Husk også at fejre dine succes’er i 2006

At fejre dine succes’er!

I denne måned fejres der jul alle vegne i Danmark, og det hele kulminerer juleaften.Den 31. december "hopper" vi ind i et nyt år. Klokken 00.00 "fødes" et nyt år i den danske kalender.

Når noget nyt fødes – det være et nyt menneske, et nyt år, en ny idé, et nyt produkt eller en ny vane – så er det ofte forbundet med energi, optimisme, glæde, noget uskyldigt og uafprøvet og måske oven i købet tro, håb & kærlighed.

For et år siden stod du på tærsklen til år 2005. Måske har du haft et godt år, et lykkeligt år, et fantastisk år eller et dårligt år, et hårdt år, et ulykkeligt år eller bare et "frikadelle år". Sådan middelmådigt hverken super godt eller helt skidt. Ligegyldigt hvad, så har du helt sikkert også haft nogle succes’er, som du kan fejre, når du tæn-ker tilbage på 2005. Noget du har gjort rigtig godt, noget du har lært eller måske nogle mål, som du har nået.

En vigtig opgave for dig er at kende dine succeser og at hjælpe dig til selv at huske at fejre de små og store sejre, både for dig selv, og de mennesker som var med, eller bidrog til succeen. Nu har du muligheden for at fejre dine succeser, inden noget nyt igen skal "fødes", så:

    • Hvilke succeser har du oplevet i år?
    • Hvilke mål har du nået?
    • Hvilke drømme har du realiseret?
    • Hvad har du gjort godt?
    • Hvem har du gjort en positiv forskel for?
    • Hvem har du glædet?
    • Hvad har du bidraget med overfor din familie, dine venner og dine kolleger?
    • Hvad nyt har du lært?
    • Hvilke nye gode vaner har forbedret din tilværelse?

Husk at fejre hver eneste af dine succeser og oprigtigt anerkende dig selv for din præstation. Du kan selvfølgelig også vælge at fejre det på rigtig festlig vis – hvordan du end foretrækker at fejre dine succeser. Når du er færdig med at fejre hvad du har opnået i 2005, kan du overveje hvilke succeser, du gerne vil kunne fejre ved udgangen af 2006.

Hvad skal svarerne til ovenstående spørgsmål være i december 2006?

Hvis du sidder tilbage med en oplevelse af, at du altså også har nogle fiaskoer eller har haft hårde eller svære stunder i året der gik, så kan nedenstående livshistorier måske være en inspiration for dig.

Historien handler om en mand som:
    • Gik ind i fejlslagne forretninger, da han var 21 år.
    • Blev slået i en valgkamp, da han var 22 år.
    • Gik ind i fejlslagne forretninger igen, da han var 24 år.
    • Overvandt hans elskedes død, da han var 26 år.
    • Fik et nervøst sammenbrud, da han var 27 år.
    • Tabte et valg til kongressen, da han var 34 år.
    • Tabte et valg til kongressen, da han var 36 år.
    • Tabte et valg til senatet, da han var 45 år.
    • Kom til kort i sit forsøg på at blive vicepræsident, da han var 47 år.
    • Tabte et valg til senatet da han var 49 år.
    • Blev valgt til præsident for de Forenede Stater i en alder af 52 år.
Manden var Abraham Lincoln.
Budskabet i hans livshistorie er, at: "Der findes ingen fiaskoer – kun feed-back!"
Citat af Mark Twain : "Nogle mennesker giver deres bekymringer svømmeundervisning i stedet for at drukne dem."
Så hvis der er noget, som ikke er lykkedes for dig i år 2005, så prøv at tænke på det som værdifuld feed-back, der fortæller dig, at der er noget, som du skal prøve at gøre anderledes, og husk endnu engang på, at mange af dine bekymrer aldrig bliver  til noget.
 
Enkle regler for succes

Se realiteterne i øjnene som de er. Ikke som de var eller som du ønsker de er.
Vær åben og oprigtig overfor alle.
Lad være med at udstede befalinger – gå I spidsen.
Indfør ændringer før du er nødt til det.
Hvis du ikke har en konkurrencemæssig fordel – så lad være med at konkurrere
Styr dit liv – eller andre vil styre det for dig, og de vil gøre det med glæde.

