Tænk over hvad du smider på Facebook og skriver på LinkedIn. Her er en håndfuld gode råd.

 

 

 

Sådan undersøger din kommende chef dig

Tænk over hvad du smider på Facebook og skriver på LinkedIn. Her er en håndfuld gode råd.

Din kommende chef tager alle midler i brug for at sikre sig, at du er, hvad du giver dig ud for.

For eksempel har DR i samarbejde med Foreningen af danske personalechefer offentliggjort følgende tal i en af DR’s Penge-udsendelser tidligere i år. 131 medlemmer af Foreningen af danske personalechefer har svaret på undersøgelsen.

Ifølge udsendelsen tjekker mere end otte ud af 10 af danske personalechefer potentielle kandidater på nettet. Mere præcist ser det således ud:
– 16 procent tjekker aldrig
– 13 procent tjekker sjældent
– 30 procent tjekker nogle gange
– 25 procent tjekker ofte
– 16 procent tjekker altid

Hvad er det så, personalecheferne anvender til tjek:
86 procent tjekker via Google
81 procent tjekker Linked In
44 procent tjekker Facebook
4 procent tjekker Twitter
2 procent tjekker tjekker MySpace

Hvad vil de helst vide noget om:
84 procent tjekker erfaring
60 procent tjekker netværk
48 procent tjekker kommunikationsevner
40 procent tjekker opførsel
35 procent tjekker fritidsinteresser
14 procent tjekker udseendet

De rekrutteringsansvarlige vil vide noget om erfaring, netværk, kommunikationsevne, fritidsinteresser, og om hvordan du opfører dig på nettet.

Du har selv en vis indflydelse på, hvad der dukker op på nettet, når din kommende chef eller hadefulde eks googler dig. Det allerbedste er, hvis du kan sætte dig på domænet med dit navn, men det er ikke nemt efterhånden, med mindre du hedder noget ekstraordinært som for eksempel von Münchausen. Alle de mere almindelige navne er for længst snuppet, men du kan måske have succes med at købe et domæne, der består af både dit fornavn og efternavn ud i én smøre. Fidusen ved at eje et personligt domæne er, at du kan skrive en masse pænt om dig selv og på den måde sikre, at der dukker positive ting op om dig, når dit navn skrives i en søgemaskine.

Det kan blive bedre

Flere steder afholdes der ligefrem kurser i, hvordan man tjekker og eventuelt forbedrer sit "virtuelle håndtryk". For eksempel underviser Abelone Glahn, der har skrevet bogen Dit virtuelle håndtryk, i, hvordan man forbedrer sit omdømme i Cyberspace.

Hun har gennemlæst en artikel på Computerworld med overskriften Dit omdømme på nettet kan styre din karriere. Her gives en stribe gode råd om, hvordan man forbedrer sit ‘online-omdømme’.

Artiklen på Computerworld.dk er oversat fra engelsk, og Abelone Glahn har fordansket de 13 gode råd fra artiklen, som her bringes bearbejdet endnu en gang.

1. Dobbelttjek, at du har indstillet din beskyttelse af personlige oplysninger rigtigt, både på Facebook og LinkedIn. Man kan søge på begge, så selv om du tror, du bruger LinkedIn til professionelle kontakter og Facebook til ‘alt det sjove’, så kan en arbejdsgiver søge dig begge steder.

2. Opdater dine profiler – det er helt utjekket, hvis du er til stede på nettet med gamle oplysninger. Slet ‘døde profiler’.

3. Vær konsekvent i den måde du brander dig selv – på alle platforme.

4. Billedet af dig skal helst være så konsistent som muligt – du må gerne fortælle forskelligt om dig selv, men det samlede indtryk skal være konsistent.

5. Vær tydelig i dine roller som afsender. Du blogger, eller kommenterer som forskellige personer, dels en privat, dels en professionel, der er ansat et sted. Det skal være tydeligt, hvornår du er hvem.

