Sådan håndterer du humørdræberne

 

 

 

 

 

De fleste af os kender typen: Den besværlige kunde. Brokkehovedet, som aldrig stiller sig tilfreds, altid lige har et kritisk spørgsmål eller en negativ kommentar. Kunden, hvis glas altid er halvtomt. Humørdræberne, der så let som ingenting kan flå tunge skyer ned over hovederne på os andre. Fordi vi lader dem gøre det.

 

Er det en kunde eller et tilfældigt menneske på gaden, er det oftest nemt nok bare at gå væk. Men er ”den besværlige kunde” ens barn, ens ægtefælle, søskende, ven, kollega eller chef, så er situationen en helt anden. Så er vi nødt til at håndtere den – og vores egen reaktion og adfærd.

Så hvad sker der, når vi møder humørdræberen? Personen har altid et negativt udgangspunkt. Er sortseer. Leder efter fejl og fokuserer på worst case scenarios. Der findes stort set ikke noget mere energi-drænende.

”Sikke et skønt vejr, det er i dag,” siger du, da du i højt humør møder din ven. I skal en tur i byen. Måske en cafétur med udendørs servering.

”Ja, men har du lagt mærke til de mørke skyer på himlen,” lyder det typiske modspørgsmål – fulgt af tilføjelsen: ”Lige om lidt begynder det garanteret at regne, og jeg har ikke taget en paraply med! Typisk!”

Humørdræbere har vi nok af i vores dagligdag. Men hvordan håndterer vi sortseerne, så vi netop ikke giver dem lov til at påvirke vores humør?

 

Tom Dotz, der er præsident for NLP Comprehensive, giver i sin blog på hjemmesiden www.nlpco.com fem gode bud:

 

1.       Vær enig med humørdræberen: ”God pointe!”, ”Det kan du godt have ret i!” Og læg så mærke til, hvad der sker, når du bliver ved med at møde humørdræberen og være enig. Naturligvis skal du ikke foregive at være enig, hvis du direkte er uenig.

2.       Og hold så op med at tale. Ti stille – efter at du f.eks. har sagt ”God pointe, det vil jeg gerne lige overveje”. Et sådant svar kan bringe humørdræberen ud af fatning. I 80 % af tilfældene vil emnet være udtømt, og du kan genoptage den samtale, du indledte, inden du blev stoppet af den andens negativitet. Måske du et par gange skal gentage de første to skridt. Og det er jo god træning.

3.       Stil et spørgsmål: ”Og det betyder?”, ”Hvad skal vi gøre ved det?”, ”Hvad synes du, at jeg skal gøre?”

4.       Gå med på humørdræberens argumenter: ”Ja, det ser godt nok ud til, at det begynder at regne snart. Måske vi skal aflyse turen?”

5.       Brug humor: ”Jeg vil vædde på, at du ikke kan svare på mit spørgsmål uden at komme med et modargument.” Sagt med et drillende smil på læben og et glimt i øjet, virker sådan et svar stort set hver gang.

 

Disse fem gode råd virker måske ikke hver gang ude i det virkelige liv. Men kombinér dem med masser af tålmodighed og medfølelse, så går det måske lidt nemmere. Og måske der faktisk kan være noget godt i at have nære relationer, som ikke altid er enige med én?

 

 

Af Lars Schmidt, konsulent hos Axept

10 skridt til et godt netværk

 

 

 

Det behøver ikke koste en uendelig mængde tid og kræfter at netværke sig til succes. Her er 10 gode råd til nybegynder-netværkeren.

Det er den amerikanske blog Forward, der har opstillet en rettesnor for, hvordan du bliver en god og effektiv netværker.

Kodeordet er at være nysgerrig og interesseret i andre. Og mange af de ting der gør dig en god netværker, kræver faktisk kun, at du sætter dig bag skærmen; internet-netværk er nemlig en uhyre effektiv måde at skabe kontakter på.