Du behøver ikke at gøre alt rigtigt i livet, bare du udvikler dig, og lærer.

Små tips til at få mennesker omkring dig til at føle sig værdsat

 

1. Vis alle anerkendelse overfor alle du møder. Det kan være med et "tak skal du have", et smil, et knus, eller måske dem alle tre. Det tager bare et par sekunder, og det kan virkelig lysne op på personens dag.

 

2. Vis venlighed og opmærksomhed på alle måder. Tænk over hvad der får dig til at føle dig rigtig glad. Gør det til din "gave" til en totalt fremmed. Giv plads i køen du står i, hold døren for andre, smil til mennesker du passerer, kom med en anerkendende bemærkning til ekspedienten. Disse ting tager kun nogle sekunder, og gør så meget for ens humør resten af dagen.

 

3. Ring til en du ikke har talt med længe – bare for lige at høre hvordan det går. Lyt til vedkommende, og fortæl kun når du bliver spurgt. Vi mennesker kan godt lide at tale, men har ofte svært ved at lytte. Du viser en masse opmærksomhed ved at lytte aktivt, og komme med uddybende spørgsmål.

 

4. Hvis du har børn, så giv et barn ad gangen din fulde opmærksomhed. Gå en tur sammen, gå på biblioteket, spil et spil, eller læs sammen. Aktiviteten i sig selv er ikke så vigtig, som det at I er sammen helt koncentreret. At gå i biografen, eller se en film tæller ikke. 

 

5. Skriv en lille sød besked til en der betyder noget for dig. Vis andre at du er glade for dem – ikke kun gennem din julegave. Skriv det til dem – fortæl dem det. Bliv ikke overrasket hvis vedkommende gemmer din besked i mange år.

 

6. Tænk over hvordan du gerne vil huskes af mennesker omkring dig, og arbejd på dette indtryk hele året rundt. Ikke kun til højtiderne. Du vil opleve at dit eget velbefindende bliver betydeligt bedre. Husk at det gode man giver kommer tifold tilbage. Men hvis man giver for at få, så er det jo bare en byttehandel. Giv fordi du har lyst til det – fordi du godt kan lide de mennesker der er omkring dig. Måske oplever du en gang imellem at andre ikke værdsætter dig så meget, men hvad så?  Måske sætter du en positiv bølge i gang – om ikke andet så i dig selv.

 

 

Klods Hans – en ægte praktiker!

Hvorfor var det ikke Klods Hans’ skriftlærde brødre
der vandt prinsessens hjerte?
Fordi de kun kendte virkeligheden i teorien. De kunne læse og
skrive, men kunne ikke omsætte det i praksis.
Klods Hans kunne tale og fortælle.
Han kunne handle og svare for sig, og det havde meget større effekt!

Derfor:
Gør som Klods Hans. Tænk i handling, og vær ikke bange for at gøre
det anderledes. Så får du hele kongeriget!

Læs H.C. Andersens fantastiske eventyr om Klods Hans her. Og tænk
over hvilke menneskelige egenskaber de tre brødre hver især har
og hvilke egenskaber, det er, der skaber resultater!

 

Ude på landet var der en gammel gård, og i den var der en gammel herremand, som havde to sønner, der var så vittige, at det halve var nok; de ville fri til kongens datter og det turde de, for hun havde ladet kundgøre at hun ville tage til mand, den, hun fandt bedst kunne tale for sig.

De to forberedte sig nu i otte dage, det var den længste tid de havde til det, men det var også nok, for de havde forkundskaber og de er nyttige. Den ene kunne udenad hele det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra; den anden havde gjort sig bekendt med alle lavsartiklerne og hvad hver oldermand måtte vide, så kunne han tale med om staten, mente han, dernæst forstod han også at brodere seler, for han var fin og fingernem.