6. Brug en personlig hjemmeside som base. Du kan være til stede på mange platforme, men en hjemmeside er nok det bedste udgangspunkt, som du altid kan finde tilbage til og opdatere livet igennem. Den behøver bare at bestå af et online C.V.

7. Bliv fundet bedre med en blog. En velholdt blog, som mange linker til, fordi du skriver et lødigt og brugbart indhold, er det bedste virtuelle visitkort.

8. Saml udtalelser og anbefalinger og brug dem aktivt på dine sider.

9. Deltag gerne i online communities.

10. Vær tilbageholdende, hvis du er i tvivl. When in doubt, don’t, som det hedder. lad være med at kommentere eller skrive noget, når du mærker, du er i tvivl.

11. Din Facebookprofil er vigtig. Du bør vedligeholde den, og selv om du ikke er meget aktiv, bør du tjekke, om du bliver tagget et cetera, så det, andre siger og skriver, også er noget, du tager hånd om.

12. Vær aktiv og opdateret. Også selv om det tager tid – betragt den tid du bruger som en investering

13. Hold øje med, hvad der bliver skrevet, som involverer dig. Du bør google dig selv mindst en gang hver tredje måned for at vide, hvad der står om dig.

14. Vær forsigtig og diskret. Internettet glemmer aldrig.

Når nu 81 procent af personalecheferne bruger netværket LinkedIn for fagligt professionelle til at tjekke potentielle medarbejdere, så var det måske en god idé at læse lidt om, hvordan man bruger netop LinkedIn til at forbedre sit omdømme.

Så hør dog efter!!!

 

 

I modsætning til hvad mange tror (og de fleste praktiserer), så er en leders vigtigste job ikke at tale, dirigere, eller give ordrer.

En leders vigtigste opgave er at lytte.

Man kan koge det ned til de fire vigtigste ord en leder kan bruge: "Hvad mener du med det?"

Lytning skulle være en lederes allervigtigste opgave. De skal være indsamlere af input, ideer, feedback, meninger, perspektiver og personlige oplevelser. Kun på den måde kan man som leder tage velunderbyggede beslutninger.

Richard Branson har en gang sagt: "Hvis du er en god leder – så er du en god lytter"

Det med at det er vigtigt at være god til at lytte, gælder jo bestemt ikke kun for ledere. Det gælder for os alle – på alle livets områder. Desværre er lytning nok noget af det mange mennesker oftest glemmer.
Hvis du prøver at observere dine omgivelser, så vil du også se hvor elendige lyttere mange af os er.

Mange mennesker skader og nedgør vore relationer rigtig meget, simpelthen fordi vi ikke lytter ordentligt.

Her er der et par eksempler:

Fornærmende. Det er nok de værste. De viser helt klart at du er uvigtig i deres øjne, eller at samtalen keder dem. De viser det ved at kigge på mobil, email, brochurer, eller alle andre steder end i dine øjne.
Det er velkendt at en af Bill Clintons mest fantastiske færdigheder er, at han lytter intenst til den han taler med – uanset hvem det er. Og uanset hvem der ellers er i lokalet.
Det siges at, hvis han taler med en, så afbryder han ikke en gang øjenkontakten for at række ud efter et glas vand. Han vil føle efter det – men han vil aldrig lade være med at kigge dig i øjnene. Han får virkelig en til at føle at du er den vigtigste person på jorden, når du taler med ham.

Indtrængende. Det er den slags mennesker, der ikke vil lade dig tale færdig før de afbryder. Eller også så afslutter de dine sætninger. De er sikre på de ved, hvad du vil sige og så giver de deres mening, inden du får lov til at blive færdig med din.

Blokerende. De bruger hele samtalen på at tænker over hvad de skal sige, frem for at lytte til det der bliver sagt. De scanner samtalen, og låser sig fast på en pointe. Derved hører de slet ikke hvad du siger, fordi det vil forstyrre deres indre agenda. Du kan helt klart se på personens ansigtsudtryk og kropssprog at vedkommende bare venter på du skal holde en pause. Når de så kommer med deres respons, så kan du klart høre at de slet ikke har hørt efter det du sagde.

