Anerkend brokkerøvens bristede drøm


Måske burde virksomhederne juble over brokkerøvene. Ofte ligger der nemlig en frustreret drøm bag brokkeriet, som kan gavne udviklingen.


Eksistens  28. november 2011 kl. 14:03 på P1

De fleste kan blive enige, om at anerkendelsen er et alment menneskeligt behov, og at det kan føre til konflikter, hvis den ikke bliver håndteret rigtigt.

Og ifølge filosof, Anders Fogh Jensen er anerkendelsen blevet et stigende behov.

– Når anerkendelse er så relevant, som det er nu, så er det i særlig grad fordi, det bliver sværere og sværere at vurdere, hvornår vi har gjort arbejdet godt nok. Men anerkendelse handler langt fra kun om at rose.

Og for Anders Fogh Jensen er der kommet en tendens til at vi anerkender for meget.

– Vi lever i et samfund, hvor der er en tendens til, at alt det, der ikke er en kæft bemærkelsesværdigt, bliver bemærket, siger han.

Modstand kræver mod
For direktør i konsulentfirmaet, Attractor, Jakob Storch, handler anerkendelse også om meget mere end bare en positiv feedback. For eksempel må man anerkende, at der ofte ligger bristede eller frustrerede drømme bagved brok, siger han.

– Når vi kommer ud og arbejder som konsulenter i organisationer støder vi rigtigt, rigtigt ofte på det. Det kan være en gruppe medarbejdere, der bliver omtalt som dem, der altid brokker sig. Dem, der ikke vil. Dem, der er i  modstand imod forandring. Men når folk sætter sig imod et dominerende billede af, hvordan tingene er, så kræver det faktisk en vis portion mod. Det kræver mod at have et standpunkt. Modstand skal i det her billede tænkes som nogen, der har noget, der er væsentligt og vigtigt at byde på, siger han.

– Og i stedet for at møde dem i den umiddelbare frustration, så bør man i højere grad udfordre sig selv som organisation eller ledere. Og finde ind til hvad er det for nogle tanker og idéer der ligger bag frustrationen, siger direktør i Attractor, Jakob Storch.

Vil have brok aflivet
Det er konsulent Annette Clausen enig med ham i, men hun vil til gengæld have aflivet brok i virksomhederne.

– Hvis man åbner op for en brokkekultur på en arbejdsplads kan det lynhurtigt tage overhånd. for der er altid nogen der kan finde noget at brokke sig over, siger hun.

Men ifølge direktør i Attractor, Jakob Storch, sker der noget, når man anerkender brokkerøven i en virksomhed.

– Forandringerne sker i det øjeblik, drømmen bliver lyttet til. Både for den den der taler, der opdager: “Hvad er min drivkraft i det her”?. Men også dem der lytter. De får pludselig muligheden for at relatere sig til det, de hører, siger han.


Reklamer

10 karakteristika hos professionelle ildsjæle

”Det er ildsjæle, der gør forskellen” er et af budskaberne i bogen ’Professionelle ildsjæle – uden glød, intet velfærdssamfund’. Ildsjælene er dog ikke altid lige til at spotte, da det ikke nødvendigvis er dem, der råber højst eller har flottest eksamenspapirer. Læs om de 10 karakteristika, du skal holde øje med, når du skal spotte ildsjælene blandt dine medarbejdere.

Af Henrik Hvilshøj, medforfatter til bogen ’Professionelle ildsjæle – uden glød, intet velfærdssamfund’.

Hvis ikke ildsjæle arbejder under de rette rammer, brænder de ud. Af den grund bør enhver leder arbejde professionelt med at spotte, udvikle og understøtte organisationens ildsjæle, lyder det i en ny bog ’Professionelle ildsjæle – uden glød, intet velfærdssamfund’. 

I det offentlige findes der masser af ildsjæle. Medarbejdere som arbejder for en højere sag end lønnen umiddelbart synes at modsvare, og som på mange punkter er villige til at trodse egne behov for at hjælpe andre og gøre en forskel for andre.

