Hold hjernen skarp – sådan gør du

 
 

Mange naturlige tilskud som Ginko Biloba og melatonin – der er kendt for deres gavnlige effekt på bl.a. hjernen – er ifølge LiveScience ikke fri for potentielle bivirkninger, som forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær, fertilitetsproblemer og depression.

Hold hjernen skarp – sådan gør du

Ligesom kroppen skal hjernen passes og plejes for ikke at sygne hen. Vi viderebringer her 10 gode råd til, hvordan du holder hjernen i topform.

De fleste af os har lært at leve med, at det støt og roligt går ned ad bakken med hjertet, lungerne og kroppen med alderen.

Men at det går samme vej for vores hjerner, har de fleste meget svært ved at acceptere. Med inspiration fra det internetbaserede videnskabsmagasin LiveScience bringer vi her 10 tips til, hvad du kan gøre for at holde hjernen velsmurt langt op i årene – plus et par sandheder omkring de myter, der florerer på området.

Gør hjernegymnastik

Hvad end vi taler om sudoku, puslespil, krydsord eller andre hjernebrud er det faktisk ikke bevist, at de populære hovedsysler gør din hjerne hurtigere og skarpere.

Til gengæld er det bevist, at mangel på uddannelse spiller en rolle for den indlærings- og opfattelsesmæssige tilbagegang, som nogle oplever følger med det at blive ældre. Jo flere ting, du har forsøgt at lære og jo flere udfordringer, du har stillet dig selv gennem livet, des bedre hjernemæssig form vil du som udgangspunkt være, når du når op i årene.

Drop kosttilskuddene

Stadig flere af os er begyndt at stille spørgsmålstegn ved kosttilskud som de rene mirakelmidler, ligesom stadig flere skipper den daglige multivitamintablet, fordi de finder den overflødig – eller det der er værre.

Mange naturlige tilskud som Ginko Biloba og melatonin – der er kendt for deres gavnlige effekt på bl.a. hjernen – er ifølge LiveScience ikke fri for potentielle bivirkninger, som forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær, fertilitetsproblemer og depression.

Hos raske voksne har forsøg bl.a. vist, at effekten af ginko i forsøgspersonernes hjerne ikke er større eller ligefrem er mindre end placebo (virkningsløse kalkpiller).

Slap af

Stress skadelige effekt på hjernen er velkendt. Den udløser nemlig en række hormoner – f.eks. kortisol og vasopression – som en kendt for at belaste bl.a. hukommelsen og koncentrationen. Ved længere tids påvirkning endda permanent.

Nogle videnskabsfolk mener at en afbalanceret livsstil med afslappende aktiviteter som motion, yoga og socialt samvær kan udsætte hjernens aldring.

Nyd din kaffe

Nyere studier tyder på, at kaffe muligvis beskytter hjernen mod aldring og endda Alzheimers sygdom. Et stort mangeårigt menneskestudie har bl.a. påvist, at to til fire kopper daglig kaffe ikke kun medvirker til at forsinke hjernens ældningsproces, men også nedsætter risikoen for Alzheimers sygdom med 30-60 pct.

Det er uvist, om det er kaffens koffein eller de antioxidanter, som bl.a. kaffe og te indeholder, som gør forskellen, men givet er det, at en kop Latte efter frokost reelt gør dig klarere i hovedet længere end resten af eftermiddagen.

Få din skønhedssøvn

Når vi hviler og sover bearbejder hjernen dagens indtryk, situationer og minder. Der ryddes med andre ord op. Når vi ikke sover viser nye studier, at der sker en ophobning af proteiner i hjernen, som gør det sværere for den at tænke klart og lære nyt.

Omend der ikke er påvist en klar sammenhæng/forklaring på fænomenet viser forskning, at hjerner hos mennesker med kronisk søvnbesvær svækkes hurtigere end hjerner hos folk, der sover glimrende.

Pas godt på kroppen

Livsstilslidelser som diabetes II, overvægt og for højt blodtryk påvirker alle hjernen og som bl.a. er sat i forbindelse med øget risiko for tidlig hjernemæssig aldring og hukommelsesbesvær. Så vedligehold din krop med motion, drop røgen, for meget alkohol og det mættede fedt.

