Placebo-effekten har en pris – De forventninger, vi har til en produkt, skaber en ny virkelighed for os.

 

Man har i årevis kendt til placebo-effekten. Man ved, at placebo – medicin uden aktiv komponent – har en positiv indvirkning på helbredet af folk, der prøver det, uanset om der er tale om forhøjet blodtryk, astma, smerter, m.m.

Nu har forskerne også konstateret, at man kan forstærke placeboens virkning ved at lade dens pris stige.

En rapport, som blev udgivet sidste uge i American Medical Associations fagblad, slår fast, at visse faktorer, som medicinens pris, spiller en nøglerolle i vores reaktioner til behandlingen imod smerter, depression, kræft og endda mod hjerteanfald.

Placebo-effekten har fascineret den videnskabelige verden i årevis, og denne rapport giver endnu en vigtig oplysning. Man ønsker at forstå placebo-effekten, fordi hvis man gjorde, ville man kunne forstå, hvordan kroppen kan helbrede sig selv.

Videnskabsmændene ved mindst en ting: Placebo virker, fordi vi forventer at det virker.

Få nogen til at tro at en pille, som du giver ham, vil fjerne hans hovedpine, og den forsvinder, selv om pågældende pille ikke er andet end sukker.

Kort sagt: De forventninger, vi har til en produkt, skaber en ny virkelighed for os.

Man bruger som regel placebo som kontrol, når man tester virkninger af nye terapier eller ny medicin. Nogle af de frivillige får det ægte produkt, andre får en virkningsløs pille (placebo).

Det er ikke sjældent, at man konstaterer, at placebo-pillerne virker lige så godt som de ægte piller – af og til endda bedre.

For nyligt har Dan Ariely fra Duke Universitetet givet elektriske chok til 80 frivillige, før han gav dem en placebo-smertestillende pille.

Til halvdelen af dem fortalte han, at pillen kostede 2,50 $ stykket, og til den anden halvdel fortalte han, at pillen kostede 10 cents stykket.

60 % af dem, der fik den "billige" placebo, fik det bedre.
85 % af dem, der fik den "dyre" placebo, fik det bedre.

Dette eksperiment siger meget om vores forventninger, og om hvordan disse forventninger udformer virkeligheden. Prisen er så en af de elementer vi tager med i betragtning, når vi udformer disse forventninger.

I dag tvivler man oftere og oftere på visse mediciners virkninger, da man jævnligt har set placebo forbedre disse tilstande som forhøjet blodtryk, kroniske smerter, angst, astma, mavesår, depression, Parkinsons syge og slidgigt lige så godt som ægte medicin, hvis ikke bedre.

Det er det, Irvin Kirsch, en engelsk psykolog, som studerer placebo-effekten i Hull University i England, har konstateret, da han gennemgik 35 kliniske forsøg på antidepressiv medicin. Han fandt ud af, at placebo havde en lige så god virkning på patienterne som led af svag depression end den ægte medicin.

Så hvordan virker de hersens placeboer?

Vi har i årevis vidst, at de starter et biokemisk svar i vores hjerne som befrier neurotransmittorer såsom dopamin, som er en naturlig smertestillende middel.

Denne virkning kan forstærkes på forskellige måder.

For eksempel ved vi, at pakkens udseende har en indflydelse på effekten, og at placebo-effekten bliver forstærket, hvis den frivillige modtager placebo af nogen, der er klædt i hvidt kittel.

Donald Price, en neuropsykolog fra Floridas Universitet, har studeret dette i 30 år og har fundet frem til mange spændende ting, som de, der lige er blevet nævnt, samt at fx en rød pille virker bedre end en hvid pille. At hvis man viser placeboen til den frivillige, når han modtager det, har en bedre virkning, end hvis man sprøjter det inde i blodårene.

Alle disse småting har en virkning – og altså også prisen på placeboen.

Prisen har ikke kun en virkning på placebo-effekten, men på mange andre ting.

Fx udførte det californiske teknologiinstitut et forsøg på 20 elever.

De lavede en hjernescanning af disse elever, imens de drak en rødvinsglas.

De fortalte, at vinen kom enten fra en flaske til 5 $ eller fra en flaske til 90 $.

Idet de troede, de drak et glas fra en 90 $ flaske, kunne man konstatere, at hjernens lystcenter var meget mere aktivt, end da de drak 5 $ vinen (der var naturligvis tale om samme vin).

For os er lavpris lig forventning på dårlig resultat, og højpris får os til at forvente en god resultat.

Disse forventninger, og virkningen af disse forventninger, kunne også forklare, hvorfor optimisterne nemmere kan komme sig efter kræft end pessimisterne.

Forskere i McGill universitet (Montreal – Canada) har nemlig konstateret ved at følge 100 patienter, som led af kræft i hovedet eller i nakken, at optimisterne (fundet via en ganske almindelig psykotest) overlevede meget nemmere end pessimisterne, uanset i hvor høj grad de var angrebet, da kræften blev konstateret.

Samme slags résultat blev konstateret i Carnegie Mellon universitet, hvor 300 patienter, som havde fået en bypass-operation, blev fulgt.

Patienter, som havde en negativ livsholdning, risikerede at skulle gentage operationen det første kommende år efter operationen, hvilket ikke var tilfælde for optimisterne.

