HISTORIEN OM MYREN

Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

myren

Lederen (Løven) blev overrasket, da han så at Myren var effektiv uden en leder over sig. Han tænkte, når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, han behøvede også en sekretær for at ajourføre skemaet. Så han ansatte Edderkoppen for at holde styr på arkivet og svare på telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kakerlakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en PC og ansatte Fluen som ansvarlig for IT afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job han var tvunget til at afbryde sin produktion for at beskrive sit arbejde i utallige rapporter og registrere alt!

Løven syntes det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen hvor Myren arbejder, chefstillingen gav han til Kleggen, hvis første indsats var at købe et nyt skrivebord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klekken, behøvede naturligvis også en PC, og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimalisere arbejdet og budgettet. Afdelingen som Myren arbejdede i var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klekken til Løven at man burde foretage en arbejdsmiljøkortlægning.

Det viste sig at Myrens afdeling havde høje omkostninger og produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en velrenommeret konsulent som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i 3 mdr. og fremstillede en gigantisk rapport, hvor resultatet viste at:

Der er for mange ansatte…

Gæt hvem Løven afskedigede først?

Naturligvis Myren, da rapporten viste at han led af: Mangel på motivation og havde en negativ indstilling til arbejdet.

Kærlighed og omsorg for hinanden på arbejdspladsen har positiv indflydelse på resultaterne, jobtilfredsheden og fraværet

Kærlighed er ikke et ord, man normalt hører på gangene eller i mødelokalerne. Men kærlighed og omsorg for hinanden på arbejdspladsen har positiv indflydelse på resultaterne, jobtilfredsheden og fraværet. Det viser en ny undersøgelse.

Af Sophie S. Sørensen, Lederweb.

Medarbejdere, der oplever kærlighed på arbejdspladsen, er mere engagerede end medarbejdere, som ikke oplever kærlighed. Med kærlighed menes der en kammeratlig form for kærlighed, der består af omsorg og interesse for kollegaens velbefindende, og det handler hverken om lidenskab eller forelskelse. Det viser ny undersøgelse, som er publiseret i avisen Administrative Science Quarterly.  

What’s Love Got to Do With it?

Undersøgelsen ”What’s Love Got to Do With It?” viser, at medarbejdere, som arbejder i et omsorgsfuldt arbejdsmiljø, har en højere jobtilfredshed, et bedre samarbejde på arbejdspladsen og et lavere fravær. Desuden opnår de bedre resultater. Der er derfor mange grunde til at fokusere på den følelsesmæssige organisationskultur i sin ledelse.

På en arbejdsplads med en høj grad af kammeratlig kærlighed støtter medarbejderne hinanden i arbejdsrelaterede såvel som private udfordringer. Den form for omsorg får effekt i alle dele af organisationen og på opgavevaretagelsen. Nogle steder betyder det endda, at medarbejdere refererer til kollegerne i familiære vendinger.

Ingen gruppekram

Kammeratlig kærlighed på arbejdspladsen handler ikke om, at lederne skal samle sine medarbejdere til gruppekram på daglig basis. Men der er mange andre måder, du som leder kan opbygge en følelsesmæssig kultur. Du kan bl.a. styrke omsorgen på følgende tre måder: 
 

1) Det er de små ting i hverdagen, som gør den store forskel. Det kan være et smil, en venlig bemærkning eller at vise forståelse, hvis kollegaen har brug for en snak. Tilsammen skaber og sikrer det en stærk kultur med kammeratlig kærlighed.

2) Vær opmærksom på de følelser, du som leder udtrykker på arbejdspladsen i dagligdagen. Dit humør og dine følelser blåstempler adfærden blandt medarbejderne.

3) Overvej, hvordan personalepolitikken kan skabe øget omsorg blandt medarbejderne og dermed styrke en kærlig kultur.

Til sidst er det vigtigt at påpege, at det ikke kræver de store omvæltninger i organisationen at få øget omsorg. At være sin adfærd bevidst og vise generel betænksomhed overfor sine kollegaer i hverdagen, vil i sidste ende forbedre medarbejdertilfredsheden, produktiviteten og dermed borgernes tilfredshed.