Spis ikke for lidt

Mens overspisning kan gøre hjernen sløv og på sigt skade den, kan for få kalorier også svække hjernefunktionen. Overdrevne slankekure kan få personen – som bliver ved at spise for lidt – til at opleve en følelse af veltilpashed – en følelse, der muligvis skaber en afhængighed, som en af de underliggende årsager til, at man kan blive afhængig af at spise for lidt og være tynd (anoreksi). Andre undersøgelser har dog peget på det modsatte og vist en sammenhæng mellem afmagring og åndsfraværelse, forvirring og nedsat hukommelse.

Spis, spis, spis

Både for meget eller for lidt energi skaber forstyrrelser i hjernens finmekanik. En lavglykemisk kost rig på fibre og med moderat fedt- og proteinindhold nedbrydes langsommere af kroppen end kost med mange hurtige kulhydrater fra bl.a. sukker og hvidt brød.

En konstant forbrænding og et balanceret blodsukkerniveau giver hjernen en regelmæssig energitilførsel, hvilket er godt for både dens sundhed og ydeevne nu og fremover.

Rør dig

ifølge LiveScience er stadig flere videnskabsfolk overbevist om, at regelmæssig træning ved høj puls – som løb og aerobic – højst sandsynligt er den mest effektive ting, du kan gøre for din hjernens langvarige velbefindende. Ifølge eksperterne bør du satse på at få klemt mindst 30 minutters fysisk aktivitet ind i dagsprogrammet – hver eneste dag.

Reklamer

Feedback der virker

 
 

 

 

Vær flittig med at give feedback – og er den negativ, så tal med din medarbejder inden for 24 timer. Sådan lyder et af rådene til, hvordan du bliver bedre til at give feedback.

Grundlæggende er feedback en god ting. For ledere er det et vigtigt redskab til at forme adfærd og fremme læreprocesser, der fører til bedre præstationer. For deres umiddelbart underordnede er det en mulighed for udvikling og karrierefremgang.

Hvorfor er det så, at det er så problematisk? De fleste ledere siger, at de ikke bryder sig om at give feedback og mener heller ikke, det virker så godt, som det kunne. Personerne i modtagerrollen siger, at de ikke får nok brugbar feedback.

Der er mange årsager til dette misforhold. Stærke følelser på begge sider, fokus på karakteregenskaber frem for adfærd og manglende klarhed over, hvad der bør ændres og hvorfor, er blot nogle få faktorer, som kan underminere en feedback-samtale, skriver Mark D. Cannon og Robert Witherspoon i en artikel i Academy of Management Executive. Hvad kan ledere så gøre for at forbedre deres feedback?

Der er stor forskel på at forstå noget og på at ændre det Mark D. Cannon

1. Fokus på slutresultatet:

Slutresultatet bør altid være udgangspunktet for feedback: Du skal både talentudvikle, øge salget og forbedre serviceniveauet. Når feedback bliver lanceret som et middel til at nå et specifikt forretningsresultat, bliver det en mulighed for at løse et problem snarere end at kritisere.

Dette er ikke kun møntet på lederen. Når feedback tager sigte på medarbejdernes udvikling, gør det hele processen meget mere udbytterig. Feedback bliver en gave, hvor der investeres i modtagerens karriere.

2. Giv hyppig feedback:

Feedback fungerer bedst, når det er en løbende proces frem for en formel samtale en eller to gange om året. Faktisk er eksperterne enige om, at den årlige medarbejdersamtale er det værst tænkelige tidspunkt at overraske en ansat med negativ feedback. Du er nervøs, og det samme gælder den ansatte. Med høj puls og adrenalinen oppe er den naturlige reaktion flugt eller kamp og ikke den eftertænksomhed, en frugtbar feedback-samtale kræver. Giv hyppig feedback; det bliver hurtigt en vane. Ros gode præstationer med det samme. Når negativ feedback er uundgåelig, så tal med den ansatte inden for 24 timer.

3. Henvis til specifikke og konkrete data:

Hvis du har været leder for dine umiddelbart underordnede i et stykke tid, har du dannet dig en opfattelse af dem. Det er fint nok, men lad ikke denne opfattelse forlede dig under en feedback-samtale. Udtalelser som ”Du er uprofessionel” er en sikker opskrift på katastrofe. Et angreb på en persons karakter er ikke informativ.

Find forud for en feedback-samtale konkrete data, hvad enten de støtter din opfattelse eller ej. Dit mål er at samle dokumentation, der vil sætte dig i stand til at beskrive:

Specifik adfærd: Vær specifik med hensyn til, hvad personen har gjort eller ikke gjort uden at dømme om hensigterne bag. Undgå udtalelser, der indledes med “Du gør altid….” eller “Du gør aldrig….”