Egoistiske. I stedet for at lytte til dig og interessere sig for, hvad du har at sige, dine følelser og oplevelser, så overfører de alt du siger på dem selv og giver respons med deres egne historier og oplevelser. "Det det er ligesom da jeg….." siger de ofte.
De er de sjoveste at observere (og de mest almindelige) mens de går fra person til person og får ændret konversationen i retning mod dem selv – I stedet for at lytte og engagere sig i det den oprindelige fortæller beretter.

Genkender du nogen i ovennævnte typer? Venner, kolleger, familie, eller måske dig selv?

Hvis du vil være en person med stor indflydelse – hvis du vil lære mennesker noget, motivere dem, inspirere dem, og lede dem – så skal du lære at lytte.

Mit råd er:

• Tal mindre – lyt mere
• Kom med færre udtalelser – stil mange flere spørgsmål

Sig for eksempel: "Hvad tror du?"

Jeg vil opfordre dig til at stille disse spørgsmål mindst 12 gange i den kommende uge. Prøv at se reaktionerne på det.

Prøv også at øve dig i at observere de forskellige typer jeg skriver om ovenfor.

Du kan eventuelt følge op med andre spørgsmål – som for eksempel:

• "Hvordan mener du?"
• "Hvorfor siger du det?"
• "Hvordan har du det med det?"

Og så LYT EFTER hvad der bliver sagt. Vær ikke den Fornærmende, Indtrængende, Blokerende eller Egoistiske.

Lyt så intenst, at den anden person virkelig føler at hun/han er den allervigtigste person i hele universet. Kig personen lige mellem øjnene. Det giver det mest faste blik. Ellers kan du komme til at flakke mellem det ene og det andet øje.

Det kræver lidt træning – men når du ser resultaterne, så vil du være glad for du gjorde en indsats.

 

Kilde . Jeppe Dam

6 gode råd til bedre præstationer

 

Bliv bedre, når det virkelig gælder

Står du foran en afgørende jobsamtale, en nervepirrende sportskamp, en mundtlig eksamen eller en vigtig fremlæggelse på arbejdet, så husk at give dig selv ro til at lade kroppen og hjernen helt op. Det kan blandt andet gøres med en løbetur eller et godt måltid, siger stressrådgiver og elitetræner Thomas Pape, der har skrevet en ny bog om forberedelserne til en bedre eksamen.

Sommerfuglene flyver rundt i maven og nervøsiteten presser sig for alvor på, lige inden man skal præstere sit allerbedste.

Angsten for at gå kold ligger i baghovedet, og det gælder om at være bedst muligt forberedt. Derfor er mange tilbøjelige til at øve og træne hårdt, lige inden det går løs.

Men det er en dårlig idé, siger Thomas Pape, forfatter til bogen »Træn dig til en god eksamen«, der netop er udkommet.

6 gode råd til bedre præstationer

Stressrådgiver og elitetræner Thomas Pape giver her gode råd til at gøre dine præstationer endnu bedre, når du står overfor et en stor udfordring på arbejdet:

1. Få den nødvendige søvn, og prioriter altid søvn højt.

2. Overhold spisetiderne og spis sundt.

3. Lav åndedrætsøvelser og stemmetræning, og brug det til at finde ind i dig selv.

4. Kend dine egne stressymptomer og begrænsninger. Du skal vide, hvornår du er forberedt nok, og læg gerne arbejdet fra dig i god tid.

5. Find dine egne måder at lade op på. Det kan være en lur, et måltid, stilhed eller samvær.

6. Løb en tur lige inden, det for alvor går løs. Det brænder noget af nervøsiteten af.

I bogen giver han gode råd til, hvordan man forbereder sig på at præstere sit absolut bedste – både i skolen, på arbejdet og i fritiden.

»Når man skal præstere noget særligt, sker der typisk det, at man bliver ved med at øve det samme igen og igen, i stedet for at give sig selv en pause. Det er vigtigt, at både kroppen og hjernen får tid til at gøre sig klar til den store opgave, man står foran«, siger Thomas Pape, der er uddannet fysioterapeut og arbejder som elitetræner og stressrådgiver for erhvervslivet, sportsfolk og studerende.