 

Faktaboks
I undersøgelsen ”What’s Love Got to Do With It?: The Influence of a Culture of Companionate Love in the Long-term Care Setting” fra maj 2013 spurgte man 185 medarbejdere, 108 patienter og 42 pårørende i USA. Undersøgelsen blev foretaget i en stor, nonprofitorganisation, der tilbyder sundhedspleje og hospitalspleje. Projektet undersøgte, hvilken effekt den følelsesmæssige kultur har for medarbejdere, patienter og pårørende. Undersøgelsen viste, hvor vigtig følelsesmæssig kultur er, når det kommer til medarbejders- og patienters velbefindende og resultater.
Undersøgelsen på sundhedsområdet blev fulgt op af en undersøgelse i den finansielle sektor blandt ejendomsmæglere. Undersøgelsen kom frem til samme konklusion. Medarbejdere, som arbejder i en kultur, hvor de føler åbenhed til at udtrykke omsorg og kammeratlig kærlighed er mere tilfredse med deres job, engagerede og mere ansvarsfulde over for deres arbejde.

Læs ogsåSammenhængskraft – i virkeligheden

De skjulte velfærdsreserver – viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital

Få arbejdspladsen til at spille med musisk ledelse

Tab kontrollen og lad borgerne vinde

Den gode stemning

 

Noget så svævende som ”den gode stemning” kan være afgørende for hvad du og din arbejdsplads kan præstere. Den gode stemning gavner nemlig både produktivitet, arbejdsmiljø og konkurrenceevne. Den gode stemning er et udtryk for den forbindelse der er mellem dig og dine kolleger – det er den sociale kapital.

af Dorte Ritzau   www.lindeblad.dk


I Danmark viser det sig, at vi faktisk er ret unikke når det kommer til den sociale kapital. Forskerne Niels Møller (DTU) og Peter Hasle (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), har i en rapport opridset de kompetencer, der gør os så unikke.

Tillid og tale
Af rapporten fremgår det, at vi i stor udstrækning har tillid til hinanden. Det er en gensidig tillid og den er baseret på, at vi grundlæggende tror på de gode i hinanden. Et andet punkt de gør opmærksom på er kommunikationen. Vi taler sammen, lytter til hinanden og får gjort det vi skal sammen. Vi trækker simpelthen på hinandens kompetencer og føler et fælles ansvar. Det kan da godt være vi bander over en kollega, eller lige lader et ord falde om ledelsen mens de ikke er der, men alligevel formår vi at være rigtig gode til at samarbejde.

Vi siger hvad vi har på hjerte
Det gør de fleste faktisk, altså siger hvad de har på hjerte. Og de føler sig ligefrem hørt af ledelsen. Der er altså en adgang til ledelsen, som bunder i at vi føler os både hørt og oplever, at tingene fungerer retfærdigt. Nogen er endda ret direkte overfor ledelsen og kommer godt af sted med. Det giver en stærk følelse af at blive hørt, respekteret og medfører, at man i en videre udstrækning har lyst til at nå målet, som er sat af virksomheden. Den enkelte føler sig direkte medvirkende til det gode resultat – eller det dårlige.
Denne retfærdige behandling fører til mere vilje hos medarbejderne, der opnås tillid og så kommer viljen, lysten og motivationen til at ville mere på hinandens vegne.

Den øgede inddragelse af medarbejderne har dog også en bagside. I nogle tilfælde betyder det nemlig, at man som medarbejder tager arbejdet med hjem og føler et særlig stort ansvar, som kan medføre at man bliver stresset og udbrændt. Det er noget ledere rundt omkring skal være opmærksom på, når de inddrager medarbejderne i beslutningerne. Den store ansvarsfølelse har altså også en bagside som lederne skal huske.

Hvor mange af dine relevante kompetencer har du aktivt i spil?
Det er et af de spørgsmål vi i Lindeblad ofte stiller vores kunder. For hvis du tager alt det du kan, hvor god er du og din ledelse så til at bringe det aktivt i spil på møderne, i dagligdagen, overfor kunderne etc.?
Når vi i Lindeblad stiller spørgsmålet til kunderne, er det for at gribe jer i at gøre tingene rigtigt. Det sætter spotlight på det, at aktivere det I kan. Det gælder på de faglige og de relationelle kompetencer.
Vi griber jer i at skabe endnu bedre relationer, og har gang på gang set hvordan forbedrede relationer kolleger imellem, og leder-medarbejdere imellem er med til at skabe bedre møder, en sjovere dagligdag og større kundetilfredshed.
I virkeligheden handler det om at forbedre de sociale kompetencer. Det handler om noget så svævende som at mærke stemninger og møde folk hvor de er. Det er noget vi alle kan, men ikke noget vi alle er vant til at prioritere. Det er noget vi i Danmark faktisk er gode til, men også noget vi stadig kan blive klogere på. Tænk over det næste gang du træder ind i mødelokalet.