Virkningen af denne adfærd: Fortæl personen, hvordan adfærden påvirker dig, teamet eller virksomheden.

Ønskede ændringer: Sig hvad du ønsker, personen skal gøre anderledes. Din medarbejder kan ikke læse dine tanker. Vær eksplicit med hensyn til det, der skal ændres.

4. Tag ikke for givet, at du har ret:

Selv når du har indsamlet dine data, er det ikke sikkert, du har et fuldstændigt billede. Det kan være, at andre ikke opfatter personens adfærd på samme måde, som du gør.

“Vanskelig feedback handler sjældent om at få styr på fakta. Det handler om modstridende synspunkter, følelser og værdier. Fornuftige mennesker adskiller sig på alle disse punkter,” siger Witherspoon, topleder-coach og chef for Performance & Leadership Development Ltd.

Gå til feedback-samtalen med det mål at få et komplet og præcist billede af situationen. Ganske som du ønsker, at medarbejderen skal lytte og være villig til at lade sig påvirke, må du også være parat til at lade dig påvirke.

5. Stil spørgsmål:

For at gøre samtalen til en læreproces for både dig og din medarbejder, må du stille nogle spørgsmål, der får hende til at tænke:

Hvordan ser du situationen?

Hvordan kunne du eventuelt gøre tingene anderledes næste gang?

Hvad mener du fungerede, og hvad kunne være gået bedre?

Spørgsmål som disse skaber en tillidsfuld atmosfære, hvor medarbejderen kan udforske alternative tilgange, som muligvis kan give bedre resultater. Jo mere en person tænker på at forbedre sine præstationer, siger Cannon, ”des mere opsat er hun på, at det faktisk sker.”

6. Følg op:

Fordi ledere ikke bryder sig om at give feedback, har de en tendens til at mene, at når samtalen er overstået, er den sag klaret. Vent nu lidt! siger Cannon.

“Der er stor forskel på at forstå noget og på at ændre det,” siger han.

Dine medarbejderes evne til at tage det spring kræver fortløbende støtte. Det er således afgørende at følge op. Stil spørgsmål som, “Nå, hvad er de næste skridt, du påtænker, og hvordan kan jeg støtte dig?” Planlæg at mødes igen om en måned.

Foreslå specifikke tiltag, der vil hjælpe medarbejderen med at forbedre utilstrækkelige præstationer. Få eventuelt vedkommende til at samle sine egne data ved at bede kollegaer og underordnede om feedback og forslag på et bestemt område.

7. Indsaml feedback på feedback:

Er det at give feedback et af de områder, hvor du skal blive bedre? Spørg ved afslutningen af en feedback-samtale, hvad din medarbejder synes om samtalen, og om hvordan du selv kan være til større nytte.

Cynthia M. Phoel er kommunikationskonsulent med base i Boston.

Munkene og æblerne eller Tag de bedste ting først her i livet .

 
To munke passede hver sit æbletræ. På begge træer hang der 20 æbler, og hver dag gik de to munke ud og spiste et æble fra deres eget træ.

Den første munk kiggede på alle sine æbler og valgte altid det smukkeste. Den anden munk nænnede ikke at spise de smukkeste æbler. Han valgte altid det grimmeste. Så havde han de smukkeste æbler til gode, tænkte han.

Forskellen på de to munke blev, at efter 20 dage havde den første spist 20 æbler, der hver på sit tidspunkt var det allersmukkeste, mens den anden havde spist 20 grimme æbler.

Morale: Gør som den første munk. Spis det smukkeste æble først! Løs den sjoveste opgave først. Tag de bedste ting først her i livet .

Find din tidsrøver!

 

Digitale kommunikationsværktøjer (mobiltelefon, e-mail, Facebook, Messenger, Skype, etc.) er for mange en virkelig tidsrøver, men endnu værre, en afbrydelsens mester.

Hvad er din digitale afhængighed? Hvad er du bange for at miste, hvis du skruer dit forbrug ned eller helt logger af?

Prøv at være opmærksom på, hvad din største tidsrøver er. Måske er den ikke digital, men hvad er det så, der stjæler din tid?

Prøv at tage din tid tilbage ved at ændre en vane og se om det gør en forskel i dit tidsregnskab.
 
 
Skab mere tid!