Han har blandt andet rådgivet flere erhvervsledere til at yde deres maksimale under vigtige fremlæggelser, og hans bedste råd er at lægge arbejdspapirerne fra sig i god tid.

På den måde kan krop og hjerne komme i balance og få ny energi, inden fremlæggelsen starter.

»Lad være med at arbejde og øve tingene igennem helt op til deadline. Find i stedet ud af, hvordan du lader bedst op. Det kan være en løbetur, noget god mad, en middagslur eller noget helt andet, som kan gøre dig klar. Hvis man er i balance og søger for, at kroppen og hjernen genoplader energi, så kan man præstere bedre på jobbet«, siger Thomas Pape.

Flere forsøg, som Thomas Pape har gennemført, viser at en ordentlig søvn er særlig vigtigt for erhvervsledere, skoleelever eller sportsfolk, inden de skal brænde helt igennem i en afgørende præstation.

Derfor er det nødvendigt at lægge arbejde og træning fra sig hele dagen inden den store eksamen, så man sover tungere om natten, siger Thomas Pape.

»Jeg har arbejdet med erhvervsledere, som lærte at lægge alle arbejdspapirer fra sig og i stedet gå lange ture. De sov bedre om natten, og søvn er med til at give et bedre resultat.

Mange ledere sover alt for lidt, og det er med til at give dårligere hukommelse, koncentration og kommunikation – alt det, man ellers har brug for, når man skal ind og præstere sit bedste«, siger han.

Og når det så går løs, så gælder det om at holde hovedet koldt, selv om man kan føle sig presset. Ifølge Thomas Pape kan man træne sådan en situation ved at fokusere på sit åndedræt og sin stemme.

»Træk vejret dybt. Åndedrætstræning og meditation giver kontrol over kroppen og gør os i stand til at bevare roen. Og stemmetræning gør os fortrolige med vores egen stemme. Optag din egen stemme og afspil den igen, så du kan høre dig selv. Den øvelse kan få dig til at tale roligere,« siger Thomas Pape.

Sådan får du mere energi
Sådan får du mere gennemslagskraft
Til eksamen i gennemslagskraft

Hvis dit mål er at være maksimalt kedelig, så prøv tingene på denne liste

 

Kan du selv vælge om du vil være en interessant person, eller en kedelig tørvetriller? 

 

Et langt stykke hen ad vejen kan du.

Der er flere ting du kan gøre for at dit selskab og din konversation bliver mere interessant – og der er bestemt også ting du kan gøre for, at det er en hård kamp at holde sig vågen i dit nærvær.

 

Hvis dit mål er at være maksimalt kedelig, så prøv tingene på denne liste. Er dit mål at være en interessant og spændende person – så prøv det modsatte. Held og lykke…

 

Tal kun om dig selv og det du gør

Fortæl andre om dig selv og dit liv. Vid med dig selv at du er det mest spændende menneske og del din begejstring for dig selv med andre.

Lad helt være med at stille spørgsmål til dem du er sammen med, for så tager de bare taletid. 

Undlad at vise interesse i andre mennesker og vigtigst af alt – lyt ikke til hvad de fortæller.

Afbryd dem mens de taler og hvis de kommer i gang, så brug tiden mens de taler til at forberede det du vil sige,  så er du klar til at fortælle videre næste gang de trækker vejret.

 

Se en masse TV

Spild ikke tiden på at læse, og have hobbies. Hold dig til TV serier, sportsudsendelser og udsendelser hvor man bliver stemt hjem – en efter en.

 

Gør de samme ting hver dag

Sørg for at få en fast rutine i det du gør – og lad for guds skyld være med at afvige fra det. Prøv ikke noget nyt og spændende – det kan være ret så farligt.

 

Spild ikke tiden på bøger og kunst

Undgå biografer, teatre, litteratur, magasiner, ny musikformer, og koncerter. Det du kender er alligevel det bedste.