Altså nøjes optimisterne ikke med at føle, at de har det bedre: De HAR det bedre!

 

Kilde : Cyril Malka

7 (u)vaner – for ineffektive mennesker

Opmærksomhed på uvaner, der hindrer dig i at komme i mål, er ikke mindre nyttigt end fokus på gode vaner. Her får du syv særdeles effektive uvaner til at blive på stedet.

For du gjort de ting, du gerne vil. Eller udsætter du gang på gang?

 

Enhver med interesse i personlig udvikling kender den verdensomspændende bestseller "7 gode vaner " af Stephen R. Covey. Bogen – og de syv vaner – handler om at hvæsse sig selv til at blive en at de mere skarpe knive i skuffen. Vender du bøtten på hovedet, får du de vaner, der kan gøre dig gør særdeles ineffektiv.

Og skulle du være en af dem, der ikke engang motiveres tilstrækkeligt af at fokusere på de positive fordele ved gode vaner, får du måske et mentalt kick ved at hive dine uvaner frem i lyset. Her er derfor en liste over syv vaner, der kan gøre dig til et højst ineffektivt menneske. Hvor mange af dem bremser dig?

Visse (u)vaner er så almindelige, at mange knap nok opdager dem – eller hvordan de påvirker. Der er helt sikkert flere end de følgende syv. Men kan du navigere uden om dem, er du allerede nået langt.

1. Vær det forkerte sted

Måske kender du det berømte Woody Allen citat: "80 pct. af succes er at være til stede"

En af de mest afgørende og alligevel enkle ting du kan gøre for at få succes i dit liv – uanset det handler om dit privatliv eller arbejdsliv – er med andre ord at være der, hvor det er nyttigt at være. Vil du eksempelvis forbedre dit helbred, skal du være på sportspladsen eller i gymnastiksalen. Det kan godt være, at vejret er elendigt, men du er stadig nødt til at lette bagdelen fra sofaen, hvis du vil forbedre konditionen.

Og det gælder alle livets områder. Er der noget, du vil være bedre til, må du være engageret i det.

2. Lad dig overvælde

Hvis du allerede fra dagens start får klaret dagens mest vigtige og hårde opgave, løfter det din mentale tilstand og skaber en mentalt positiv atmosfære, der vil påvirke dig resten af dagen. En god start på dagen øger din effektivitet.

Skal du spise en elefant, skal du ikke forsøge at sluge den i én stor bid. Det bliver nemt overvældende og fører til forstoppelse. Del den op i mindre og overkommelige bidder. Sig det til dig selv, hver gang du står overfor en stor opgave – at den skal klares, som man spiser en elefant. Bid for bid. Og begynd med at fokusere på det første skridt. Og tag så det ene skridt fuldt ud, før du går videre til det næste.

3. Gør det mindst vigtige først

At holde sig beskæftiget med mindre vigtige sysler er en meget udbredt vane. Overspringshandling kalder mange det, når de kommer i konflikt med, hvad de "har lyst til" og hvad de mener ville være "mest hensigtsmæssigt" at gøre. Når man altså gør noget uvigtigt frem for noget mere vigtigt og dermed udsætter det, man synes, man egentlig burde.

Vil du for alvor være effektiv, har du sandsynligvis brug for et eller andet system. Og det kan sagtens være ganske simpelt. Du kan eksempelvis beslutte dig til at bruge en 80/20-regel hver dag.

80/20 reglen er en udvikling af Pareto Principles tese om, 80 pct. af resultaterne kommer fra 20 pct. af din indsats og aktiviteter. Du kan altså med fordel fokusere på at bruge din energi på de få og udvalgte opgaver, der giver dig størst udbytte.

Prøv eksempelvis at begynde hver dag med at finde de tre mest vigtige opgaver den dag. Begynd så med den vigtigste. For selv om du så kun når én af dem i dagens løb, får du i det mindste klaret den vigtige – frem for at udsætte endnu en dag.

Der er mange andre systemer. Coweys 7 gode vaner er blot en af mange. Og uanset hvordan du vælger at prioritere din dag, er det nyttigt at prioritere dine opgaver og din tid – at finde dagens mest vigtige opgaver. På den måde undgår du nemlig bedst at spilde dage, uger eller måneder på at springe over det, du selv finder væsentligt at få gjort.

4. Tænk meget og længe over tingene

Mange er tilbøjelige til at udsætte handling med overvejelser.

At paralysere sig selv med evindelige analyser og spekulationer kan ende med, at du spilder en god del af dit liv. Der er intet galt i at tænke sig om først. Men frem for blot at sidde og tænke, kan du måske med fordel samle informationer, der sætter dig i stand til nemmere og hurtigere at tage en beslutning. Og lav så en plan, sæt en deadline og find frem til, hvad der gør det vigtigt for dig at gennemføre din plan.

Blot at tænke og gruble, uden at handle aktivt, er nemlig blot en af mange måder af spilde tiden på. Man kan ikke altid vente på, at det helt perfekte tidspunkt kommer.