Se i øvrigt rapporten her!

Når lederen er sjov. Eller…………

 

Humor kan skabe god stemning på arbejdspladsen men kan også have den modsatte effekt, hvis humoren ikke er fælles. Som leder skal du derfor bruge humor med omtanke. Læs, hvordan du bruger humor i din ledelse.

Af Emilie Welcher-Ulholm, Lederweb

Mange er stadigvæk af den gamle overbevisning om, at alvorlige mennesker arbejder mere seriøst og koncentreret, end dem der er glade og griner meget.

Det hænger imidlertid ikke altid sammen. Humor kan øge arbejdsglæden, give nærvær, nedbringe sygefraværet og give plads for øget kreativitet. Den skaber kort sagt: bedre trivsel.

Derfor skal lederen ifølge Karen-Marie Lillelund, forfatter til bogen Humor i Ledelse, dyrke og udvikle humoren på arbejdspladsen. Humor er et ledelsesværktøj, der på mange måder kan ses som lige så vigtigt at mestre, som eksempelvis økonomistyring er det.

Humor er magtfuld

Lederen kan bruge humor til at få medarbejderne til at lytte og til at skabe en fælles ånd. Men bruger lederen humor forkert, kan det også ende med at berøve andre både selvtillid og arbejdsglæde. Det gælder blandt andet, hvis den bruges i en situation, hvor medarbejderen ikke føler sig tryg. Humor kan siges at forstærke situationen, hvad enten det er tryghed såvel eller utryghed.

Og i frygt for at komme galt af sted, eksempelvis ved at såre en medarbejder, holder mange ledere sig derfor også tilbage.

Det er imidlertid unødvendigt. For hvis man tager humoren alvorligt og holder sig til 3 enkle huskeregler, er det, ifølge Karen-Marie Lillelund, ikke så kompliceret og alle får glæde af at have en humoristisk leder og deraf et lattermildt arbejdsklima.

 

3 huskeregler om humor

1. God ledelseshumor er fælles humor
Man skal skelne mellem den humor, der samler medarbejderne, og den der adskiller dem. På en arbejdsplads er der forskellige opfattelser af, hvad der er sjovt, og god humor på arbejdspladsen er den fælles humor, der samler medarbejderne, og som ikke gør nogen fortræd. Den nedgør ikke nogen, men forener medarbejderne, styrker deres fælles historie, giver dem større overblik og et fælles forsvar mod stress.

God humor er forbundet med varme og den starter med venlighed og nærvær. Enhver form for venlig, positiv og måske overraskende replik åbner døren for et smil, og så er der ikke langt til latteren.

2. Humor kræver trygge rammer
God humor kræver tryghed. Som leder er det meget vigtigt at skelne mellem sjov og alvor. Humor kan med andre ord ikke bruges til at løse konflikter.  Hvis medarbejderne ikke er trygge, og ikke kender deres opgaver eller ledernes forventninger, er der ikke plads til humoren. I en utryg situation er der kun plads til at spekulere på, om den sjove bemærkning fra lederen i virkeligheden var en skjult kritik.

3. Lederen skal gå forrest
For at skabe en humoristisk kultur i organisationen er det nødvendigt at give lov til en uortodoks opførsel indimellem. Socialiseringen skal brydes, og grænserne må overskrides en lille smule. Det handler om at gøre det attraktivt at være ”lidt mærkelig” eller at være ”lidt for meget”. Og lederen er nødt til at gå forrest. Hvis man som leder sprænger rammerne for socialisering, bliver det lettere for medarbejderne at gøre det samme. Det er som den amerikanske professer Harvey Mindess har sagt: ”You don’t have to teach people to be funny, you only have to give them permission” .

 

Råd om, hvordan lederen kan bruge humor i sin ledelse
Hvis du gerne vil kickstarte humoren som leder, er der to vigtige steder at starte.