 

Bliv hjemme

Spild ikke tid og penge på at rejse til nye steder, og på at opleve nye kulturer, aktiviteter og livsstile. De laver alligevel ikke noget mad du kan li.

 

Hold dig for enhver pris til den samme gruppe venner

Hold dig til de venner du har kendt længe. Lad være med at gå ud og møde andre mennesker og få nye venner.

 

Lad være med at have mål og planer

Flyd gennem livet som du altid har gjort. Lad være med at sætte nye mål – for du bliver bare så let skuffet. Flyd med og se hvad der sker. Vent med at nyde livet til du er blevet pensioneret.

 

Hold fast og lad være med at ændre mening

Når du har et simpelt og klart billede af verden, og hvordan det hele hænger sammen – så hold fast i det. Hold dig til det kendte og lad ikke ny fakta og meninger slå dig ud af kurs. Bliv ved det du kender og afvis nye og anderledes meninger, hurtigt, uden at spilde tid på dem.

 

Brug ikke tid på at passe på dig selv

Drik en masse alkohol, spis dejlig fed mad, og minimér motionen til en tur hen til køleskabet. Man kan få masser af gode piller mod sukkersyge og højt kolesterol, så de må klare problemerne hvis de skulle opstå. 

 

Hvor mange af disse "bliv kedelig" regler følger du?

Eller hvor mange af de modsatte følger du?

Hvis du gør det modsatte af disse ni regler (eller de fleste af dem) så er du et spændende menneske, og jeg vil gerne give en kop latte en dag.

 

 

Forslag til selvcoaching
Mange mennesker vil – når de læser en artikel som denne – tænke på mennesker de kender, der gør disse ting.

Hvis du også gør det, så tænk over, at de ting du lægger mærke til ved andre mennesker, ofte er dine egne skyggesider – altså de sider ved dig selv du ikke rigtig kan (vil) se.

Hvis du ikke havde disse sider i dig selv – ville du heller ikke ligge mærke til dem.
Så – brug de tanker der måtte komme som et spejl overfor dig selv. Gør du nogle af disse ting selv? Er du en gang imellem selv sådan? 

Ved at være opmærksom på dig selv på den måde, kan du coache dig selv rigtig meget.

 

 

Kilde : Jeppe Dam – Coach Academy  coachacademy.dk

Vær glad, og bliv 100 år

 

Et godt netværk til venner og familie og en positiv indstilling, er kilden til et langt liv, viser australsk forskning

Et godt netværk og et positivt sind, er ifølge australsk forskning kilden til at blive rigtig gammel

Et tæt netværk af familie og venner kan være dit adgangskort til et langt og sundt liv. En australsk undersøgelse af hundredeårige har vist, at det at udvikle nære venskaber og bånd til familien er nøglen, hvis du vil være 100 år gammel. Det skriver Daily Mail.

Forskerne udspurgte 188 mennesker på 100 år om hemmelighederne bag deres udholdenhed. De fleste betegnede sig selv som omgængelige, åbne og optimistiske.

Kun to af de studerede mænd og kvinder var rygere, selv om 28 procent var tidligere rygere. Næsten alle drak alkohol, men kun i moderate mængder.

Mange var stadig fysisk aktive. 60 procent går regelmæssige ture eller dyrker andre former for motion.

Gener har mindre betydning
Forsker Robyn Richmond, New South Wales University i Sydney, som står bag undersøgelsen, siger, at genetik kun har betydning for omkring 20 til 30 procent af en persons chancer for at blive 100 år, hvilket betyder, at personlighed og livsstil har en stor indflydelse.

– Social kontakt med familie og venner er meget vigtig, siger hun.

– Hvis ikke de har børn, har de har meget stærke forbindelser med venner. Hvis de bor på et plejehjem, der hjælper de ældre med at lave interessante ting med andre beboere, er de mere tilbøjelige til at blive 100 år.

