Er du proaktiv og har du et proaktivt mindset ?

 

proaktiv

“Giv mig styrke til at acceptere´ de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

 

At være proaktiv betyder at du er på forkant med næste år, og ser fremad. Når du giver dig til at reflektere i slutningen af året og derefter til at se fremad, så er du proaktiv. Du tænker over fremtiden og forestiller dig hvordan dit liv og din situation ser ud til næste år ved samme tid.  Jo mere livagtigt og realistisk du kan gøre dette, jo bedre virker det. Tænk i nutid, som om du allerede var der, og du sad ved samme tid næste år. Som du kan se, så er dette meget mere end bare at lave nytårsforsætter. Men det gode ved det er, at du har en meget større chance for at få succes med det du planlægger på denne måde.

Min egen erfaring er at nu mere du selv føler du er med til at styre dit liv, des større tænker du din ’’kontrol’’ zone er. Du har meget mere mod til at påvirke områder som du har indflydelse på, og bliver bedre til at acceptere de områder som du alligevel ikke har mulighed for at påvirke.

 

Hvordan gør man det så?

Stil dig selv spørgsmål så du reflekterer over det sidste år. Hvad har du lært af dine succeser, og dine udfordringer? Stil dig selv spørgsmål så du kan tænke over det nye år. Hvad vil du gerne opnå? Hvordan kan du bruge det du har lært af dette år, til at få endnu mere succes i det nye? Hvordan kan disse reflektioner hjælpe dig med at opnå det du gerne vil meget hurtigere? Husk at forestille dig i den situation du vil hen til. Lad være med at tænke på noget du vil væk fra, noget du vil undgå, for det du fokuserer på vokser.

Fokuser i stedet på det du vil og gør det så livligt og realistisk som muligt, og gør det som om du allerede er der. Brug de inspirationsspørgsmål som du får her eller tilret dem til din situation.  Det at stille dig selv spørgsmål og svare på dem, er en af de mest effektive måder at coache dig selv på.

 

Kun til nytår?

 

December måned er helt sikkert en god tid at reflektere, og være proaktiv i. Men du kan bruge denne proces hele året, og hver gang dit liv trænger til et lille spark fremad.

Det kan være ….

  • På din fødselsdag
  • Ved begyndelsen – eller slutningen af et nyt job
  • Ved begyndelsen – eller slutningen af et stort projekt
  • En mærkedag der betyder noget for dig

Som du ved, så er det ofte en god ide at opdele målene og opgaverne i mindre bidder.

Når du har visualiseret din situation du ER i ved slutningen af den periode du nu har valgt, så snyd i spillet og bevæg dig tilbage. Find ud af hvad du skal gøre hver kvartal, måned eller uge for at nå der hen til hvor du har forestillet du ER.

 

Du kan reflektere og tænke proaktivt så ofte du vil – bare ikke det erstatter handling – for uden handling har det alt sammen ingen effekt.

 

Men jo mere du tænker over det du gør, og jo mere du tager ved lære af det du oplever, og bruger det lærte i din proaktive tænkning, jo mere kan du gøre af fremskridt.

Ligesom alle andre ting i dit liv, så gælder det også her, at jo mere tid du bruger på disse processer jo mere værdifulde bliver de. Så du skulle måske gøre det til en vane og gøre det en gang dagligt. Tænke over dagen der gik, og hvad du kan gøre endnu bedre i morgen. Tænke over hvad du HAR gjort ved samme tid i morgen aften.

 

Tips til spørgsmål

 

Forslag til spørgsmål du kan stille dig selv:

 

Refleksion

  • Hvad lærte jeg i år?
  • Hvad opnåede jeg i år?
  • Hvilke præstationer er jeg mest stolt af?
  • Med den viden jeg har nu – hvad ville jeg så have gjort anderledes?
  • Hvad vil jeg huske mest af det der skete i år?
  • På hvilke måder  bidrog jeg til (verden, organisationen, mit parforhold etc.)?
  • Hvad var mine største udfordringer, eller forhindringer?
  • Hvilke af disse udfordringer og forhindringer overvandt jeg?
  • Hvordan har de ændret mit liv?
  • Hvad har jeg lært af dem jeg overvandt, og dem jeg ikke har overvundet?
  • Er jeg anderledes nu, end sidste nytår (eller et andet tidspunkt du vælger)?
  • Hvad er jeg mest taknemmelig for?

Proaktive spørgsmål

Hvad vil du svare på disse spørgsmål ved samme tid næste år?

Forestil dig du sidder lige før nytårsaften 2017 og tænker over året der er ved at være gået.

Alle nytårsforberedelserne er overstået, og du er klar til at fejre at vi går ind i 2018. Mens du sidder der i dit stiveste puds – hvad svarer du så på disse spørgsmål?