  1. Tag medarbejderne i ed
    Hvis humoren skal sprede sig og blive en del af organisationens grundtone, er det en god ide at indvie dine medarbejdere og kolleger i dine humorplaner. Hvis de fra starten er blevet informeret om, at du vil forsøge at arbejde bevidst med humor, kan du forvente en større opbakning og bedre plads til eventuelle fejlslagne humorforsøg undervejs i processen. Den gode humor skabes bedst på et fundament af tryghed, og information kan her være med til at skabe den tryghed.
  2. Del det sjove
    I den daglige sociale snak med medarbejdere handler det om at skrue op for venlighed og nærvær. Men også i den skriftlige kommunikation eller på intranettet kan man indføre munterhed.  Det kunne eksempelvis være en sjov tegneserie, en youtube-video, som kan kickstarte latteren både via intranettet eller måske som mødestart.

    Udvalget er meget stort, og det er kun fantasien og selvfølgelig den humoristiske sans, der sætter grænser. Derfor skal du gøre det, du synes, er sjovt. Så længe det er ting, der er beregnet til at skabe nærvær og munterhed, er der frit slag. Det eneste, du risikerer, er, at nogle medarbejdere finder ideerne barnlige. Men så længe de ikke er ondskabsfulde, er der ingen skade sket.

    Det interessante er, at når man begynder at lede efter humor, man kan dele med andre, bliver hverdagen automatisk lidt sjovere for en selv.

 

Artiklen er baseret på bogen Humor i Ledelse af Karen-Marie Lillelund. Du kan læse mere om bogen her.

Publikation fra Væksthus for Ledelse: Ledere der lykkes

I Væksthus for Ledelses undersøgelse, som kortlægger kernekompetencer hos succesfulde ledere, er humor også i blandt:

EKSEMPLER PÅ BEFORDRENDE HUMOR I UNDERSØGELSEN:

En leder, der udøver kompetencen fremragende:

  • Kommer aldrig galt af sted med humor. Ved altid hvem og hvilken situation, der kan tåle hvilken grad af humor.
  • Bruger med stort held og sikkerhed humor til at skabe tryghed, motivation, forståelse for dilemmaer, energi og balance med. Gælder både i mødet med medarbejdere, froældre, politikere og andre interessenter.
  • Er kendt for altid at kunne komme med en frisk bemærkning. Bruger humor på en kærlig måde – fx. til at hindre en følelsesmæssig eskalering af en konflikt.

    Læs og bestil hele publikationen ‘Ledere der lykkes’ her  

 
Læs mere om humor på LederwebLidt for smart i en fart

Humor klarer frustrationerne

Smilets psykologi

Er hun ægte glad for at se dig?

Forskere har undersøgt falske og ægte smil – men kan vi overhovedet registrere forskellen?

Hun står lige overfor dig og smiler. Men – er det et smil af de ægte? Eller er det et falsk smil, hun har smurt på til lejligheden?

Et forskerhold fra New Zealand og Scotland har undersøgt forskellen på to typer forskellige smil: det ægte smil og så det smil, som  forskerne kalder for det formelle smil, men som nogle vil kalde for falsk.

Det er bladet Psykologi, som udgives af Århus Universitet, der skriver om undersøgelsen i det seneste nummer.

Se på øjnene

Men hvordan kan du så kende forskel, hvis du står overfor en person, du måske ikke kender så godt, og derfor ikke så hurtigt kan afkode smilets ægthed hos?

Ikke helt overraskende skal vi se på øjnene. Ved et smil med ægte glæde trækker vi ikke blot mundvigene opad – det gør vi ved alle smil – men vi trækker også kinderne opad, når smilet er ægte.

 I hver side af ansigtet sidder en muskel, som går fra panden ned langs ydersiden af øjnene til kinderne. Ved at trække i den muskel, trækker vi automatisk mundvigene mere opad. Men samtidig trækker vi også huden ved ydersiden af øjnene sammen, så vi får smilerynker ved øjnene. Og så er der tale om det store, varme ægte smil.

Lige store smil – men forskellige

Ved formelle – eller falske – smil trækker vi som regel kun op i mundvigene, men ikke i musklerne ved øjnene.

I et eksperiment optog forskerne små videoklip med en gruppe mennesker, der hver i sær blev optaget i to situationer: En situation, hvor de smilede ægte smil, fordi de – uden at man efterfølgende kunne se det på optagelsen – så små film med rørende scener.

På en anden optagelse blev den samme gruppe mennesker optaget, mens de blev præsenteret for en person, de aldrig havde mødt før og som de skulle hilse på for første gang. 