Her er de 10 råd, der kan gøre dig en god netværker:

1. Tilmeld dig en god netværksside. Sider som http://www.linkedin.com har gode professionelle muligheder for at opbygge et netværk. Find gamle forretningsforbindelser, kolleger eller skolekammerater – eller lad dem finde dig.
2. Øv dig. Det kræver træning at netværke. Tal med dine kolleger, dine venner og dit postbud. Lad være med bare at udveksle den klassiske "hej, hvordan går det?" "Fint, hvad med dig?," men hav en rigtig samtale i stedet og lyt til, hvad de har at sige.
3. Lyt først, tal senere. Det er vigtigt at høre efter, hvad den anden siger og derefter relatere til dine egne oplevelser. Hvis I har noget til fælles, finder I hurtigt ud af det.
4. Revidér dit syn på, hvad et netværk skal bruges til. I stedet for at netværke for egen vindings skyld, så gå den modsatte vej og netværk ud fra, hvad du kan gøre for at hjælpe dine kontakter.
5. Netværk i dine egne interesseområder først. Er du i PR-branchen så start der. Er du i marketing så find kontakter, der også er det. Lær af mere erfarne kræfter på området. Fordelen ved at begynde her er, at du vil føle dig mere hjemme blandt ligesindede.
6. Men lad være med at stoppe der. Efter et stykke tid bliver du toneangivende i dit netværk. Gå skridtet videre og find organisationer, der kan hjælpe dig med dine andre forretningsmæssige kompetencer. Udvid din horisont ved at lære nye områder at kende; det vil gavne dig.
7. Omfavn "gensidig fordelagtighed." Skab kontakter hvor begge parter har noget at tilbyde. Spørg hvad du kan gøre for den anden part og oplev, at dine kontakter bliver mere åbne over for at hjælpe dig til gengæld.
8. Det er okay at sige nej tak. Du vil ikke fornærme en potentiel kontakt ved høfligt at afvise personen med besked om, at du ikke ved, om det vil være en givtig kontakt for dig. Ville du ikke også hellere have direkte besked i stedet for at finde ud af det tre måneder og 10 ubesvarede e-mails senere?
9. Hold det oprigtigt. Klichéen siger, at det er nemmere at tale sandhed end at lyve, for så behøver du ikke huske, hvad du har sagt. Det er tæt på, og det gælder også, når du netværker. Lad være med at være falsk.
10. Brug online-netværket til at udvikle de vigtige forhold. Lad være med bare at lure, engagér dig. Skriv på debatfora, kommentér andres indlæg og tilbyd direkte kontakt. Udveksl idéer og information og gør dig tilgængelig for andre online.

Start en venskabsstafet

Når du læser dette så er VENSKABS stafetten hos dig.  

 

 

Vidste du, at dem, der bruger deres tid på at beskytte andre, virkelig mangler en til at beskytte dem?

Vidste du, at de tre ting, der er sværest at sige, er:

a.. Jeg elsker dig.
b.. Undskyld.
c.. Hjælp mig.

Vidste du, at dem, der klæder sig i rødt, har mere tiltro til sig selv?

Vidste du, at dem, der klæder sig i gult, nyder deres egen skønhed?

Vidste du, at dem, der klæder sig i sort, har brug for din hjælp og forståelse?

Vidste du, at når du hjælper nogen, kommer det dobbelt tilbage?

Vidste du, at det er nemmere at skrive til nogen, hvad du føler, end det er at sige det direkte til dem? Men vidste du, at det har langt større værdi at sige det direkte til dem?

Vidste du, at hvis du inderligt beder om noget, bliver dine ønsker hørt?

Vidste du, at du kan få dine drømme til at gå i opfyldelse, hvis du inderligt beder om det, så som at blive forelsket, blive rig, forblive rask.
Du vil blive overrasket over, hvad du i virkeligheden selv kan bestemme.
Men tro ikke på alt, hvad jeg fortæller dig, før du har prøvet det selv.
Hvis du kender én, som har brug for noget af det, jeg har fortalt om, og du ved, at du kan hjælpe, så prøv og hjælp, og du vil opdage, at du får dobbelt tilbage.

Ok, dette er, hvad du bør gøre:

Kopier denne side og send en hilsen til alle dine VENNER.  

 

 

Gør det nu, det er din chance, grib den :o)
Gør en rigtig god dag.

