10 gode råd: Kom godt i gang efter ferien

10_gode_raad_Kom_godt_i_gang_efter_ferien

Drinken med den fine, lille parasol erstattes af tjæresort filterkaffe fra kanden, og strandstolen viger for den mere ukomfortable kontorstol. Det kan være en anelse demotiverende at komme tilbage til arbejdspladsen efter en lang og dejlig ferie. Her er nyttige tips, der kan hjælpe dig til at bevare lidt af ferieoptimismen.

StepStone har spurgt Alexander Kjerulf, stifter af Arbejdsglæde.nu, kendt som en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde og med hundredevis af foredrag om emnet i bagagen: Hvordan kommer man godt i gang igen efter ferien?

“Start langsomt op efter ferien. Lad være med at stresse fra dag ét,” starter Alexander hurtigt og stopper så sig selv: “Faktisk viser forskning, at ferier er rigtig gode for folk, men den gode effekt fordufter lynhurtigt lige efter,” griner han højt.

I ferien vænner man hurtigt kroppen til hængekøjen og hjernen til krimi-læsning. Derfor kan det være svært at komme tilbage på jobbet efter en lang ferie.

Alexander har derfor fem skarpe tips i ærmet til dig, der skal på ferie – eller netop kommer tilbage fra den.

Desuden har han ligeledes fem skarpe tips til dig, der er på arbejde, når en kollega returnerer fra ferien.

Tips, der alle kan hjælpe med at bevare den gode effekt, som ferien nu engang har på folk.

Fem tips til dig, der snart skal på ferie

1: Sørg for at koble af, mens du er væk
Mens du er på ferie, så vær på ferie. Lad være med at tage firmamobilen med og lad være med at tjekke arbejdsmailen. Hold ferie og kom væk fra det hele. Lad din hjerne arbejde med noget helt andet.

2: Giv dig selv lov til at være bagud
Når du kommer tilbage fra ferie, er du næsten per definition bagud. Der er bunker af e-mails, der skal besvares, masser af telefonopkald, beslutninger der ikke er blevet taget, mens du var væk, eller ting der bare ikke er blevet gjort. Det er uundgåeligt, og det er ikke din fejl. Så du skal ikke forvente at være ovenpå fra dag ét. Giv dig selv lov til at indhente arbejdet stille og roligt.

3: Start med de nemme opgaver
Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest komplekse opgaver den første dag. Hvis du har nogle nemme ting, der ligger lige til højrebenet, så lav dem først, så du kommer stille og roligt i gang. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat i de svære ting.

4: Hold almindelige arbejdsdage
Det kan være fristende at starte efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente nogle opgaver. Lad være med det. Hold nogle helt almindelige arbejdsdage og hold fast i punkt 2.

5: Sig til, hvis du har brug for hjælp
Bed dine kollegaer eller din chef om hjælp, hvis du har brug for det. Det er vigtigt, at du mærker efter, om der er noget, du skal bruge, og at du klart kan melde ud, hvis der er nogle opgaver, som er blevet kritiske henover ferien. Arbejdsopgaverne er ikke dit ansvar alene, men det er dit ansvar at melde ud, hvis der er noget, du har brug for.

Fem tips når en af dine kollegaer kommer tilbage fra ferie

1: Byd dem velkommen tilbage
Giv dem en varm velkomst – få dem til at føle, at de har været savnet, og at det er rart, at de er tilbage. Spørg til ferien og del deres begejstring. Brug fællessamlinger til at alle fortæler om deres bedste ferieoplevelser til hinanden – god start på dagen.

2: Giv dem tid
Lad være med at overfalde dem den første dag. Giv dem tid til at lande og komme op i gear igen.

3: Spred ikke din stress til dem
Folk, der kommer tilbage fra ferie, er dejligt afslappede. Nyd det og giv dem lov til det i stedet for at sprede din stress til dem.

4: Tilbyd din hjælp
Der kan ligge mange opgaver til en, der kommer hjem fra ferie. Tilbyd at hjælpe.

5: Giv ikke folk skyldfølelse
Det kan være fristende at give folk indtryk af, at det er deres skyld, at afdelingen er kommet bagud, fordi de har været på ferie. Lad være med det. Ferien skal holdes før eller siden, og hvis man holder en rigtig ferie, og giver folk lov til at lande ordentligt igen, har folk så meget mere energi, at man indhenter det tabte og meget mere til.

Rigtig god ferie!