Spørg dig selv, om du nøjes med at drømme om, hvordan det kunne blive – eller, om du er i gang med at udføre en plan,

5. Fokuser på det negative først

Jo mere du fokuserer på faldgrupper og ulemper, desto mere demotiverer du sandsynligvis dig selv. kan du eksempelvis få øje på alverdens problemer før de opstår? Klamrer du dig til detaljer. Er du primært opmærksom på grunde til ikke at handler? I givet fald er du godt i gang med at demotivere dig selv og ødelægge dit projekt. At finde mindst 10 ting, der taler imod en hvilken som helst plan, er ikke svært. Dit valg af fokus – ser du primært på ulemper frem for fordele – har afgørende betydning for, hvor langt du kommer med dine drømme og planer.

Er du også tilbøjelig til at fokusere på ulemper og se det negative i verden omkring dig – uden at gøre noget for at forandre tingene? Beklager du dig dig ofte over dit elendige job, din umulige kæreste, dine økonomiske problemer; så kig engang nærmere på, om du lader stå til eller rent faktisk gør noget, for at gøre tingene bedre, Gør du eksempelvis dig selv til et passivt offer ved at vente på, at andre griber ind og gør noget for at forbedere situationen.

Din opfattelse af verden har det med at blive en selvopfyldende profeti, Ser du problemer overalt, har de det med at komme væltende konstant,

En mulig løsning er at vende dit perspektiv. Der findes næppe kun én rigtig måde at opleve verden på. Så prøv at se den fra en helt anden vinkel. Fokuser på fordele, hvis du plejer at være mest opmærksom på ulemper.

Sæt eventuelt dig selv på en prøve, hvor du beslutter dig for, at du de kommende syv dage vil fokusere på det positive ved alt. Om ikke andet, vil det give dig et indblik i, hvor meget du motiverer dig selv til at handle. Eller demotiverer dig selv til at tro, at det alligevel ikke nytter noget.

6. Hold fast i dine overbevisninger

Lad dig ikke påvirke af andre og andres måder at se tingene på. Afvis, at der kan være alternative muligheder. Endog muligheder, der kan være bedre end dem, du lige her og nu kan spotte. Jo mere du lukker af for at høre om andre muligheder, desto større er sandsynligheden for, at du bliver mere ineffektiv.

Prøv at fokuser på dine grænser og måderne du tackler tingene på. Og vov så at prøve at gøre tingene anderledes.

7. Hæld mest mulig information på

Læser du for meget? Samler du for megen information, før du beslutter dig? Hvis du lader for megen information løbe ind i din hjerne, begrænser du din evne til at tænke klart.

Vær især opmærksom på negativ og begrænsende information.

Vær bevidst om, at der altid er mindst ti informationer ekstra, du kan læsse på. Jo mere du hælder på, desto mere stresset bliver du. Desto sværere bliver det at tage fat på at handle. Desto større er sandsynligheden for, at du hænger fast i uvane tre og konstant er optaget af mindre væsentlige aktiviteter.

Prøv – bare en gang imellem – at slukke telefonen, lukke for nettet, lukke din dør. Det er ikke så lidt, man kan få fra hånden, hvis man ikke bliver afbrudt hvert femte minut.

Meningen er selvfølgelig ikke, at du permanent skal slukke for informationsstrømmen. Men vær opmærksom på, at du ikke lader dig forstyrre af den. At det ikke bliver en såkaldt overspringshandling som beskrevet i uvane nummer tre.

Vær i det hele taget opmærksom på, hvor mange negative følelser, du lukker ind fra dine omgivelser. Er kollegaen ved siden af dig en evindelig brokker, så luk for ham også. Bare en gang imellem.

Inspiration: positivityblog.com

Her er de moderne opslagsværker

 

Den tid er forbi, da viden blev hentet i en leksikon i reolen. Nu er det internetsider, som skal tjekkes. Se her, hvilke sider, de let kan blive dine nye favoritter.

 

Af HENRIK ØRHOLST, PA Consulting Group

 

I gamle dage stod der et leksikon i alle dannede hjem. Det gælder lige fra den klassiske Salmonsen og til den seneste krampetrækning inden for papirleksika – Den Store Danske Encyklopædi.

Det er ved at være et overstået kapitel. Kun bognørder (som mig selv) kan finde på at købe den slags på papir, og det kan der være gode forklaringer på.

Det lader vi ligge denne gang. Mere interessant er det at se på, hvad det er for nogle hjemmesider, som kan være kilderne til viden og underholdning. Og lige som i andre sammenhænge er der altid nogle foretrukne favoritter.

Også tv-kanaler, hvor de fleste danskere lader fingrene danse hen over de første kanaler på fjernbetjeningen, er lige konservativt i valget. Det er det sikre valg. Hver gang.

Der er ni steder, som jeg bliver ved med at besøge igen og igen. Mindst en gang om dagen kommer jeg lige forbi, for at se om der er noget interessant.

Jeg har udeladt aviserne og andre nyhedsmedier. Næsten. Der er en enkelt undtagelse. En indisk avis.

http://www.youtube.com

Det er en adgangsbillet til nostalgi, underholdning og nørdede ting. Her kan man finde alle mulige indslag, og det er morsomt at gå tilbage i tiden og finde vintage-reklamer for Trabant, Wartburg og andre utraditionelle bilmærker, som ikke rigtig findes længere i virkeligheden. Og det er altid interessant at se, om politikerne op til folketingsvalget gør en forskel for vælgerne i dette medie, som er et overflødighedshorn af viden og underholdning.