 

De lykkelige lever længere

 

Livet er uretfærdigt. Ikke alene har lykkelige mennesker et bedre liv. De lever også længere, ifølge en ny gennemgang af undersøgelser.

Sammenhængen har været påvist tidligere. Mennesker, som er lykkelige, har tilsyneladende også et bedre helbred og kan dermed leve længere end dem, som er mindre lykkelige.

Men problemstillingen ligner mistænkelig meget den med hønen og ægget:

Er lykkelige mennesker lykkelige, fordi de har et godt helbred, eller har de et godt helbred, fordi de er lykkelige?

En ny undersøgelse hævder, at det er lykken, som kommer først.

Forudsætter man er rask

»At være lykkelig fører i sig selv til bedre helbred. Effekten for livslængden er til at tage og føle på og kan sammenlignes med, om man ryger eller ej,« lyder det fra forsker Ruut Veenhoven, som står bag gennemgangen.

Hun tilføjer, at lykke ikke ser ud til at have nogen helbredende effekt på mennesker, som allerede har et dårligt helbred. Men for folk med et godt helbred er udsigten lysere:

»Hos raske mennesker er der en klart påviselig positiv sammenhæng mellem lykke og længere levetid,« skriver forskeren fra Erasmus Universiteit Rotterdam, Holland i rapporten.

Hendes forskningsarbejde er publiceret i ‘Journal of Happiness Studies’.

Amerikanske nonner

Det, som forskeren Ruut Veenhoven har gjort, er at gennemgå resultater fra tredive tidligere lykke-undersøgelser. I disse undersøgelser blev forskellige grupper af deltagere fulgt over en længere periode. I en af undersøgelserne blev for eksempel en gruppe nonner i USA fulgt igennem hele 60 år.

Metodikken i undersøgelserne varierede, men fælles for dem alle var, at deltagernes fysiske helbred blev kortlagt både før og under undersøgelsen.

Man kan ikke bare bestemme sig til at være lykkelig. Dobbelt deprimerende må det nu være at vide, at manglende lykke også går ud over helbredet. (Foto: Colourbox)

Den modsatte konklusion

Cirka halvdelen af undersøgelserne konkluderede, at lykkelige mennesker også lever længere.

Problemet var, at andre undersøgelser nåede frem til den stik modsatte konklusion, nemlig at lykkelige mennesker lever kortere end andre.

Atter andre undersøgelser kunne ikke påvise nogen sammenhæng mellem lykke og levetid.

Dårligt helbred

Veenhoven, som nu har sammenlignet de tidligere undersøgelser, mener, hun forstår, hvorfor resultaterne blev så forskellige.

Det viser sig, at de undersøgelser, som fandt lille eller ingen positiv sammenhæng mellem lykke og levetid, også startede med deltagere, der som udgangspunkt havde et dårligt helbred.

En af undersøgelserne kiggede for eksempel på, om den subjektive lykkefølelse havde nogen betydning for livslængden hos hjertepatienter. Det havde den ikke.

Op til ti år

Men i de undersøgelser, hvor deltagerne stort set begyndte med et godt helbred, havde lykken meget at sige.

Flere af undersøgelserne viste, at lykkelige mennesker kunne forvente at leve mellem 7,5 og 10 år længere end andre. Dette kan, ifølge det nye stykke forskningsarbejde, sammenlignes med effekten af at ryge eller ej.

Psykisk stress

Så hvad er grunden til, at de, som beholder lykken i deres liv, også ser ud til at få et bedre fysisk helbred? Forsker Veenhoven nævner flere muligheder:

En forklaring kan være, at mennesker, som er mindre lykkelige, også lever med betydelig mere psykisk stress. Dette kan så føre til blandt andet højere blodtryk og et svækket immunforsvar. Det fremhæves også, at lykkelige mennesker formentligt er bedre til at passe på sig selv og er mere optaget af motion, kost og en sund livsstil.

Nogle mennesker kan virke næsten kvalmende lykkelige. Forskeren bag den nye undersøgelse ønsker at sprede information om, hvordan alle kan foretage lykkelige valg her i livet. (Foto: Colourbox)

Dårligt jobvalg

Med en så tydelig sammenhæng mellem lykke og fysisk helbred, mener forskeren, at det at fremme lykke bør vurderes som et sundhedstiltag på linje med andre.

