Historien om Iwan eller Kender alle dine medarbejdere din virksomheds historie?

Historien om Iwan

 

Der var engang en lille dreng, som boede på en mindre vej i Søborg, nord for København. Hans genbo hed Iwan til efternavn. Far, mor og 2 døtre på samme alder som drengen.

En dag kom Iwan hjem til sin kone og sagde: ”Nu gør vi det, nu starter vi for os selv”. Vi har en stor kælder, og vi har en lille varevogn. Du er uddannet smørrebrødsjomfru. Du skaber spændende retter, som jeg så kører rundt med til private og til virksomheder. Vi sætter en lille annonce i avisen, og vi deler løbesedler rundt til virksomheder: ”Smørrebrød og kolde borde ud af huset – ring: Søborg nr. 1”. ”Det skal være det bedste af det bedste, kvaliteten helt i top. Bedre end folk kan lave det hjemme. Kun ved at blive de bedste, kan vi blive de største. Nr. 1”.

Af Torbjørn Jørgensen

Som sagt så gjort. Det tog lidt tid, men fru Iwan var dygtig, og hr. Iwan var god til at tale med kunder. Smørrebrød og kolde borde blev kørt ud. Smukt og lækkert var det. Forretningen voksede. De 2 døtre lærte hurtigt kunsten at kreere lækre frokostretter og kolde borde, så en dag spurgte Iwan den lille dreng, om han ikke kunne tænke sig at hjælpe til. Drengen havde ikke kørekort, men det havde hans storebror, så sammen kørte de ud med kolde borde hver weekend.

Efter nogle få år købte Iwan en god hjørnegrund på Søborg hovedgade og byggede en stor bygning i 3 etager. I stuen indrettede han et cafeteria med plads til 150 spisende gæster. En smuk butik blev indrettet. Flere retter blev kreeret. På første og på anden sal blev indrettet smørrebrødsstuer, varme køkkener, lager og kørselsafdeling.

I 1965 beskæftigede Iwan omkring 150 mennesker + deltids (lørdag og søndag). Fra 0 til 150 på under 10 år kan vist ikke gøres meget bedre.

Iwan arbejdede stadig med kundekontakter og besøgte flere og flere virksomheder. Hans mål var at blive den førende leverandør af mad til virksomheder og private i Storkøbenhavn. Danmarks største bryggeri og Danmarks største tobaksfirma blev kunder hos Iwan, fordi det blev meget lettere for dem at styre og dække personalets behov for mad. Specielt da de også selv havde skiftende arbejdstimer.

En dag sagde Iwan til den lille dreng, der nu var fyldt 18, og som selv kunne køre med kolde borde: ”Ved du hvad. Når vi har de store konfirmationer, så skal vi levere kolde borde til mellem 50 og 100 forskellige kunder. Det svarer til mellem 3.000 og 5.000 kuverter. Hver kunde skal have 35 forskellige retter, sild, pålæg og det varme + brød og smør. Det er vigtigt, at kunderne ikke skal vente for længe på maden, for så bliver de nervøse. Det er også vigtigt, at vi ikke kommer for tidligt. Kunderne skal have maden helt frisk. Hvad siger du til at sikre, at alle skåle kommer i de rigtige kasser, og at alle chauffører kommer ud til den rigtige kunde med den rigtige mængde, på det rigtige tidspunkt? Du ved, at der kommer 10-15 chauffører mellem klokken 10.00 og 11.00, og at det hele skal leveres mellem klokken 11.00 og 13.00”

Den unge mand sagde OK og kastede sig med stolthed over opgaven: Hvem skulle køre hvad og hvorhen. Samarbejdet var perfekt. Ingen kunder klagede. Smørrebrødsjomfruerne og kokkene var glade for, at de ikke selv skulle holde styr på det hele. De producerede, det de skulle, efter lister og koder. Når klokken blev ca. 14.00 – 14.30 var alle chauffører kommet tilbage til firmaet. Alle kunne ånde lettet op. Det var lykkedes endnu en gang. Iwan kaldte chaufførerne sammen i frokoststuen. På bordene stod der det lækreste smørrebrød, man kunne tænke sig, og Iwan sagde: ”Værsgo drenge, her er det bedste, vi kan frembringe. I skal have en stor tak for hjælpen endnu en gang. I får lige besked fra kørselsforvalteren om, hvornår vi skal bruge jer igen. Jeres løn kan I hente på kontoret, inden I går”.

Til den unge mand, som havde stået for hele logistikken, sagde Iwan: ”Tak skal du have, det var godt gået. Vi gør det samme næste søndag. Det er et godt system, du har udviklet, så alle ved, hvad de skal levere, og hvornår de skal være færdige med tingene.”

Naturligvis skete der ofte det, at en chauffør havde bremset lidt for hårdt op, så skåle med sild var rutschet sammen med flæskested og roastbeef. Chaufføren kom hurtigt retur til firmaet, og Iwan fik lynhurtigt 3-4 smørrebrødsjomfruer til at skabe nyt og rette til, ligesom han ofte sendte en smørrebrødsjomfru af sted sammen med chaufføren for, som han sagde: ”Kunderne skal nyde vores mad 2 gange: Når de ser det, og når de smager på det”.

En aften ringede Iwan til den unge mand og sagde: ”Vi skal holde et møde om, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre. Vi bliver vores smørrebrødschef, kokken, min kone, døtre og jeg selv. Har du lyst til at være med? Vi holder mødet i vores sommerhus på lørdag, og vi bliver deroppe. Vi har plads til alle.

På mødet, som forløb i en utrolig åben og varm stemning, blev de enige om at løse forskellige problemer, bl.a. afhentning af brugt service hos kunderne. Det var svært for de faste chauffører at nå det, samtidig med at det var problematisk at finde kunderne hjemme i dagtimerne. Løsningen blev at få et par unge chauffører, som arbejdede/læste til dagligt (det gjorde stort set alle weekendmedarbejdere) til at hente brugt service mandag og tirsdag aften. Det blev simpelthen aftalt ved levering om søndagen. De chauffører, der hentede brugt service, var lykkelige. De fik mere i drikkepenge, end de fik i løn. Samtidig bad Iwan dem spørge kunderne, om de havde været tilfredse, samt om der var noget, der kunne gøres bedre. Kunderne var ovenud tilfredse, og ofte havde de så meget mad i overskud, at de fik Iwan-mad i et par dage.

Samtidig besluttede de at prøve med ”få kokken med til festen”, hvor de leverede spændende nye retter hjemme hos kunderne, og hvor en eller flere kokke stod for det hele + servering. Et meget givende koncept, både for kunderne og for Iwan.

En lørdag aften, hvor der havde været særlig travlt, og hvor smørrebrødsjomfruerne og chauffører havde knoklet særligt hårdt, kom Iwan forbi klokken 11 om aftenen og sagde: ”Det er et forfærdeligt vejr, det stormer og regner. Når I er færdige, så vil jeg ikke have, at I piger skal tage alene hjem med bussen. I er trætte og har gjort et godt stykke arbejde. Derfor kører chaufførerne jer hjem. Hvis I hellere vil hentes af jeres kærester eller mænd, så smører I nogle lækre stykker mad til dem”.

