Perfektionistens guide til uddelegering

Du har travlt, alt for travlt. Der er mange opgaver, som kræver din tid og opmærksomhed – opgaver, som kun du kan løse. Nikker du ja, så kan det skyldes, at du måske har svært ved at give opgaverne fra dig? Hvis det er tilfældet, får du her råd om, hvordan du kan få gladere medarbejdere og mere fra hånden ved at give slip.

Delegering

Pernille Bekke, Lederweb.dk

Hvis du er leder og samtidig er perfektionist, bliver du let frustreret over ikke at få gjort tingene ordentligt færdige. Problemet er imidlertid sjældent antallet af timer i døgnet, men din evne til at uddelegere.

Perfektionister tror, at de kan gøre ting bedre og hurtigere end andre, og de ser den tid, de skal bruge på at lære fra sig, som spild af tid. De frygter for konsekvenserne, hvis tingene ikke bliver gjort ordentligt, og de føler sig derfor nødsaget til at gøre det hele selv for at have kontrol.

Ledelsesskribent, Stephanie Vozza, giver på inc.com 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

 

1) Hvad er du bange for?

2) Beregn omkostningerne

3) Identificér opgaver du kan uddelegere

4) Vælg den rette person

5) Start med opgaver med lav risiko

6) Lav en skitse

7) Fokusér på målet – ikke vejen

8) Sig det højt

9) Planlæg opfølgningen fra start

10) Forvent fejl

11) Sig hvornår opgaven skal være færdig

 

Læse mere om de 11 trin, som kan hjælpe dig med at give slip og få mere fra hånden.

http://www.lederweb.dk/dig-selv/effektivitet/artikel/126678/perfektionistens-guide-til-at-uddelegere

 

Læs den originale artikel her

Læs også

3 årsager til at du uddelegerer for lidt

Bliv en bedre leder af at stirre ud i luften

7 trin til bedre uddelegering

Find alle Lederwebs artikler om hvordan du bliver en effektiv leder


Reklamer

MYREFILOSOFIEN

myre flittigAlle burde studere myrer. De har en imponerende filosofi.

 

1: Myrer giver aldrig op! Det er en god filosofi. Hvis de er på vej i en retning og du prøver at stoppe dem, ser de sig om efter en anden udvej. De vil klatre over, under og rundt om. De bliver ved med at lede efter en anden vej. Det er en gavnlig filosofi: giv aldrig op når du er ved at lede efter en vej, der kan bringe dig hen hvor du gerne vil.

2: Myrerne tænker på vinter hele sommeren. Det er et vigtigt perspektiv. Man må ikke være så naiv, at man tror det er sommer hele året. Så myrerne samler føde sammen til vinteren midt om sommeren. En gammel historie siger: Byg ikke dit hus på sand om sommeren. Hvad kan man bruge dette råd til? Jo, det er vigtigt at være realistisk. Når det er sommer, bliver man nødt til at tænke på at der senere kan komme storme og man må tænke på sten mens man nyder sand og sol. Tænk fremad!

3 : Myrefilosofien fortæller os at myrerne tænker på sommer hele vinteren. Det er så vigtigt. Gennem vinteren gør de sig selv opmærksomme på, at dette jo ikke varer så længe og snart er forbi og på den første varme dag, er myrerne ude. Hvis det igen bliver koldt, gemmer de sig til det igen bliver varmt. De kan næsten ikke vente!

4: Hvor meget vil en myre samle gennem sommeren for at forberede sig på vinteren? Alt hvad den kan! Hvilken enestående filosofi, dette “alt hvad den kan”. Sikken en filosofi disse dyr har!

 

Giv aldrig op, se fremad, hold dig positiv og gør alt hvad du kan!

 

HISTORIEN OM MYREN

Der var engang en Myre, der gik på job hver morgen for at arbejde. Myren var flittig og kunne lide sit job.

myren

Lederen (Løven) blev overrasket, da han så at Myren var effektiv uden en leder over sig. Han tænkte, når Myren er så effektiv uden arbejdsledelse, så bør Myren kunne blive endnu mere effektiv med nogen til at lede arbejdet.

Løven ansatte Kakerlakken som havde en lederuddannelse og var kendt for sine grundige rapporter. Kakerlakkens første tiltag var at lave et arbejdsskema, han behøvede også en sekretær for at ajourføre skemaet. Så han ansatte Edderkoppen for at holde styr på arkivet og svare på telefonen.