“Jeg får kongedatteren!” sagde de begge to, og så gav deres fader dem hver en dejlig hest; han, som kunne leksikonet og aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermandsklog og broderede fik en mælkehvid, og så smurte de sig i mundvigene med levertran, for at de kunne blive mere smidige. Alle tjenestefolkene var nede i gården for at se dem stige til hest; i det samme kom den tredje broder, for der var tre, men der var ingen der regnede ham med, som broder, for han havde ikke sådan lærdom som de to, og ham kaldte de bare Klods-Hans.

“Hvor skal I hen siden I er i stadstøjet?” spurgte han.

“Til hove for at snakke os kongedatteren til! Har du ikke hørt hvad trommen går om over hele landet!” Og så fortalte de ham det.

“Hille den, så må jeg nok med!” sagde Klods-Hans og brødrene lo af ham og red af sted.

“Fader, lad mig få en hest!” råbte Klods-Hans. “Jeg får sådan en lyst til at gifte mig. Ta’r hun mig, så ta’r hun mig! og ta’r hun mig ikke, så ta’r jeg hende alligevel!”

“Det er noget snak!” sagde faderen, “Dig giver jeg ingen hest. Du kan jo ikke tale! nej, brødrene det er stads-karle!”

“Må jeg ingen hest få!” sagde Klods-Hans, “så ta’r jeg gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig!” og så satte han sig skrævs over gedebukken, stak sine hæle i siden på den og fór af sted hen ad landevejen. Huj! hvor det gik. “Her kommer jeg!” sagde Klods-Hans, og så sang han så at det skingrede efter.

Men brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et ord, de måtte tænke over på alle de gode indfald, de ville komme med, for det skulle nu være så udspekuleret!

“Halehoj!” råbte Klods-Hans, “her kommer jeg! se hvad jeg fandt på landevejen!” og så viste han dem en død krage, han havde fundet!

“Klods!” sagde de, “hvad vil du med den?”

“Den vil jeg forære til kongedatteren!”

“Ja, gør du det!” sagde de, lo og red videre.

“Halehoj! her kommer jeg! se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver dag på landevejen!”

Og brødrene vendte om igen for at se hvad det var. “Klods!” sagde de, “det er jo en gammel træsko, som overstykket er gået af! skal kongedatteren også ha’ den?”

“Det skal hun!” sagde Klods-Hans; og brødrene lo og de red og de kom langt forud.

“Halehoj! her er jeg!” råbte Klods-Hans; “nej, nu bliver det værre og værre! halehoj! det er mageløst!”

“Hvad har du nu fundet!” sagde brødrene.

“Oh!” sagde Klods-Hans, “det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, kongedatteren!”

“Uh!” sagde brødrene, “det er jo pludder der er kastet lige op af grøften!”

“Ja det er det!” sagde Klods-Hans, “og det er den fineste slags, man kan ikke holde på den!” og så fyldte han lommen.

Men brødrene red alt hvad tøjet kunne holde, og så kom de en hel time forud og holdt ved byens port, og der fik frierne nummer efter som de kom, og blev sat i række, seks i hvert geled og så tæt at de ikke kunne røre armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet rygstykkerne op på hverandre, bare fordi den ene stod foran den anden.

Alle landets øvrige indvånere stod rundt om slottet, lige op til vinduerne for at se kongedatteren tage mod frierne, og ligesom en af dem kom ind i stuen, slog talegaven klik for ham.

“Dur ikke!” sagde kongedatteren. “Væk!”

Nu kom den af brødrene, som kunne leksikonet, men det havde han rent glemt ved at stå i række, og gulvet knirkede og loftet var af spejlglas, så at han så sig selv på hovedet, og ved hvert vindue stod tre skrivere og en oldermand, der hver skrev op alt hvad der blev sagt, at det straks kunne komme i avisen og sælges for to skilling på hjørnet. Det var frygteligt, og så havde de fyret sådan i kakkelovnen, at den var rød i tromlen!

“Det er en svær varme her er herinde!” sagde frieren.

“Det er fordi min fader i dag steger hanekyllinger!” sagde kongedatteren.

