HISTORIEN OM MYREN

Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

myren

Lederen (Løven) blev overrasket, da han så at Myren var effektiv uden en leder over sig. Han tænkte, når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, han behøvede også en sekretær for at ajourføre skemaet. Så han ansatte Edderkoppen for at holde styr på arkivet og svare på telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kakerlakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en PC og ansatte Fluen som ansvarlig for IT afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job han var tvunget til at afbryde sin produktion for at beskrive sit arbejde i utallige rapporter og registrere alt!

Løven syntes det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen hvor Myren arbejder, chefstillingen gav han til Kleggen, hvis første indsats var at købe et nyt skrivebord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klekken, behøvede naturligvis også en PC, og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimalisere arbejdet og budgettet. Afdelingen som Myren arbejdede i var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klekken til Løven at man burde foretage en arbejdsmiljøkortlægning.

Det viste sig at Myrens afdeling havde høje omkostninger og produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en velrenommeret konsulent som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i 3 mdr. og fremstillede en gigantisk rapport, hvor resultatet viste at:

Der er for mange ansatte…

Gæt hvem Løven afskedigede først?

Naturligvis Myren, da rapporten viste at han led af: Mangel på motivation og havde en negativ indstilling til arbejdet.

Søndag 24/2 må kvinder kaste sig på knæ

Søndag må kvinder kaste sig på knæ

 

Hvert fjerde år – med enkelte undtagelser – har februar en ekstra dag, men det er ikke den 29., der er den officielle skuddag. Forklaringen følger her.

I dag er det skuddag. Det er nemlig den 24. februar og ikke, som man skulle tro, den 29. februar, der er den ekstra dag, der tilføjes i skudår hvert fjerde år for at få kalenderen til at gå op. Et år er i virkeligheden ikke 365 døgn, men 365,24 og en masse decimaler. Derfor springes skudåret over ved århundrede- skifterne, medmindre de er delelige med 400. År 1900 var altså ikke et skudår, mens år 2000 var det.

Den kalender, vi bruger i dag, er den gregorianske, opkaldt efter pave Gregor XIII, og den afløste den julianske, som Julius Cæsar lagde navn til, i den katolske del af verden i 1582, altså lige efter reformationen. Mange protestantiske og ortodokse lande ventede derfor i flere hundrede år med at indføre den.

»I Rusland skete det først under kommunismen, og den russisk-ortodokse kirke kører stadig efter den julianske,« siger fil.dr. Jakob Danneskiold-Samsøe, der er museumsinspektør på den astronomiske del af Kroppedal Museum i Taastrup, der bl.a. er nationalt museum for dansk astronomihistorie.

Gift dig eller betal

Her åbner midt i marts en stor udstilling med Ole Rømer som omdrejningspunkt, og da det var Rømer, der var hjernen bag indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark 1. marts 1700 – hvor man simpelthen strøg de sidste dage af februar for at få det til at passe – har vi bedt Jakob Danneskiold-Samsøe forklare, hvorfor det er skuddag den 24. februar.

»Den ældste romerske kalender, vi kender, var lånt fra grækerne og byggede på månens faser. Året bestod af 10 måneder på 30 og 31 dage – i alt 304 dage – og begyndte ved forårsjævndøgn. En senere romersk kalender tilføjede to nye måneder – januar på 29 dage og februar på 28 dage – hvorved året kom op på 355 dage. For at få året til at passe med solåret indskød man en skudmåned, Mensis Intercalaris, efter 23. februar, og droppede resten af dens dage,« forklarer Jakob Danneskiold-Samsøe.

»Da Julius Cæsar indførte den julianske kalender i 45 f.Kr., udvidede han året med ti dage fordelt over forskellige måneder og erstattede skudmåneden med en skuddag, som fremkom ved at 24. februar blev talt som to dage.

Dette system blev overtaget af den gregorianske kalender og er altså årsagen til, at 24. februar er skuddagen,« siger han.

Hele øvelsen går ud på at sørge for, at nytårsdag falder på samme soldag hvert år, siger lektor Birgitta Nordström, Niels Bohr Institutet, der er sikker på at de gældende beregninger holder i mange hundrede år endnu.

Mens den gregorianske kalender, der er den mest udbredte i verden, tager sit udgangspunkt i Jordens placering i forhold til Solen, tager f.eks. den jødiske og islamiske udgangspunkt i Månen og den kinesiske i både Solen og Månen.

Ifølge gammel tradition må pigerne fri til ungkarlene på skuddagen. Hvis de ugifte og uforlovede mænd takkede nej, var boden 12 par handsker eller strømper, men i Skotland tog man det mere alvorligt, og her kostede kurven en større sum penge.

Folk over 30 burde være døde

 

Alle over 30 år burde være døde!
 
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 50’erne, 60’erne, ja til og med tidligt i 70’erne slet ikke have overlevet.
 
Tænk engang: 
 
Vore børnesenge var malet med blybaseret maling!!!
 
Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, havde ingen af os cykelhjelm på. Hvordan har vi nogensinde overlevet? Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags og ABS-bremser.
 
Vi drak vand direkte fra haveslangen – og ikke af steriliserede flasker.
 
Størstedelen af befolkningen røg som skorstene.
 
Vi spiste brød med smør (om søndagen tandsmør), drak sodavand med sukker i. Men vi blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.
 
Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og vi ræsede i fuld fart ned ad bakken – blot for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Men efter nogle ture i grøften – og den del blå mærker -lærte vi at løse problemet. På samme måde som vi lærte at løse andre problemer. Ved at gøre os vore erfaringer.
 
Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen – for der var ingen mobiltelefoner!

Men vi overlevede!
 
Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe – i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC’er eller chatrooms på Internettet. Men vi havde venner. For ellers gik vi ud og fandt dem.
 
Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. For det var uheld. Ingen andre kunne få skylden – kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.
 
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde, men til trods for advarslerne var det i virkeligheden ikke mange øjne, der blev stukket ud. Vi spiste jord og græs – men græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. 

Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og
blandede os i samtalen. For vi var velkomne.
 
Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen. Så dumpede de og måtte gå et år om. Og sådan var det bare. Og et år senere passede deres udvikling med kravene – og de klarede sig. 

Denne generation, jeg taler om – med de opvækstbetingelser –  har fostret
nogle af de bedste – de dygtigste og mest kreative problemløsere, denne verden nogensinde har set!!!!
De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer!!!
 
Vi havde frihed, fiaskoer, succes’er – og ansvar! Og vi lærte at forholde os til det alle delene. Og derfor blev vi den mest succesrige generation, der nogensinde har været.