I alle årene, fra 1955 til 1975, så man aldrig én eneste annonce, hvor Iwan søgte personale. De ansatte tog brødre og søstre og venner med. Nogle faldt fra igen, da det var temmelig hårdt. Andre blev fastansat. Selv mens de unge mænd var indkaldt som soldater, kom de i deres sparsomme fritid for at give den en skalle lørdag/søndag. At det var en god arbejdsplads med et godt kammeratskab blev kendt i hele Søborg. Alle vidste, at Iwan stillede krav om høflig optræden, rene kitler, ordentlig omgangstone, samt nænsom behandling af den lækre mad. Som han sagde: ”Pigerne har ikke knoklet med at få maden lækker for, at chaufførerne skal fræse rundt og gøre det ulækkert”.

 

 

 

Ethvert koncept har sin tid

Folk begyndte at holde fester på andre måder, de kolde bordes tid var forbi. Det var ikke længere in at spise smørrebrød. Folk hyggede sig sammen ved grillen eller på andre måder.

Omsætningen faldt, stille og roligt. Virksomhederne byggede selv kantiner og ansatte selv folk til at sørge for mad til personalet.

Iwan så skriften på væggen i god tid og begyndte stille og roligt at opbygge et nyt koncept: Toast, som i frossen tilstand ligger på mange barer og diskoteker, så man hurtigt kan varme dem til de sultne kunder om natten. Cafeteriaet og forretningen med smørrebrød blev lukket og lejet ud til en bank. Men hele første og anden sal blev ændret til ”toastfabrik”. Så godt gik det, at der på et tidspunkt i 80’erne kørte 20 store varevogne rundt til hele Danmarks barer, diskoteker og pølsevogne.

Iwan selv trak sig tilbage som en holden mand.

Den unge mand, som fik gode oplevelser om ledelse, kvalitet, samarbejde og fornyelse? Ja, han har lige skrevet denne historie.

Har din virksomhed en lignende historie? Kender medarbejderne historien?

Prøv et øjeblik at tænke historien igennem og svar på følgende spørgsmål:

Kendte vi virksomhedens idégrundlag, mål og mission?

Kendte vi virksomhedens tanker om kvalitet, koncept og kundetilfredshed?

  • Kendte vi Iwans grundlæggende ledelsesværdier og motivationsmetoder?
  • Vidste kunderne, hvad vi stod for? Lyttede vi til kunderne?
  • Var der et godt samarbejde, som bygger på respekt, støtte?
  • Kunne virksomheden tackle de uundgåelige kriser? Var virksomheden ændringsparat?

Mange flere detaljer kunne vi beskrive om en dejlig virksomhed, der opnåede alt, hvad man kan drømme om:

  • Tilfredse kunder
  • Tilfredse medarbejdere
  • Dygtig ledelse
  • Evnen til at klare forandringer
  • Evnen til at tjene penge

Lyder det banalt?
Ja, det er faktisk så banalt, at det kan være svært at forstå, hvorfor det skal være så svært.

Iwan nåede det han ville: Skabe en sund forretning, beskæftige mange – tilfredse – mennesker, samt at kunne trække sig tilbage med en pæn pose penge.

Reklamer

LYKKENS PSYKOLOGI – du BLIVER hvad du TÆNKER

Optimister lever ikke blot længere og bedre. De har det også sjovere mens de lever.

LYKKENS PSYKOLOGI – du BLIVER hvad du TÆNKER

 af Torbjørn Jørgensen

Igennem de sidste 20 år har jeg talt og skrevet meget om de mekanismer der giver mennesket den dybe tilfredshed og glæde vi vel alle ønsker.

Det er min faste overbevisning, at vi selv kan gøre rigtig meget for at nå de værdifulde mål vi sætter os, som f.eks.:

et bedre helbred

mere energi i dagligdagen

gode relationer til andre

skabe positive resultater

nå andre positive målDenne artikel bygger på de seneste videnskabelige resultater, herunder de mere end 500 forskningsresultater jeg har samlet fra Psykologisk Institut ved Århus Universitet. Bøger, som: “Følelsernes Intelligens” af Daniel Goleman (og andre af hans bøger). “Tankens Kraft” af Irene Henriette Oestrich. “FLOW” af Mihaly Csikszentmihalyi. “Endorfiner” af Rients Ritskes. Samt den nylig udkomne bog: “Lykkens Psykologi” af Martin E.P. Seligman.

Et opgør med Sigmund Freud.

Det spændende, som jeg ikke har været bevidst om tidligere er, at vi traditionelt altid fokuserer på mangler, svagheder og på problemer. Freud startede og vi andre fulgte efter – privat og i erhvervslivet. “Lad os finde fejl”, “Hvor er svaghederne?” “Vi må problemerne til livs”. Freud og hans lære betød, at tusindvis af psykologer og terapeuter graver og borer rundt i menneskers ulyksalige skæbner. “Din mor gjorde det”, “Din far gjorde det”, “Samfundet gjorde det”. “Det er de andres skyld”, blev sætninger vi hører igen og igen. “Sygefraværet er for højt, der må gøres noget. Kald dem til samtale og stop alle de som er syge”. “Salget svigter, vi må finde ud af, hvad der er galt”. “Patienterne står i kø til operationer, vi må undersøge, hvad der går galt”. Fejlsøgning er blevet en del af vores hverdag.

Kan vi vende bøtten på hovedet og tænke på en anden måde?

“Vi mennesker ønsker mere, end blot at korrigere vores svagheder”Lad os se på opgøret med Freud igen: Hvem siger, at vi skal søge løsninger i alt det dårlige og forkerte min far og mor gjorde ved mig? Måske kunne vi komme meget længere ved at fokusere på alt det dejlige de gjorde.Når vi siger: “Det er for galt, at sygefraværet er så højt”, graver vi os ned i en negativ spiral. Måske kunne vi nå bedre resultater ved at lære af de afdelinger som stort set ikke har sygefravær. Dermed kunne vi komme ind i en positiv spiral.Salget går dårligt er en floskel vi hører igen og igen. Det værste ved denne floskel er, at vi begynder at tro på den. Der er nogen der lykkes. Hvad er det de gør? Hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan vi selv lære, at det går godt og at vi selv kan skabe de positive spiraler?

 Jeg vil blot belyse de videnskabelige dokumentationer og resultater af det ene eller det andet tankesæt. 