“Bæh!” der stod han, den tale havde han ikke ventet; ikke et ord vidste han at sige, for noget morsomt ville han have sagt. Bæh!

“Dur ikke!” sagde kongedatteren. “Væk!” og så måtte han af sted. Nu kom den anden broder.

“Her er en forfærdelig hede!” — sagde han.

“Ja, vi steger hanekyllinger i dag!” sagde kongedatteren.

“Hvad be — hvad?” sagde han, og alle skriverne skrev hvad be — hvad!

“Dur ikke!” sagde kongedatteren. “Væk!”

Nu kom Klods-Hans, han red på gedebukken lige ind i stuen. “Det var da en gloende hede!” sagde han.

“Det er fordi jeg steger hanekyllinger!” sagde kongedatteren.

“Det var jo rart det!” sagde Klods-Hans, “så kan jeg vel få en krage stegt?”

“Det kan De meget godt!” sagde kongedatteren, “men har De noget at stege den i, for jeg har hverken potte eller pande!”

“Men det har jeg!” sagde Klods-Hans. “Her er kogetøj med tinkrampe!” og så trak han den gamle træsko frem og satte kragen midt i den.

“Det er til et helt måltid!” sagde kongedatteren, “men hvor får vi dyppelse fra!”

“Den har jeg i lommen!” sagde Klods-Hans. “Jeg har så meget jeg kan spilde af det!” og så hældte han lidt pludder af lommen.

“Det kan jeg lide!” sagde kongedatteren, “Du kan da svare! og du kan tale og dig vil jeg have til mand! men ved du, at hvert ord vi siger og har sagt, skrives op og kommer i morgen i avisen! ved hvert vindue ser du stå tre skrivere og en gammel oldermand, og oldermanden er den værste for han kan ikke forstå!” og det sagde hun nu for at gøre ham bange. Og alle skriverne vrinskede og slog en blækklat på gulvet.

“Det er nok herskabet!” sagde Klods-Hans, “så må jeg give oldermanden det bedste!” og så vendte han sine lommer og gav ham pludderet i ansigtet.

“Det var fint gjort!” sagde kongedatteren, “det kunne jeg ikke have gjort! men jeg skal nok lære det!” —

Og så blev Klods-Hans konge, fik en kone og en krone og sad på en trone, og det har vi lige ud af oldermandens avis — og den er ikke til at stole på!

 

Du bliver det du mest tænker på

 

Den vigtigste time

Du bliver det du mest tænker på. Det er vores indre verden der skaber vores ydre verden, og det vi opnår og oplever. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på hvad vi går og tænker på det meste af tiden.

Et af de allervigtigste tidspunkter på dagen er morgenen. Du kender sikkert de morgener, hvor man kommer for sent op, og alt driller bare. Denne stemning kommer let til at præge hele din dag, og der er ligesom bare ikke noget der vil lykkes. 

 

Start din dag rigtigt

Så start derfor din dag på den rigtige måde. Giv dig god tid til at tænke over dine mål, og hvordan du i dag vil gøre noget for at komme endnu tættere på dit mål. Hvis du hver eneste dag gør en lille ting bedre, så forestil dig hvor meget det kan blive til i løbet af en måned, eller et år. Gør det til et mål at gøre dit arbejde lidt bedre hver eneste dag. Succes er jo opbygget af mange små dele.  

 

Måske synes du dette lyder ret banalt, men hvis du læser biografier om succesfulde mennesker, så vil du også kunne se, at det at komme op og have tid til sig selv, og deres tanker, var ret vigtigt for de fleste af dem.


Fyld dit hoved med positive tanker

Mange kalder også denne tid om morgenen, den gyldne time. Din underbevidsthed er meget modtagelig lige efter du er stået op, og dine tanker her kan sætte dagsordenen for resten af dagen. De tanker du tænker om morgenen, programmerer dig på en måde til resten af dagen.

Sørg derfor at programmere dig selv med positive tanker.

 

Undgå at tænke på de ting du ikke vil have. For eksempel "Bare nu ikke kunderne er irriterede i dag", eller "Jeg skal ikke spise for meget", eller andre ting du IKKE ønsker dig.