 

  • Hvad var mest spændende i år?
  • Hvad er de fem vigtigste mål jeg har opnået?
  • Hvordan har jeg styrket mine evner, og færdigheder?
  • Hvordan har jeg brugt det mest værdifulde jeg lærte i år?
  • Hvad har jeg lært af i år?
  • Hvem mødte jeg?
  • Hvilke forhold har jeg udviklet gennem året?
  • Hvilke af mine vaner har jeg ændret, eller helt droppet?
  • Hvordan blev jeg endnu mere sund og rask?
  • Hvilke er mine bedste minder fra 2017?
  • Hvem har jeg hjulpet allermest i år?

 

En af mine egne yndlingsbøger er Stephen R. Covey’s : 7 gode vaner. Her er link til video som handler om prioritering og struktur i hverdagen. Håber den også vil inspirere dig.

 

http://www.bjarnehallstroem.dk/67593440/4380121/posting/uge-51-52-2016-time-management-7-big-rocks

 

 

Her er yderlige link til ny udkommet 2016 bog : “13 ting mentalt stærke ikke gør” som også giver inspiration til din egen motivation.

 

http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/sundhed/ECE8647594/her-er-de-13-daarlige-vaner-som-mentalt-staerke-ikke-har/

 

 

Gør et forrygende godt nytår 2017

MYREFILOSOFIEN

myre flittigAlle burde studere myrer. De har en imponerende filosofi.

 

1: Myrer giver aldrig op! Det er en god filosofi. Hvis de er på vej i en retning og du prøver at stoppe dem, ser de sig om efter en anden udvej. De vil klatre over, under og rundt om. De bliver ved med at lede efter en anden vej. Det er en gavnlig filosofi: giv aldrig op når du er ved at lede efter en vej, der kan bringe dig hen hvor du gerne vil.

2: Myrerne tænker på vinter hele sommeren. Det er et vigtigt perspektiv. Man må ikke være så naiv, at man tror det er sommer hele året. Så myrerne samler føde sammen til vinteren midt om sommeren. En gammel historie siger: Byg ikke dit hus på sand om sommeren. Hvad kan man bruge dette råd til? Jo, det er vigtigt at være realistisk. Når det er sommer, bliver man nødt til at tænke på at der senere kan komme storme og man må tænke på sten mens man nyder sand og sol. Tænk fremad!

3 : Myrefilosofien fortæller os at myrerne tænker på sommer hele vinteren. Det er så vigtigt. Gennem vinteren gør de sig selv opmærksomme på, at dette jo ikke varer så længe og snart er forbi og på den første varme dag, er myrerne ude. Hvis det igen bliver koldt, gemmer de sig til det igen bliver varmt. De kan næsten ikke vente!

4: Hvor meget vil en myre samle gennem sommeren for at forberede sig på vinteren? Alt hvad den kan! Hvilken enestående filosofi, dette “alt hvad den kan”. Sikken en filosofi disse dyr har!

 

Giv aldrig op, se fremad, hold dig positiv og gør alt hvad du kan!

 

HISTORIEN OM MYREN

Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

myren

Lederen (Løven) blev overrasket, da han så at Myren var effektiv uden en leder over sig. Han tænkte, når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, han behøvede også en sekretær for at ajourføre skemaet. Så han ansatte Edderkoppen for at holde styr på arkivet og svare på telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kakerlakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en PC og ansatte Fluen som ansvarlig for IT afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job han var tvunget til at afbryde sin produktion for at beskrive sit arbejde i utallige rapporter og registrere alt!

Løven syntes det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen hvor Myren arbejder, chefstillingen gav han til Kleggen, hvis første indsats var at købe et nyt skrivebord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klekken, behøvede naturligvis også en PC, og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimalisere arbejdet og budgettet. Afdelingen som Myren arbejdede i var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klekken til Løven at man burde foretage en arbejdsmiljøkortlægning.

Det viste sig at Myrens afdeling havde høje omkostninger og produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en velrenommeret konsulent som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i 3 mdr. og fremstillede en gigantisk rapport, hvor resultatet viste at:

Der er for mange ansatte…

Gæt hvem Løven afskedigede først?

Naturligvis Myren, da rapporten viste at han led af: Mangel på motivation og havde en negativ indstilling til arbejdet.

18 måder at få det bedre på

Her har du 3 minutter til personlig opladning

tiger mis

HUSK : du behøver ikke at være syg for at få det bedre 🙂

 

1       Sammenlign ikke dig selv med andre.

2       Giv udtryk for dine følelser.

3       Sæt ikke dit lys under en skæppe, og undervurder ikke dig selv. Det skaber selvforagt og lavt selvværd.

4       Del sorger og glæder med nogen, du har tillid til. At sætte ord på følelserne letter og skaber nærvær.

5       Stå fast på din ret til at begå fejl.

6       Leg – Leg er alt det, du gør, fordi du får det godt af det. Gør det mindst én og helst flere gange om dagen.

7       Le – gerne af dig selv.

8       Gør noget dumt, spontant eller helt uventet indimellem. Vær fjollet eller pjattet, når du kan.

9       Slap af.

10      Lad dig ikke lokke op på en piedestal. Ingen er fejlfri, heller ikke du- og hvis du lader andre tro det, vil du uværgerligt skuffe dem før eller siden.