Løven var begejstret over de rapporter, som Kakerlakken skrev, og bad ham om at lave diagrammer over produktionen og analysere udviklingen. Disse dokumenter kunne Løven så vise sin Chef.

Kakerlakken var tvunget til at købe en PC og ansatte Fluen som ansvarlig for IT afdelingen. Myren, som tidligere var en glad og produktiv ansat, hadede nu sit job han var tvunget til at afbryde sin produktion for at beskrive sit arbejde i utallige rapporter og registrere alt!

Løven syntes det var på høje tid at ansætte en chef til afdelingen hvor Myren arbejder, chefstillingen gav han til Kleggen, hvis første indsats var at købe et nyt skrivebord og en ergonomisk arbejdsstol til kontoret.

Den nye chef, Klekken, behøvede naturligvis også en PC, og en personlig assistent for at kunne fremstille en plan for at optimalisere arbejdet og budgettet. Afdelingen som Myren arbejdede i var ikke længere en dejlig arbejdsplads, alle var irriterede og urolige for deres fremtid.

Så foreslog Klekken til Løven at man burde foretage en arbejdsmiljøkortlægning.

Det viste sig at Myrens afdeling havde høje omkostninger og produktiviteten var faldet.

Så ansatte Løven Uglen, en velrenommeret konsulent som skulle foretage en undersøgelse og komme med forslag til forandringer.

Uglen granskede virksomheden i 3 mdr. og fremstillede en gigantisk rapport, hvor resultatet viste at:

Der er for mange ansatte…

Gæt hvem Løven afskedigede først?

Naturligvis Myren, da rapporten viste at han led af: Mangel på motivation og havde en negativ indstilling til arbejdet.

18 måder at få det bedre på

Her har du 3 minutter til personlig opladning

tiger mis

HUSK : du behøver ikke at være syg for at få det bedre 🙂

 

1       Sammenlign ikke dig selv med andre.

2       Giv udtryk for dine følelser.

3       Sæt ikke dit lys under en skæppe, og undervurder ikke dig selv. Det skaber selvforagt og lavt selvværd.

4       Del sorger og glæder med nogen, du har tillid til. At sætte ord på følelserne letter og skaber nærvær.

5       Stå fast på din ret til at begå fejl.

6       Leg – Leg er alt det, du gør, fordi du får det godt af det. Gør det mindst én og helst flere gange om dagen.

7       Le – gerne af dig selv.

8       Gør noget dumt, spontant eller helt uventet indimellem. Vær fjollet eller pjattet, når du kan.

9       Slap af.

10      Lad dig ikke lokke op på en piedestal. Ingen er fejlfri, heller ikke du- og hvis du lader andre tro det, vil du uværgerligt skuffe dem før eller siden.

11      Sig nej – Alle har ret til at sige nej, også du. Når du har lært at sige nej til det, du ikke vil, gider eller kan, bliver det meget sjovere at sige ja.

12      Brug din krop.

13      Få sved på panden mindst en gang dagligt; løb op ad trapperne, cykl hurtigt, gå i modvind. Du behøver ikke specielt tøj eller udstyr for at holde din krop ved lige.

14      Udtryk dig positivt. Hver gang du gør det, får du det selv bedre. Se mulighederne i stedet for begrænsningerne.

15      Hold liv i dine drømme. Måske er det for sent at blive skøjteprinsesse eller fodboldstjerne, men så er det så meget andet du kan. Tag dine drømme alvorligt. De holder dig levende og i fremdrift.

16      Sæt tempoet ned. Sid i tusmørke og tavshed. Lyt til din indre stemme. Brug tid på noget, fredfyldt eller se på noget smukt; en blomst, en fugl, en sky. Selvom du har børn og fuldtidsjob, kan du altid finde fem minutter, hvis du virkelig vil.

17      Undskyld aldrig for at være dig.

18      Du er den, du er: unik, uerstatteligt og uundværlig. Forsøg altid at være den bedste udgave af netop dig.

Kilde : Psykologi 3/2004

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

En ung mand er på besøg hos sin bedstemor. Han fortæller hende om, hvad der sker i hans liv og at det hele er lidt hårdt for tiden. Hans kone har været ham utro, de har pengeproblemer og han er knust. Han ved ikke, hvordan han skal klare alt det her, og det virker som om, at det ene problem afløser det andet. Lige nu har han mest lyst til, at give op.