En dag havde jeg besøg af en af mine venner. Vi havde aftalt at se en dvd-film, men inden vi kastede os over den, var der lige et par ting på Youtube, jeg ville vise. Det endte med, at vi brugte fem timer i træk på at sidde og kigge på gamle indslag med Kojak, Barry White, Slade, Sweet og alt muligt, som var populært dengang, arbejdsløshed var noget, der fandtes i virkeligheden og ikke bare i historiebøgerne.

http://www.airdisaster.com

Det er den ultimative flyskrækside. Her er der en komplet oversigt over alle flyulykker, der har været i tidens løb. Man kan søge på forskellige flyselskaber, datoer og alt mulig andet, så man kan få en fornemmelse.

På den første side finder man ”This day in history”, og så ved gæsten på hjemmesiden lige præcis, hvilken ulykke der tidligere er sket på netop denne dag, herunder også opgørelsen af antallet af døde. Lad være med at besøge denne side, hvis De lider af flyskræk. Det vil være en guldgrube af viden for den paranoide, der lider af flyskræk.

http://www.tompeters.com

Min hemmelige kilde. Tom Peters er medforfatter til en af verdens bedste og mest solgte managementbøger – ”In seach of excellence”. Den er skrevet for 25 år siden, og den kendte managementguru har efterfølgende været flittig ved tastaturet, og derfor står der mange bøger af ham i min reol. I modsætning til mange foredragsholdere, kan man gå direkte ind og downloade hans slides fra tidligere foredrag og lade sig inspirere og låne et citat eller to.

Tom Peters elsker at bruge citater, når han holder indlæg. Desværre er det hele bare på engelsk, men i en tid da globalisering ikke er et fremmedord, men hverdag, kan der godt indsniges en engelsk slide eller to i en dansk PowerPoint-præsentation.

http://www.boliga.dk

En af de bedste ejendomsboligsider i Danmark. Her er der et overblik, over den aktuelle status på boligmarkedet her-og-nu. Her er der et overblik over, hvor mange prisnedsættelser eller prisstigninger, der er sket i dag. Og der er samtidig en velunderbygget søgefunktion, således at det er muligt at søge på alle kriterier, der påvirker beslutningen om køb af en given bolig. Den hjemmeside besøger jeg mindst en gang om dagen, og i en tid, da nummeret på ejendomsmæglerens BMW ikke længere bevæger sig opad, men nærmere nedad, er http://www.boliga.dk et af de bedste steder at få den aktuelle boligpuls her og nu.

http://www.google.com/trends

Google har altid noget spændende at byde på, og antallet af tjenester bliver større og større næsten for hver dag. Google-trends angiver, hvor meget et bestemt ord bliver googlet. Det kan opgøres på land, region eller sprog. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, om et bestemt ord er interessant eller ej for et givet land. Men de fleste kender det at besøge http://www.google.dk for at tjekke et udtryk. En oplagt afløser for trendspotternes selvudnævnte statusbevidsthed. ”Lean”, som er et af de mest udbredte management-ord lige nu (efter flere år på bagen), bliver således googlet mest i USA, mens Danmark styrter ind på andenpladsen.

http://www.timesofindia.com

Times of India er en af mine favoritaviser. Her er nyhederne anderledes, og det er et godt supplement til morgenavisen og giver en fornemmelse af, hvordan verden ser ud på den anden side af jordkloden. Fornylig var en af hovednyhederne, at en managementprofessor er blevet arresteret for diamanttyveri. Det var dagens mest læste nyhed. Det er også det emne, som flest har kommenteret, og her er det tankevækkende, at de fleste kommentarer kommer fra udlandet. Og cricket-fans kan finde masser af information om det meget komplicerede spil, som optager inderne mere end noget andet. Det skal lige være livet blandt Bollywood-skuespillerne, som automatisk er noget, der tiltrækker forsider og dermed læsere.

http://www.wikipedia.dk

Et amatørleksikon, som er gratis, og som er drevet af brugernes interesser og lyst til at dele deres viden med andre. Alle undersøgelser viser, at troværdigheden er på niveau med de traditionelle papirleksika, men dette internetbårne leksikon har endnu ikke fået den samme troværdighed som papiret. Her er der viden om alt. Wikipedia findes i flere forskellige sporgversioner. Den engelske er den mest udbyggede, men den danske er også kommet godt med. Her findes der også information om personer, der ikke altid vil fortjene så mange linjer i et papirleksikon. Her er der masser af viden om eksempelvis Otto Leisner. Der står bl.a. at han i 1933 kom i lære hos FDB, hvor han blev kollega med Anker Jørgensen, Finn Søeborg og Poul Bundgaard. Der er således en masse viden at trække på. Også i den mere underholdende ende, men altid sobert og seriøst arbejde.

http://www.easyjet.com

Der er ikke mange rejsemuligheder hos dette discount-flyselskab, men de har den bedste hotelhjemmeside. Måske ikke ud fra objektive it-kriterier, men ud fra en praktisk synsvinkel, hvor det handler om at finde det bedste hotelværelse til den bedste pris. De gange, jeg har svigtet denne hjemmeside, fortryder jeg det altid, når jeg står i et hotelværelse, der blev moderniseret i midten af 1980’erne og stadig lugter af cigaretrøg. Uanset hvor i verden jeg skal hen, er det altid siden her, som turen går forbi, efter flyrejsen er valgt. Og det er meget effektivt og praktisk.

http://www.trunkmonkey.com

Der er ikke så meget løbende nyheder, men internettet er også stedet, hvor der skal være noget, som er morsomt. Besøg trunkmonkey og døm selv. Klippene findes også på Youtube

 

Kierkegaard som coach

 

Kierkegaard  har faktisk allerede i 1859 defineret hvad coaching reelt er.