11      Sig nej – Alle har ret til at sige nej, også du. Når du har lært at sige nej til det, du ikke vil, gider eller kan, bliver det meget sjovere at sige ja.

12      Brug din krop.

13      Få sved på panden mindst en gang dagligt; løb op ad trapperne, cykl hurtigt, gå i modvind. Du behøver ikke specielt tøj eller udstyr for at holde din krop ved lige.

14      Udtryk dig positivt. Hver gang du gør det, får du det selv bedre. Se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

15      Hold liv i dine drømme. Måske er det for sent at blive skøjteprinsesse eller fodboldstjerne, men så er det så meget andet du kan. Tag dine drømme alvorligt. De holder dig levende og i fremdrift.

16      Sæt tempoet ned. Sid i tusmørke og tavshed. Lyt til din indre stemme. Brug tid på noget, fredfyldt eller se på noget smukt; en blomst, en fugl, en sky. Selvom du har børn og fuldtidsjob, kan du altid finde fem minutter, hvis du virkelig vil.

17      Undskyld aldrig for at være dig.

18      Du er den, du er: unik, uerstatteligt og uundværlig. Forsøg altid at være den bedste udgave af netop dig.

Kilde : Psykologi 3/2004

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

En ung mand er på besøg hos sin bedstemor. Han fortæller hende om, hvad der sker i hans liv og at det hele er lidt hårdt for tiden. Hans kone har været ham utro, de har pengeproblemer og han er knust. Han ved ikke, hvordan han skal klare alt det her, og det virker som om, at det ene problem afløser det andet. Lige nu har han mest lyst til, at give op.

Hans bedstemor kigger betænksomt på ham, rejser sig op og går ud i køkkenet. Hun fylder tre gryder med vand og skruer helt op. Da vandet begynder, at koge putter hun et par gulerødder i den første gryde, et æg i den anden gryde og kværnede kaffebønner i den sidste. Hun lader dem bare koge uden at sige et ord.

Efter 20 minutters tid slukker hun for alle tre gryder. Hun starter med at fiske gulerødderne op og placerer dem i en skål. Hun tager æggene op og placerer ligeledes æggene i en skål. Sidst filtrerer hun kaffen, ned i en skål.

Hun vender sig mod sit barnebarn og siger “fortæl mig, hvad du ser”

“Gulerødder, æg og kaffe” svarer han.

Bedstemoderen beder ham om, at komme tættere på og mærke på gulerødderne. Det gør han og stikker hånden ned og mærker, hvordan gulerødderne nu er helt bløde og møre. Bedstemoderen beder ham så om, at skrælle et af æggene. Stadig uforstående overfor bedstemoderen gør han som han får besked på. Da han får taget skrællen af ægget, er det et meget hårdkogt æg der er tilbage.

Til sidst beder bedstemoderen ham om at smage på kaffen. Han smiler, da han bliver mødt af den søde aroma og spørg, “hvad betyder alt det her?”

Bedstemoren forklarer, at hvert af disse objekter, har stået overfor den samme modgang, det kogende vand. Dog reagerede de tre vidt forskelligt. Guleroden var stærk, hård og vedholdende, da den kom i det kogende vand. Nu er den blødgjort og svag. Ægget var før skrøbeligt med den tynde skal, der beskytter det flydende indre. Nu, efter en tur i det kogende vand er det indre hærdet og hårdt. De kværnede kaffebønner var unikke. Det var ikke dem, der blev ændret, men vandet der blev ændret af dem.

Carrot-egg-coffee

“Hvilken er du?” spurgte bedstemoderen. Hvordan reagerer du på modgang i dit liv? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

Dette budskab er bestemt ikke nyt, men det kan være en stor hjælp til, at få sat tingene i perspektiv. Prøv at tænke; Hvilken er jeg? Er jeg guleroden, der virker stærk, men ved modgang og smerte, bliver blød og mister styrken?

Er jeg ægget, som starter med et blødt indre, men som ændres med varmen? Plejede jeg at have en mild ånd, men efter et dødsfald, en skilsmisse, en økonomisk byrde, eller en anden prøvelse, er jeg blevet hærdet og hård. Ser min skal ud, som den altid har gjort, men indeni er jeg bitter og med et hårdkogt hjerte?