Veenhoven mener blandt andet, at myndighederne kan informere mere om, hvad der bringer lykke. Den nye gennemgang nævner blandt andet flere undersøgelser, som viser, at det at sige ‘ja’ til et bedre betalt job, men som indebærer mere pendling, gennemgående fører til mindre lykke.

Tilsvarende refereres der til andre undersøgelser, som påviser, at det at blive forældre faktisk kan indvirke meget negativt på lykkefølelsen.

Ved at gøre denne lykkeforskning kendt for almenheden, mener den hollandske forsker, at folk vil blive bedre i stand til at foretage lykkelige valg i deres egne liv.

Penge giver lykke

På det større samfundsplan er der også flere kendte mekanismer, som fører til øget lykke i befolkningen, og som dermed bør efterstræbes.

Flere undersøgelser påviser for eksempel en klar sammenhæng mellem købekraft og lykke. Men kurven er ikke lineær. Det er specielt de fattige, som har størst lykkeudbytte af øget købekraft.

Hos velstående mennesker fører yderligere øget købekraft kun til en moderat forøgelse af lykkefølelsen.

»Et effektiv tiltag for at sprede lykke over stor skala vil derfor være at tilføre flere ressourcer til særligt fattige mennesker,« hedder det i den nye gennemgang.

Der henvises også til undersøgelser, som påviser en klar positiv sammenhæng mellem lykkefølelse og det at leve i et åbent, veldrevet demokrati. En spredning af demokratiske styreformer vil dermed kunne bidrage til at øge den generelle lykkefølelse i befolkningen, skriver forskeren.

Reference & link
Ruut Veenhoven: Healthy happiness: Effects of happiness on physical health and the consequences for preventive health care, Journal of Happiness Studies, 2008, vol. 9, 449-464,DOI 10.1007/s10902-006-9042-1 Læs undersøgelse (PDF-format)

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Einsteins formel for succes

 

 

 

Einstein er nok mest kendt for sin relativitetsteori formel, men han havde også lavet en matematisk formel for succes.

Kig godt på den, for det kan godt blive en af de mest betydningsfulde formler du kommer til at se.

 

Einstein sagde at hvis A er lig med succes, så er formlen således:

 

 

A = X + Y + Z

 

 

X: er lig med arbejde

Y: er lig med fornøjelser

Z: er lig med hold din mund

 

Einstein havde uden tvivl en meget udviklet humoristisk sans, og det viser denne formel også, men der er også en masse at lære ud fra denne formel hvis man tager den til sig.   

 

Lad os prøve at kigge lidt nærmere på de enkelte variabler i formlen.

 

1 – Arbejde

Einstein var hel sikkert en meget flittig mand, og derfor har han givet mere til samfundet, og moderne videnskab end nogen person i nyere tid.

 

2 – Fornøjelse

Einstein arbejdede dog ikke 24 timer i døgnet – ikke altid i alle tilfælde. Det kan godt være at hans ide om hvad der var fornøjelse er anderledes end din, men det betyder ikke, at det ikke var fornøjelse og "leg".

 

3 – Hold din mund

Det er min favorit, selv om de der kender mig ved, at jeg ikke altid kan leve op til det. Men jeg tror alligevel på, at den person der taler mindst, siger mest.

 

En af mine bekendte beklager sig ofte over, at de kvinder han møder taler for meget. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal fortælle ham det, men problemet er ikke at kvinderne han møder, taler for meget. Problemet er til gengæld at han er irriteret over, at han ikke kan tale så meget.

 

Han vil nemlig helst tale hele tiden, og ofte taler han i cirkler, for at holde sig i gang. Hvis man lader ham tale længe nok, når han at gentage den samme ting tre gange, og endda når han også at modsige sig selv undervejs. Hans behov er ikke at høre, men at blive hørt. 

 

Albert Einstein, havde på den anden side ikke noget at bevise overfor sig  selv, eller andre. Han følte ikke noget behov for tom snik-snak og alt han vidste. Det var ikke så vigtigt for ham at tale med alle han mødte for at demonstrere hans høje IQ. Han havde lært værdien af stilhed, og ensomhed.