Forskerne udvalgte så to optagelser: En, hvor personerne havde de karakteristiske smilerynker samt en optagelse, hvor personerne ikke havde smilerynker ved øjnene. Men for at “snyde” forsøgspersonerne var mundvigene i begge tilfælde trukket lige meget opad, så smilet var lige stort.

50 forsøgspersoner så de første seks mennesker på optagelsen med det ægte smil. Andre 50 forsøgspersoner så de samme seks personer smile et uægte smil. Forsøgspersonerne vidste ikke på forhånd, at eksperimentet handlede om to forskellige slags smil. De var med andre ord ikke klar over, hvad de skulle lægge mærke til.

Resultatet var ikke til at tage fejl af, konkluderer forskerne. Forsøgspersonerne bedømte nemlig bagefter personerne på videofilmen med de ægte smil som mere sympatiske, pålidelige, venskabelige og meget andet positivit, end personerne med de falske smil.

Vi registrerer ubevidst forskellen

Forskerholdet har ikke alene undersøgt de ægte og falske smil, men har også set nærmere på, hvordan vi reagerer på de to smil.  Og det lader til, at at vi ved synet af et smil ubevidst registrerer, om det er et ægte eller et uægte smil, og derfor tillægger den smilende mere eller mindre positive egenskaber.

Men én ting er at gætte på, hvorden den smilende person er som menneske. Noget andet er, om vi vil opføre os anderledes overfor mennesker, der smiler til os på enten den ægte eller uægte måde?

Det har forskerne undersøgt i et eksperiment, hvor de for en gruppe forsøgspersoner viste en videofilm med en person, der smilede et ægte smil, mens en anden video viste en person med et formelt smil.

Herefter blev hver forsøgspersonerne én efter én sat til at spille et spil om penge med den person, de havde set på videofilmen. Forsøgspersonerne skulle vælge mellem to strategier. Enten at satse på et samarbejde med den anden spiller. Eller spille “egoistisk” og forsøge at “mele sin egen kage” i spillet på bekostning af medspilleren.

Betydning for vores adfærd

De forsøgspersoner, der tidligere havde set deres medspiller smile det ægte smil på videofilmen valgte langt oftere at spille sammen med denne person, mens de, der havde set personen smile det falske smil overvejende valgte den modsatte strategi, nemlig at spille “imod” spilleren.

Forskerne konkluderer, at det dermed kan have en betydning for vores adfærd over for et fremmed menneske, om han eller hun stikker os det falske smil – eller smiler det ægte, så smilerynkerne ved øjnene står i kø for at dokumentere, at der virkelig er tale om et ægte, varmt og ærligt smil.

Kilde: Psykologi fra Aarhus Universitet.

 
 
 
Smilets psykologi

Hos mennesker tjener smilet i stor udstrækning samme formål som hos andre primater. Det fortæller, at vi er ikke-truende og beder dem acceptere os på et personligt plan. Det forklarer, hvorfor mange dominerende individer (f.eks. Putin, Eastwood, Thatcher) altid ser sure eller aggressive ud – de ønsker ikke på nogen måde at virke underlegne eller underdanige.

Der findes afgørende beviser for, at smil og latter styrker immunforsvaret, er medicin for kroppen, sælger ideer, øger indlæringen, tiltrækker flere venner og forlænger livet.

Et falsk smil træder oftere stærkere frem i venstre side af ansigtet end i højre.

Vi føler os tiltrukket af smilende og glade ansigter, fordi de kan påvirke vores autonome nervesystem. Vi smiler, når vi ser et smilende ansigt, og dermed frigøres der endorfiner i kroppen. Hvis du er omgivet af elendige, ulykkelige mennesker er det sandsynligt, at du vil spejle deres udtryk og selv blive dyster og depressiv.

Kun 15 pct. af al latter har med vittigheder at gøre. Latter handler mest om at opbygge følelsesmæssig kontakt.

Kvinder smiler hyppigere end mænd, og det er sandsynligvis medfødt fremfor tillært. (…)

Kvinder bør smile mindre, når de har med dominerende mænd at gøre i forretningssammenhænge, eller også spejle mændenes smilehyppighed. Hvis mænd ønsker at opnå større overtalelsesevne over for kvinder, så må de smile mere i alle sammenhænge.

Jo mere en mand kan få en kvinde til at le, jo mere tiltrækkende vil hun synes, han er. Omvendt tiltrækkes mænd af kvinder, som ler ad dem.