Professionelle ildsjæle er dog ikke altid dem, der har flottest eksamenspapirer, eller dem som råber højst, når talentprogrammer eller forfremmelser skal uddeles. For at spotte en ildsjæl, skal man derfor tage udgangspunkt i det hele menneske, hvilket også indebærer de vilkår og betingelser, personen er vokset op under. 

10 karakteristika hos professionelle ildsjæle

De 10 karakteristika er en blanding af rammebetingelser i barndommen og den tidlige ungdom (1-4) samt personlige egenskaber, der er blevet formet senere i livet (5-10):

 

1. Kommer fra en selvforsørgerkultur

For størstedelen af de professionelle ildsjæle gælder, at de er vokset op i en familie, hvor faren var selvstændig og måtte kæmpe hårdt for overlevelse. Ildsjælene har som børn hørt ting, der i nogle tilfælde har indgydt dem frygt for at skulle gå fra hus og hjem. Disse børn har måttet tage aktiv del i driften, og har i en meget ung alder fået tildelt et stort ansvar.

Det interessante er ikke, om forældrene har været selvstændige, men om der i barndommen har været tale om en families kamp for og vilje til at kunne forsørge sig selv.

 

2. Udviklet passioner og er blevet udfordret i den tidlige barndom

Ildsjæle har fra tidlig barndom haft masser af relevant kontakt med forældre og andre omsorgspersoner.  Det er ikke kontakten i sig selv, der er interessant, men hvilke erindringer ildsjælen har om forældrenes passion, og som er blevet videregivet til ildsjælene. Eller sagt på en anden måde det er i den tidlige barndom, at flammen bliver tændt i ildsjælene.

I dag taler vi meget om kvalitetstid med børnene, og det er yderst relevant i denne sammenhæng: især når tiden ikke alene er brugt på leg, men også til at skabe begejstring for udfordrende opgaver, som forælder og barn kan dele.

 

3. Vokset op med pligter og måtte gøre sig fortjent

Ildsjæle har i en meget tidlig alder fået tildelt pligter som en naturlig del af at indgå i samarbejdet. Den unge ildsjæl har lært selvdisciplin, selvregulering og resultatskabelse, og har forstået i en meget tidlig alder at tage medansvar og bidrage med, hvad der ligger inden for egne muligheder og kompetencer. Her blev ikke spurgt om, man skulle hjælpe med noget, for pligterne var allerede klart defineret.

Pligter og lommepenge efter fortjeneste er ildsjælenes første erfaringer med erhvervslivet, og jo tidligere de har haft disse erfaringer, desto større erfaring og modenhed har de fået i forhold til andre, som de senere har skullet konkurrere med senere i livet.

 

4. Finder tidligt deres løbebaner

Gennemgående træk for ildsjælene er, at de begynder deres karriere i en tidlig alder, og mens de er i gang med en uddannelse. En ung ildsjæl har simpelthen et overskud  i sig, der rækker langt ud over den ammunition, der skal bruges til at gennemføre et studie.

En ildsjæl kan således spottes ved at spørge ind til hans eller hendes engagement i skole- og studietiden, og hvad de lavede ved siden af dette.

 

5. Udtrykker behov for ensomhed, fordybelse og uforstyrrethed

Et interessant kendetegn er, at trods flamme og brus i brystet, har ildsjæle behov for at være alene og elsker fordybelse og uforstyrrethed. Ildsjæle hviler i højere grad i sig selv og har mindre behov for at spejle sig i og få bekræftelse af andre mennesker. De er meget afklarede i forhold til deres livssituation og har en synlig aura af sjælefred i deres måde at være på.

Det betyder dog ikke, at ildsjæle konstant søger ensomhed og fordybelse som en anden tibetansk munk, men at ildsjælen indimellem elsker at koble fra, nyde sit eget selskab eller finde ind i dyb koncentration.

 

6. Opfatter problemer som projekter, der skal klares

Ildsjæle har en høj tro på, at tingene nok skal lykkes for dem, og de viser stor handlekraft, der udspringer af troen på egne evner til succes. Når de støder på problemer, omdefineres disse til projekter, der skal løses. Deres begejstring retter sig mod projekterne og processen snarere end det færdige resultat. Når ildsjæle skal tænke på det største i deres liv, nævner de ofte en proces eller det arbejde, der har skabt resultatet, snarere end selve resultatet.