Skrevet af Henning Nørby Nielsen,
Cand.mag. og indehaver af Frøjk Kommunikation

Original artikel fra http://www.stepstone.dk

Inspireret fra artiklen : http://www.stepstone.dk/virksomhed/videncenter/gode-raad/5-gode-raad-faa-dine-medarbejdere-godt-i-gang-efter-ferien

7 gode råd inden ferien – 3 gode råd under ferien

Sommerferien er for de fleste den længste pause fra arbejdet i løbet af året. Formålet er at lade op og få ny energi og forny de ressourcer, som du bruger som leder – der skal ny benzin på.


Udfordringen for mange ledere er, at virksomheden kører videre og der tages beslutninger, mens du har et arbejdsstop. Fuldstændig som et professionelt motorløb, hvor du kører i pitstop, mens løbet kører videre.
Men du skal have fyldt tanken op med benzin, skiftet dæk, vasket forruden, holdt en mental pause, hvor hjernen får restitueret, så du er frisk til igen at køre ud på banen og give den en skalle.
Det hjælper ikke kun at fylde tanken halvt op, kun at skifte fordækkene og springe forrudevasken over – det giver bagslag. Ledelsesrådgiver og coach Trine Dilèng giver dig her en række gode råd til, hvordan du skaber de bedste rammer for din sommerferie.

7 gode råd inden ferien:

Gear ned Det er både opgaverne og dit mindset, der skal neddrosles, når du skal på sommerferie. Lav en liste over igangværende opgaver og de opgaver, som du skal tage fat på efter ferien. Det vil også hjælpe din hjerne til at holde fri, når du går på ferie. Hold fokus på at afvikle opgaverne i stedet for at tilføje nye. Minimér antallet af møder, der kaster nye opgaver af sig, og prioritér de møder, hvor du afslutter opgaver, uddelegerer eller hvor din beslutningskompetence er absolut nødvendig.

Afstem forventninger Hvad er dine egne forventninger til din arbejdsindsats under din ferie? Bliv bevidst om dem og afstem dine forventninger med din nærmeste chef, dine medarbejdere, lederkolleger, relevante samarbejdspartnere og familien. Måske er der en forventning fra din chef om, at du står til rådighed i din ferie – måske ikke. Få det afklaret og lav en aftale med din chef, hvor I kan hjælpe hinanden.

Gør bunkerne mindre Lad være med at gå i panik, hvis skrivebordet ikke er tømt, den dag du går på ferie. Arbejd på at gøre bunkerne mindre inden ferien, men helt væk kommer de nok ikke. Acceptér, at der vil være uafsluttede sager, når du går på ferie. Afmeld de nyhedsbreve og reklamer, du alligevel aldrig læser.

Uddelegér Overvej, hvad du kan uddelegere og sørg for, at ansvaret for opgaverne er givet videre til personer, der kan håndtere det, så du trygt kan holde fri. Klæd medarbejderne og andre relevante personer på til, at de kan klare opgaverne i sommerferien. Tingene skal kunne rykke sig, så du ikke bliver flaskehals og får opringninger i tide og utide. Sørg for, at dine medarbejdere ved, hvem de kan gå til, når du er væk og husk på, at medarbejderne godt kan bruge at være ”leder-fri” en periode.

Husk at formulere et godt ferieautosvar på din e-mail og på din telefonsvarer, så din omverden ved, hvordan de skal forholde sig.

 

Lav aftaler med dig selv Inden du går på ferie, er det en god idé at udarbejde dine egne ferie-leveregler. Nogle vælger at holde helt fri og andre er lidt med på sidelinjen. Det vigtigste er, at du aftaler med dig selv, hvornår du er ”on”, og hvornår du er ”off”. Aftal med dig selv, hvor ofte du vil tjekke mails og arbejdsmobil, og i hvilke situationer du eventuelt gerne vil kontaktes. Skriv dine aftaler med dig selv ned og vær samtidig realistisk med, hvad du kan løse på sidelinjen.

Tænk over dine signaler Husk, at du som leder er rollemodel. En ting er at holde dig ajour ved at tjekke mails og telefon, men hvis du sender mails i ferien og deltager aktivt i opgaveløsningen uden at være til stede, kan medarbejderne tro, at det også kræves af dem, at de arbejder i deres ferie. Tænk over de signaler, du sender.