– De personer, vi har undersøgt, er ikke tilbøjelige til at få negative følelser, de er ikke fjendtligt indstillet over for andre, de er ikke vrede eller føler sig skyldige, og de har ikke angst eller er deprimerede, siger hun.

Alkohol er ikke forbudt
De 100-årige i undersøgelsen viste sig også at være meget samvittighedsfulde, og derfor følger de lægernes råd om en sund livsstil. Halvdelen får sig en drink dagligt, men ingen har en risikabel indtagelse af alkohol.

– Det betyder, at selvom du har fået dårlig gener, men lever et sundt liv og har en positiv indstilling, så kan du stadig få en meget lang levetid.

Fremskridt inden for sundhedspleje og sundere livsstil betyder, at det forventes at én ud af otte briter der fylder 50 i år, når op på de 100 år.

Sådan tackler du en besserwisser

 

 

 

Få styr på den kollega, der ved alt og retter andres fejl, men ikke kan indse sine egne.

 

Åh de er forfærdelige, disse mennesker der ved alt, har prøvet alt og indset alt.

Og det værste er, at de findes over alt. Også på arbejdspladsen, hvilket har fået den svenske ledersite http://www.chef.se til at finde fem måder til, hvordan man bedst tackler disse besserwissere, der ustandseligt korrigerer og retter andres fejl – men ikke kan indse deres egne:

1. Vis dem opmærksomhed, selvom om du egentlig ikke har lyst til det. De har oftest lav selvfølelse, og derfor er det de søger dybest opmærksomhed og bekræftigelse. Prøv at finde det positive frem i deres budskab.
2. Bed dem om at uddybe og forklare sig tydeligt. Besserwissere har en tendens til at generalisere og derfor er det en god ide at bede om konkrete eksempler eller detaljer, når de kommer med en påstand. Men gør det på en venlig måde – ellers risikerer du at havne i en lang diskussion.
3. Vær venlig og sig tak, når de kommer med tips og råd, som du ikke har bedt om. Venlighed fører sjældent til konfrontation.
4. Giv dem dine ideer. Få dem til at tro, at din ide egentlig er deres ide. Det er måden at få deres støtte og opbakning.
5. Hvis de fire forudgående råd ikke fungerer, så må du tage initiativ til et personligt møde og forsøge at fortælle dem – på en forsigtig måde – at deres opførsel kan såre andre og vanskeliggøre samarbejdet.

Make a difference

 

 

Amidst the morning mist of the swift returning tide I set out on my daily run, my Walkman on my side. Lost within my private world apart from cares and woes I ran along the moistened shore, the sand between my toes. In the distance, I saw a boy, as busy as can be. He was running, stooping, picking up, and tossing in the sea. Just what he threw, I couldn’t tell, I looked as I drew near. It seemed to be a rock or shell — as I approached him I could hear: "Back you go, where you belong. You’re safe now hurry home. Your family’s waiting for you, little starfish, hurry on!" It seemed the evening tide had washed the starfish on the shore, And the swift receding water left a thousand there or more. And this self-appointed savior, was trying one-by-one To toss them back into the sea, against the racing sun. I saw his plight was hopeless, that most of them would die. I called out from my private world, "Hey Kid, why even try?" "Must be at least a thousand here, strewn along the beach, And even if you had the time, most you’ll never reach. You really think it makes a difference, to waste your time this way?" And then I paused and waited, just to hear what he would say. He stooped and took another, and looked me in the eye. "It makes a difference to this one sir, this starfish will not die!" With that, he tossed the little life, back where there was hope. He stooped to take another. I could tell this was no joke. The words that he spoke to me cut like a surgeon’s knife. Where I saw only numbers, he saw only life. He didn’t see the multitude of starfish on the sand. He only saw the little life he held there in his hand. He didn’t stop to argue, to prove that he was right. He just kept tossing starfish in the sea with all his might. So I too stooped, and I picked up, and I tossed into the sea, And I thought, just what a difference, that this boy has made in me.

Hvor meget sover du?