Har du tænkt over:

  • At hvis du ikke reagerer på beskeder, mails og opkald viser det sig ofte næste dag, at langt de fleste ting er løst alligevel? Uden at du egentlig behøvede at forholde dig til dem?
  • At mange ting vi bruger vores værdifulde tid på at tale om, ofte er temmelig ligegyldige og endda ofte energidrænende? (sladder, vejret, den sure chef, den dårlige kaffe). Ofte kan du spare enormt meget tid ved at lade være med at gå unødvendigt ind i hverdagens dramaer.
  • At det kan kræve planlægning at skabe mere tid og tilstedeværelse. Ofte kan eksempelvis en madplan en gang om ugen gøre, at du bruger mindre mental og fysisk tid på aftensmaden resten af ugen. Ligesom med så meget andet, så er det en balancegang mellem planen og nu’et, som skaber den optimale tid.

Beslutningen om at skabe mere tid – her er nogle spørgsmål som hjælper dig på vej:

  • Har du tid nok i dit liv? Hvis ikke, præcis hvor meget tid skal du så have? Sæt dig et mål!
  • Hvor i dit liv ville mere tid gøre en positiv forskel?
  • Er mere tid nemt for dig at opnå? Hvis nej, hvad forhindrer dig i at opnå mere tid?
  • Hvad er én ting du kan gøre i denne uge for at få en time til dig selv, til din familie eller til at lave absolut ingenting?
Kilde : Sofia Manning

Sådan gør du jobbet sjovt

 

 

 

Føles hverdagen som en trædemølle, og keder du dig gevaldigt i jobbet?

Se de gode råd til, hvordan du får begejstringen tilbage i arbejdet.

På papiret er jobbet det helt rigtige. Du får en fin løn, arbejdstiderne er i orden, og egentlig er du dér, hvor du gerne vil være. Alligevel nager kedsomheden. Arbejdsglæden er simpelthen forduftet.

Den følelse oplever de fleste på et eller andet tidspunkt i løbet af deres arbejdsliv. Ifølge stifter af Projekt Arbejdsglæde og forfatter af flere bøger Alexander Kjerulf, som blandt andet rådgiver personer, der føler, de er ved at brænde ud, skyldes arbejdslede i langt de fleste tilfælde ubalance inden for særligt to områder, nemlig resultater og relationer.

– Når jeg taler med mennesker, der egentlig synes, at de har et godt job, god løn og gratis kaffe, men alligevel føler, at der mangler et eller andet, er det er ofte folk, som er gået i stå rent fagligt. Hvis vi laver det samme i for lang tid ad gangen, mister vi glæden, fordi vi ikke udvikler os, siger han.

I det tilfælde, er det manglen på synlige resultater, som er problemet. Man skal nemlig kunne føle, at man gør en forskel i kraft af sit arbejde. Se meningen med det, man laver, forklarer Alexander Kjerulf.

Når relationer har indflydelse på graden af arbejdsglæde, handler det blandt andet om, hvordan man har det med sine kollegaer.

– Her er spørgsmålet, om man hygger sig med dem, man arbejder sammen med. Om du kan lide kollegerne, og om de kan lide dig, siger Alexander Kjerulf. Har man mistet ævred er der heldigvis råd for det, så man kan få livet arbejdslivet op.

Følg Alexander Kjerulfs fem råd på de følgende sider.

Tag på kursus

Spørg dig selv, om du kan udvikle dig rent fagligt og blive dygtigere. Tag på kursus, deltag i en konference eller meld dig til efteruddannelse.

Kurset behøver ikke nødvendigvis at være arbejdsrelateret for at være udbytterigt i forhold til din jobglæde.

For eksempel har virksomheden Pixar, der blandt andet står bag animerede tegnefilm som Find Nemo, et såkaldt universitet i huset, hvor alle ansatte opfordres til at tage kurser på firmaets regning. Ikke kun i, hvordan man laver film, men også i fransk madlavning og pottemageri, så medarbejderne bliver holdt i gang.

Lav en netværksgruppe

Opret et netværk med folk fra andre arbejdspladser. Det sikrer, at man lærer noget nyt, fordi man kan lære af hinanden.

Er der en ekspert på et område, kan vedkommende eksempelvis holde oplæg for de andre i netværket.

Man kan også bruge hinanden som problemknusere ved at tage problemstillinger med på netværksmøde, hvor de andre kan komme med input.

Find den dybere mening

Har man mistet gnisten med arbejdet, kan det være fordi, man har glemt meningen med det hele. Langt de fleste jobs er der en dybere mening med.