Kilde: »Kropssprog. Hvad vi fortæller uden ord«

Chefens peptalk spiller en altafgørende rolle for hvordan vi præsterer resten af dagen.

Morgenpep fremmer præstationen på job

Chefens peptalk spiller en altafgørende rolle for hvordan vi præsterer resten af dagen.

Undersøgelsen

Et forskerhold undersøgte over en treugers periode forskellige virksomheders kundeserviceafdelinger. De fokuserede på medarbejdernes humør og præstationer.

De sammenlignede forsøgspersonernes stemning på forskellige tidspunkter af dagen med deres holdning over for kunder, og hvor godt de håndteres opkald. De har også målt, hvor mange opkald hver medarbejder reagerede på en dag.

Det blev konstateret, at på dage, hvor medarbejdere er i god stemning om morgenen håndterer de flere kunder, er mere velformulerede og satsede mindre.

En dårlig stemning om morgenen resulterede i stedet i, at de håndterede færre opkald og tog flere pauser mellem samtaler.

Motivation og peptalk fra chefen er altafgørende for, hvordan vi præsterer på jobbet.

En ny undersøgelse fra Ohio State University viser, at ansatte præsterer bedre, hvis deres leder om morgenen er positive og
motiverende fremfor kommanderende eller direkte negative, så de kommer godt i gang med dagen.

Motivation betyder alt på job
Årsagen til, at vi præsterer markant dårligere, hvis vi skal arbejde et demotiverende sted med dårlig stemning og humør er ifølge arbejdsmarkedspsykolog Einar Baldursson ganske simpel.

Enkelte få ting, vi foretager os er styret af basal nødvendighed, men resten af de aktiviteter vi fylder vores tid ud med styres af motivation og lyst.

– Når vi spiser og sover, er det af ren nødvendighed, men vi er ikke udviklet til at udføre et stykke arbejde for penge. Så derfor bliver vores præstation på det område markant dårligere, når vi ikke kan har det godt det pågældende sted eller føler os overflødige, siger Einar Baldursson til alive.dk og forklarer, at netop chefers motivation kan gøre, at vi trives og føler os uundværlige for arbejdspladsen.

Morgentravle chefer demotiverer
At vi fungerer sådan, er ikke noget vi selv kan styre. Det er en menneskelig mekanisme, som reagerer instinktivt. Og den bør ledere udnytte noget mere, mener Einar Baldursson.

– Mange ledere begår den fejl, at glemmer at være imødekommende og lade folk møde ind i deres eget tempo, fordi de er mere fokuserede på, at de selv og deres medarbejdere kommer hurtigt i gang med dagen og få en masse fra hånden, siger Einar Baldursson og fortsætter:

– Men paradoksalt nok får det den modsatte effekt, når man kører lige på og hårdt og småstresser sine medarbejdere, i stedet for at starte stille og roligt op og give tid til et smil.

Sang er måske den bedste kur mod stress

Syng – og undgå stress

»Sang styrker selvværdet, styrker immunforsvaret og så gør det en glad,« siger Pia Scharling (tv), der her underviser en af sine elever, Camilla Frandsen.

 Det sker der i hjernen, når du synger

  • Det er formentlig endorfinerne, der er på spil – også når vi synger.
  • Feel-goodhormonerne kendes fra løbetræning, hvor de er med til at give sportsudøveren en følelse af »high«.
  • En undersøgelse fra The Neuro/ Montreal Neurological Institute and Hospital (McGill University) viser, at musik påvirker hjernen.
  • Alene forventningens glæde, når vi har valgt vores yndlingssang i jukeboksen, udløser endorfiner. Det viser hjernescanninger af folk, der lytter til musik.

Gør-det-selv sangterapi


 

  • Har du lyst til at starte med at synge derhjemme? Her er sanglærer Pia Scharlings råd til, hvordan du skal gøre.
  • Alle kan lære at synge, når man får lært at spænde af.
  • Træk vejret! Luften er tonernes fundament.
  • Åbn munden, når du synger. Tjek dig selv i spejlet.
  • Man øver bedst i enrum. Det sænker præstationsangsten.
  • Husk at nyde det! Andres mening om din stemme er da fin nok. Men glæden er din

Sang er måske den bedste kur mod stress. Det får krop og sind til at slappe af på få minutter og vækker positive minder. Tag med til time hos sanglærer Pia Scharling.

»Skal vi synge her?« spørger sanglærer Pia Scharling og viser stueetagen frem i sit byggeforeningshus ved Svanemøllen i København.