Uanset hvad der sker med dig, uanset hvad der rammer dig, er du stadig fri til at vælge dit tankesæt.Altså, vores tanker og reaktionsmønstre er vores egne, helt private.  Uvildige forskere undersøgte mængden af positive følelser i nonnernes skrifter og fandt ud af, at 90% af den mest positive fjerdel var i live som 85 årige, mens kun 34% af de mindst optimistiske.Kan man uddrage noget af dette? En enkelt undersøgelse?  Hvorfor?Er det i skolen vi lærer at fokusere på fejl?Er det vores opdragelse der bevirker, at vi skal være negativ kritisk?Jeg har ikke svaret, men kan blot konstatere, at vi svælger i fejl og i begrænsninger. Hos os selv og hos andre.Dagen efter Frederik og Marys bryllup hørte jeg i radioen et program, hvor mennesker ringede ind og fortalte, hvordan de havde oplevet én af de største mediebegivenheder i Danmark. Den første der ringede lød som en ældre mand fra midtsjælland som sagde følgende (i et meget skarpt tonefald): “Jeg vil gerne påpege, at det er for dårligt, når man ser de to prinser – Joachim og Frederik – gå op ad kirkegulvet, uden at gå i takt. De er begge uddannet officerer, så man må forvente, at de kan gå i takt”.   Vi oplever denne tænkemåde som udpræget for sælgere: Pessimisten tænker:   Ikke desdo mindre er antallet af registrerede tilfælde af depressioner 10 doblet siden 1960. Hvorfra kommer denne forskel? Vi har aldrig haft det bedre, end vi har det i dag. Måske er det derfor???Børneopdragelse handler om mere, end at korrigere fejl og mangler. Det handler om at udvikle børnenes styrker, talenter og positive følelser. Kærlighed, venlighed, kompetencer og respekt for livet.

Fortid – nutid og fremtid.

Du kan selv checke dit tankesæt.Du kan opbygge/ evt. ændre dit tankesæt og dine mønstre ved at fokusere på følgende om:Nutiden: Glæde, begejstring, ro, mod på livet, sprudlende humør, nydelse og “flow-oplevelser” (Csikszentmihalyi: Den tilstand, hvor du glemmer tid og sted, men er 100% optaget at dine aktuelle gøremål)  “Min mand tævede mig – alle mænd slår – min næste mand vil også tæve mig”.Ja, det er rigtigt, at din mand tævede mig (men måske havde han andre og positive kvaliteter). “Alle mænd slår” er ikke virkeligheden. “Min næste mand vil tæve mig” er ikke virkeligheden. Denne lidt provokerende sætning kan du anvende i alle situationer. Jeg havde en læge der var dum, alle læger er dumme, den næste læge vil også være dum. Eller: Der var en nydansker som stjal mine penge, alle nydanskere er tyveknægte, når jeg møder er nydansker vil han sikkert også stjæle mine penge.  Seligman, Goleman, Dalai Lama og Nelson Mandela siger: Det er dine tanker om nutiden og om fremtiden der styrer dit liv.

Nydelse eller tilfredshed. Selvværd eller selvtillid.

Nydelse og selvtillid kan du købe. Når du sætter dig det mål, at du VIL have den eller den uddannelse. Dette eller dette job.Vi kalder det: “psykologien ved at overvinde sig selv”. Det selvværd du oplever ved at GØRE det du har besluttet.Fornemmelse af, at du kan sige: “YES” efter en vel overstået præstation. DET giver selvværd.  De analyserede mere end 200 skrifter fra tænkere gennem tiderne. Bibler, koranen, taoismen, buddhismen o.a., samt tanker fra mennesker som Benjamin Franklin, Gandhi, Nelson Mandela o.a..

Det de fandt, som universelle dyder (værdier) er:

En stor gruppe forskere satte sig for at undersøge “det gode liv” gennem alle tider. I alle religioner. I alle lande.

6 dyder, universelt, globalt, gennem 3.000 år.

Selvværd kommer ikke af at se TV. Du kan nyde en god film eller andet. Men at tro på, at du får selvværd ved at se den ene ligegyldige serie efter den anden, er at stikke blår i øjnene.

Når du om aftenen kan lukke dine øjne og tænke: “I dag har jeg GJORT noget. I dag har jeg tænkt og oplevet noget positivt og konstruktivt.”

Når du sætter dig et mål: Jeg vil dyrke sport for at få et bedre helbred, så derfor står jeg tidlige op og investerer 1-2-3-4 timer om ugen på at holde mig i form.

Du kan købe det rigtige tøj, den rigtige bolig, den rigtige bil. Som du tror vil give dig selvtillid. Du kan kortvarigt opnå nydelse ved at købe chokolade, spiritus, andre stimulerende midler, sex m.v.. Men det gør dig ikke lykkelig. Lykken og selvværd  kommer gennem tilfredshed. Gennem den du ER og gennem det du GØR.

 

Undersøgelser viser, at vredesytringer og fokus på negative følelser bevirker 5 gange så hyppige tilfælde af hjertesygdomme (hæver blodtrykket), som fokus på positive følelser (tanker).

Freud, Darwin og Marx sagde: Det er fortiden og dine følelser der styrer dit liv. Derfor er der så utroligt mange mennesker i dag, der hænger fast i fortidens negative følelsesmæssige oplevelser.

Forskellen ligger mellem tanker og følelser.

Hvor meget er rigtigt?

Verden ER som den ER. Virkeligheden bliver som du tænker. Du kan ændre verden ved at ændre din Perception (opfattelse)(Oestrich – 2000).

Tilbage til udgangspunktet: Du vælger selv dine tanker. Du vælger altså også selv dine tanker om fortid, nutid og fremtid. Én ting er stensikker: Uanset hvad du tænker, så er fortiden ligeglad. Den lader sig ikke ændre. Men DIT syn på den kan du ændre.

Fremtiden: Optimisme, håb, tro og tillid.

Fortiden: Tilfredshed, tilfredsstillelse, indfrielse, stolthed og sjælefred.

Hvad tænker du om fortiden, om nutiden og om fremtiden?

 

Undersøgelser fra flere skoler viser, at når 10 årige, som lærer at tænke og handle optimistisk, halveres forekomsten af depressioner i puberteten. Denne frygtelige sygdom, som WHO mener bliver de kommende årtiers svøbe i den vestlige verden, kan altså kureres / nedbringes ved at lære at være optimist. (jeg ved godt, at pessimisten lige nu tænker: “Det passer nok ikke – så nemt er det sgu heller ikke”.

Forestil dig ikke bare sælgere, men sportsfolk, sygeplejersker, ja alle mennesker i alle brancher. Såfremt disse kunne bearbejde kriser konstruktivt, hvad kunne vi ikke spare på medicinudgifter? Og hvad kunne den enkelte ikke blive fri for af smerte og lidelse.

“Optimister har en styrke, som sætter dem i stand til at fortolke tilbageslag som overvindelige, specifikke og midlertidige (Seligman – 2004)

“Det nytter slet ikke – jeg duer ikke”, mens optimisten tænker: “OK, vi må videre”. Pessimisten bliver handlingslammet. Optimisten finder konstruktive løsninger.