Eller er jeg ligesom kaffebønnen? Bønnen, der ændrer det varme vand og de omstændigheder, der har forvoldt smerte. Når vandet bliver varmt, frigiver det en duft og en smag. Hvis du er ligesom kaffebønnen, så bliver du stærkere og ændrer din situation omkring dig, når tingene er allerværst. Når tingene ser mørkest ud og prøvelserne er på deres højeste, kan du så overkomme mere end du troede? Kan du løfte dig selv til et højere niveau?

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

 

Are You Carrots, Eggs, or Coffee? Inspirational Story

Alting skabes to gange: Først i tankerne og derpå i virkeligheden

Alting skabes to gange: Først i tankerne og derpå i virkeligheden.

Hvis du kunne se ind i fremtiden, ville det ikke være til megen nytte. For det, du ville kunne se, ville være ingenting. Fremtiden ville se fuldstændig tom ud. Man kan ikke se noget, for fremtiden er jo ikke sket endnu. Der er først nogen, der skal skabe den. F.eks. dig, dine kolleger og din familie.

Fremtid er egentlig et flertalsord. For der eksisterer ikke kun én fremtid. Fremtiden er nemlig den vifte af muligheder, vi har i nutiden. Men ofte begrænser vi desværre selv vores fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

Selvfølgelig har vi ikke indflydelse på alt, hvad der sker i fremtiden. For der er jo hændelser, der er uden for vore påvirkningsmuligheder. Men ved at have en ide om, hvad vi vil, og ved at være aktive for at det kommer til at ske, vil vi have meget større muligheder for at skabe vores egen fremtid.

Lykken er ikke fravær af problemer, men evnen til at håndtere dem. En vis grad af modstand er en stor hjælp for mennesket… drager flyver op mod – ikke med – vinden. Så hvis der ikke er fejltagelser i dit liv, tager du ikke chancer nok.

Når vi samler på gode dage, får vi et godt liv. En forklaring på fremtiden kan belyses med denne lille historie:

I Grækenland var der i oldtiden en billedhugger, som var en af de helt store klassikere. Mens han en dag stod og bankede løs på en ordentlig marmorblok, der skulle blive til en statue af en hest, kom en af hans kunder ind ledsaget af sin lille datter. Faderen og billedhuggeren forhandlede om prisen på en statue af faderen, mens den store billedhugger ufortrødent fortsatte med at hamre løs på marmorblokken.

Den lille pige fulgte interesseret billedhuggerens arbejde. Pludselig udbrød hun: ”Far, hvordan kan manden vide, at der er en hest inde i stenen?“

Pigen havde naturligvis endnu ikke forstået, at hesten først blev skabt af billedhuggerens arbejde ud fra hans idé om, hvordan en sådan hest skulle se ud, og at den eneste virkelige begrænsning for hestens udformning var marmorblokkens størrelse.

Ofte begrænser vi desværre selv vore fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

“Mange af os venter hele livet på, at vores skib skal lægge til. Problemet er, at vi aldrig sendte et af sted.”

”Der findes intet kort over fremtiden, fordi ingen nogensinde er kommet tilbage derfra.”

Kildehenvisning: John Bern & Co. www.johnbern.dk

 

Muldyret

 

Denne historie er om en landmand, der ejede et gammelt muldyr. Muldyret hjalp til på gården med at trække vognen og andre opgaver. Men da muldyret havde arbejdet hos landmanden i mange år, besluttede landmanden til sidst at muldyret havde arbejdet nok og nu bare skulle slappe af på sine gamle dage.

 

Landmanden løb ind i muldyret et par gange om dagen, mens det stod og nød dagen i fred og ro. Men en dag kunne landmanden ikke finde det gamle muldyr noget sted på gården, og det bekymrede ham en del. Han begyndte at lede efter det gamle muldyr.

 

Efter et par timer fandt han til sidst muldyret nede i en gammel udtørret brønd. Landmanden forsøgte at få muldyret op, men brønden var for dyb, og der var intet udstyr i nærheden, der kunne hjælpe ham. Efter et stykke tid tænkte landmanden ved sig selv: “Muldyret har haft sin tid, jeg skulle måske bare tage og begrave ham her i brønden.” Med de tanker tog han sin skovl og begyndte at kaste jord ned oven på muldyret. Men ved hver eneste skovlfuld jord rystede muldyret ryggen, så al jorden faldt ned i bunden af brønden.

 

Landmanden blev ved med at skovle jord ned i brønden, og muldyret blev ved med at ryste det af sig, indtil der var nok jord, til at muldyret kunne komme op af brønden.

 

 

 

Hvad kan vi lære af den historie ?

 

Hvis vi tager fat om vores problemer for at løse dem, viser det sig ofte, at vi ved positiv og kreativ tænkning og ved at undgå panik, angst og selvmedlidenhed, kan vi klare meget mere end vi tror.

Drengen og plankeværket – en historie om det et være venner

Der var engang en lille dreng, der havde et hidsigt temperament. Derfor gav hans far ham en stor pose søm og fortalte ham, at hver gang han blev hidsig, skulle han slå et søm i plankeværket.