Hans bedstemor kigger betænksomt på ham, rejser sig op og går ud i køkkenet. Hun fylder tre gryder med vand og skruer helt op. Da vandet begynder, at koge putter hun et par gulerødder i den første gryde, et æg i den anden gryde og kværnede kaffebønner i den sidste. Hun lader dem bare koge uden at sige et ord.

Efter 20 minutters tid slukker hun for alle tre gryder. Hun starter med at fiske gulerødderne op og placerer dem i en skål. Hun tager æggene op og placerer ligeledes æggene i en skål. Sidst filtrerer hun kaffen, ned i en skål.

Hun vender sig mod sit barnebarn og siger “fortæl mig, hvad du ser”

“Gulerødder, æg og kaffe” svarer han.

Bedstemoderen beder ham om, at komme tættere på og mærke på gulerødderne. Det gør han og stikker hånden ned og mærker, hvordan gulerødderne nu er helt bløde og møre. Bedstemoderen beder ham så om, at skrælle et af æggene. Stadig uforstående overfor bedstemoderen gør han som han får besked på. Da han får taget skrællen af ægget, er det et meget hårdkogt æg der er tilbage.

Til sidst beder bedstemoderen ham om at smage på kaffen. Han smiler, da han bliver mødt af den søde aroma og spørg, “hvad betyder alt det her?”

Bedstemoren forklarer, at hvert af disse objekter, har stået overfor den samme modgang, det kogende vand. Dog reagerede de tre vidt forskelligt. Guleroden var stærk, hård og vedholdende, da den kom i det kogende vand. Nu er den blødgjort og svag. Ægget var før skrøbeligt med den tynde skal, der beskytter det flydende indre. Nu, efter en tur i det kogende vand er det indre hærdet og hårdt. De kværnede kaffebønner var unikke. Det var ikke dem, der blev ændret, men vandet der blev ændret af dem.

Carrot-egg-coffee

“Hvilken er du?” spurgte bedstemoderen. Hvordan reagerer du på modgang i dit liv? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

Dette budskab er bestemt ikke nyt, men det kan være en stor hjælp til, at få sat tingene i perspektiv. Prøv at tænke; Hvilken er jeg? Er jeg guleroden, der virker stærk, men ved modgang og smerte, bliver blød og mister styrken?

Er jeg ægget, som starter med et blødt indre, men som ændres med varmen? Plejede jeg at have en mild ånd, men efter et dødsfald, en skilsmisse, en økonomisk byrde, eller en anden prøvelse, er jeg blevet hærdet og hård. Ser min skal ud, som den altid har gjort, men indeni er jeg bitter og med et hårdkogt hjerte?

Eller er jeg ligesom kaffebønnen? Bønnen, der ændrer det varme vand og de omstændigheder, der har forvoldt smerte. Når vandet bliver varmt, frigiver det en duft og en smag. Hvis du er ligesom kaffebønnen, så bliver du stærkere og ændrer din situation omkring dig, når tingene er allerværst. Når tingene ser mørkest ud og prøvelserne er på deres højeste, kan du så overkomme mere end du troede? Kan du løfte dig selv til et højere niveau?

Hvordan håndterer du modgang? Er du en gulerod, et æg eller en kaffebønne?

 

Are You Carrots, Eggs, or Coffee? Inspirational Story

Alting skabes to gange: Først i tankerne og derpå i virkeligheden

Alting skabes to gange: Først i tankerne og derpå i virkeligheden.

Hvis du kunne se ind i fremtiden, ville det ikke være til megen nytte. For det, du ville kunne se, ville være ingenting. Fremtiden ville se fuldstændig tom ud. Man kan ikke se noget, for fremtiden er jo ikke sket endnu. Der er først nogen, der skal skabe den. F.eks. dig, dine kolleger og din familie.

Fremtid er egentlig et flertalsord. For der eksisterer ikke kun én fremtid. Fremtiden er nemlig den vifte af muligheder, vi har i nutiden. Men ofte begrænser vi desværre selv vores fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

Selvfølgelig har vi ikke indflydelse på alt, hvad der sker i fremtiden. For der er jo hændelser, der er uden for vore påvirkningsmuligheder. Men ved at have en ide om, hvad vi vil, og ved at være aktive for at det kommer til at ske, vil vi have meget større muligheder for at skabe vores egen fremtid.