 

 

»At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han – men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mereforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mereforståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham.

Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse: hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår.

 

 Søren Kirkegård – »En ligefrem meddelelse« – 1859

 

 

 

Andres definitioner :

 

Stig Kjerulf definerer coaching som : En metode, der igennem en proces lukker op for dine potetialer – således at du kan udnytte dine styrke områder.

 

Sofia Manning definerer coaching som : Coaching handler om at hjælpe andre med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindre dem i at opnå det – og hjælpe

dem med at opnå det på en ærlig, effektiv og sjov måde.

 

 

 

Coachens opgave er således ikke at sige , hvad man kan, skal, må, eller vil, men coachens opgave er at stille de rigtige spørgsmål. Og de rigtige spørgsmål, ja, det er de spørgsmål, der åbner op og får en person til at se ind i sig selv, mærke efter og tage bestik af, hvordan det går, hvad der ikke går, hvad der måske er helt galt, hvor man gerne vil hen, og hvordan man kommer der. At coache er således set at fremelske eller opbygge noget der allerede ligger som kim i personen.

Du kan faktisk få mere ud af døgnets 24 timer

 

Om dit fokus og dit liv

 

• Gør dig klart, hvilke værdier der er vigtige for dig i dit liv. På den måde får du lettere ved at træffe dine valg.
• Mærk, at livet er det bedste, der kunne overgå dig – og værdsæt de gode ting i din tilværelse.
• Livet består af øjeblikke – kunsten er at gå langsomt igennem dem.
• Tag kontrol over dit liv. Lav om på det, der kan ændres og accepter det, der ikke kan.
• Øv dig i at sige ”pyt med det”.
• Husk en gang i mellem bare ”at være” og dagdrømme, uden mentalt at være på vej til det næste.
• Tag imod omsorg. Det er godt at kunne læsse af.
• Ingen lægger en dag til sit liv ved at bekymre sig – så øv dig i ikke at tage sorgerne på forskud, de bliver måske ikke til noget.
• Tiden er ikke noget, der løber fra dig, men noget der kommer til dig.
• Vær nærværende i alt, hvad du laver: fra gulvvask til godnathistorie.
• At leve er som et åndedrag: at ånde ind og ånde ud – så husk at standse op og træk vejret.
• Vi kan ofte føle vores liv som en centrifuge – så husk at mærke efter, hvor dit centrum er.

Skaf dig tid

Skab spildtid.
En øvelse i aktivt at skaffe sig mere tid, der er ens egen:
Sluk mobilen en søndag og tag uret af. Det er jo ligegyldigt, om man spiser kl. 12. Eller kl. 13 optag evt. TV-programmer.

Morgenræs:
Det ville fungere rigtig godt i mange familier, at stå tidligere op. Gå eventuelt til bageren og hent morgenbrød, tag børnene med.

Fjernsyn:
Se TV aktivt sammen eller sluk. Gå en tur, spil ludo eller gør noget andet gammeldags.

Gæster:
Sænk ambitionerne. Det behøver ikke nødvendigvis at være en tre retters menu og et nypudset hus, mår man inviterer vennerne på middag. Hvis man er to børnefamilier, så tag en tur i skoven søndag eftermiddag i stedet for og slut af med en frokost et-eller –andet-sted eller tag en madkurv med.

Rengøring
Efter en travl arbejdsuge, bruger mange mennesker tiden på at gøre rent hele lørdagen. Med mindre man kan gøre det til en sport for hele familien at pudse vinduer og vaske gulv, skal man betale sig fra det. De fleste har råd til det. Rengøringen skaber bare irritation, fordi man godt ved, at man burde nyde vejret og være sammen med børnene i stedet for.

Transport
Der kan være lange transporttider til og fra arbejde. Brug tiden til et eller andet fornuftigt, så det ikke bare er et irritationsmoment. Læs, mediter eller nyd blot tiden.

 

Her har du en række konkrete råd til, hvordan du når mere – og samtidig får mindre tidspres i hverdagen

 

Om morgenen:

• Smør madpakken, og læg tøj frem om aftenen.
• Stå op en halv time før du plejer.
• Drop snooze – funktionen på vækkeuret, så du står op som du oprindeligt havde planlagt.
• Hvis du pendler på en strækning med tætpakket morgen- og eftermiddagstrafik, så prøv at lave en aftale. med din chef om at rykke din arbejdstid en times tid, så du undgår at bruge morgenen i en bilkø.

På jobbet:

Arbejd hjemme en dag om ugen, hvis det er muligt. Du undgår transporttid og kan vaske tøj, mens du arbejder

Brug lidt tid hver morgen på at skrive en seddel med dagens opgaver.

