meget frækt
  • *GMS* Griner meget sødt

Internationale forkortelser

  • *ASAP* As soon as possible – Så hurtigt som muligt
  • *a/s/l* Age/sex/location – alder/køn/opholdssted
  • *BEG* Big evil grin – stort ondt grin
  • *BFN* Bye for now – farvel for denne gang
  • *CU* See you – vi ses
  • *H&K* Hug and kiss – kys og kram
  • *IGP* I gotta pee – jeg skal tisse
  •  IMHO – In my humble opinion – efter min (ydmyge) mening.
  • *JK* Just kidding – jeg laver bare sjov
  • *KIT* Keep in touch – på gensyn/vi tales ved
  • *KOC* Kiss on cheek – kys på kinden
  • *KOL* Kiss on lips – kys på munden
  • *LOL* Laughing out loud – høj latter
  • *PM* Private message – privat meddelelse
  • *WB* Welcome back – velkommen tilbage
  • *SYS* See you soon – vi ses snart (igen)
  • *TOY* Thinking off you – tænker på dig
  • *SETE* Smiling ear to ear – smiler over hele ansigtet
  • *MYOB* Mind your own business – pas dig selv 
  • *ROFL* Rolling on floor laughing – ruller rundt på gulvet og griner
  • *ROFLMAO* rolling on floor laughing my ass off – ruller rundt på gulvet og griner min røv i laser
  • *ROFLMAOTID* Rolling on floor laughing my ass off till I die – ruller rundt på gulvet og griner min røv i laser til jeg dør
  • *LUWAMH* Love you with all my heart – elsker dig af hele mit hjerte

Smileys – det elektroniske ansigt og nuancering af dit sprog 

 

  • 🙂 Jeg er glad 
  • (-: Jeg er glad (venstrehåndet)
  • :-)) Jeg er meget glad
  • 😀 jeg griner
  • :’-D jeg grin-græder
  • 😉 Jeg blinker, sarkastisk, ironisk
  • XD Jeg griner overstadigt 
  • :o) Jeg klovner
  • :0) Jeg griner og har en stor næse 
  • :-/ Jeg er skeptisk 
  • :-() Jeg råber
  • [:-) Jeg har walkman på
  •  😛 Jeg koncentrerer mig 
  • @:-) Jeg har turban på
  • B:-) Solbriller i panden
  • :-@ Jeg skriger 
  • :X Stort kys
  • :*) Jeg er fuld
  • :#) Jeg er meget fuld 
  • :’-( Jeg græder 
  • :-* Kys
  • -:-) Jeg har strithår  
  • :@) Jeg er en gris
  • :o> Jeg smiler meget frækt 
  • (:-) Jeg er skaldet
  • ]:-) Jeg er en djævel 
  • O:-) Jeg er en engel
  • :-Q Jeg er ryger 
  • :-! Jeg ryger
  • d:-) Jeg går med kasket 
  • :-)> Jeg har gedeskæg
  • C=:-) Jeg er kok 
  • :-~) Jeg er forkølet
  • :-)))) Jeg er meget glad og har dobbelt hager 
  • 😦 Jeg er ked af det, deprimeret eller sur
  • :-0 Jeg gaber, er i chok eller overrasket
  • >:-)… Jeg er et grinende og savlende lallevrag
  • :’-) Jeg er så glad, at jeg græder
  • 😎 Jeg bruger briller/solbriller
  • c?:-)§ Jer går med bowlerhat og butterfly
  • >:/ Jeg er forvirret/jeg er helt tabt
  • :+) Jeg har blodtud
  • *</:-) Nissesmiley
  • Do:~ rædselsslagen smiley

 

Har du svært ved at forstå de mange forkortelser og bogstavkombinationer,

er der hjælp at hente i denne online-ordbog. Klik her.