For selv om du siger "ikke", så er det alligevel de negative ting du fokuserer på, og derved også dem du får. Du ved – det du fokuserer på – vokser.

Derfor så sørg for at fokusere på de positive ting du gerne vil have i din dag – dine mål, dine dejlige kunder, din sunde mad, din ro og balance lige meget hvad der sker. 

 

Brug din stille tid effektivt

Her er der nogle ting du kan gøre i din stille tid om morgenen.

 

Som tidligere nævnt, så kan du bruge tiden til at se på dine planer, og hvordan det går med at nå de mål du sætter dig.

 

Måske skal du ændre noget, eller sætte nye mål. Måske er der andre, og bedre måder at nå dine mål på. Veje du måske slet ikke har tænkt på.

Du kan prøve at forestille dig, at alt det du gør nu var helt forkert. Prøv at forestille dig hvordan du så ville gøre det? Hvad ville du gøre anderledes i forhold til det du gør nu?

 

Prøv også at tænke over hvad du har lært indtil nu i dit liv.

 

Tænk over om du programmerer dig selv rigtigt. Tænker du de rigtige tanker der kan føre dig mod målet? Mange af vore tanker er så hurtige og flygtige, at man knapt lægger mærke til dem. Mange af dem er så fast forankret i vore vaner, at vi ikke bemærker dem. Men prøv alligevel i dine stille stunder at finde ud af om dine tanker hjælper dig, eller modarbejder dig.

 

Prøv at visualisere dit mål, som om det ER nået. Luk dine øjne, og nyd den gode følelse af succes.

 

Smil!!! Og lad glæden boble inde i dig, og drag så ud i verden, og glæd alle vi andre med din positive indstilling.

 
 

Passer du dine venner bedre end dine blomster i haven?

Nu nærmer julen sig med hastige skridt og den vigtigste del af vores hold kommer mere i fokus, nemlig vennerne. Venner er livets honning og dem, der gør livet til en leg.
 
Venskab er noget mærkeligt noget. Det er sjældent perfekt, men det er måske det, der gør det perfekt: Et sted at være, hvor man ikke behøver at leve op til andres krav. Et sted, hvor man bare kan være. Venskab er også et af de få steder, hvor man får et langt større udbytte end sin investering. Et rigtigt venskab behøver ikke nødvendigvis tid, det er.
 
I hverdagens travlhed kan det for nogle være svært at finde tid til venskab. Livet bliver hurtigt arbejde og familie, og venner bliver prioriteret efter haven, huset og fjernsynet. Der er dog nogle, der har prioriteret anderledes. De forstår, at livet uden venner er et tomt liv. Man er nødt til at have nogle ud over familien og arbejdskolleger, som man kan dele livet med. Nogle, som har historien med og som man kan dele alt med. De er livet sande vindere.
 
   Passer du dine venner bedre end dine blomster i haven?
     Får du føjet nye venner til dem, som du betegner som dine nærmeste?
 
 Brug tid med en god ven.
 
 

Vejen til succes

     En arbejdsløs fyr søgte et rengøringsjob hos Microsoft. Chefen
inviterer ham til samtale og en egnethedstest (som gulvvasker). Efter
samtalen siger chefen til den arbejdsløse: "Du er ansat; giv mig din e-mail
adresse så sender jeg dig nogle formularer, som du skal udfylde samt tid og
sted for hvornår du begynder den første dag".

      Den arbejdsløse svarer ganske fortvivlet, at han ikke har nogen
computer og derfor heller ingen e-mail adresse. Chefen meddeler ham, at har
han ingen e-mail så eksisterer han slet ikke virtuelt og kan således heller
ikke blive ansat hos Microsoft.

      Dybt fortvivlet går den arbejdsløse hjem. Han ved ikke hvad han skal
gøre og har kun 10$ i lommen. Han beslutter sig for at købe en kasse med 10
kg tomater i det nærliggende supermarked. På mindre end 2 timer har han
solgt alle tomaterne for det dobbelte af det, som han betalte for dem. Dette
gentager sig endnu et par gange og han tager hjem med 80$ på lommen.