Tjek kun e-mail på bestemte tidspunkter. F.eks. når du møder og efter frokost.

Indstil pc’en, så du ikke får en pop-up, hver gang der er post.

Meld ud til folk, at der godt kan gå flere timer, før du svarer på e-mails og sms-beskeder.

Tving dig selv til at færdiggøre en opgave, inden du går i gang med den næste eller tjekker en ny mail. Det tager tid at sætte sig ind i noget, du har haft hovedet væk fra.

Stil din telefon videre til omstillingen, så du selv kan ringe tilbage til folk, når det passer i din dag.

Organiser dit arbejdssted, så du ikke skal spilde tid med at lede efter dine papirer

I fritiden:

• Lær at sige nej. Der kommer ikke noget godt ud at sige ja til mere, end du kan gabe over. Det gælder både middagsinvitationer og opgaver på jobbet. På den måde frigiver du tid til aktiviteter der betyder noget for dig.
• Motionér hjemme i stuen, eller løb en tur ud fra privaten. Det sparer transporttid til og fra idrætsklubben eller til fitnesscentret.
• Lav en langsigtet plan for hvem der gør hvad i hjemmet på hvilke dage. For eksempel kan du og din partner skiftes til at hente børn og have ansvaret for middagen. De dage, du ikke har ansvaret, har du tid til at dyrke motion eller mødes med venner.
• Køb dig til hjælp – prioriter at betale for rengøring og børnepasning i ny og næ.
• Giv dine børn pligter og ansvar. Det, de gør, skal du ikke bruge tid op. Det gælder både støvsugning og opvask.

Om aftenen

• Lav mad til flere dage, hver gang du laver en ny ret, så frys ned i portioner. Så er middagsmaden nemt klaret på travle hverdage.
• Planlæg, hvad familien skal have til middag en hel uge frem, og køb stort ind til alle ugens måltider én gang om ugen.
• Køb ind over nettet. Alt fra købmandsvarer til tøj og bøger kan handles hjemme fra pc’en.
• Tænd kun for fjernsynet, når du i tv-programmet har fundet en udsendelse, du vil se. Sluk når den er forbi.

 

 

Kilde : http://www.aprokom.dk

Tab dig ved at forkaste de syv livsløgne

 

Den største forhindring for at komme i gang med at dyrke motion og tabe dig? Dig selv!

Læs her hvordan du kommer de dårlige undskyldninger til livs.

Jeg ville egentlig gerne, men…

Beslut dig idag og begynd idag – væk med de dårlige undskyldninger for ikke at dyrke motion og tabe sig.

Hos de fleste af os står de dårlige undskyldninger i kø, når det handler om at komme i gang med at ændre livsstil og tage kvælertag med de usunde vaner. For det kræver en ekstra indsats at lægge sit liv om, og derfor tyr mange til bortforklaringerne, når det er tid til at droppe chokoladen og snørre løbeskoene. Med hjælp fra eksperter fra den svenske netavis expressen.se iler vi her til undsætning og sætter navn på de største løgne:

1. Det er kun idag….

I morgen begynder jeg på en frisk med nye mad- og motionsvaner.

Eller hvad?! Hvor mange gange har du forsøgt at bilde dig selv ind, at det kun er i dag, at du propper dig med chokolade og søde sager for i morgen at indlede en helt ny æra med sunde spisevaner? Straf aldrig din krop med junkfood – beløn den i stedet med sunde vaner.

2. Alle i min familie er overvægtige…

Formodentlig er jeg genetisk belastet eller har en stofskifteforstyrrelse…

Det kan være rigtigt. I visse tilfælde beror overvægt på genetiske forhold, men det er sjældent. Tal med lægen, hvis du er i tvivl. I de fleste tilfælde beror familiens overvægt dog på dårlige mad- og motionsvaner. Lad ikke den destruktive familiearv følge dig gennem livet.

3. Jobbet og familien kommer i første række..

…Sidenhen kan jeg prioritere mig selv.

Intet kan være mere forkert. Det forholder sig faktisk modsat. Du skal tage vare på dig selv, for at blive i stand til at tage vare på andre.

4. Jeg har ikke tid til at træne

…Og desuden er jeg for træt.

Det er et spørgsmål om prioritering. Skift 30 minutter i tv-sofaen ud med 30 minutters gåtur. Snig motionen ind i din hverdag. Tag trapperne eller cyklen, og lad bilen stå hjemme. Eller stil vækkeuret til at ringe en halv time tidligere og brug morgenstunden til at træne inden morgenmaden.

5. Det betyder ingenting, hvad jeg gør.

…Jeg er alligevel alene og ingen bryder sig om mig.

Sørg for at smide offerrollen fra dig. Fokuser i stedet på det, som er godt og fantastisk ved dig og din krop. Sidenhen kan du fokusere på, hvad du kan forbedre.

6. Jeg føler mig uhøflig, hvis jeg takker nej til kage og mad, som jeg bliver budt.

…Hvis din familie eller venner bebrejder dig, at du tager hensyn til din krop, er de næppe rigtige venner. Forklar hvad du gør og hvorfor. Hvis I er vant til, at I propper jer med mad, når I er sammen, er de sikkert bange for, at jeres relation skal forandre sig, hvis du bliver slankere.