Der står et smukt sort koncertflygel i hjemlige omgivelser. Valget står mellem den lyse stue på første sal og rummet i kælderen, hvor Pia har sit piano stående, og hvor hun selv komponerer og synger. Det bliver kælderetagen, som er mest hyggelig og virker uprætentiøs, når man godt ved, at man ikke synger specielt godt.

Men nu er det jo også sangens antistress-virkning, vi skal afprøve.

Pia Scharling er konservatorieuddannet sangpædagog med speciale i sang og stress-håndtering. Sang har nemlig – nøjagtig som meditation, afspænding og intens åndedrætstræning – en fabelagtig evne til at berolige krop og sind. 

»Det sker nærmest på to minutter. Mennesker, der ikke kunne drømme om at søge hjælp for stress-symptomer som kæbespændinger, søvnløshed og anspændthed, kommer og synger 45 minutter. Bagefter har de det markant bedre. I løbet af en sangtime når vi at få åbnet ansigtet og kæberummet, afspændt halsen og lukket op for det dybe maveåndedræt – og det virker. Først træner vi stemme og åndedræt med skalaer og lydøvelser. Bagefter synger vi sange og får forløst både stemme og spændinger i nakke og skuldre. Det giver et humørløft,« siger Pia Scharling.

Lydøvelserne lyder langtfra godt, men det er heller ikke meningen, skynder Pia Scharling sig at sige, mens hun lokker stemmen på afveje op i de høje toner, hvor den føler sig knap så komfortabel som i talelejet.

Kunsten er at få det til at »klikke«. For når det »klikker«, samles luftstrøm, stemme og parathed til én helhed. Især nogle af de lyse toner har ikke været brugt i årevis og er svage til at begynde med. Men efter en halv times opvarmning lyder Fabian Andre og Wilbur Schwandts ballade »Dream a little dream of me…« ærlig talt tåleligt.

Slet ikke værst.

Og da vi synger sidste linje sammen, føler jeg mig gladere og mere opstemt, end jeg har gjort længe.

Det gode ved sang er, at virkningen indfinder sig helt af sig selv, og stressforskerne er da også begyndt at få øjnene op for alternative stress-relievers som eksempelvis sang. Indtil videre tyder deres forskning på, at vi kan opnå øjeblikkelig afstressning ved at synge og lytte til musik.

Sang udløser en række af de samme stoffer, som løb – nemlig endorfiner, som dæmper smerte og øger velværet og hydrakortison, der dæmper stress.

I Journal of Behavior Medicine har forskere fra Frankfurt Universitet publiceret deres undersøgelser af et sangkor. Koret trænede Mozarts Requiem og blev udsat for blodprøvetagning før og efter 60 minutters sangtræning. Der var tydeligt en øget mængde antistoffer i blodet efter træning i forhold til før. Desuden sås en stigning af hydrakortison.

I de sidste to år har Pia Scharling fået elever, der kommer for den psykologiske virkning, ikke fordi de går rundt med en oprettesanger i maven.

De bruger sangen til at finde tilbage til sig selv, tilbage til deres sangstemme, forklarer hun og henviser til, at de fleste bruger stemmen anderledes i hverdagen. Til at diskutere og analysere, vurdere og kommentere med.

»Alt, der har med handling at gøre, og det er handling, der er med til at stresse os. Nærværet i sangen giver afspændthed. Derfor varer blufærdigheden også kort, folk begynder automatisk at slappe af og nyde det,« siger Pia Scharling, der i »ti ud af ti tilfælde« finder musikalitet hos eleverne.

»Men hvis du ikke har sunget i 20 år, er din stemme selvfølgelig utrænet, og de høje og dybe toner kan være lidt rustne, men det skal bare trænes,« siger hun.

Resultatet er omtrent lige forbløffende hver gang. Folk er ekstremt fokuserede på, om de er gode nok, når de kommer – og så slipper de og giver sig hen og går gladere ud af døren 45 minutter senere. Nogle gange kan Pia Scharling ikke få eleverne ud af døren igen:

»En af mine elever er en ung pige med store præstationskrav til sig selv. Det har sat sig på stemmen og udløst en depression. Hun synger en gang om ugen, og humøret er på vej tilbage. I dag ville hun næsten ikke holde op igen med at synge – og det gør noget, også ved mig.«

Læs også:
10 teknikker der kan hjælpe dig til at brænde bedre igennem