Sæt tid af i kalenderen til en god start Gør dig klar allerede inden ferien til den fysiske og mentale arbejdsbyrde, der venter efter ferien. Som leder kan du ikke regne med, at der er nogen, der tager sig af alle dine opgaver, mens du er væk, så vær realistisk og forvent, at der er kommet ekstra opgaver på dit skrivebord.
Sæt allerede nu nogle dage af i din kalender efter sommerferien til at få et overblik over nye opgaver, blive opdateret og besvare e-mails. Det er vigtigt, at det er dig selv der styrer din tid – ikke andre. Hav i baghovedet, at det kan tage noget tid at komme op i gear igen ovenpå en god, lang ferie, så kalkulér med, at du kan være lidt langsommere og mere træt end ellers. Giv dig selv plads til det.

3 gode råd under ferien:

Slap af Det er individuelt, hvordan den enkelte lader op. Men har du haft perioder i ferien, hvor du har taget dig selv i blot at sidde og kigge ud i luften, nyde stilheden, sove igennem, glemme både hvilken ugedag og klokkeslæt det er – eller simpelthen glemme dit password, så er det tegn på, at du er godt på vej til at lade op.
Husk, at det tager tid at komme dertil, og at du kan opleve at blive rastløs i starten. Se rastløsheden som et sundhedstegn og et udtryk for, at du er godt på vej i processen med at lade op og få ny energi.

Lad tankerne holde fri Sæt minimum nogle dage af, hvor du er helt væk og holder fokus på din ferie, dig selv og din familie. Undgå at lade bekymringer om de bunker, som hober sig op, få plads. Lad tankerne holde fri – det dræner, når de er optaget af arbejde.

Find ro Mange ledere har det svært med at lægge arbejdet bag sig i ferien, men for at du kan yde din indsats i hverdagen, er du nødt til at komme i pitstop mindst en gang om året. Hvis ikke du selv siger fra – siger kroppen fra. Det gælder om at give hjernen ro, så den får plads til at finde nye muligheder og måder at gøre tingene på.

Rigtig god ferie!

 

Kilde  :

Trine Dilèng er ledelsesrådgiver og internationalt certificeret coach i Lederne. Hun er desuden konfliktrådgiver og stresscoach.
Trine Dilèng giver sammen med Ledernes øvrige ledelsesrådgivere sparring til medlemmerne om deres daglige, ledelsesmæsssige udfordringer, karriere og trivsel.
Trine Dilèng giver også LederCoaching til ledere, der ønsker at indgå i et længere, personligt udviklingsforløb.

Hvilken sommerferietype er du?

 

 

Sommerferien fortæller en masse om, hvordan vi opfatter os selv. Men i år er feriebegejstringen mere afdæmpet – nu er det vigtigt at vise, at man ikke bruger særlig mange penge.

Hvor skal du hen i din ferie?

Det spørgsmål vil mange af os blive stillet i de kommende uger. Ofte bliver spørgsmålet stillet af ren høflighed, og fordi man egentlig ønsker selv at blive spurgt om det samme, fortæller fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

»Vi vil gerne fortælle om vores ferie, fordi den siger en masse om, hvordan vi opfatter os selv. Ferien fortæller om vores værdier og idealer, og vi holder meget af at promovere os selv på den måde.«

Bolig og job

Jesper Bo Jensen sidestiller ferieformen med vores bolig og arbejde på den måde, at de alle er en del af vores selviscenesættelse.

Som noget nyt er ferien imidlertid blevet et udstillingsvindue, der skal afpasses den finansielle krise. Storladne luksuscruises og strandferier på første klasse viger pladsen for sommerhusferier.

»Her i finanskrisen er feriebegejstringen skaleret ned. Nu er det vigtigt at vise, at man ikke bruger særlig mange penge. Alternativt må man lade som om. Tidsånden er imod pengeforbrug. Skejer man ud, lugter det af Stein Bagger – og af at man er blevet hængende i en tid, der er forsvundet.«

Lugter af ledighed

Men det betyder ikke, at de inaktive daseferier vinder indpas. Når ledigheden stiger, fortæller Jesper Bo Jensen, bliver aktivitet nemlig en vigtig værdi.

»I krisetider er det ikke smart at lave »ingenting« i sin ferie. Det lugter af ledighed, som i disse tider er ren tabu.