7. Jeg er for gammel til at ændre mine vaner.

Man kan aldrig blive for gammel til den slags. Tvært imod er det aldrig for sent at unde sig selv noget godt. Beslut dig for, hvor langt du vil nå i løbet af tre måneder, et år, fem år eller ti år. Beslut dig i dag og begynd i dag – ikke imorgen!

 

Kilde : www.fpn.dk

Sådan håndterer du urimelige mennesker

 

Det kan ske for os alle, og vi har alle oplevet situationer, hvor vi er blevet overfuset. Det kan være en trafikant, en kollega eller en kunde, der tydeligvis overreagerer. Selv om vi ved, at idioten henter sine frustrationer og sin vrede et helt andet sted fra, er det jo naturligt at blive ked af det. Enten kan vi håbe på, at det ikke sker så tit, eller også kan vi beslutte os for, hvordan vi vil reagere næste gang.

Opfører et andet menneske sig som en idiot, og er du ikke i humør til den store konfrontation hen over kopimaskinen, så brug denne "reaktions-valgmulighed":

Træk dig tilbage med tanken "Selv om det er dig, der overfuser mig, ved jeg, at du stadig vil være irriteret og frustreret, når jeg igen bliver glad. Og dén tanke giver mig kun lyst til at blive glad hurtigst muligt".

Hav medfølelse med den anden, og vær taknemlig for, at du er i stand til at håndtere situationen, også selv om vedkommende opfører sig urimeligt, for kujonen dør altid 1.000 gange! Mennesker, der overreagerer, tager ikke ansvar for deres følelser. De bliver ved med at se tilbage og genopliver dermed det øjeblik, hvor de følte sig uretfærdigt behandlet.

For de kunne også vælge at se fremad med tanken "Jeg er blevet uretfærdigt behandlet! Så hvad skal jeg gøre for, at det ikke sker igen?". Men det gør de ikke, og dermed dør de en lille smule, hver gang tanken popper op, hvilket gør dem frustrerede.

Går du i dag rundt og hænger med mulen i et par timer efter en overfusning, vil du med dette værktøj kunne koge det ned til et par minutter. Og efter mange ganges øvelse burde det kun tage dig få sekunder at komme tilbage på toppen.

Så nu er der kun at glæde sig til at komme i gang!

Kilde : MartinErichsen

Sådan bliver du populær hos chefen

 

Chefer sætter pris på involverede medarbejdere, men ikke på folk, der klager og er for problemorienterede.

Det er blevet nemmere for medarbejdere at omgås ledere. Chefer er ikke længere mytiske figurer, som en sjælden gang bevæger sig ud blandt medarbejderne for derefter igen at forskanse sig bag et stort skrivebord i hjørnekontoret.

Den moderne chef er nærværende, og det er en ny udfordring for medarbejderne, skriver berlingske.dk. Men følger du en række råd, kan du få en bedre arbejdsdag.

1. Engager dig

Det nytter ikke at sidde og vente på, at opgaverne kommer til dig. Engager dig i firmaets projekter og kom med løsningsforslag til centrale problemstillinger.

2. Kopier chefens energi

Hvis din chef arbejder hurtigt og systematisk, vil han/hun sætte pris på, at du gør det samme. Omvendt kun du godt være mere afslappet, hvis chefen er det.

3. Kend chefens værdier

Et godt udgangspunkt for et samarbejde er gensidig respekt. Du når langt, hvis du kender chefens værdier. Sig din mening, men gå ikke over stregen.

4. Skab god stemning

Godt humør smitter. De fleste chefer kan godt lide, at medarbejderne viser glæde på jobbet, og det bemærkes, hvem der er med til at skabe den gode stemning.

5. Klag ikke

Kritik skal være konstruktiv. Moderne chefer vil gerne have engagerede medarbejdere, men negativ kritik er ikke løsningsorienteret og kan nemt blive opfattet som brok.

7. Tal det samme sprog

Er din chef sportsentusiast, så sæt dig lidt ind i det univers, for når man deler interesser, er det hyggeligt at sludre om det.

8. Undgå overdrevne komplimenter

Pas på med at rose chefen for hans/hendes nye frisure eller tøjvalg. Brug komplimenter strategisk til at fremhæve en god idé, som chefen har fået og kom eventuelt med forslag til, hvordan idéen bliver endnu bedre

4 tegn på arbejdsnarkomani

 

 

 

Lader du dig styre af dit arbejde i en sådan grad, at det går ud over dit helbred og dine omgivelser?

 

Bruger du rigtig meget tid på dit arbejde. Hvis ja, så er du måske en såkaldt arbejdsnarkoman.

Ordet narkoman klinger ikke lige frem positivt. Og det skal det sådan set heller ikke.

For en arbejdsnarkoman er ifølge forfatteren Bryan Robins, der har skrevet bøger om emnet, en person der er afhængig af sit arbejde, bruger overdrevent mange timer på det og bliver nervøs, hvis han eller hun ikke kan få lov til at arbejde.

De mindre positive sider af afhængigheden viser sig i form af udmattelse, søvnforstyrrelser og andre stress­relaterede lidelser som hjerteflimmer eller blodpropper.