 

Første dag nåede knægten at slå 37 søm i plankeværket. I løbet af de følgende uger lærte han at kontrollere sin vrede og antallet af søm, der dagligt endte i plakeværket, blev færre. Så opdagede han at det var nemmere at beherske sig end at slå alle de søm i plankeværket.

Endelig kom den dag, hvor drengen slet ikke blev gal. Det fortalte han sin far, der foreslog, at drengen fra nu af skulle trække et søm ud for hver dag, han kunne lade være med at blive gal. Dagene gik og endelig kunne drengen fortælle sin far, at nu havde han trukket alle søm ud. Faderen tog sin søn i hånden og førte ham hen til plankeværket.

Han sagde: “Vel gjort, min søn. Men se nu alle de huller i plankeværket. Plankeværket bliver aldrig det samme. Når du siger noget i vrede, efterlader du et ar som dette. Du kan jage en kniv i et menneske og trække den ud igen.

Men lige meget hvor meget du undskylder, vil såret stadig være der.” Et ordets sår er lige så slemt som et fysisk sår.

Og venner er i sandhed en sjælden gave. De får dig til at smile og opmuntrer dig til at holde ud.

De låner dig øre, de roser dig, og de vil altid forsøge at åbne deres hjerter for dig.

Vis din ven, hvor meget du holder af ham/hende.

 

 

Vil du være guldgraver eller møgspreder?

De mange intelligenser

 af Torbjørn Jørgensen

 

Inden for de sidste 10 år er der sket en utrolig udvikling i forskningen af hjernen med det formål at lokalisere de forskellige centre som er styrende for hele vor tanke- og adfærdsvirksomhed.

Allerede nu vil jeg anbefale dig, såfremt du ønsker yderligere information, at læse følgende bøger (og der er mange flere):

Elkhonon Goldberg: ”Hjernens dirigent”, følgende bøger af Daniel Goleman: ”Følelsernes intelligens” + ”Destruktive følelser” + ”Følelsernes intelligens på arbejdspladsen”. Endelig kan jeg varmt anbefale: Howard Gardner: ”De mange intelligensers pædagogik”.

 

Forestil dig et øjeblik ”de gode gamle dage”: Børn gik i skole og deres indlæring var baseret på den gamle og ”sorte pædagogik”, som betød regning, logik og udenadslære. Det man i dag ville kalde for den sproglige og den matematiske intelligens. Nede bag i klassen sad de ”dumme”. Dem der ikke kunne koncentrere sig og dem som så ud af vinduet og gik på fantasirejser.

De kloge, som kunne lære udenad og regne opgaverne korrekt fik den eksamen som var nødvendig for at kunne læse videre. De andre blev sendt ud af skolesystemet og måtte klare sig med alt muligt andet.

 

Jeg husker stadig historien om Hans, som blev smidt ud, men som nogle år senere møder sin regnelærer. Han kommer kørende i en splitny Mercedes. Regnelæreren kommer på sin gamle cykel. De stopper begge og regnelæreren siger: ”Det må jeg nok sige, Hans, du ser ud til at have klaret dig godt med sådan en bil. Hvad laver du nu?” Hans svarer: ”Jo jeg køber grøntsager på grønttorvet og sælger dem videre til kunderne. F.eks. køber jeg bananer for 1 krone stykket og sælger dem videre for 4 kroner, og de 3% lever jeg helt godt af”.

 

En lignende historie om Peter, som blev smidt ud af 8. klasse fordi skolen mente, at han var uegnet til indlæring, samt ”sprogmongol”, hvilket betyder at han er udviklingshæmmet i sine sproglige færdigheder. Få år senere bliver Peter direktør for et af Danmarks største ingeniørfirmaer. Han kan alt med sine hænder, bliver blikkenslager, får succes, læser til ingeniør og får succes. Hvad skete der? Jo, i skolen sad Peter på bagerste række og tænkte på den motorcykel han havde sparet sammen til og som han var i gang med at skille ad og samle.

 

Derfor er det både glædeligt og nødvendigt, at vi alle lærer at respektere hinanden for det vi er gode til, og fremme det. Det er at tænke i positive forstærkninger. I stedet for, som vi altid har gjort, at være fejlfindere og fokusere på alt det hos os selv og hinanden, som vi ikke kan.

 

Howard Gardner siger om ledelse: ”Tre intelligenser er nok for den gode leder”. Han taler om følgende: Kommunikation og at kunne fortælle historier om virksomhedens succeer og værdier. Den interpersonlige intelligens, som betyder at man kan forstå andre og kan sætte sig i andres sted. Den kreative intelligens, som betyder, at man kan kombinere og se muligheder fremfor at fokusere på begrænsninger.