Derimod er det smart at opleve noget uden at bruge penge. Det vil for eksempel være mennesker, der bruger ferien på Langeland, og som kommer hjem og siger: »Er I klar over, hvor meget der egentlig sker på Langeland?««

Ferien står for døren og det samme gør udsigten til flere uger med familien, kæresten eller dig selv. Men hvad skal ferien gå med? Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen udstikker her 8 feriekategorier. Tjek din type ud

1. Sommerhustypen

Denne gruppe mennesker har typisk deres eget sommerhus, som de betegner som deres ”andet hjem”. De sommerhusglade mennesker er ofte familier med børn eller midaldrende par.

Den første gruppe værdsætter sommerhusferien, fordi de på den måde slipper for at transportere skrigende børn rundt i en overophedet bil, mens de midaldrende par nyder livet i sommerhuset, fordi det er indbegrebet af afslapning med et meget sparsomt program.

Sommerhustypen spiser alt fra gourmet til grillpølser, hvilket skyldes, at typen både inkluderer den højtlønnede direktør med et arkitekttegnet drømmehus i Nordsjælland samt middelklassens travle børnefamilie, der lejer sig ind i et mere beskedent hus på Samsø.

2. Camping-typen

Campisterne kan overordnet inddeles i to kategorier: Fastliggerne og Nomaderne.

For fastliggerne begynder sæsonen den første weekend efter påske, da det er her, campingpladserne åbner. Fastliggerne har en campingvogn med fortelt, parabol, Ceres Royal hentet i Tyskland, termokandekaffe, kuglegrill og storfarvede klapstole. De går gerne i joggingtøj, og ferieformen handler primært om at slappe af i trygge omgivelser, da de på den måde kan koble af fra deres ofte hårde arbejde.

Den anden camping-type, Nomaderne, er ofte yngre folk med smarte designercampingvogne. For denne gruppe er campinglivet en flugtmulighed fra det selviscenesættende caféliv i byerne og en ferieform, der ikke behøver at ruinere dem. De narcissistiske storbytræk afspejles dog i campingvognen og grilludstyret, der partout skal være de helt rigtige.

3. Antiferie-typen

Denne ferietype kan næsten ikke karakteriseres som en ferietype, da deres største problem er at koble af. Personen er ofte gift med én, der gerne vil på ferie, hvorved konflikter kan opstå.

Antiferie-typen skal slæbes med på ferie, og når det endelig sker, går turen som regel til en hvid sandstrand i et land langt borte.

Efter tre dage på stranden bliver personen rastløs og finder sin medbragte Iphone eller bærbare computer frem på hotelværelset. Resten af ferien bruges på at arbejde fra hotellobbyen, mens resten af familien slapper af på stranden.

Hvis det skal lykkes for vedkommende helt at give slip på arbejdsnarkomanien, er det nødvendigt, at personen bliver opslugt af et andet projekt såsom dykning eller sejlads.

4. Middelhavstypen

Har du en svaghed for toskansk mad, franske vine og spanske specialiteter, er du højest sandsynligt Middelhavstypen.

Denne type holder meget af varme og drømmer om egen lejlighed i Barcelona eller Provence, eller et lille hus i Toscana. Da personen elsker oliven og gerne betegner sig selv som lidt af en vinkender, kan vedkommende nærmest ikke forstå, at han/hun er født i et koldt, nordisk land.

Gruppen indeholder mange selvstændige og højtuddannede mennesker i alderen 25 og opefter, og forkærligheden for middelhavskøkkenet er både en udtryk for en æstetisk livsstil og en bevidst selviscenesættelse

5. Adventure-typen

Hvis sport, friluftsliv og adrenalinpumpende aktiviteter står øverst på din ferieønskeliste, tilhører du muligvis adventure-typen.

Står det til adventuretypen, indtager han/hun gerne Indlandsisen eller Andesbjergene i sin ferie, for vedkommende elsker at bruge sig selv og sin krop. Yndlingsaktiviteterne består af paragliding, skisport, snowboarding, rapelling, klatring, dykning og wild water rafting.

Adventuretypen er 18 år og opefter, og er man i denne kategori er det svært senere at omlægge sine ferievaner, da mange nærmest bliver afhængige af de adrenalinmæssige kick.

6. Økotypen

Som noget relativt nyt indefor ferie-genren har den miljørigtige ferietype set dagens lys. Gruppen består stadig af et beskedent antal mennesker, men det er en ferietype i vækst.

Økotypen er ofte en veluddannet person, der gerne vil vise omverdenen, at man sagtens kan holde ferie uden at øve vold på ozonlaget.

Økotypen tager derfor ud i naturen i et forsøg på at markere, at ferien ikke behøver være en hæmningsløs forbrugsfest, men at den derimod er en mulighed for at være fælles om noget.