      Således realiserede han, at han også på denne vis kunne skaffe sig til
livets fornødenheder. Hver dag stod han tidligt op og kom sent hjem og han
mangedoblede sine penge hver dag. Et stykke tid senere købte han sig en
kærre… byttede den til en varevogn og snart, snart havde han en hel
vognpark af lastbiler. Efter få år ejede han den største grossistvirksomhed
indenfor frugt og grønt i Amerika.

      Efter således at være nået så langt, begynder han at tænke på sin
families fremtid og beslutter sig for at tegne en livsforsikring. Han ringer
til en forsikringsagent og vælger en forsikringstype. Da samtalen er slut
spørger agenten efter hans e-mail adresse således, at han kan sende policen.

      Manden svarer, at han ikke har nogen e-mail. Hvortil agenten forundret
siger: "Underligt, De har ingen e-mail adresse og har alligevel præsteret,
at opbygge så stort et imperium. Tænk, hvad De kunne have udrettet hvis De
havde haft e-mail". Manden tænkte lidt og svarede så: "Jeg kunne være blevet
gulvvasker hos Microsoft".

      Historiens første morale:
      Internet styrer ikke dit liv.

      Historiens anden morale:
      Vil du være gulvvasker hos Microsoft så anskaf dig en e-mail adresse.

      Historiens tredje morale:
      Har du ingen e-mail og knokler hårdt, kan du blive millionær.

      Historiens fjerde morale:
      Har du modtaget denne historie på e-mail er du nærmere et job som
      Gulvvasker end at blive millionær.

Filmen om dit liv

 

Tænk over hvordan det ville være hvis du, når du bliver gammel, bliver tvunget til at skulle se en film igen og igen, om hvordan dit liv kunne have været, hvis du altid havde levet dit liv efter dine drømme.

Det ville nok nærmest være tortur for rigtig mange af os.

 

Forestil dig at sidde og se en film, om hvordan dit liv ville have set ud, hvis du altid havde turdet følge dine inderste drømme, dine egne behov, og interesser.

En film hvor du altid havde grebet de muligheder der havde været i dit liv.

Enkelte mennesker ville have opnået det de så, men rigtig mange ville sidde i gyngestolen og ærgre sig gule og grønne, over alle de chancer de kunne se de havde smidt væk.

 

Lad være med kun at være tilskuer til dit liv

Mens mange siger at de ikke har tid nok til at følge de mål, og de drømme de har, så har vi alle al den tid der skal til.

Det er rent faktisk ikke nogen der har et reelt tidsstyrings problem – Det er mere et drømme-mål-fokus problem. Man kan også kalde det et prioriterings problem.

 

Vi bruger en masse energi på at bekymre os om de ting vi ønsker, men som vi ikke kan, i stedet for at koncentrere os om de ting vi kan, men som vi alligevel ikke gør.

Det er ærgrelsen over de ting vi gjorde, eller ikke gjorde i går, og frygten for de ting vi ikke kan i morgen der dræner os mest her i livet.

Men det der skete i går kan du jo ikke gøre noget ved, og det du frygter skulle ske i morgen, sker måske slet ikke. Du styrer det jo i høj grad selv.

 

En drøm (ikke dem vi har når vi sover) er en kreativ vision for dit liv i fremtiden. Det er en vision om hvordan du gerne vil have dit liv skal se ud. Et mål er hvad du bevidst vil gøre, for at få din drøm til at gå i opfyldelse.

 

Mange mennesker bliver bare tilskuere, som oplever succes – anden hånds – gennem andres præstationer.  Blandt andet gennem TV. De kan se, og forestille sig succes for andre, men de kan ikke forestille sig at de selv får det.

 

Drømme og mål er lidt som forfilm, for kommende begivenheder i vore liv. Du kan blive stjernen i din egen Oscar vindende film om dit liv. Eller du kan blive statist i en "B" film, som en anden har skrevet. Du vælger det selv.

 

Det du fokuserer på, er det du får.