Hele forskellen på pessimisters og optimisters tankesæt ligger i, at pessimister tolker tilbageslag, modgang og frustrationer som noget permanent og personligt. (Det sker ALTID for mig – jeg vidste det ville gå galt – hvad sagde jeg?). Omvendt så tolker optimister modgang som noget midlertidigt. Noget der “blot” skal overstås.

Hvordan bearbejder pessimister og optimister modgang?

Da regeringen kort før sommerferien 2004 præsenterede deres tanker om den nye kommunalreform, satte jeg mig for at se 4 Tv-aviser + deadline. Samtidig tog jeg et stykke papir og satte en streg for hver gang ordet “problem” blev nævnt. Det blev det 23 gange. Mens ordet mulighed kun blev nævnt én gang.

Hvis det er den slags tanker man vælger at tænke, så kan vi ikke have problemer i Danmark.

Er det janteloven?

Er det journalister som elsker at svælge i alt det der er galt?

Fordi det er uendelig meget lettere at rette sin energi mod alt det omkring én, som IKKE fungerer. Herunder én selv. End det er at arbejde med det sværeste der findes: Sig selv.

Forskere har undersøgt artikler offentliggjort i læge- og psykologiske skrifter de seneste 25 år. Fællesnævneren er, at 99% af alle artikler handler om mangler, svagheder, tungsind m.v.. Kun 1% handler om livstilfredshed og lykke.

Hvorfor negligerer vi “det positive livssyn”?

Sammenholdt med de 500 øvrige artikler, samt Goleman o.a. ligger der i dag tusindvis af undersøgelser, der bekræfter samme forhold. Aggressive mænd har 8 gange større sandsynlighed for at dø af hjerte-kar sygdomme. (Århus Universitet 2002, m.fl.)

Ligeledes var 54% af de mest fortrøstningsfulde i live som 94 årige, mens det kun gjaldt 11% af de mindst positive (Seligman 2004).

En af de mest bemærkelsesværdige undersøgelser der er foretaget tog sit udgangspunkt i de skrifter, som 178 havde begået om deres liv i Notre Dame klosteret.

Sproganalyse af 178 nonners levnedsskildringer.

At vi så kan opnå et – på alle måder – rigere liv gennem at tænke konstruktivt og positivt er præcist DET, som videnskaben dokumenterer.

Eller som den spanske filosof Fernando Salvater siger: “Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger altid selv, hvordan vi vil reagere på det der rammer os”.

Det er DET det hele handler om. DIN egen frie vilje til at vælge din måde at tænke på. Ingen. Absolut ingen andre end du selv kan bestemme, hvad du tænker. Som Victor Frankl sagde, efter at have siddet i tysk KZ lejr under 2. verdenskrig: “De kunne fratage mig alt, men aldrig min frie tanke”. Og det var den der hjalp ham til at overleve.

Så er det op til hver enkelt frit at vælge hvilket tankesæt de ønsker.

Jeg siger IKKE hvad du skal eller bør.

 

Det samme med arbejdsløshed og integration af fremmede. Lad os dog for pokker lære af de som SKABER arbejdspladser. Og af de kommuner der lykkes med integration.

Lige så længe vi bliver ved med at sige, at det er samfundets skyld (fars, mors og de andres skyld), lige så længe fratager vi os selv muligheden af at gøre noget konstruktivt ved vores situation.

  • Visdom og viden
  • Mod
  • Kærlighed og medmenneskelighed
  • Retfærdighed
  • Selvbeherskelse

Åndelighed og transcendens  Alligevel har advokater i USA en depressionshyppighed, der er 3,6 gange højere end ansatte som helhed. Større alkohol- og stofmisbrug og hyppigere skilsmisser end andre akademikere.Utallige undersøgelser viser, at pessimistiske sportsfolk klarer sig dårligt. Pessimistiske sælgere, universitetsstuderende klarer sig dårligere end andre. Pessimister er tabere på mange fronter. Undtagen for advokater. Pessimister klarer sig bedre inden for jura. At kunne forudse enhver tænkelig fælde og katastrofer, problemer og svig, er personlighedstræk som gør advokater gode til deres fag.  Men ikke lykkelige som mennesker.    Arbejdsmæssigt handler det om at skabe flow.Løsningen er ikke at finde det rigtige job.

Mihaly Csikszentmihalyi (forfatter til bogen “FLOW”) siger, at du oplever tilstanden af flow, når:

Løsningen er, at finde et job du kan gøre rigtigt.

Hos alle, på nær 1%, som beskrev deres tilværelse som lykkelig, kom ordet kærlighed, kærlighedsforhold ind.

Amish folket, som stadig kører i hestevogne og i øvrigt lever som for 2-300 år siden scorer højst på tilfredshedsskalaen. Men ellers kan der ikke sættes specifikt erhverv på tilfredshed.

Hvem er de mest lykkelige?

 

Måske fordi advokater også lader pessimismen råde uden for juraen. Måske fordi advokaters “tillærte mistro” også bliver nøglefaktorer i privatlivet. Overfor ægtefæller, børn og venner. Der er ikke mange som kan holde ud at leve sammen med én, som konstant er mistroisk, pessimistisk.

Hvorfor denne markante forskel?

Advokater i USA har en gennemsnitsindkomst på 1,5 mill. Kr.

Hvem er de mest ulykkelige?

Opgaven er udfordrende og kræver kunnen

Vi koncentrerer os

Der er klare mål

Vi får øjeblikkelig feed back

Vi har et dybt, ubesværet engagement

Der er følelse af kontrol

Vores oplevelse af selvet forsvinder

Tiden går i stå  

Varslerne er:

Den førende ægteskabsforsker i USA , John Gottman, har iagttaget hundredvis af par som var installeret i hans “kærlighedslaboratorium” (en komfortabel lejlighed med envejsspejle) kan forudse skilsmisser med 90% træfsikkerhed.

Kan man forudse skilsmisser?

En barsk start på uenighed

Kritik af partneren, i stedet for klager

Adfærd der viser foragt

Indtagelse af forsvarsposition ved den mindste anledning

Negativt kropssprog (surmuleri)De lykkelige par ser på de lyse sider af deres forhold, idet de fokuserer på styrker frem for svagheder og mener, at problemer, som kan true andre ægteskaber, ikke påvirker deres.(Disse iagttagelser og forudsigelser ligger meget tæt op ad den måde som førende virksomheder vælger og udnævner ledere på. Alene gennem at betragte kandidaternes kropssprog og attituder)   

Dokumenterbart ved vi altså følgende: Pessimister oplever følgende:

Konklusion: At være lykkelig / ulykkelig

  • Depression (8 x så ofte som optimister)
  • De klarer sig dårligere i skolen
  • De klarer sig dårligt til sport
  • De får dårligere stillinger (dog ikke for advokater)
  • De får dårligere helbred
  • De dør tidligere
  • De får ustabile forhold til andre

De bliver dårlige som problemløsere (vi kan ikke gøre noget, det er jo ALTID sådan)Du kan opnå det liv du måtte ønske gennem at rette dit fokus på 2 forhold: Fortiden og fremtiden.