 

Prøv at skifte fokus fra at være en "taler" til en "lytter". Det er en gang blevet sagt, at du kan skabe flere venner ved at lytte interesseret i 5 minutter, end du kan på 5 år ved at prøve at få andre gjort interesserede i dig.

 

Hvordan bliver du så mere interesseret i andre? Let nok – ved at stille spørgsmål, og holde din mund lukket mens andre taler.

 

Hvis du gør det vil du opleve, at andre siger til dig "Hvor er du god at snakke med" – og du har ikke sagt et eneste ord.

 

De allerfleste menneskers yndlingsemne er nemlig rent faktisk dem selv. Den skønneste lyd de kan høre, er deres eget navn, og lyden af dem selv der taler.

 

Einstein vidste dette, og han vidste at han kunne påvirke andre ved omhyggeligt at vælge hvornår han sagde noget, og ved at anerkende andre ved at give dem den respekt virkelig at lytte til hvad de sagde.

 

 

Kilde :  Coach Academy

Forestil dig du ligger på din drømmestrand

 

Forestil dig du ligger på din drømmestrand (Måske har du lige været der på din ferie)

Du ligger og kigger på en solnedgang i de smukkeste farver du kan forestille dig.

Der blæser en skøn varm brise i ansigtet på dig, og du nyder den friske duft af hav.

Du ligger med ham/hende du elsker og i nyder virkelig hinanden. Du føler en lykke og intensitet du ikke har følt før. I kan høre skøn musik i det fjerne. Alt er bare helt perfekt og super romantisk.

"DYT DYT DYT !!!   Ja – taaaak – tiden er gået. Næste tak"

"Hvad????   Hvad mener I???"

"Jeres tid er gået – Vi har ikke hele dagen. I skulle have været færdige for længe siden"

"Men……"

"Ikke noget men – Hvis I ikke kan ordne al Jeres kærlighed og nærvær på 3-5 minutter, så er det jeres problem. Vi har et univers at køre her… Så videre…ud med Jer!!"

Det kan godt være du synes, dette eksempel er lidt langt ude, men det er jo rent faktisk der vores verden er på vej hen. Hvis du ikke kan være færdig på fem minutter eller mindre – så glem det. Der er ikke tid – vi skal videre – videre!!!

Jeg mener ikke at vi alle skal gå helt i stå og ikke lave noget som helst. Selvfølgelig skal vi arbejde og tjene penge, men hvis du virkelig vil nyde dit liv, så er det nødvendigt at tage farten lidt af en gang imellem. Det kræves der, for at du virkelig kan nyde livet.  

En god vin skal have tid til at ligge på fad og på flaske for at blive helt perfekt.
Ost skal modne for at få den helt rigtige smag frem.
Hvis du fremsiger et smukt digt med samme hastighed som sportskommentatoren på TV, så mister det noget af det smukke.

Hvorfor skal du jage gennem livet? Er dit liv virkelig noget du bare skal have overstået i en hulens fart? Hvor skal du så videre hen derefter? Hvorfor tager du dig ikke tid til at nyde alle de skønne og smukke ting, dit liv tilbyder dig?

Du skal have tid til at lære
Det tager tid at lære, at tænke, at reflektere, og komme op med nye kreative ideer. Jo mere du skynder dig, des mere bliver du tvunget til at gøre som du altid har gjort.
Hvad så? Så får du også de samme resultater. Men er du tilfreds med dem, så er alt jo fint.

 
Du skal have tid til at tænke
Tid til at planlægge, til at prioritere, og til at vælge hvordan du bedst bruger din fokus og din energi. At gøre alt i huj og hast øger risikoen væsentligt for, at du overser vigtige elementer, og laver unødige fejl. Du overser måske også den helt store mulighed/kærlighed i livet fordi du bare suser forbi den med 180.

Du skal have tid til at nyde
Hvis du skynder dig gennem alle de oplevelser du har, så mister de deres værdi. Hvis du sluger en fin gourmet middag, bladrer gennem et litterært værk på få timer, eller bruger et ½ minut på at se solnedgangen. Så kan du ligeså godt lade være. 