 

Vær fokuseret på dig

Sørg for at være sikker på, at dine mål ikke er lavet som en sammenligning med andres. Undgå tendensen til at måle din egen fremgang med andre, ved at kigge på naboens græs, som nogen gange er grønnere.

 

Der er mange der er begyndt lidt før dig, og man kan godt miste modet ved at se andre høste, når ens frø lige er kommet i jorden. Men sådan kan de også være de har haft det, men de blev ved, og kan nu høste af deres succes. 

 

Disse sammenligninger hjælper sjældent dig sjældent ret godt. Du vil altid kunne finde nogen der er smartere, yngre, ældre, klogere, rigere, flottere (ahh måske ikke) og mere effektive end dig.

 

Hvis du laver sammenligninger hvor du placerer dig selv under andre, så ligger du selv op til at miste modet. Det kan få dig til at blive ved med at tøve, og måske helt afholde dig fra at gå efter dine drømme og mål. Hvis du siger "Jeg bliver alligevel aldrig så god som xx", så kommer du ikke nogen vegne.

 

Dermed siger jeg ikke at du ikke kan have rollemodeller, men dem skal du tage det bedste fra, og bruge det som inspiration i dine mål og drømme. Rollemodeller har også positive og negative sider, men tag positive ting fra en, eller flere rollemodeller, og brug det.

 

Du vil også kunne finde andre, som du ikke synes ikke lever op til det du er, eller er ved at blive til. Undgå også at sammenligne dig selv med dem, for det kan sænke dine mål, og gå efter gennemsnittet, i stedet for det unikke.

 

Succes er ikke en bus med et begrænset antal pladser, og afgange. Den succes andre har opnået er deres succes, og kan ikke bruges som indikator på om du kan få succes. Vi er alle helt individuelle personer, og vi kommer alle med forskellige baggrunde, og forudsætninger. Din succes er ikke afhængig af hvad andre siger, eller opnår.

 

Din succes er afhængig af dine indre tanker og overbevisninger. Din ydre verden er et billede af din indre verden. Hvis du ikke tror på succes, så får du det heller ikke, men hvis du klart kan forestille dig det, og mærke det, så er du rigtig langt.

 

Det er kun dig der kan vurdere din succes, og hvornår du har succes. Du skal ikke lade dig præge af andres vurderinger, og samfundets normer. Hvis du synes du er en succes, så ER du en succes – lige meget hvad du laver.

Det er kun dig der kan ændre på drejebogen til dit livs film. Bliver din film en spændingsfilm, en romance, eller en dogme film? Bliver det en blockbuster succes, eller et flop? Det gode er, at det er dig selv der skal vurdere den. En anden god ting er at du kan nå at ændre den, hvis du ikke er tilfreds.

 
 

Jeg skriver disse få linjer til dig

Jeg skriver disse få linjer til dig, så du ved, jeg skriver til dig. Hvis du har modtaget dette brev, betyder det at du har modtaget det. Hvis ikke, så giv mig besked, så sender jeg det igen.

Jeg skriver langsomt, for jeg ved godt du ikke kan læse hurtigt.

For kort tid siden, har far læst i avisen, at de fleste ulykker sker en kilometer væk fra hjemmet, derfor er vi flyttet lidt længere væk. Vi bor i et fedt hus. Vi har en vaskemaskine, men jeg er ikke sikker på at den virker. I går, da jeg smed vasketøjet i den, hev jeg i snoren, og tøjet forsvandt et eller andet sted hen.

Vejret kunne have været værre. I sidste uge regnede det kun to gange. Første gang i tre dage, og anden gang i fire.

Angående den jakke du ville have, så sagde onkel Peter, at hvis jeg sender den til dig med knapperne, vil det blive for dyrt, fordi knapperne er for tunge. Derfor har jeg revet dem af, og puttet dem i jakkelommen.

Far har fået arbejde. Han er stolt som en påfugl, for han har cirka femhundrede personer under sig. Hans job består i at slå græs på kirkegården.