Læreren uddanner den næste generation, lægen gør mennesker raske. Men vi glemmer ofte den dybere mening, fordi vi fokuserer på det daglige arbejde, de møder, der er i dag, de opgaver, som skal løses her og nu.

Sæt dig ned med et stykke papir og stil dig selv spørgsmålet – Hvem hjælper jeg? Hvad er den større mening med mit arbejde? Det kan være, at man som chauffør hjælper en masse mennesker på arbejde, at man hjælper samfundet eller kollegerne.

Knyt bånd til kollegerne

Deltag i fredagsbarer og andre arrangementer som bowling eller byture. Det styrker dine relationer på jobbet.

Det er ikke nok at gøre det en gang i kvartalet eller at tage med til julefrokosten. Man skal huske at dyrke relationerne hver dag.

Start dagen med at sige god morgen, se folk i øjnene, spørg om de har haft en god weekend i stedet for at sætte dig ved skrivebordet og gå i gang med opgaverne med det samme, fordi du har travlt.

Søg personlig udvikling

Vil man være bedre på jobbet, gælder det ofte også om at udvikle sig personligt, men det glemmer mange.

Gå til en businesscoach, tag work-life-balance-kurser eller lignende.

Det kan måske lære dig at kommunikere på en helt anden måde, så man bliver mere effektiv som leder.

Dit humør afhænger i høj grad af dine venners venners venner, din nabo, din kones mor og kusines veninder

 
 

Lykken afhænger af naboer og venners venner

Dit humør afhænger i høj grad af dine venners venners venner, din nabo, din kones mor og kusines veninder. Deres humør sniger sig nemlig ubemærket ind under huden på dig. Det viser helt nye amerikanske studier.
 
Amerikanske forskere er kommet frem til, at hvis man er ven med lykkelige mennesker, øges sandsynligheden for selv at være eller blive lykkelig snart. Det har endda stor betydning, om for en helt ukendte mennesker er lykkelige, blot man har fælles bekendte med dem.

Følelsen af glæde og lykke er altså en netværksegenskab, en egenskab ved de sociale netværk, man er knyttet til.

Hvis en ven, som bor op til halvanden kilometer væk, er lykkelig, så øges ens egne chancer for lykke med 42 procent. Det er næsten lige så godt, som hvis ens nærmeste nabo bryder ud i livsglad sang – så stiger ens egne lykkechancer nemlig med 34 procent.

En genbo, som bor mere en 25 meter væk, har dog ingen betydning, så her betyder afstandsfaktoren meget.
Det gør den også for de nære venner, for hvis de flytter til den dobbelte afstand, tre kilometer, falder deres betydning for ens lykke til knap halvdelen.

Påvirkningen af egen lykke afhænger af afstanden, tilknytningen, lykkens fortegn – og, viser det sig – hvor mange bekendtskabsled, man kommer væk.

Venners venner har også betydning, selv når man ikke kender dem. Men ikke venners venners venner, for i fjerde led forsvinder effekten.

Arbejdsmæssigt er der til gengæld mindre lykke at hente. Løn betyder langt mindre for følelsen af lykke – 25.000 kroner ekstra i årsløn giver blot 2 procents ekstra lykkefølelse, mens arbejdskollegernes glæde over livet er nærmest ligegyldig – med mindre de hører til kredsen af nære venner.

Forskningsresultatet er fremkommet ved et fornyet studie af en ældre undersøgelse; det såkaldte Framingham Heart Study. Det gik ud på at følge knap 5.000 personer gennem 20 år i perioden fra 1983-2003, mens man kortlagde deres indbyrdes venskabsbånd på kryds og tværs.

Hensigten var at få et overblik over, hvilken betydning de sociale netværk har på sundhedsrelaterede ting som fedme og rygning. Men undersøgelsen spurgte også folk, om de var lykkelige.

Og netværkets særlige betydning for oplevelsen af livskvalitet er altså ikke blevet studeret før nu.

Lykke lader til at være et fænomen, der spredes i klynger. Tilsvarende gælder det for den modsatte følelse – at føle sig ulykkelig. Men ulykkelighedsfølelser har ikke så stor gennemslagskraft som lykkefølelser, viser det sig.

Mens hver ny, lykkelig kontakt øger en persons egen lykkesandsynlighed gennemsnitligt med ni procent, falder den kun med syv procent, hvis man knytter kontakt med en ulykkelig person.