I Danmark står det ren faktisk så slemt til, at landets stressklinikker i øjeblikket oplever en stor stigning af arbejdsnarkomaner blandt patienterne.

 

Test dig selv – er du en arbejdsnarkoman:

 

1.) Arbejdet bestemmer:

Du går aldrig hjem, før det er absolut nødvendigt. Derfor tager du ofte lange dage på kontoret og arbejder videre derhjemme.

Familie og andet socialt liv må tage til takke med at komme i anden række, og når du endelig deltager i en social aktivitet uden for arbejdet – kan du ikke tale om andet end job.

Når du er syg, kan du ikke holde dig fra lige at se på noget arbejde. Ferie er et ukendt fænomen. Tillader du dig alligevel ferie, følger arbejdet med dig.

 

2.) Skal selv være i kontrol.

Du har store problemer med at uddelegere arbejdsopgaver til andre, fordi du for en hver pris selv skal være i fuld kontrol.

 

3.) Jobbet er dit alt

Jobbet har fået første prioritet, og derfor udvisker du grænserne mellem arbejde og fritid. Måske har du gjort din hobby til din karriere eller omvendt.

 

4.) Arbejde i det skjulte

Når folk kalder dig for arbejdsnarkoman, forsøger du at skjule det. I stedet for at gøre som din familie ønsker og holde fri, når du har fri, sniger du dig alligevel ind til skrivebordet.

 

 

 

 

Kan du genkende dig selv i de fire tegn på arbejdsnarkomani? Så er det måske på tide, at du skruer lidt ned for blusset.

1. Sæt klare grænser.Spis frokost væk fra skrivebordet eller helt væk fra kontoret. Læg jobbet fra dig, når du er hjemme eller rejser på ferie. Sørg for at tage fuldstændig fri for jobbet med jævne mellemrum.

2. Tænk og snak om andre emner end jobbet.Det er vigtigt, at du lader dine tanker bevæge sig over i andre baner, end det der foregår inden for kontorets vægge. Tag ud og mød andre mennesker.

3. Skab overblik over din arbejdstid og din fritid. Skriv alt det ned som du beskæftiger dig med i forhold til arbejde i løbet af en dag. Og gør det samme i forbindelse med din fritid. På den måde kan du i slutningen af måneden se, hvor meget tid du bruger på henholdsvis arbejde og fritid. Når du har overblikket, kan du så gøre op med dig selv, om du bør ændre noget.

 

Kilde: CareerJournal.com

13 ting, dit gode humør også hjælper på

 

Smil, le, vær glad – og lev 15 år længere

Et godt humør giver dig ikke alene et sjovere liv. Nu har en amerikansk undersøgelse bevist, at vi også lever næsten en femtedel længere, hvis vi er mere optimistiske.

Nu er det endegyldigt bevist, at det ikke kan betale sig at gå og skumle. Ikke alene er du irriterende for andre at være sammen med og bliver lettere ramt af sygdomme og infektioner – du dør simpelt hen også tidligere.

Så der er al mulig grund til at holde humøret højt og se lyst på tilværelsen. Det fastslår en række amerikanske forskere fra Mayo Clinic, Minnesota. I begyndelsen af 1960’erne indledte de en række forsøg, der skulle vise sammenhængen mellem livslængde og livssyn – altså om man er glad og optimistisk eller sur og gnaven.

De forsøg er nu afsluttede, og det har vist sig, at glade mennesker i gennemsnit lever 19 pct. længere end surmulerne.

Optimisterne var mindre tilbøjelige til at lide af depressioner og følelsen af hjælpeløshed. Desuden var de generelt af den opfattelse, at deres helbred var – eller let kunne blive – sundt. Forskerne fra Minnesota kan dog ikke sige noget om, hvorvidt optimisternes immunforsvar er sundere end pessimisternes.

 

13 ting, dit gode humør også hjælper på:

Filosoffen Voltaire var inde på noget af det rigtige, da han sagde, at "kunsten i lægevidenskab er at more patienten, mens naturen sørger for helbredelsen". Ny forskning tyder nemlig på, at humor, latter og et lyst sind er afgørende for en vellykket raskmelding:

1. Godt humør holder dit hjerte sundt. Glade mennesker har 50 pct. mindre risiko for blodprop end deprimerede mennesker. Dårligt humør øger aktiviteten øger aktiviteten i blodpladerne, og det øger risikoen for blodpropper.

2. Et godt grin gavner immunforsvaret. Jo mere man morer sig, des flere dræberceller og antistoffer er der i blodet. Dræbercellerne og antistofferne angriber fremmede celler i blodet.

3. Et godt grin styrker også musklerne. En ny undersøgelse viser, at 100 gode grin styrker dig lige så meget som ti minutter i en romaskine!

4. Optimisme hjælper mod ensomhed. En finsk undersøgelse viser, at optimistiske mænd har lettere ved at finde en partner end pessimisterne.

5. Mindre stress.

6. Færre smerter

7. Mindre ængstelse

8. Et bedre (og mere stabilt) humør

9. Mental ro

10. Større kommunikationsevne

11. Øget kreativitet

12. Optimisme og livsglæde

13. Stærkere selvfølelse og moral

Health News 2003