Din søster, der er blevet gift, har endeligt født et barn. Vi kender ikke kønnet endnu, så jeg kan ikke fortælle dig om du er blevet onkel, eller tante. Hvis det bliver en pige, vil din søster opkalde hende efter mig. Men jeg tror det vil kræve lidt tilvænning, at kalde sit barnebarn "mor".

Det går værre med din bror, han lukkede bilen og glemte nøglerne indenfor. Han blev nødt til at gå hele vejen hjem, så han kunne hente et ekstra sæt nøgler, for at få os ud.

Hvis du møder moster Hanne, så hils på hende fra mig, hvis ikke, så lad være med at sige noget til hende.

Din mor


PS. Jeg ville lægge nogle penge ned i kuverten, men har allerede lukket den.

Fakta omkring lykke

Fakta fra World Database of Happiness

Cirka 20 procent af ens lykkefølelse er arvelig.
10-15 procent af ens lykke afhænger af forholdet til venner, kæreste/ægtefælle og forældre.
Uddannelse og indkomst kan højest forklare 5 procent af ens lykke.
Folk er generelt mere lykkelige som gifte end som enlige.
Børn øger sjældent ens lykke (især i moderne familier, hvor begge forældre arbejder). Dog vender tendensen sig i 85-års alderen, hvor personer med børn føler sig klart lykkeligere end dem uden.
Et religiøst eller åndeligt liv er ikke en forudsætning for lykke.
Folk, som drikker alkohol (i begrænsede mængder), er lykkeligere end folk, som ikke drikker.
Folk bliver lykkeligere af at gå en tur i biografen eller teatret end ved at se tv.
Fritidsinteresser forøger lykken.
Hjælpearbejde øger ens lykke.
Et godt helbred er vigtigt, men forskellen er mindre markant, end man umiddelbart skulle tro.
Mindre intelligente mennesker er lige så lykkelige som kloge.
Mænd og kvinder er gennemsnitligt set lige lykkelige. Dog er
kvinder mellem 15-30 år lykkeligere end unge mænd. Men efter 40-50-års alderen er mænd lykkeligere.

Kilde: http://www1.eur.nl/fsw/happiness/

Er de ved at blive gamle

De fleste af de studerende der startede på universitetet i år, er født i
1986. På det tidspunkt kunne vi allerede gå, tale, skrive og måske tale et
andet sprog…

 
De har aldrig sunget "We are the world, we are the children…" eller "Sunday, bloody Sunday…".
De har aldrig oplevet de store AIDS-kampagner og hørt Thomas Helmig synge "Den jeg elsker, elsker jeg".
De tror Kim Schumacher kører motorløb.
De har kun prøvet at boykotte Shell én gang.
Twix har aldrig heddet Raider.
De tror Tjernobyl er en billig vodka.
De har aldrig spillet Commodore 64.
De kender ikke PacMan.
De har aldrig set en floppy diskette.
CDen kom da de var knap et år og de har aldrig spillet vinyl-plader.
De har aldrig set sort/hvid fjernsyn, og ville aldrig kunne tænde et fjernsyn uden fjernbetjening.
De tror, at James Bond altid har været spillet af Pierce Brosnan.
De tror, at trompetbukser er en opfindelse fra 2000.
For dem er en telefon med ledning ren science fiction.
For dem har rulleskøjter altid være in-liners.
Michael Jackson har altid været hvid.
De kender ikke J.R….
Det er de nye unge. Dem der tager vores plads i generationsplaceringen.
Det er dem, der starter på universitetet i år…
 
Her er nogle symptomer på vores ældningsproces…
 
1) Du forstår teksten ovenfor og siger "damn.."
2) Du dyrker nogle gange sport og fortæller stolt om det.
3) Du har smertestillende i dit natbord.
4) Du har brug for mere end én nat til at komme dig på en aften i byen
5) Dine venner gifter sigog du er det selv .

6) Du ved godt hvad du gerne vil eller rettere… du gør hvad du kan .
7) Efter at have læst dette beslutter du dig for at sende den til en
  ven ud fra den overbevisning at han eller hun vil synes den er sjov…