 

7. Kommer sig hurtigt over skuffelser

Hvis projektet ikke lykkedes for en ildsjæl, er det ikke ensbetydende med verdens undergang. Det skyldes som nævnt i karakteristika nummer seks, ildsjæles fokus på processen og på projektet snarere end resultatet. Ligeledes skyldes det formentlig også, at ildsjæle ikke nærer så stort behov for at bevise sit værd og derfor ikke bruger en masse energi på at skulle forklare sig over for omverdenen, når tingene ikke lykkes.

Ildsjæle bruger derimod skuffelsen som en læring og som en del af processen, så tingene kan lykkes bedre næste gang. Af samme grund er ildsjæle også relativt åbne om deres nederlag og de personlige fejl, de har begået. Et nederlag er ikke en skam, men en erfaring, og en ildsjæl taber derfor ikke troen på egne evner eller formåen.

En ildsjæl kan i denne henseende spottes ved at fokusere på de nederlag og skuffelser, som de har haft. Her er det interessante at vurdere, om ildsjælen er åben og kan reflektere over skuffelsen, herunder hvordan skuffelsen er tacklet, og hvad det har givet af læring.

 

8. Oplever flow og intens lykkefølelse

Ildsjæle taler ofte om en speciel tilstand, de er i, når de er fuldstændig fordybet i deres arbejde. Heri beskriver de den lykkefølelse, som arbejdet kan udmunde i. Det er her, ildsjælen får lov til at udnytte sit hele ”jeg” og bruge sine evner til det yderste. Fælles for ildsjælene er nemlig måden, de beretter om en lykkefølelse, der svulmer op, når tingene lykkes, og når deres visioner bliver gjort til virkelighed.

Ildsjælens lykkefølelse opstår især i forbindelse med gennemførelse af store udfordringer, hvor de må anvende deres fulde kompetence.

 

9. Søger mening og identitet igennem arbejdet

I mange situationer oplever ildsjæle arbejdet som et kald; arbejdet er et middel til at opnå mening med livet. Ildsjælene opnår primært identitet og tilfredshed gennem arbejdet, og derfor vil ildsjæle per definition være meget passionerede og dedikerede omkring arbejdet.

Denne søgen efter identitet igennem arbejdet viser sig tydeligt i et meget højt engagement og arbejdsintensitet, der kan tage pusten fra de fleste. De fleste andre har en grænse for, hvilket offer de er villige til at yde for deres arbejde. Heri med tanke på, at det skal være en rimelig og retfærdig kompensation for deres indsats. Sådanne værdier går ildsjæle ikke særligt højt op i.

Ildsjæle kan således spottes i de værdier og idealer, de udtrykker. Hvis arbejdet er en del af livets mening og er den primære kilde til tilfredshed og identitet, er det tydelige tegn på, at vedkommende rummer elementer af en ildsjæl.

 

10. Udviser altruistiske tegn

Ildsjæle er ikke kun drevet af personlige behov og resultater. De kan også uegennyttigt og uselvisk ofre sig for andres skyld. Deres professionelle passion rækker ud over dem selv, deres familie og den organisation eller virksomhed, de repræsenterer. Ildsjælen brænder for sit arbejde, men tilgodeser også dem, der ikke har de samme forudsætninger eller ikke tænker ligesom ham eller hende selv.

Udover at kunne bruge de 10 karakteristika i forhold til dine nuværende medarbejdere, kan de også bringes i spil som supplement, når du skal ansætte nye medarbejdere. Det skal dog understreges, at det vil være bemærkelsesværdigt, hvis en potentiel ildsjæl skulle have samtlige karakteristika, hvilket heller ikke har været tilfældet i vores historier om professionelle ildsjæle.

 

Artiklen er baseret på bogen ‘Professionelle ildsjæle – uden glød, intet velfærdsamfund’, der udkom i oktober 2011.

 

Om bogen

Professionelle ildsjæle er en bog med interviews med 8 succesfulde topledere, der har skabt store internationale virksomheder og tusinder af danske arbejdspladser, topledere indenfor kultur og sport samt magtfulde toppolitikere, der har opnået afgørende indflydelse i dansk politik.