Lykken er ikke fravær af problemer, men evnen til at håndtere dem. En vis grad af modstand er en stor hjælp for mennesket… drager flyver op mod – ikke med – vinden. Så hvis der ikke er fejltagelser i dit liv, tager du ikke chancer nok.

Når vi samler på gode dage, får vi et godt liv. En forklaring på fremtiden kan belyses med denne lille historie:

I Grækenland var der i oldtiden en billedhugger, som var en af de helt store klassikere. Mens han en dag stod og bankede løs på en ordentlig marmorblok, der skulle blive til en statue af en hest, kom en af hans kunder ind ledsaget af sin lille datter. Faderen og billedhuggeren forhandlede om prisen på en statue af faderen, mens den store billedhugger ufortrødent fortsatte med at hamre løs på marmorblokken.

Den lille pige fulgte interesseret billedhuggerens arbejde. Pludselig udbrød hun: ”Far, hvordan kan manden vide, at der er en hest inde i stenen?“

Pigen havde naturligvis endnu ikke forstået, at hesten først blev skabt af billedhuggerens arbejde ud fra hans idé om, hvordan en sådan hest skulle se ud, og at den eneste virkelige begrænsning for hestens udformning var marmorblokkens størrelse.

Ofte begrænser vi desværre selv vore fremtidsmuligheder. For ofte ser vi ikke, hvad vi ikke forventer at se.

“Mange af os venter hele livet på, at vores skib skal lægge til. Problemet er, at vi aldrig sendte et af sted.”

”Der findes intet kort over fremtiden, fordi ingen nogensinde er kommet tilbage derfra.”

Kildehenvisning: John Bern & Co. www.johnbern.dk

 

TILLID

I sociologien beskriver tillid en relation mellem aktører. Tillid handler først og fremmest om en social aktørs suspenderingen af tvivl overfor en anden aktør eller en ide, dvs. det at en aktør godtager en anden aktør, eller en anden aktørs ide, som gangbar, kompetent, god, ærlig eller sand.

Tilliden kan siges at have i hvert fald tre funktioner i det sociale rum. Den gør sociale handlinger forudsigelige, den skaber en fornemmelse af sammenhørighed og den gør det nemmere for personer at arbejde sammen.

På samme måde som man kan have mere eller mindre tillid til lande, virksomheder, produkter og afdelinger, kan man have større eller mindre tillid til enkeltpersoner.

Brug nedenstående – lidt forenklede – checkliste til at vurdere dig selv og andre, og få gerne andre til at se på dig med tillids vinklen og få en god snak om f.eks. det gode samarbejde.

tillid

 

Dem kan man have tillid til

 

 De andre…
Nogle mennesker holder deres løfter Andre giver løfter uden at indfri dem
Nogle mennesker møder til den aftalte tid Andre kommer som regel for sent
Nogle mennekser leverer af sig selv lånte ting tilbage Andre må rykkes flere gange
Nogle mennesker siger hvad de mener, uanset hvem de er sammen med Andre siger det der ‘passer’ bedst til lejligheden
Nogle mennesker rydder op efter sig og gør klar til den næste Andre efterlader sig et syndigt rod
Nogle mennesker har styr på tingene Andre er totalt uorganiserede
Nogle mennesker husker aftaler Andre glemmer dem ofte
Nogle mennesker taler med andre Andre taler om andre
Nogle mennesker taler sandt Andre lyver
Nogle mennesker værner om ressourcerne Andre sløser med dem
Nogle mennesker følger op på tingene Andre lader stå til
Nogle mennesker interesserer sig for og respekterer andre Andre interesserer sig kun for sig selv
Nogle mennesker har selvdisciplin og udholdenhed Andre giver op ved første hindring
Nogle mennesker er retskafne Andre mennesker har et fleksibelt forhold til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert
Nogle mennesker er omhyggelige med deres arbejde og undgår bevidst at lave fejl Andre laver mange sjuskefejl
Nogle mennesker checker selv kvaliteten af deres arbejde Andre ‘vælger’ at blive kontrolleret