 

Det er sand lykke, når man i Danmark i dag er begyndt at arbejde med differentieret undervisning, hvilket betyder, at lærerne skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider og fremme disse. Som Søren Kierkegaard sagde det: ”Vi skal finde mennesker der hvor de er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al sand hjælpkunst”.

 

Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig.

 

Grundlaget for at kunne opnå godt lederskab og godt samarbejde er vel, at vi søger de stærke sider hos andre, som vi ikke selv har. Alene kan vi intet udrette, for vi kan ikke alt. Men sammen kan vi udrette alt, hvis vi bygger på hinandens stærke sider. Nøgleordet er også her: respekt for forskellighed.

 

En kort gennemgang af de mange intelligenser (som startede med 7, men som bliver udvidet hele tiden)

 

  1. Den kropslige, som er dygtig til sport
  2. Den sociale, som forstår medfølelse, kan lytte til og forstå andre.
  3. Den visuelt rumlige, som kan se det for sig og som kan finde vej
  4. Den sproglige, som elsker at læse, kommunikere og lege med ord
  5. Den naturalistiske, som kan genkende flora, smag, dufte, sanse
  6. Den seksuelle, som kan føle, røre, massere, fantasere
  7. Den kreative, som kan kombinere, fantasere og som tør prøve
  8. Den eksistenstielle, som lever i nuet, er barnlig, naiv og til stede
  9. Den logisk – matematiske, som er god til problemløsning, beregne, logisk
  10. Den personlige, som forstår sig selv, kender sig selv, og har stærke værdier
  11. Den håndværksmæssige, som kan se det for sig og bruge sine hænder
  12. Den musikalske, som kan høre og genkalde, rytme og bevægelse, synge.

 

Du kan finde meget mere i de bøger jeg fortalte om tidligere. Det bedste ved det hele er, at vi for fremtiden ikke skal dømme andre mennesker fordi de ikke ligner os selv, men tværtimod respektere og virkelig fremme de egenskaber andre har, også selv om det er det vi ikke selv kan.Som Danske Bank sagde i en af sine gamle reklamespot: ”Gør det du er bedste til – det gør vi”. Danske Bank skal jo ikke male, transportere, synge, danse, kende naturen eller arbejde med filosofi eller mange andre ting.

Hvordan vil DU arbejde med det DU er bedst til?

At få succeer med det du er god til?

Og giver andre de samme muligheder?

Eller fortæller du dig selv – og andre – igen og igen, hvad du selv og andre ikke er så gode til?

 

Det store spørgsmål: Skal vi da ikke udvikle os?

 

Det er den replik jeg får igen og igen. Mange mennesker har desværre den opfattelse, at de kun udvikler sig ved at arbejde med det der er svært for dem. Den ordblinde skal ”fanden gale mig” lære at læse. Drengen med de tynde stikkelsbærben skal finde sig i at hans far råber og skriger på sidelinien, når drengen piskes til at spille fodbold. Selv om drengen hellere vil læse, spille skak eller andet.

 

Jeg er fuld af beundring for dem, som sætter sig for at bestige bjerge eller på anden måde gennemføre grænseoverskridende øvelser.

Og jeg er også af den overbevisning, at vi, stort set, kan lære alt.

Det store spørgsmål bliver så: Hvad skal jeg bruge min energi til? At forsøge at blive verdensmester i skak? Tennis? Guitarspil? Dans? IT-spil?. Ingen kan blive mester i det hele.

Der vil altid, af forskellige årsager – arv – miljø – være noget som vi er bedre til end andet.

Hvad skal vi så fremme hos os selv og hos andre?

Det vi får succes med og som naturligt giver os lyst til at gøre det endnu bedre? Det kalder vi – igen – positive forstærkninger…..

Eller det vi ikke er så gode til, og som vi aldrig får succes med og som vi måske endda føler os dumme til? Det, som kan ødelægge vores selvværd. Det kalder vi negative forstærkninger.

 

Vi er heldigvis nogle. Og der bliver flere og flere, som ønsker at finde guldet hos os selv og hos andre..

Du bestemmer selv, hvad du vil.

Vil du være guldgraver eller møgspreder?

 

Historien om Iwan eller Kender alle dine medarbejdere din virksomheds historie?

Historien om Iwan

 

Der var engang en lille dreng, som boede på en mindre vej i Søborg, nord for København. Hans genbo hed Iwan til efternavn. Far, mor og 2 døtre på samme alder som drengen.

En dag kom Iwan hjem til sin kone og sagde: ”Nu gør vi det, nu starter vi for os selv”. Vi har en stor kælder, og vi har en lille varevogn. Du er uddannet smørrebrødsjomfru. Du skaber spændende retter, som jeg så kører rundt med til private og til virksomheder. Vi sætter en lille annonce i avisen, og vi deler løbesedler rundt til virksomheder: ”Smørrebrød og kolde borde ud af huset – ring: Søborg nr. 1”. ”Det skal være det bedste af det bedste, kvaliteten helt i top. Bedre end folk kan lave det hjemme. Kun ved at blive de bedste, kan vi blive de største. Nr. 1”.