Du skal have tid til andre
Det er vigtigt at give dig tid til at være sammen med de mennesker der er dig nær. Der er så mange forhold og familier der går i stykker, simpelthen fordi vi ikke afsætter nok tid til at være sammen. Vi skal videre og videre. Vi skal være bedre til at nyde hinandens selskab.

Her er der et lille tankeeksperiment:
Tænk på en person der har betydet rigtig meget for dig i sin tid.

En person du virkelig har elsket, men som ikke er i denne verden mere.

Forestil dig at du igen kunne have lidt tid sammen med vedkommende igen. Nogle timer måske eller en hel dag?

Forestil dig hvordan det føles?
Ville du skynde dig gennem det, eller ville du prøve at nyde hvert sekund.
Tænk over det næste gang du er sammen med dem du elsker.

Du skal have tid til at være kreativ
Du har behov for tid til at reflektere, og til at se forbindelserne mellem tingene. Den menneskelige hjerne har det ikke godt med løse ender, og en masse fragmenter af tanker der bare flyver rundt. Du skal have tid til at få det hele puttet i de rigtige mentale kasser og arkivbokse. Til at få fejet og støvet af i hovedet.


Du skal have tid til bare at være
For at man virkelig kan føle at man ER her, så skal der tid til. Hvor meget af dit liv er du gået glip af, fordi din fokus og energi var andre steder?

Hvor meget vil du miste fremover, fordi dit liv er så fyldt med aktiviteter, at der slet ikke er tid til at leve?

Penge er ikke en erstatning for tid. Lige meget hvor mange penge du tjener, så kan du ikke bruge dem, hvis du ikke har tid, eller nyde det du har brugt dem til.

Tiden er vores magiske ingrediens. Den er egentlig svær at forstå – men tager vi den væk, så er alt andet praktisk taget værdiløst.

Et fortravlet stresset liv er ikke at leve – overhovedet.

 

Kilde : Jeppe Dam – SuccessCoach Academy – Menu of Life

Grib forsamlingen -brug dig selv

 

Evnen til at stå frem for en forsamling – performance – bliver stadig vigtigere for ledere og fagfolk. Den personlige præsentationsteknik skal løbende opdateres, og der findes værktøjer til at kommunikere.

Evnen til at kunne holde en forsamling i sin hule hånd er desværre kun få forundt. Alligevel er det en af de kompetencer, som næsten alle ledere og specialister forventes at kunne besidde, oftest uden at være blevet klædt på til opgaven.

Jeg tror, at rigtig mange af os har oplevet knalddygtige erhvervsledere eller fagfolk, som kan og ved en masse, men som mildt sagt ikke formår at formidle deres budskab. Evnen til at kommunikere med og engagere tilhørerne med øjenkontakt, gestikulering, kropssprog, historiefortælling og information er altafgørende for en god præsentation.

For nylig var jeg på efteruddannelse i USA og blev endnu engang fascineret af amerikanernes fantastiske evne til at performe. De formår på elegant vis at styre deres optræden så tilhørerne – uanset budskabets indhold – er med hele vejen. I øvrigt oftest med tilhørerne som aktive deltagere, uanset om der er 100 eller 10.000 mennesker i salen. Det kunne vi godt lære noget af i Danmark.

Redskaberne

Værktøjet til at kunne præsentere sit budskab, herhjemme ofte kaldet for præsentationsteknik, skal løbende opdateres og forbedres.

Selv erfarne undervisere og indlægsholdere har brug for løbende kompetenceudvikling. Inspireret af en af de mest efterspurgte talere og forfattere inden for emnet, amerikaneren Jim Smith Jr., er her et udpluk af de gode råd, man skal huske, når man står over for en forsamling:

Øjenkontakt: Brug øjenkontakt til at engagere tilhørerne. Få om muligt hver person i lokalet til at føle, at han eller hun har en personlig kontakt til dig.

Bevægelse: Bevæg dig rundt i lokalet på nøje udvalgte steder (besøg lokalet før præsentationen). Bliv stående samme sted i mindst et minut. Gem dig aldrig bag et podium. Dette skal kun bruges til f.eks. at tjekke dine medbragte noter.

Stemmen: »Slug« ikke endelserne på sætningen. Tal højt og tydeligt. Træk vejret når du taler; det får din stemme til at slappe af.