 

For lidt søvn er livsfarligt

»Vi har i det moderne samfund set en gradvis reduktion i gennemsnittet for, hvor længe folk sover om natten. Dette mønster er mest udbredt blandt mennesker med fuldtidsarbejde« siger professor Francesco Cappuccio, leder af den samfundsmedicinske afdeling på universitetet i Warwick. ( Foto: Colourbox )

Det er farligt at sove for lidt. Stor europæisk undersøgelse viser, at der er en overdødelighed blandt mennesker med en nattesøvn på under seks timer. For lidt søvn kan medføre nedsat immunforsvar og reaktionsevne samt åreforkalkning. For meget søvn er heller ikke sundt.

Hvor meget sover du?

Hvis det er under seks timer om natten, så skulle du måske overveje at gå lidt tidligere i seng.

Mennesker, som får under seks timers nattesøvn, har nemlig 12 pct. større risiko for at dø tidligt, hvis man sammenligner med dem, som sover seks-otte timer. Det viser en stor europæisk undersøgelse, som omfatter godt 1,3 millioner mennesker.

»Vi har i det moderne samfund set en gradvis reduktion i gennemsnittet for, hvor længe folk sover om natten. Dette mønster er mest udbredt blandt mennesker med fuldtidsarbejde, og man må formode, at det hænger sammen med et samfundsmæssigt pres for at arbejde mere og for skifteholdsarbejde,« siger professor Francesco Cappuccio, der hovedforfatter til artiklen og leder af den samfundsmedicinske afdeling på universitet i Warwick.

Undersøgelsen viser også en overdødelighed blandt mennesker, der sover mere end ni timer, men forskerne konkluderer, at det nok har andre årsager end for meget søvn.

»Mens for lidt søvn er årsag til dårligt helbred, er for meget søvn formentlig et symptom på dårligt helbred,« siger forskerne ifølge hjemmesiden medicalnewstoday.com.

Søvnspecialisten Jan Ovesen, der er overlæge på søvnklinikken Scan Sleep, som rådgiver mennesker med søvnproblemer, siger, at man ikke præcist ved, hvorfor det er usundt at sove for lidt.

»En finsk undersøgelse viser, at mennesker, som sover kort tid, har øget forekomst af åreforkalkning, som kan medføre blodpropper, dvs. hjerte- eller slagtilfælde. Undersøgelsen peger på en relation mellem kort søvn og åreforkalkning, men man kan ikke direkte sige, at for lidt søvn er årsagen,« siger Jan Ovesen.

Han peger også på to andre mulige årsager til, at kort søvn kan være årsag til for tidlig død.

»Når man sover kortere tid og er i søvnunderskud, så er man ikke tilstrækkelig udhvilet og har forlænget reaktionstid. Det betyder, at man har en forøget risiko for at komme til skade og være involveret i ulykker. For lidt søvn giver også et let forringet immunforsvar, og dermed er man lettere modtagelig for sygdomme,« siger Jan Ovesen.

Han mener også, at der er en tendens til, at vi i gennemsnit sover mindre. Spørger man ham hvorfor, lyder svaret:

»Egentlig kan det føres tilbage til Thomas Edison, som opfandt glødelampen. Vi har lys, og dermed kan vi have aktivitet døgnet rundt. Samtidig har vi fået et udbud af underholdning, som man for bare få år siden slet ikke kunne forestille sig.

Man har døgnet rundt 100 tv-kanaler at vælge imellem, man er på mailen og har mobiltelefonen tændt, og mange er løbende i kontakt med deres arbejde. Tidligere var arbejde og fritid adskilt, men nu griber arbejdet ind i fritiden, og det gør, at mange har svært ved at stoppe op, og når de så går i seng, har de svært ved at koble af,« siger Jan Ovesen.

 

Læs også:
Derfor skal du sove mindst 7 timer
Søvn lige så vigtig som sund kost
10 genveje til en god nats søvn
Søvn booster din hukommelse
Velstillede sover oftere nøgne
Fem genveje til den gode søvn efter ferien

Velkommen i nuet

 

Jeg håber du nyder det skønne og lune vejr vi har haft og at du har haft en weekend brugt på netop det du synes er vigtigt i livet – kærlighed, være i nuet, få tankerne et andet sted hen, give slip på kontrollen, at grine, at udvikle dig, være åben, give dig tid, blive inspireret, lytte, at give etc.?