Læs mere om bogen her.

 

Læs mere

Tænd og tæm dine ildsjæle

Kend din primadonnas motiver

Ei blot til lyst af Helle Hein 

Gode og dårlige undskyldninger

Mange mennesker bruger nytåret til at gøre status og sætte nye mål. Og hvis du er som så mange andre, er der formentlig en del af forrige års mål, du ikke har nået (endnu).

Det er selvfølgelig OK ikke at nå sit mål hvis man har en god undskyldning. Men det er ikke OK ikke have nået det, og kun have dårlige undskyldninger. Det værste er at vide, at man sagtens kunne have gjort det, hvis bare man havde rejst sig fra lænestolen.

 

Måske er der bøger du for et år siden lovede dig selv at læse. Måske er der kurser eller rejser du lovede dig selv at tage på. Måske er der kilo du lovede dig selv at smide. Drømme og nytårsfortsætter kan være så mange forskellige ting. Måske endda projekter du lovede dig selv at gøre færdige.

Ligeledes kan der være utallige grunde til, at vi ikke når det vi sætter os for. I det følgende vil jeg tillade mig at skære alle disse grunde over en kam, og blot kalde dem »undskyldninger«. Her er først nogle af de dårlige…

Jeg har ikke tid
Tid er en fantastisk elastisk ting som under visse omstændigheder kan strækkes meget langt. Dette er en udpræget dårlig undskyldning, for du har sikkert i løbet af året brugt tid på at se ligegyldige udsendelser i fjernsynet, læse ligegyldige avisartikler og være sammen med ligegyldige mennesker til ligegyldige begivenheder. Om du har tid til det vigtige eller ej er altid et spørgsmål om prioritering – din prioritering.

Jeg har ikke råd
Det er utroligt hvad folk ikke har råd til, når de altid bruger alt hvad de har. Det værste jeg har hørt i denne sammenhæng er, når folk ikke har råd til personlig udvikling. Hallo, vi har et af verdens bedste bibliotekssystemer som ydermere er gratis. Men for de samme mennesker er der altid råd til smøger, byture, ugeblade og andet ligegyldigt. Duer heller ikke. Igen et spørgsmål om prioritering.

Jeg kan ikke
Det er utroligt hvad man ikke kan hvis man ihærdigt ikke prøver. Næsten uanset hvad du drømmer om, er der en eller anden, et eller andet sted, der først har gjort det og derefter skrevet om det. Hvis du læser deres historie opdager du hurtigt, at de heller ikke »kunne« da de startede. Ikke at kunne er ikke en forhindring. Det er der vi alle starter. Endnu en klar »ommer«.

Gode undskyldninger
Kan der komme noget i vejen som virkelig er en god undskyldning? Selvfølgelig! Men igen, tænk godt over det, og lad ikke en dårlig undskyldning, stjæle dit livs største drømme. Her er et par gode undskyldninger, som vidner om at man trods alt mener det alvorligt.

Det tog meget længere tid end jeg troede, men jeg arbejder stadig ihærdigt på det, er nået langt og skal nok nå det. Sådan! Tillykke med de sikkert mange gode læringer du har fået undervejs. Det er dem det hele handler om.

Min mor blev meget syg, og i tre måneder valgte jeg at passe hende helt alene. Wauw! Tillykke! Du er et godt menneske der nok skal blive til noget. Du har hjertet på det rigtige sted. Lad os så se at komme i gang!

Smilets psykologi

Er hun ægte glad for at se dig?

Forskere har undersøgt falske og ægte smil – men kan vi overhovedet registrere forskellen?

Hun står lige overfor dig og smiler. Men – er det et smil af de ægte? Eller er det et falsk smil, hun har smurt på til lejligheden?

Et forskerhold fra New Zealand og Scotland har undersøgt forskellen på to typer forskellige smil: det ægte smil og så det smil, som  forskerne kalder for det formelle smil, men som nogle vil kalde for falsk.

Det er bladet Psykologi, som udgives af Århus Universitet, der skriver om undersøgelsen i det seneste nummer.

Se på øjnene

Men hvordan kan du så kende forskel, hvis du står overfor en person, du måske ikke kender så godt, og derfor ikke så hurtigt kan afkode smilets ægthed hos?