Fortiden (din rygsæk). At du fokuserer på alt det der er lykkes for dig.  Fortæl dig selv, skriv evt. ned, alle de positive resultater du har oplevet i dit liv, indtil nu. Dine succeshistorier helt fra barndom, ungdom, skole, anden uddannelse, jobs, privat og i kærlighed. Glem ikke ordet taknemmelighed.

Fremtiden (din udsigt). At du fokuserer på alle de positive oplevelser og mål du vil have og nå. Optimistisk, håb, tillid, tiltro og integritet (at gøre det du vil – at være den du er)

Optimister lever ikke blot længere og bedre.

De har det også sjovere mens de lever.

 

Positive forstærkninger

”Du ser aldrig en rosenbusk sende sine grene ind i skyggen”

 positive forstærkninger

af Torbjørn Jørgensen

Vi mennesker kan præge os selv og andre på mange måder. Være gode forbilleder. Rette hinanden eller hjælpe hinanden.

To yderpunkter handler om forstærkninger. Positive eller negative forstærkninger. Når vi gør noget på en god måde og får tilbagemeldinger fra andre om, at det vi gør er noget vi virkelig er gode til – har talent for – kalder vi det ”positive forstærkninger”. Værdsættende feed back.

Vi får lyst til at gøre endnu mere af det vi gør godt. Idrætsfolk, skuespillere, sangere, malere oplever denne form for ”beruselse” igen og igen. Som en kendt sanger en gang sagde: ”Når jeg mærker tilhørernes velvilje, så giver jeg endnu mere af mig selv”. At komme ind i denne positive spiral er også noget sælgere kender. At blive endnu bedre.

Den negative forstærkning opstår, når vi mødes af negativ kritik. Når vi igen og igen får at vide, at det vi gør ikke er godt nok. At vi ikke duer til noget. Da forsvinder vores selvværd og vi bekræfter os selv i, at vi nok ikke kan så meget.

Denne negative spiral skaber også forstærkninger, idet vi overbeviser os selv og andre om, at vi slet ikke kan noget.

”Grib hinanden i, at gøre noget godt”

 

 


Det hele hænger sammen og det starter hos os selv.

 

Dette materiale er bundet sammen i følgende afsnit og overskrifter:

  • ”Kort over verden” – Hvad er virkeligheden egentlig? Hvem har ret?
  • Heliotropi – som handler om at søge lyset og varmen
  • Brændt barn skyr ild – som handler om hvad vi søger hos hinanden
  • Fra fejlfinder til ressourcespejder – der handler om at søge det bedste hos hinanden.
  • Hvad betyder god coaching – der handler om, hvordan du finder det bedste
  • * Ved forstærkninger opstår selvopfyldende profetier – der handler om, at vore tanker bliver   vor skæbne.
  • Problemløsning kvæler kreativiteten hos medarbejderne – der handler om at frigøre de kreative energier vi alle har.
  • Det handler om energi – og om at søge den ubegrænsede energi der findes hos os og hos vore medarbejdere
  • Det handler om fokus – der får den positive energi forstørret og forstærket
  • Det handler om tænkeren og beviseren – der fortæller, at det vi tænker sørger vi også for at få.
  • Din omverden bliver som du selv.
  • Kan vi bevise det? Vi kan føre megen dokumentation for de resultater vi og virksomhederne kan opnå ved at se på muligheder frem for at se på begrænsninger.


”Kort over verden” – Hvad er virkelighed? Hvem har ret?

For en del år siden udgav forfatteren til denne artikel en ny CD med direktør Harry Motor (Ford Motor Kompagni – Volvo Danmark – Volvo Australien), som i årtier har været én af Danmarks førende sælgere. Forfatter til mange bøger og artikler.

En formiddag ringede telefonen og en stemme sagde: ”Det er dog en forfærdelig Cd du har udgivet, der er intet nyt under solen, og ham Harry siger jo blot det vi alle ved. Den CD kan jeg ikke bruge til noget som helst” (Samt en masse andet han havde behov for at sige af negative udgydelser). Jeg kunne ikke sige andet, end at det var jo hans mening. Hans billede af verden. Og at det jo stod ham frit for, at bedømme CD’en på den måde.

Et par timer senere ringede en anden herre og sagde følgende: ”Hej, jeg har hørt du har udgivet en CD med Harry Motor. Må jeg komme forbi og købe en?”

Da han kom, inviterede jeg ham ind på en kop kaffe. Jeg var lidt nysgerrig og inviterede ham derfor på en kop kaffe. Mens vi drak kaffen spurgte jeg ham om, hvorfor han var så glad for Harry Motor. Han svarede: ”Ved du hvad? Jeg startede som ung sælger for 30 år siden. Jeg købte og læste alt hvad Harry Motor har udgivet og ved at anvende hans metoder og budskaber er det lykkedes mig at blive rigtig god. Så god, at jeg i dag er direktør for et af landets største kreditforeningsselskaber. Jeg skylder Harry Motor alt. Han har betydet SÅ meget for mig”.

For fuldstændighedens skyld skal jeg nævne, at netop denne virksomhed senere har købt mere end 100 CD’er til alle deres sælgere.

Men det store spørgsmål er nu: Hvem af de to personer, der ringede til mig, har ret?

Det har de begge.

Den første har behov for at fastholde sit eget kort over verden. Hans billede, hans overbevisning er sikkert: ”Der er ingen der kan lære mig noget”.

Den anden har et andet kort over verden, som siger: ”Jeg kan stadig blive bedre og bedre. Jeg kan hele tiden lære. Og hvis jeg ikke skulle kunne lære af en mand, som i mere end 60 år har arbejdet med salg og service. Hvem skulle jeg så kunne lære af?”

Det sørgelige for den første der ringede er, at hans negative kritik kan jeg (ham selv og andre) ikke bruge til noget som helst. Han har valgt, som overbevisning, at han ikke ønsker at modtage inspiration. Han har valgt et liv med status quo. Et liv, hvor intet skal forandres.

Den anden har valgt et andet liv. Et liv med nysgerrighed. Et liv, hvor han konstant søger nye udfordringer, oplevelser. Et liv, hvor han erkender, at status quo er lig tilbagegang.

Hvilket kort over verden har DU valgt?

Har du valgt at sige: ”Jeg afviser alt”. ”Ingen kan lære mig noget”

Eller har du valgt at sige: ”Jeg afviser intet”. ”Kan jeg blot finde 1% jeg kan bruge i de bøger jeg læser, da vil jeg udvikle mig hele livet”.

Heliotropi

 

Helios var grækernes solgud, og Heliotropi er en metafor for, at mennesker tiltrækkes af lys og varme.