De fællesskabsorienterede aktiviteter vil typisk være kanoture til Sverige eller vandreture ad Hærvejen. Når økotypen skal skeje ud, rejser vedkommende til Afrika for at bestige Kilimanjaro. I den forbindelse køber vedkommende sig til en mængde CO2-aflad ved frivilligt at betale ekstra miljøafgifter.

7. ”Ikke-turisten”

Med en ide om ikke at være en fedladen mavebælteturist betegner ”ikke-turisten” sig selv som en ”rejsende”. Vedkommende er 18 år og opefter og sigter målrettet efter de spektakulære oplevelser.

Utrendy steder har en magnetisk tiltrækningskraft på ”ikke-turisten”, der føler sig klemt på en banegård eller en strand med andre danskere.

Rejsemålet vil typisk gå til det halvmystiske Østeuropa, til Kina med Den Transsibiriske Jernbane eller som rygsækrejsende.

Sidstnævnte gælder dog kun de rygsækrejsende, der ikke følger den klassiske rute langs Australiens Kyst eller op igennem Thailand.

”Ikke-turisten” rejser helst off road, og personen har en idé om, at de ydre oplevelser giver personen noget på kontoen for personlig udvikling.

8. ”Gang-i-den-typen”

Er du ung, smuk og single, er der stor sandsynlighed for, at du befinder dig i denne kategori.

Med sol og sprut som hovedmål for ferien rejser ”gang-i-den-typen” gerne til Løkken eller Sunny Beach for med hovedet under armen og alkohol i blodet at feste igennem.

En del festivalglade unge mennesker tilhører også denne kategori, da de ligeledes fester hårdt – og igennem.

”Gang-i-den-typen” er typisk 15-30 år, og mennesker i denne kategori finder sig senere til rette i en af de roligere ferieformer. Det skyldes, at ferieformen er ligeså opslidende som den er sjov; der festes til der ikke kan festes mere.

Med årene bliver selv de mest hærdede festtyper dog trætte af at ligge så hårdt i sprit og melder sig ind i klubben af sommerhus-, camping- eller Middelhavstyper

8 fototips fra Helena Christensen

 
 

Efter 20 år foran kameraet har Helena Christensen stillet sig om på den anden side. Se hendes allerbedste tips til bedre billeder.

1. Medbring altid dit kamera

Du ved aldrig, hvad du ser, eller hvad som inspirerer dig. Ofte er de bedste billeder de, som viser noget overraskende midt i dagligdagen. Du får ikke to chancer. Så hav dit kamera lige ved hånden.

2. Fortæl en historie

Når jeg arbejder professionelt, tænker jeg altid over, hvad jeg vil fortælle med mit billede. På, hvad jeg vil have betragteren af billedet til at tænke. Selv hvis det blot er feriebilleder, så prøv alligevel på at indfang stemningen perfekt, så du får alle lyde, lugte og indtryk med.

3. Eksperimenter med lyset

Jeg eksperimenterer altid med det naturlige lys. Lyset er så vigtig en del af billedet, men lad være at bekymre dig for meget om det tekniske. Så hvordan lyset påvirker dit motiv, er der interessante skygger, hvor er lyset kraftigst, kan de områder forstærke billedet, hvis du udnytter dem anderledes.

4. Se efter detaljer

Se grundigt på billedet i din søger eller på skærmen. Ved at fokusere på detaljer i baggrunden eller forgrunden kan du fremhæve billedets styrker.

5. Få folk til at slappe af

Jeg holder allermest af portrætfotografiet og forsøger at indfange essensen af et menneskes personlighed. Det er virkelig vigtigt at få den, du vil fotografere, til at føle sig godt tilpas. Normalt tager det noget tid og nogle prøvebilleder, før det rigtigt gode klima kommer, hvor de interessante billeder dukker op.

6. Vær ikke bange

Betragt dit kamera som en forlængelse af dig selv. Hvis du ser et godt billede, der bare venter på at blive taget, så tag dit kamera frem og udnyt det.

7. Observer og lær

Lige så vigtigt, det er at udvikle sin egen stil, er det at blive ved med at lære noget nyt. Tal med andre om dine billeder. Gå på udstilling. Tænk over hvilke billeder du kunne tage, når du bevæger dig omkring.

8. Vigtigst

Hav det sjovt. Leg med scenarierne. Lav om på tingene, vend dem på hovedet. Og tag så mange billeder som muligt.