Af Torbjørn Jørgensen

Som sagt så gjort. Det tog lidt tid, men fru Iwan var dygtig, og hr. Iwan var god til at tale med kunder. Smørrebrød og kolde borde blev kørt ud. Smukt og lækkert var det. Forretningen voksede. De 2 døtre lærte hurtigt kunsten at kreere lækre frokostretter og kolde borde, så en dag spurgte Iwan den lille dreng, om han ikke kunne tænke sig at hjælpe til. Drengen havde ikke kørekort, men det havde hans storebror, så sammen kørte de ud med kolde borde hver weekend.

Efter nogle få år købte Iwan en god hjørnegrund på Søborg hovedgade og byggede en stor bygning i 3 etager. I stuen indrettede han et cafeteria med plads til 150 spisende gæster. En smuk butik blev indrettet. Flere retter blev kreeret. På første og på anden sal blev indrettet smørrebrødsstuer, varme køkkener, lager og kørselsafdeling.

I 1965 beskæftigede Iwan omkring 150 mennesker + deltids (lørdag og søndag). Fra 0 til 150 på under 10 år kan vist ikke gøres meget bedre.

Iwan arbejdede stadig med kundekontakter og besøgte flere og flere virksomheder. Hans mål var at blive den førende leverandør af mad til virksomheder og private i Storkøbenhavn. Danmarks største bryggeri og Danmarks største tobaksfirma blev kunder hos Iwan, fordi det blev meget lettere for dem at styre og dække personalets behov for mad. Specielt da de også selv havde skiftende arbejdstimer.

En dag sagde Iwan til den lille dreng, der nu var fyldt 18, og som selv kunne køre med kolde borde: ”Ved du hvad. Når vi har de store konfirmationer, så skal vi levere kolde borde til mellem 50 og 100 forskellige kunder. Det svarer til mellem 3.000 og 5.000 kuverter. Hver kunde skal have 35 forskellige retter, sild, pålæg og det varme + brød og smør. Det er vigtigt, at kunderne ikke skal vente for længe på maden, for så bliver de nervøse. Det er også vigtigt, at vi ikke kommer for tidligt. Kunderne skal have maden helt frisk. Hvad siger du til at sikre, at alle skåle kommer i de rigtige kasser, og at alle chauffører kommer ud til den rigtige kunde med den rigtige mængde, på det rigtige tidspunkt? Du ved, at der kommer 10-15 chauffører mellem klokken 10.00 og 11.00, og at det hele skal leveres mellem klokken 11.00 og 13.00”

Den unge mand sagde OK og kastede sig med stolthed over opgaven: Hvem skulle køre hvad og hvorhen. Samarbejdet var perfekt. Ingen kunder klagede. Smørrebrødsjomfruerne og kokkene var glade for, at de ikke selv skulle holde styr på det hele. De producerede, det de skulle, efter lister og koder. Når klokken blev ca. 14.00 – 14.30 var alle chauffører kommet tilbage til firmaet. Alle kunne ånde lettet op. Det var lykkedes endnu en gang. Iwan kaldte chaufførerne sammen i frokoststuen. På bordene stod der det lækreste smørrebrød, man kunne tænke sig, og Iwan sagde: ”Værsgo drenge, her er det bedste, vi kan frembringe. I skal have en stor tak for hjælpen endnu en gang. I får lige besked fra kørselsforvalteren om, hvornår vi skal bruge jer igen. Jeres løn kan I hente på kontoret, inden I går”.

Til den unge mand, som havde stået for hele logistikken, sagde Iwan: ”Tak skal du have, det var godt gået. Vi gør det samme næste søndag. Det er et godt system, du har udviklet, så alle ved, hvad de skal levere, og hvornår de skal være færdige med tingene.”

Naturligvis skete der ofte det, at en chauffør havde bremset lidt for hårdt op, så skåle med sild var rutschet sammen med flæskested og roastbeef. Chaufføren kom hurtigt retur til firmaet, og Iwan fik lynhurtigt 3-4 smørrebrødsjomfruer til at skabe nyt og rette til, ligesom han ofte sendte en smørrebrødsjomfru af sted sammen med chaufføren for, som han sagde: ”Kunderne skal nyde vores mad 2 gange: Når de ser det, og når de smager på det”.

En aften ringede Iwan til den unge mand og sagde: ”Vi skal holde et møde om, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre. Vi bliver vores smørrebrødschef, kokken, min kone, døtre og jeg selv. Har du lyst til at være med? Vi holder mødet i vores sommerhus på lørdag, og vi bliver deroppe. Vi har plads til alle.