Vi ser det dagligt omkring os. Mennesker investerer mange penge på rejser til sydens sol og varme. Vi solbader. Vi investerer i vinterhaver, hvor vi kan forlænge den nordiske sommer. Flere læger har investeret i lysterapi, idet mange mennesker bliver deprimerede i den mørke tid. Vi bruger udtryk som: ”Lyse og venlige lokaler”.

Omvendt ved vi også, at vi søger væk fra mennesker der kan betegnes som ”mørkemennesker”, ligesom ”mørkets magter” er et udtryk for uhygge og skummelhed. Kim Larsen fik succes med sin sang: ”Det er en kold tid vi lever i, alle går rundt og fryser”.

Sådan kan vi blive ved med at finde symboler og metaforer omkring os, der illustrerer, at vi tiltrækkes af varme og lys.

Men hvad gør vi i vores dagligdag? I familien? På jobbet? Løser vi vores opgaver med entusiasme, kreativitet, varme og positive grundholdninger? Eller søger vi efter fejl hos os selv og hos andre?

Der er to måder at give lys på:

1.    at være lyset i sig selv

2.    at være spejlet der reflekterer lyset

Brændt barn skyr ild.

 

Naturligvis afskyr vi det der gør ondt. Vi gentager det, der går godt. En hovedregel i al adfærdspsykologi lyder: ”Hvis et menneske får gevinst for en given adfærd, da gentages denne adfærd”.

Hvad kan gevinsten være? (der er utroligt mange former for gevinster) At noget lykkes, så vi får succes? At få anerkendelse og opmærksomhed? At undgå smerte/ arbejde? At opnå tryghed i en verden hvor alt forandrer sig?

Når et barn ”brænder” sig og konstant får at vide, at det og det er forkert, vil barnet næsten automatisk forsøge at undgå denne smerte.

Samme regel gælder for medarbejdere.

Når en medarbejder begynder sit job i en ny virksomhed, er glæden og entusiasmen meget høj. Han/hun glæder sig til at komme i gang.

Såfremt denne medarbejder mødes af positiv interesse, da vil denne tilstand af idérigdom blomstre.

Kreativitet kommer af ordet, createur, som igen betyder det naturlige, det oprindelige. Alle mennesker er i deres natur skabt til at være nysgerrige og søgende.

Mødes medarbejderen derimod af stramme regler og måske endda nedladende bemærkninger, da vil denne entusiastiske medarbejder hurtigt nå sit resignationsstadie og enten søge et andet sted hen, eller også blive i stedet benytte den indeklemte energi i fritiden.

Er du i tvivl om menneskets iboende lyst til at prøve nye udviklingsmuligheder skal du blot kaste et blik på det barn som skal lære sig at gå. Det tager mellem 5.000 og 10.000 forsøg, fra det øjeblik barnet fra kravlestadiet begynder at gå, til barnet går perfekt. Er der nogen forældre eller bedsteforældre som fortæller barnet, at det er forkert det barnet gør? Eller støtter og opmuntrer vi barnet til at gå videre. Billedligt talt.

Hvad er det for mekanismer der er indbygget i så mange af os, der bevirker, at vi skal rette på og finde fejl hos hinanden?

Hvad er det der hindrer os i at støtte andre, løfte andre, anerkende andre og bringe andre og os selv fremad?

Er det en dyb indre konflikt i os alle, hvor vi på den ene side godt ved, at begrebet udvikling handler om forandringer, samt at de to udsang strider mod hinanden. Udvikling kræver forandring. Forandring giver udvikling.

Måske er det vores indbyggede ”tryghedsnarkomani” der bevirker, at vi godt kan se det positive i udvikling, men samtidig frygter forandring.

Søren Kierkegaard sagde en gang:

”Alle mennesker ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring”.

Samme Kierkegaard sagde også:

”At turde er, at miste fodfæste for et øjeblik, ikke at turde er, at miste sig selv”.

Vi ved det godt inderst inde. Vi søger alle udfordringer og fornyelser. Alligevel tiltrækkes vi stærkt af status quo. For da ved vi, at der ikke sker os noget.

Eller er det kulturbestemt? At vi skal have en kritisk holdning til det vi møder på vor vej syntes naturligt. Men hvem har sagt, at det skal være en negativ kritisk holdning?


Fra fejlfinder til ressourcespejder.

 

Inden for behandlingssektoren. Specialklasser. Institutioner med psykisk udviklingshæmmede har man tidligere holdt møder, hvor behandlerne havde stærkt fokus på, hvad klienten IKKE kan. Man var mangel- og fejl-fokuseret. Resultaterne var ofte, at klienterne blev fastholdt i et mønster som udtrykte: ”Jeg kan jo ikke alligevel, så lad mig være”.

Indenfor den nyere pædagogik har dette billede ændret sig totalt. Nu bruger behandlerne energi på at være ressourcespejdere. Det betyder, at de af al magt forsøger at finde frem til, hvad den enkelte klient har af stærke sider. Derefter fokuserer man på disse og ved at fremme dem, sker en forunderlig udvikling hos klienterne. De bliver bedre og bedre. Også til andre ting. De kommer ind i en positiv spiral, hvor de før stod i stampe – i bedste fald, eller ofte kom de ind i en negativ spiral.

Hvad gør vi i erhvervslivet?

Bruger vi stadig megen energi på at finde fejl? Hos os selv og hos andre? Eller dyrker vi vore stærke sider. Og andres?

”Children don’t learn from teacher’s they don’t like”

 

 

Oversat til erhvervs-virksomhedssprog kunne der stå: ”Medarbejdere gider ikke gøre noget særligt for ledere de ikke kan li’” (Eller arbejde sammen med mennesker de ikke respekterer). Kan vi li’ mennesker der konstant retter på os? Er vi villige til at afprøve nye idéer, komme med forslag, hvis vi konstant mødes af sætninger som: ”det kan ikke lade sig gøre” eller: ”det har vi prøvet før” eller: ”nu skal du ikke tro du er noget” o.s.v.

”Der findes mennesker der skaber og mennesker der kritiserer.

De første kan leve uden de sidste, men de sidste kan ikke leve uden de første”

 

 

Edward de Bono, én af verdens største nulevende kreative tænkere har sagt det på en anden måde: ”mennesker der kritiserer har det for nemt, idet de kan tage ethvert lille punkt ud af et forslag og sige: ”Jeg kan ikke li’ det”. Det er så nemt at gøre den slags”.

Er det sådan, at kritikere faktisk har det for nemt?

Er det sådan, at en kritiker kan tage et hvilket som helst element ud af helheden og sige: ”Jeg tror ikke på det” eller: ”jeg kan ikke li’ det”.

Er der mennesker, som får deres gevinster (magt) i tilværelsen ved at se andre menneskers usikkerhed når de mødes af gold kritik? Gevinsten kunne jo også være, at de slap for selv at komme med konstruktive ideer og forslag.

Kunne gevinsten også være, at kritikeren undgår, at den skabende kommer foran. Bliver berømmet. Forfremmet.