Vær åben og ydmyg: Smil meget. Brug om muligt navne på tilhørerne. Tal med deltagerne inden du starter, samt i pausen. Prøv ikke at imponere med svære fremmedord eller fantastiske oplevelser. Vær direkte og fortæl hellere om oplevelser, hvor du selv har taget fejl af situationen. Brug ofte formen »vi« og »os« i stedet for »jeg«.

Eksempler og sprog: Hvis du bruger eksempler fra hverdagen i din fremlæggelse, så tænk kreativt. Vær bevidst om, at der findes andre eksempler end dem fra sportsverdenen! Brug gerne egne gode og dårlige erfaringer, som deltagerne kan lære af. Skab billeder med ord. Giv med andre ord »øjne til deltagernes ører«, så de kan »se«, hvad du siger!

Afslutningen: Opbyg din præsentation og forbered din afslutning. Afslut aldrig med spørgsmål/svar som det sidste. Hvis du åbner for spørgsmål, skal det være indbygget tidligere i præsentationen. Du risikerer, at et ubesvaret spørgsmål hænger i luften som det sidste. Din afslutning skal være dynamisk, engageret og handlingsorienteret. Det er den, tilhørerne husker!

Virkemidler

I Danmark har vi desværre en tilbøjelighed til altid at bruge tekniske virkemidler – typisk Power Point – i vores oplæg til forsamlinger. Indrømmet, at det er en god støtte for oplægsholderen, men til gengæld dræbende for tilhørerne.

Hvem har ikke deltaget i en konference eller workshop, hvor den ene slide efter den anden er tonet frem på skærmen? Efter min mening skal vi som oplægsholdere i stedet blive bedre til at turde bruge os selv som virkemiddel. Vi skal fortælle historier, vi skal optræde, vi skal inddrage deltagerne aktivt, vi skal bruge vores eget liv som inspiration. Det vil med garanti få deltagerne (medarbejderne?) til at huske budskabet i længere tid.

Men på den anden side – Rom blev jo ikke bygget på en dag!

Nå hele verden med få kontakter

 

 

Med seks kontaktpersoner i Messenger, når du i teorien 48 procent af hele verden. Med otte forbindelser er det 90 procent

Det er altid rart at kende nogen, der kender nogen.

Og den gamle teori fra 1969 om, at vi alle kender hinanden, hvis vi går seks-syv led ud i bekendtskabskredsen, er blevet underbygget af et forsøg på Microsofts chat-program fra 2006, skriver digi.no.

1. I 1969 publicerede to amerikanske sociologer teorien om, at alle amerikanere kendte hinanden, hvis man gik 6,2 led ud i en vikårlig omgangskreds. Datagrundlaget var 296 personer.
2. I 1990 blev undersøgelsen gjort populært gennem skuespillet ‘Six degrees of Separation’, der igen blev lavet til en film i 1993.
3. I 2003 satte forskere ved Columbia University en analyse i gang, der omfattede emails og 24.000 frivillige i 13 forskellige lande.

Kilde: digi.no

 

I alt omfatter undersøgelsen 30 milliarder beskeder og 180 millioner brugere. Analysen afdækkede, at der maksimalt var 29 forbindelser mellem to vilkårligt udvalgte brugere. Gennensnittet var 6,6 kontakter.

Forsker overrasket
Det omfattende talmateriale kan også anskues på andre måder. Konklusionen er, at hvis en bruger har seks kontaktpersoner, så når brugeren 48 procent af hele verden. Er der syv personer i kontaktbogen, er tallet oppe på 78 procent. Med otte forbindelser når du langt over 90 procent.

De er to forskere hos Microsoft, det har stået for at bearbejde det kæmpemæssige talmateriale.

– Jeg er virkelig chokeret over resultatet. Det tyder på, at det kan være en konstant værdi for menneskehedens sociale sammenhæng. Mistanken om, at vi alle er forholdsvist tæt forbundne, er gammelkendt. Men denne undersøgelse viser nu i en ret stor skala, at idéen drejer sig om langt mere end folklore, siger den ene forsker, Eric Horvitz, til Washington Post.