Hvad synes du om de mål?

94% sætter fysiske mål
Hvis du er nogenlunde “normal” er det ikke netop den slags aktiviteter du havde planlagt for denne weekend eller fremtiden, selv om – du synes sikkert godt om mange af de nævnte ting. I en undersøgelse har nemlig vi spurgt 46.000 mennesker om deres vigtigste mål inden for de næste 3-6 måneder, og de 94% nævner fysiske mål! Det samme gør sig gældende når du spørger dine omgivelser (eller dig selv) om hvilke planer de har for weekenden? Langt de fleste vil svare fysiske ting, som: Slå græs, løbe, til fødselsdag, have gæster, vaske bil, ordne have, gøre rent og til sport med børnene.

Når der er sammenhæng imellem mine tanker, følelser og det jeg udfører lige nu, er jeg intens og 100% til stede
Vi elsker de fysiske mål – og de er også nødvendige – og vi kan ikke leve uden vores planer og aftaler. Desuden kan vores fysiske gøremål jo også udløse de gode tanker og de dejlige følelser – og det er netop i tankerne og følelserne vi lever, oplever og “smager” livet. Imidlertid har vi ofte så meget vi skal, så når vi så endeligt er i den situation vi har planlagt – eller vi har fået den ting vi har drømt om – ja, så er vores sind ofte “30 meter” længere fremme og i gang med næste mål og aktivitet. Men ved at bryde mønsteret og være lidt længere i nuet, vil vi ofte (og ganske gratis) kunne opnå en både mere intens og længerevarende glæde og tilstedeværelse i netop den situation vi er i – både på arbejdet og privat.

15 minutter i nuet om dagen
Synes du det er svært at få ro på – og sætter du måske ligefrem lighedstegn imellem stress og travlhed – og effektivitet og livskvalitet? Hvis du ser på personer som har opnået store personlige succeser, så som bl.a. Barack Obama, Caroline Wozniacki den danske verdenscellist Andreas Brantelid og vores nye verdensmester i boksning Mikkel Kessler m.fl., så er der i hvert fald én fælles ting der kendetegner dem, og det er at de er 100% til stede i nuet når det gælder. De har også deres klart definerede fremtidige mål, men de er til stede i hvert et nu – intense, fokuserede, koncentrerede – og lukker alt andet ude lige nu.

Måske vi kan lade os inspirere af disse personer, og så hver aften tænke – hvornår var jeg i “nuet” i dag? Hvornår var jeg nærværende, intens, ustresset, fokuseret og 100% givende – eller modtagende – i dag? I mit arbejde med både ledere og medarbejdere sætter vi ofte et første mål på bare “15 minutter i nuet om dagen”. Måske er du langt over det mål, men det kunne måske også være et start mål for dig – og så kan du jo altid udvide det.

Velkommen i nuet
Der er mange midler til at komme ind i nuet – og blive der – og det hele foregår i hjernen hvor vi skal søge at vurdere og måske ændre vores vanemæssige tankegange. Du kan eksempelvis spørge dig selv: “Hvad er jeg glad for lige nu”? (og svar;-), eller lyt til din vejrtrækning i 5 minutter med lukkede øjne. Du kan også søge at slippe kontrollen (som drejer sig om hvad der sker i fremtiden – også om bare 2 minutter) ved at tænke: “Nå, sådan kan man også fylde opvaskemaskinen” eller “Hvad er det værste der kan ske?” eller også prøv tanken “Pyt”. Spørg også dig selv : “Hvad dufter her af?”, og “Det kan godt være jer er uenig med den person, men ham må jeg lære bedre at kende” i stedet for at forkaste nye ideer som vores hjerne dybest set har lyst til, fordi den sparer energi.

 

God fornøjelse;-)

 

Kilde : Torben Wiese