Heldigvis er man i erhvervslivet igennem de seneste år blevet mere og mere opmærksom på de positive helte i virksomhederne. De positive helte er de, som gennem nytænkning skaber nye markeder, nye produkter, nye systemer. Alt dette skabes gennem god coaching.

 

Hvad betyder god coaching?

 

En god coach er en god træner. Men lad os først se på, hvor ordet coach kommer fra. I gamle dage, da man red med hestevogne (coach) var den, som havde ansvaret for både hest og vogn en kusk. Kusk på engelsk hedder coachman.

De vigtigste opgaver for denne coachman var at sikre, at heste og vogntøj var i orden. Hele tiden. Hestene skulle have den nødvendige hvile og det foder de havde behov for. Men derudover skulle den gode coachman drage omsorg for, at hestene ”trak på samme hammel”. Forestil dig, at der blot er to heste foran vognen. Den ene hest er meget stærk. Den anden er noget svagere. Det træk, som hestene lægger i seletøjet forplantes videre til den lange stang som forbinder vogn med seletøj. Men for at trækket kan blive jævnt fordelt, er der placeret en tværstang bag hestene. Denne tværstang hedder en hammel, og denne hammel kan forskydes, hvorved den ene hest måske trækker på 80 cm. Hammel, mens den anden trækker på 60-70 cm. Hammel. Afhængig af hestenes indbyrdes styrke, fordeler kusken (coachman’en)(herefter kaldet coach) denne hammel, som udligner hestenes kræfter. Ellers vil den stærke hest trække vognen skævt og den anden hest vil blive holdt tilbage af trækket.

Den gode coach er altså det samme som den gode træner på et fodbold/håndbold hold. Den der er god til at få det bedste ud de forhåndenværende ressourcer.  Han/hun skal sørge for, at den ”stærke” spiller ikke ødelægger det for den ”svage” – og omvendt. Den ”stærke spiller” er i denne sammenhæng lig med talent. Nogle har talent for angreb, andre for midtbane, andre igen for forsvar.

Den dygtige coach sætter holdet sammen, så talenterne med hinanden og ikke mod hinanden. Den dygtige coach bebrejder ikke en forsvarsspiller for, at han/hun ikke kan lave mål og ikke den dygtige angriber for, at han/hun ikke kan stå på mål.

”Hvis 2 direktører er enige om alt, er den ene overflødig”

Den dygtige coach bygger på menneskers forskellige talenter sammen på en sådan måde, at de til sammen danner en helhed. Den dygtige coach fremmer den enkeltes talent gennem positive forstærkninger. Positive forstærkninger betyder, at du bliver endnu bedre til det, du i forvejen er god til.

Negative forstærkninger betyder, at du bliver dårligere til det, som du i forvejen er dårlig til.


Ved forstærkninger opstår selvopfyldende profetier.

 

Vi kender ”Pygmalion-effekten”, bl.a. fra den skønne musical ”My fair lady”, hvor Eliza, som er en forhutlet tiggerske forvandler sig til en skøn quinde blot fordi hun får at vide, at hun ER en skøn quinde.

Rosental-effekten, hvor kloge børn bliver dumme og omvendt, blot fordi deres lærere fortæller dem, at de er henholdsvis dumme eller kloge.

Sådan vil vi alle udvikle os.

Talentet ligger i vore gener.

Men om talentet bliver udviklet beror på den udefra kommende påvirkning. Ligesom blomster udvikler sig, når de vandes og får sol og varme. Heliotropi.

Hvordan sikrer vi os, at vi i erhvervslivet opnår Heliotropi?

Gennem positive forstærkninger. At vi kontinuerligt fortæller hinanden og os selv, at det vi gør er godt og at vi kan forstærke det. At vi fortæller andre, at det de gør er godt og at DE kan forstærke det.

At vi også lærer af de bedste. Den bedste sportsmand. Den bedste købmand. Den bedste sygeplejerske. Den bedste værkfører. De bedste systemer.

Hvorfor kan eet sygehus nedbringe ventelisterne og samtidig skabe både bedre patienttilfredshed og medarbejdertilfredshed SAMTIDIG?

Hvordan kan én forretningskæde opnå storslåede resultater på bundlinien, samtidig med kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed?

Det kan de gennem selvopfyldende profetier og positive forstærkninger. De overfører ganske enkelt deres succeer fra den ene situation til den anden. Og de gør det ud fra en anerkendende synsvinkel

Den dygtige sports-m/k tager sine succeer med fra idrættens verden til forretningsverdenen.

De tror på sig selv. De forankrer deres succeer. De løser opgaver med positive indstillinger og holdninger.


Problemløsning kvæler kreativiteten blandt medarbejderne

 

Stephen R. Covey, forfatter til bestselleren ”Syv gode vaner” skrev for nylig en artikel, hvor han redegjorde for, at: ”I nedskæringstider bliver virksomhederne så optagede af at håndtere akutte problemer, at det hindrer fortsat udvikling. Slip i stedet fantasien løs”.

For nylig talte jeg med en flygtningekvinde fra Bosnien, som fortalte, at hun nu, efter 12 års ophold i Danmark, var begyndt at male igen, hvilket hun ikke havde gjort de sidste 20 år. For, som hun sagde: ”Man kan ikke male, når der er krig”.

Albert Einstein sagde en gang: ”Fantasi er vigtigere end viden, for mens viden beretter om alt det der VAR. Fantasi fortæller om alt det der KOMMER”.

Stephen R. Covey fortsætter:

”Gå i gang med at fjerne de kræfter i dit liv, som holder dine medfødte kreative evner tilbage. Når vi tænker i problemløsning, begynder vi at bekymre os. Vi begynder at blive ængstelige og stressede. Og når vi er i den tilstand, begynder vores mål og midler til at opnå dem normalt at blive mindre. Til vores store utilfredshed forsvinder problemerne sjældent. Men efterhånden som vi udvikler evnen til at tænke kreativt, opdager vi, at mange problemer løser sig af sig selv”.

Disneys koncernchef, Michael Eisner, siger: ”At hovedårsagen til, at mange virksomheder ikke oplever fremgang er, at de ikke ved, hvordan de skal lede mennesker”.

Det handler om energi.

 

Som Topdirektøren i ISS, Poul Andreasen en gang sagde: ”Det handler om at bruge vores energi konstruktivt. At gøre de rigtige ting rigtigt. Vi oplever desværre mange mennesker der har travlt med at gøre de forkerte ting rigtigt – igen og igen”.

Hvad bruger vi vores energi til? At se efter begrænsninger? Eller til at se efter muligheder?

Kombineret med begrebet ”selvopfyldende profetier og positive forstærkninger” vil begge synspunkter få ret. Ser du efter begrænsninger vil de opstå og syntes uløselige. Ser du derimod efter muligheder, vil du også få ret.

Heliotropi handler om, at sende sine grene ud i lyset, ud i varmen. Derved vil mulighederne vokse.


Det handler samtidig om FOKUS. Hvad fokuserer du på?