På mødet, som forløb i en utrolig åben og varm stemning, blev de enige om at løse forskellige problemer, bl.a. afhentning af brugt service hos kunderne. Det var svært for de faste chauffører at nå det, samtidig med at det var problematisk at finde kunderne hjemme i dagtimerne. Løsningen blev at få et par unge chauffører, som arbejdede/læste til dagligt (det gjorde stort set alle weekendmedarbejdere) til at hente brugt service mandag og tirsdag aften. Det blev simpelthen aftalt ved levering om søndagen. De chauffører, der hentede brugt service, var lykkelige. De fik mere i drikkepenge, end de fik i løn. Samtidig bad Iwan dem spørge kunderne, om de havde været tilfredse, samt om der var noget, der kunne gøres bedre. Kunderne var ovenud tilfredse, og ofte havde de så meget mad i overskud, at de fik Iwan-mad i et par dage.

Samtidig besluttede de at prøve med ”få kokken med til festen”, hvor de leverede spændende nye retter hjemme hos kunderne, og hvor en eller flere kokke stod for det hele + servering. Et meget givende koncept, både for kunderne og for Iwan.

En lørdag aften, hvor der havde været særlig travlt, og hvor smørrebrødsjomfruerne og chauffører havde knoklet særligt hårdt, kom Iwan forbi klokken 11 om aftenen og sagde: ”Det er et forfærdeligt vejr, det stormer og regner. Når I er færdige, så vil jeg ikke have, at I piger skal tage alene hjem med bussen. I er trætte og har gjort et godt stykke arbejde. Derfor kører chaufførerne jer hjem. Hvis I hellere vil hentes af jeres kærester eller mænd, så smører I nogle lækre stykker mad til dem”.

I alle årene, fra 1955 til 1975, så man aldrig én eneste annonce, hvor Iwan søgte personale. De ansatte tog brødre og søstre og venner med. Nogle faldt fra igen, da det var temmelig hårdt. Andre blev fastansat. Selv mens de unge mænd var indkaldt som soldater, kom de i deres sparsomme fritid for at give den en skalle lørdag/søndag. At det var en god arbejdsplads med et godt kammeratskab blev kendt i hele Søborg. Alle vidste, at Iwan stillede krav om høflig optræden, rene kitler, ordentlig omgangstone, samt nænsom behandling af den lækre mad. Som han sagde: ”Pigerne har ikke knoklet med at få maden lækker for, at chaufførerne skal fræse rundt og gøre det ulækkert”.

 

 

 

Ethvert koncept har sin tid

Folk begyndte at holde fester på andre måder, de kolde bordes tid var forbi. Det var ikke længere in at spise smørrebrød. Folk hyggede sig sammen ved grillen eller på andre måder.

Omsætningen faldt, stille og roligt. Virksomhederne byggede selv kantiner og ansatte selv folk til at sørge for mad til personalet.

Iwan så skriften på væggen i god tid og begyndte stille og roligt at opbygge et nyt koncept: Toast, som i frossen tilstand ligger på mange barer og diskoteker, så man hurtigt kan varme dem til de sultne kunder om natten. Cafeteriaet og forretningen med smørrebrød blev lukket og lejet ud til en bank. Men hele første og anden sal blev ændret til ”toastfabrik”. Så godt gik det, at der på et tidspunkt i 80’erne kørte 20 store varevogne rundt til hele Danmarks barer, diskoteker og pølsevogne.

Iwan selv trak sig tilbage som en holden mand.

Den unge mand, som fik gode oplevelser om ledelse, kvalitet, samarbejde og fornyelse? Ja, han har lige skrevet denne historie.

Har din virksomhed en lignende historie? Kender medarbejderne historien?

Prøv et øjeblik at tænke historien igennem og svar på følgende spørgsmål:

Kendte vi virksomhedens idégrundlag, mål og mission?

Kendte vi virksomhedens tanker om kvalitet, koncept og kundetilfredshed?

  • Kendte vi Iwans grundlæggende ledelsesværdier og motivationsmetoder?
  • Vidste kunderne, hvad vi stod for? Lyttede vi til kunderne?
  • Var der et godt samarbejde, som bygger på respekt, støtte?
  • Kunne virksomheden tackle de uundgåelige kriser? Var virksomheden ændringsparat?

Mange flere detaljer kunne vi beskrive om en dejlig virksomhed, der opnåede alt, hvad man kan drømme om:

  • Tilfredse kunder
  • Tilfredse medarbejdere
  • Dygtig ledelse
  • Evnen til at klare forandringer
  • Evnen til at tjene penge

Lyder det banalt?
Ja, det er faktisk så banalt, at det kan være svært at forstå, hvorfor det skal være så svært.

Iwan nåede det han ville: Skabe en sund forretning, beskæftige mange – tilfredse – mennesker, samt at kunne trække sig tilbage med en pæn pose penge.