Ikke helt overraskende skal vi se på øjnene. Ved et smil med ægte glæde trækker vi ikke blot mundvigene opad – det gør vi ved alle smil – men vi trækker også kinderne opad, når smilet er ægte.

 I hver side af ansigtet sidder en muskel, som går fra panden ned langs ydersiden af øjnene til kinderne. Ved at trække i den muskel, trækker vi automatisk mundvigene mere opad. Men samtidig trækker vi også huden ved ydersiden af øjnene sammen, så vi får smilerynker ved øjnene. Og så er der tale om det store, varme ægte smil.

Lige store smil – men forskellige

Ved formelle – eller falske – smil trækker vi som regel kun op i mundvigene, men ikke i musklerne ved øjnene.

I et eksperiment optog forskerne små videoklip med en gruppe mennesker, der hver i sær blev optaget i to situationer: En situation, hvor de smilede ægte smil, fordi de – uden at man efterfølgende kunne se det på optagelsen – så små film med rørende scener.

På en anden optagelse blev den samme gruppe mennesker optaget, mens de blev præsenteret for en person, de aldrig havde mødt før og som de skulle hilse på for første gang. 

Forskerne udvalgte så to optagelser: En, hvor personerne havde de karakteristiske smilerynker samt en optagelse, hvor personerne ikke havde smilerynker ved øjnene. Men for at “snyde” forsøgspersonerne var mundvigene i begge tilfælde trukket lige meget opad, så smilet var lige stort.

50 forsøgspersoner så de første seks mennesker på optagelsen med det ægte smil. Andre 50 forsøgspersoner så de samme seks personer smile et uægte smil. Forsøgspersonerne vidste ikke på forhånd, at eksperimentet handlede om to forskellige slags smil. De var med andre ord ikke klar over, hvad de skulle lægge mærke til.

Resultatet var ikke til at tage fejl af, konkluderer forskerne. Forsøgspersonerne bedømte nemlig bagefter personerne på videofilmen med de ægte smil som mere sympatiske, pålidelige, venskabelige og meget andet positivit, end personerne med de falske smil.

Vi registrerer ubevidst forskellen

Forskerholdet har ikke alene undersøgt de ægte og falske smil, men har også set nærmere på, hvordan vi reagerer på de to smil.  Og det lader til, at at vi ved synet af et smil ubevidst registrerer, om det er et ægte eller et uægte smil, og derfor tillægger den smilende mere eller mindre positive egenskaber.

Men én ting er at gætte på, hvorden den smilende person er som menneske. Noget andet er, om vi vil opføre os anderledes overfor mennesker, der smiler til os på enten den ægte eller uægte måde?

Det har forskerne undersøgt i et eksperiment, hvor de for en gruppe forsøgspersoner viste en videofilm med en person, der smilede et ægte smil, mens en anden video viste en person med et formelt smil.

Herefter blev hver forsøgspersonerne én efter én sat til at spille et spil om penge med den person, de havde set på videofilmen. Forsøgspersonerne skulle vælge mellem to strategier. Enten at satse på et samarbejde med den anden spiller. Eller spille “egoistisk” og forsøge at “mele sin egen kage” i spillet på bekostning af medspilleren.

Betydning for vores adfærd

De forsøgspersoner, der tidligere havde set deres medspiller smile det ægte smil på videofilmen valgte langt oftere at spille sammen med denne person, mens de, der havde set personen smile det falske smil overvejende valgte den modsatte strategi, nemlig at spille “imod” spilleren.

Forskerne konkluderer, at det dermed kan have en betydning for vores adfærd over for et fremmed menneske, om han eller hun stikker os det falske smil – eller smiler det ægte, så smilerynkerne ved øjnene står i kø for at dokumentere, at der virkelig er tale om et ægte, varmt og ærligt smil.

Kilde: Psykologi fra Aarhus Universitet.

 
 
 
Smilets psykologi

Hos mennesker tjener smilet i stor udstrækning samme formål som hos andre primater. Det fortæller, at vi er ikke-truende og beder dem acceptere os på et personligt plan. Det forklarer, hvorfor mange dominerende individer (f.eks. Putin, