Sådan er den gode leder skruet sammen

 

 

 

Vil du være en succesfuld, effektiv og respekteret leder, er der fem regler, du skal opfylde.

Visionsrig, karismatisk, engagerende, en god coach. Buddene på, hvad der kendetegner en god leder, er næsten uudtømmelig. Men faktisk kan det, der gør en leder til en dygtig en af slagsen, koges ned til ganske få regler, som lederen skal følge.

Sådan lyder konklusionen i den nye bog ”Lederskabskoden”, ifølge hvilken forfatterne har fundet opskriften på det gode lederskab.

I alt fem regler skal man som leder følge for at opnå succes i sin lederrolle. Samlet betegnes de som en kode, fordi de ligesom en genetisk kode bestemmer hvad vi indeholder som mennesker, udgør grundlaget for alle gode ledere, skriver forfatterne.

– Hos nogle ledere er koden tilsyneladende medfødt, mens andre må gøre en indsats for at tilegne sig den, men uanset hvad er den en absolut betingelse for effektivt lederskab, skriver de tre amerikanske forfattere Dave Ulrich, Norm Smallwood og Kate Sweetman, er alle til daglig arbejder som eksperter i ledelse inden for universitetsmiljøet.

Form Fremtiden

En god leder er strategisk og kan tænke langsigtet på vegne af organisationen. Han/hun kan besvare spørgsmålet ”Hvor er vi på vej hen?” og sikrer sig, at alle omkring ham forstår, hvilken kurs, der er afstukket.

Han/hun finder ud af, hvor virksomheden bør bevæge sig hen for at opnå succes i fremtiden og udtænker planer for, hvordan det mål nås. Om fremtidens idéer er bæredygtige prøves løbende af med mindre projekter.

På den måde skaber den gode leder selv organisationens fremtid.

Få tingene til at ske

Denne regel handler om, at lederen skal kunne implementere og omsætte strategier og mål til handling.

Han/hun kan få forandringer til at ske og han ved, hvordan ansvaret for de forskellige opgaver skal fordeles imellem de ansatte, mellemledere og ledelse, så tingene rent faktisk sker omkring ham. Samtidig skal lederen kunne få teams til at arbejde godt sammen.

Engager nutidens talentmasse

Her gælder det for lederen om, at fa absolut mest muligt ud af de ansatte, som findes i organisationen i dag. Det gør man ved at engagere de ansatte.

Lederen skal identificere, opbygge og engagere talent for at opnå resultater her og nu. Samtidig skal han/hun kunne gennemskue, hvad det er for talent, der mangler i virksomheden i dag og sørge for at få det ind i organisationen.

Den gode leder formår at gøre de ansatte loyale over for organisationen.

Opbyg den næste generation

Den gode leder skal ikke kun kunne engagere og sætte de ansatte af i dag i sving. Han/hun skal også sikre, at virksomheden har en talentmasse i fremtiden.

Ansatte med potentiale til at blive ledere senere hen, hjælpes til at udvikle deres ledertalent og få succes, og i det hele taget skal ansatte hjælpes til at udvikle deres karrierer inden for organisationen.

I det hele taget sikrer den gode leder, at virksomheden har den nødvendige talentmasse til at kunne leve videre som organisationen, når de talenter, som virksomheden har i dag, ikke længere er der

At være en god leder stiller også krav til lederens personlige egenskaber. Skal andre i organisationen følge en, er det nødvendigt, at der er et fundament af tillid og troværdighed.

Invester i dig selv

Det er ved lederens integritet og tillid, at andre menneskers loyalitet og goodwill.

Den gode leder er en, der er i stand til at lære af sine succeser, fiaskoer, opgaver, bøger, underisning, medmennesker og livet i sig selv.

Ud over at have en bestemt personlighed, skal den gode leder være særlig dygtig til at leve op til en af de fire foregående regler – han/hun skal have en særlig styrke. De fleste er naturligt prædisponerede inden for et af de fire områder, og kan for eksempel være enten strategisk anlagt eller god til at udvikle andre mennesker.

Inden for de andre tre lederskabsområder skal den gode leder som et minimum være gennemsnitlig i sine evner.

Jo højere op i organisationen en leder kommer, desto større krav er der til, at lederen er dygtig inden for alle de fire foregående regler.

Hvilken måde tænker du på – hvilke briller har du på ?

 

 

 

 

 

 

Hvis du dømmer og kritiserer dig selv, vil andre dømme og kritisere dig.
Hvis du skader dig selv, vil andre skade dig.
Hvis du lyver overfor dig selv, vil andre lyve overfor dig.
Hvis du er uansvarlig overfor dig selv, vil andre være uansvarlige overfor dig.
Hvis du er bebrejdende overfor dig selv, vil andre være bebrejdende overfor dig.
Hvis du øver vold mod dig selv følelsesmæssigt, vil andre øve vold mod dig følelsesmæssigt  – eller ligefrem fysisk.

 

 

 

Hvis du ikke er lydhør overfor dine følelser, vil ingen andre være lydhøre overfor dine følelser.
Hvis du elsker dig selv, vil andre elske dig.
Hvis du respekterer dig selv, vil andre respektere dig.
Hvis du stoler på dig selv, vil andre stole på dig.
Hvis du er ærlig overfor dig selv, vil andre være ærlige overfor dig.
Hvis du er mild og overbærende overfor dig selv, vil andre være milde og overbærende overfor dig.
Hvis du værdsætter dig selv, vil andre værdsætte dig.
Hvis du ærer dig selv, vil andre ære dig.
Hvis du føler dig godt tilpas i dit eget selskab, vil andre føle sig godt tilpas i dit selskab.

Sådan bliver du upopulær- populær på arbejdspladsen

 

 

Sådan bliver du upopulær

Fedteri, bagtalen, dårlig lugt – det er dårlig stil på jobbet. Den svenske lederorganisation Ledarnar har fundet frem til de hverdagsting, der lynhurtigt kan gøre en upopulær på ens arbejde.

Det er ikke nok bare at blive ansat. Når først man er inde i en virksomhed er der en stribe uskrevne regler, der afgør, om du bliver en populær eller upopulær kollega.

Den svenske lederorganisation Ledanar har samlet op på resultaterne i en medarbejderundersøgelse i entreprenørvirksomhed Vasakrona, og der dermed kommet frem til en liste over, hvad medarbejdere dømmer deres kollegaer ud fra. Det skriver Epn.dk.

De 1.000 adspurgte medarbejdere i Vasakronas svar peger på, at det ikke bare er nok at være en dygtig medarbejder, hvis man vil være vellidt på en arbejdsplads. En række andre ‘spilleregler’ gør sig gældende.

Det trækker absolut i plusretningen, hvis man som medarbejder udviser den nødvendige flid og tager det ansvar, der er forventet af en. Og hvis man samtidig kan være en spasmager, der løfter stemningen i kontoret, og er god til at rose kollegaerne, så er man for alvor i kridthuset.

Men alt det kan være spildt arbejde, hvis man omvendt begår nogle af de ‘dødssynder’, der for alvor trækker ned på popularitetsskalaen.

Og fedteri, bagtalen samt dårlig odør er bare nogle af de værste.

Sådan skal du ikke gøre:

1. Have en negativ holdning til jobbet

2. Fedte for chefen

3. Være en del af gruppepres

4. Lade være med at trækker ud efter sig på toilettet

5. Ikke holder aftaler

6. Kommer for sent

7. Lugte dårligt

Du skal i stedet huske at:

1. Vise en positiv holdning til jobbet

2. Tage ansvar

3. Være en god kollega

4. Have humor

5. Levere resultater

6. Give konstruktiv kritik

7. Vise omtanke

8. Rose andre

9. Være punktlig

10. Arbejde struktureret

Kilde: Epn.dk/Ledarnar

10 gode råd til at styrke hjernen

 

Use it or loose it. Hjernen skal trænes hele livet, ellers bliver den hurtigt slap. Og det skal bl.a. ske igennem samvær med andre mennesker . Aldringsforsker Henning Kirk giver råd og øvelser i ny bog om at holde hjernen toptunet.

Det er muligt, du glæder dig til den dag, hvor det ikke længere er nødvendigt at holde hjernen skarp og velsmurt. Forude venter pensionen og oceaner af fritid. Glem det.

Hjernen er et livsvarigt byggeprojekt, der skal holdes vedlige, til vi dør. Får hjernen først lov at slappe af, går den hurtigt hen og bliver slap. Den er som en muskel, der former sig efter, hvordan og hvor meget den bliver brugt. Med andre ord: Use it or loose it.

I en ny bog, som netop er udkommet, konkluderer aldringsforskeren, læge dr. med. Henning Kirk, at hjernen har ufattelige ressourcer. Også når vi kommer i den såkaldt modne alder. Det er nemlig en myte, at vi får sværere ved at lære nyt, når vi bliver ældre.

"Vi får kun problemer med at lære nyt, hvis vi ikke er vant til at lære nyt," siger Henning Kirk.

"Nok bliver vi langsommere i en moden alder, men det meste af langsomheden kan forklares ved, at vi ikke udvikler og vedligeholder evnen til indlæring."

Ny viden hele livet

Hjernen bliver nemlig ved med at danne nye neuroner. Eller hjerneceller, som de også kaldes. Ikke så mange som når vi er unge, men neuroner bliver den ved med at danne.

Desværre kan vi ikke gardere os imod, at hjernen skrumper. Det sker allerede i 20-30 års alderen. Men det er muligt igennem hele livet både at få mere erfaring, at blive klogere og at tilegne sig nye færdigheder.

De arvelige egenskaber bestemmer en hel del. Især når det drejer sig om vores personlighedstræk. Men ifølge Henning Kirk er det helt afgørende, hvad vi vælger at bruge vores hjerne til – og hvor meget vi bruger den.

"Vil man bevare og udvikle sin hjernekapacitet, er det fornuftigt at bruge hovedet til mange forskellige slags opgaver både på jobbet og i fritiden," siger han.

Den sociale hjerne

Nyere forskning viser, at vi aldrig bliver færdige med at udvikle vores empati. Selv om vi har mange års erfaring med livet, kan vi hele tiden udvikle evnen til at omgås andre mennesker. Og netop den sociale omgang med andre er én af forudsætningerne for, at hjernen holdes i gang på en god måde.

"Alt det, vi ved, og alt det, vi kan, skyldes processer i hjernens milliarder af neuroner og netværk. Men hjernen kan ikke så meget uden kontakt til andre hjerner," forklarer Henning Kirk.

"Som menneske er vi afhængige af andre mennesker. Det er i høj grad den sociale hjerne, der giver mulighed for et langt liv med fortsat viden, vækst og visdom. Så selv om hjernen er den enkeltes livslange byggeprojekt, er der ikke tale om et egoistisk trip," konstaterer han.

"Derfor er det vigtigt at være sammen med andre, der kan kan give én både med- og modspil.  Meget gerne mennesker, man ikke nødvendigvis er enig med. Det tvinger én til at argumentere, og det er meget stimulerende for hjernen," siger Henning Kirk.

Plastisk organ

Hjernen er et plastisk organ. Og ikke som man tidligere troede et organ, som fra fødslen var udstyret med det nødvendige arsenal af celler. Hjernen formes efter, hvad den kommer ud for, og hvad den bliver brugt til.

"Vi begynder livet med at bygge ud og og bygge om i rasende fart. Efterhånden går tempoet lidt ned i takt med, at vi justerer og forstærker byggeriet. Når vi er 25-30 år ser byggeriet ud til at være færdigt. Men kun tilsyneladende. For det er netop de livslange muligheder for nedrivning, ombygning og tilbygning som er så vigtig," mener Henning Kirk. 

10 gode råd til at styrke hjernen

* Det er vigtigt at pulsen kommer i vejret en halv time hver dag. Det styrker hjernens kredsløb, forebygger stress og giver bedre nattesøvn. Du kan gå, cykle, svømme eller lave gymnastik. Det vigtige er, at pulsen kommer op.

* Hjernens såkaldte båndbredde, der bruges til at lære nyt, bliver mindre med årene. Derfor er det vigtigt at udfordre båndbredden og være åben over for nye ting, du ikke er vant til at beskæftige dig med. Læs ny litteratur eller lyt til musik i radien, du ikke er vant til at høre.

* Hjernen bliver styrket af håndens og åndens arbejde. Sy, strik, spil musik, dans, snedkerér osv.

* Det er vigtigt at møde mennesker, som har en anden opfattelse end dig selv: Diskutér børneopdragelse, politik, religion osv. Det tvinger dig til at argumentere, og det er både sundt og stimulerende for hjernen. 

*Det er meget stimulerende for hjernen at beskæftige sig med fremmedsprog. Forskning viser, at omstillingen mellem forskellige sprog gør hjernen bedre til at filtrere uvedkommende støjsignaler. Det har særlig stor betydning i en moden alder.

* Bevar den barnlige trang til at opleve nye ting. Hvis du er åben over for nye indtryk, får hjernen bedre mulighed for at holde sig skarp. For meget underholdning i tv og kulørte blade kan passivisere kreativiteten.

* Det er vigtigt for hjernes udvikling og vedligeholdelse, at dét, du beskæftiger dig med både på jobbet og i fritiden er vedkommende.

* Der findes også skjulte talenter – og nogen, som først bliver opdaget i en moden alder. Erkend dem og realiser dem. Det stimulerer hjernen, hvis man er motiveret til kreativitet.

* Især når du bliver pensioneret, er det vigtigt at få struktur på hverdagene og kalenderen. Det giver bedre mulighed for at udnytte dagen og på at følge op på kreative idéer. Sæt nogle mål og lav aftaler.

* At være sammen med børn stimulerer hjernen. Man kommer til at tænke på sin egen barndom og bliver mere åben over for "skæve" synspunkter.

Kilde: Læge dr. med Henning Kirk

5 spørgsmål til dig og dine overspringshandlinger

 

De fleste af os kender til overspringshandlinger. Du skal i gang med en større vanskelig opgave, men inden du går i gang, skal du lige fordre akvariefiskene, tjekke vennernes status på Facebook og tapetsere soveværelset. Inden du ser dig om, er du på vej til IKEA efter fyrfadslys (som et ”finishing touch” til dit nytapetserede soveværelse) og så gik den dag.

Men det er faktisk ikke overspringshandlingerne, der er dit problem.

Overspringshandlingerne er blot symptomer på dit problem. Der er en underliggende årsag til dine overspringshandlinger og det er den, du skal finde frem til. Du skal med andre ord forstå psykologien bag dine overspringshandlinger for at komme dem til livs.

Frygt og overbevisninger
Den underliggende årsag til dine overspringshandlinger kan være dårligt selvværd, perfektionisme, ubeslutsomhed, manglende kompetencer samt frygt for fiasko eller succes. Det kan også være en cocktail af det hele. Men helt overordnet handler overspringshandlinger om frygt og overbevisninger.

Overspringshandlinger kan i virkeligheden betegnes som en hyggelig selvdestruktion. Du hygger dig med ligegyldige ting, mens arbejderbunkerne og den dårlige samvittighed vokser op over ørene på dig – og det kan gå ud over dit selvværd. Hvis du ikke har tillid til dine egne evner og hvis du ikke tror, at du kan klare en opgave godt, så er det, at overspringshandlingerne begynder at stå i kø. Det kan give dig skyldfølelse, skam, dårligt selvværd og stress. Du kommer ind i en negativ spiral, hvor den manglende tro på dine evner fører til frygt for fiasko – og det er ikke et sjovt sted at være. Det leder til flere overspringshandlinger og selvkritik, som igen leder til en endnu større frygt for fiasko og endnu flere overspringshandlinger. Men det er ikke overspringshandlingerne, der starter det negative mønster. Det er den underliggende årsag. 

Bliv dus med dine overspringshandlinger
Hvis du gerne vil lave færre overspringshandlinger, skal du starte med at blive dus med dem. Stil dig selv følgende 5 spørgsmål:

1.      Hvad er mine typiske overspringshandlinger?
(Fx: Se fjernsyn, afrime fryseren, ommøblere stuen, tjekke mails, shoppe)

2.      Hvilke konkrete opgaver udskyder jeg tit?
(Fx: Momsregnskab, motion, større skriftlige opgaver, telefonopkald, mit bogprojekt)

3.      Er der en rød tråd i de opgaver, som jeg udskyder?
(Fx: ”Alt vedrørende økonomi udsætter jeg” eller ”Opgaver, hvor jeg skal kommunikere med mennesker, jeg ikke kender, undgår jeg”)

4.      Hvad er mine typiske begrundelser for at udsætte en opgave?
(Fx: ”Jeg er simpelthen for træt” eller ”Man kan ikke forcere en kreativ proces” eller ”Jeg skal lige slappe lidt af først”)

5.      Hvad er de egentlige årsager til, at jeg udsætter en opgave?
(Fx: ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse opgaven” eller ”Jeg er bange for afslag” eller ”Jeg er bange for at virke dum”)

I stedet for at bruge din tid på kreative overspringshandlinger, skal du altså stoppe op og undersøge den opgave, som du så ihærdigt forsøger at undslippe. Spørg dig selv, hvorfor du undgår opgaven. Hvad er den egentlige årsag?