Årsagen til den forskel er ukendt, men forskerne vover dog at tolke resultatet lidt:

»Jeg tror, lykke spredes lettere, fordi den følelse har at gøre med social tilknytning,« siger forskerholdets leder, James Fowler fra University of California til magasinet New Scientist.

Dermed mener han, at synlig og smittende lykke kan have været en hjælpende faktor i vore forfædres overlevelseschancer.

Det kan være hårdt at komme tilbage på arbejde efter en ferie. Her er 5 råd .

 

 

Undgå mental nedsmeltning efter ferien

300 mails, 57 beskeder på telefonsvareren, mødeindkaldelser og en ordentlig bunke post. Her er fem råd til, hvordan du undgår stress, når du kommer tilbage fra ferie.

Lige så afslappende det kan være at holde ferie i behørig afstand fra vækkeure, møder og mails, lige så anstrengende kan det være, når man kommer tilbage. Stressekspert Bjarne Toftegård guider dig til at undgå stress, når du kommer tilbage fra ferie.

1. Hurtig acceleration forbudt

Kroppen og psyken fungerer bedst, hvis du starter op langsomt. Du skal ikke satse på, at læse alle mails den første dag. I stedet handler det om at kunne overskue arbejdsbyrden.

”Det bedste er at få overblik. Man kan for eksempel lave en liste over opgaverne, så man får det samlede overblik. Det gør, at man kan lave en plan eller strategi for, hvordan man kommer igennem arbejdet. Hvis man har for eksempel har 300 mails liggende, så sig: ”Jeg tager 60 om dagen eller 100 om dagen”, eller hvad der nu er realistisk”, lyder rådet fra stresseksperten.

2. Hold ferie 100 procent

En ferie er ikke altid nok til at blive helt afstresset, især ikke du var meget stresset før ferien. Hvis du var stresset før, er det ekstra vigtigt, du starter langsomt op – men lige så vigtigt for opstarten er det, at du har holdt 100 procent ferie.

”Det er godt at koble af. Det gør man ved at lave noget, som man har lyst til, og som ikke er anstrengende. Det er rigtig skidt at tjekke arbejdsmails eller at have arbejdsrelateret ting, som man liiige får ordnet i ferien. Det er noget, jeg oplever ofte – at folk kun holder kun 80 procent. Men det er vigtigt at gøre det 100 procent”, lyder rådet.

3. Effektiviser med friske øjne

Når du er sovset ind i arbejde og hverdag kan det være svært at se, hvad du kan gøre for at lette arbejdsgangene. Men efter en ferie har du fået tingene på af sted, og det kan du bruge til at effektivisere din hverdag.

”Jo travlere vi er, desto mere kører vi på rutiner og vaner – vi får ingen gode ideer. Ferien kan være et afbrud, og når man kommer tilbage, kan man anskue arbejdet på en anden måde. Måske kan man lave en anden arbejdsgang, en anden fordeling af arbejdet, eller måske er det vigtigste ikke det vigtigste. Man skal prøve at tænke langsigtet. Det glemmer man i travlheden”, siger Bjarne Toftegård.

4. Hvordan var din ferie?

En arbejdsplads handler ikke kun om arbejde. Det sociale og et godt psykisk arbejdsmiljø er også vigtigt for at undgå stress. Derfor er det vigtigt at fortælle om sine ferieoplevelser og spørge kollegaer, der kommer tilbage, hvordan de har haft det.

”Det er vigtigt med det sociale liv i det hele taget. Når man har oplevet noget, skal man dele for at få et fællesskab eller fælles forståelse som ikke er 100 arbejdsmæssigt. Man skal huske at spørge, om folk har haft en god ferie, og når man kommer tilbage, kan man måske gå rundt og hilse på de nærmeste”, lyder rådet fra stresseksperten.

5. Få gode vaner

Når du kommer tilbage fra en ferie, er det et godt tidspunkt at øve sig på at forebygge stress. Det vigtigste er, at du ikke ignorer stress i længere tid, for så kan det blive farligt. Men hvordan kender du forskel på stress og travlhed?

”Det er meget nemt. Man skal mærke efter. Travlhed giver ingen symptomer, som for eksempel hjertebanken, en knugende fornemmelse i brystet eller maven, svedige håndflader eller anspændthed. Oplever man nogle af de symptomer, bør man ændre nogle vaner, så det ikke udvikler sig”, siger Bjarne Toftegård.