 

I alt hvad vi mennesker foretager os, har vi det frie valg, at vi kan fokusere på det der er OK, eller det der IKKE er OK. Hos os selv, samt hos andre.

Hvad har DU valgt at fokusere på hos din partner? Det du godt kan li’? Eller det du ikke kan li’?

Hvad fokuserer du på hos din chef? Dine kolleger? Dine venner? Dine oplevelser? Det der er OK? eller det der ikke er OK?

Det lyder næsten for banalt og selvindlysende, at den der fokuserer på de 80 – 90% der er OK hos sin partner, har et bedre parforhold, end den der fokuserer på de 10 – 20% der IKKE er OK. Samme synspunkt kan gøres gældende overfor chefen, kollegaen, vennen og oplevelser i øvrigt.

Alligevel hører vi igen og igen replikker som: ”Det var en god fest, men der manglede rødbeder”. Uagtet, at festen ikke kan gøres om.

Det vigtigste her er måske følgende: Såfremt du fokuserer på de 10% hos din partner, din chef, din kollega, din ven som IKKE er OK. Hvem siger så, at DU har ret. Det du fokuserer på, vil som oftest være DIN mening, DIN smag. Hvem siger, at den er den rigtige?

Ønsker vi at ændre på andre, må vi, retfærdighedsvis også tillade andre at ændre på os.

Vil vi det?

I givet fald, hvem skal vi rette os efter?

De der mener vi er OK, eller de der mener vi ikke er OK???

At fokusere betyder at forstørre.

Hvad er det vi ønsker at forstørre? Forstærke?

Det andre, efter vores mening ikke gør godt nok?

Eller det, som andre, efter vores mening GØR godt?

Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal have en kritisk holdning til tingene. Men kunne vi blot ændre den – ofte negative – kritiske holdning til en konstruktiv kritisk holdning, da vil meget være opnået. Sagt på en anden måde: Fortæl mig ikke hvad jeg gør galt, men meget hellere, hvad jeg kan gøre bedre.

Værdsættende samtaler og holdninger handler om at fokusere og forstærke alle de stærke ressourcer det enkelte menneske indeholder.


Tænkeren og Beviseren

Verden er som den er.

Virkeligheden bliver som du tænker.

Du kan kun ændre verden ved at ændre din perception (opfattelse)

 

I bogen ”Lev Livet” fortæller lægen Hanne Steinicke om en metafor hun kalder: ”Hjernens ”tænker-del” og hjernens ”beviser-del””.

Hvad hun – og andre mener er, at vores højst komplicerede hjerne har to halvdele. En ”tænker del” og en ”beviser-del”. Det fungerer ganske enkelt på den måde, at sådan som den ene del af hjernen tænker, sådan sørger den anden del for, at beviserne findes.

Såfremt du tænker: ”Det er en dejlig dag”, da vil ”beviseren” straks finde alle mulige former for beviser på det. Solen, planter, smilende mennesker mv.…

Såfremt du omvendt tænker: ”Det er en rigtig dårlig dag”, da vil ”beviseren” straks finde de rigtige beviser på denne tanke. Det er for varmt, planterne visner, sure mennesker o.s.v.

Nogle mennesker mener, at november måned er den værste af alle. Mørkt, blæsende, surt, koldt og vådt. Personligt mener denne artikels forfatter, at november er den smukke af dem alle. Farverne på skovens træer og blade. Mørket der bevirker at man begynder at hygge sig indendørs.

Det pudsige er, at begge har ret. For ”beviser-delen” sørger for at skaffe de beviserne til de tanker der tænkes.

Sådan er det også med de mennesker du har omkring dig. Sådan som du tænker, sådan bliver de beviser du får.

Dine tanker bliver til ord.

Dine ord bliver dine handlinger.

Dine handlinger bliver dine vaner.

Du kan ændre dine vaner, ved at ændre dine tanker.

 


Din omverden bliver som du selv er.

 

Jeg var en dag på café med en god ven.

Da han skulle hente kaffe til os, tabte den unge kvindelige tjener kanden, så den sprang i tusinde stykker. Min gode ven trøstede hende og fortalte, at sådan noget sker ind imellem. At hun blot skulle tage det helt roligt. Feje skårene op og give ham en anden kande.

Bag min ven stod et ældre ægtepar som virkelig brokkede sig ”Hvad pokker er det for en tid det tager?” ”Vi kan ikke stå her hele dagen og vente på kaffe”. O.s.v.

Min ven smilte til tjeneren da han fik kaffen og gav hende en sød bemærkning. Sammen med kaffen lagde hun et par stykker chokolade.

Det ældre ægtepar, brokkerne, som også brokkede sig, da de fik kaffen fik også et stort smil af tjeneren —- men de fik ingen chokolade.

Alle der arbejder i servicesektoren kender til begge typer kunder. De oprigtigt smilende får automatisk en bedre service, end brokkerne.

Vores omverden reagerer på, hvordan vi selv er.

Du får, hvad du giver.

Ved at værdsætte andre, vil de også værdsætte dig.

Alle ledere får de medarbejdere han/hun fortjener.

Din omverden er et spejl af dig selv.

Du siger jeg altid smiler, ja-men ved du ikke,

at når DU ser det, er du selv til stede.


Er der dokumentation for alt dette med positive forstærkninger?

 

Forfatteren til denne artikel har gennem de sidste 6-7 år modtaget et lille skrift: ”Forskningsnyt fra psykologi”, som redigeres og udsendes af Psykologisk institut, Aarhus Universitet.

Den ene artikel efter den anden, som refererer til ”godkendte psykologiske forsøg, som er kontrolleret igen og igen” fortæller, at positiv tænkning skaber positive resultater.

”Senest i det nyeste nummer, som fortæller om, hvordan man havde scoret studerende på et college. De blev testet på en såkaldt ”optimismeskala”. Resultatet var ikke uventet, at de studerende som havde scoret højst ved semestrets start, havde ved semestrets slutning den største nedgang i både stress og depression, mens der hos de pessimistiske studerende snarere var tale om en stigning i både stress og depression.

Men herudover kunne forskerne pege på de mest sandsynlige årsager til, at optimisme gav bedre trivsel. Det viste sig nemlig, at optimisme specielt var forbundet med brug af den copingform, der kaldes positiv revurdering, samt at denne form for coping igen var forbundet med nedgang i både stress og depression. Det viste sig videre, at optimisme også var forbundet med en udvikling af bedre venskaber (bedre social støtte) og at bedre venskaber gav mindre depression”

Kort og godt handler det hele om at finde og forstærke positive talenter både hos sig selv og hos andre.

Eller som Peter Plys ville sige det, da Jakob en dag kigger på Plys og siger: ”Kære Plysbjørn, hvor jeg dog elsker dig”, hertil svarer Plys: ”det gør jeg også”.

Når vi tænker positivt, bliver problemer til udfordringer, og vanskeligheder til muligheder.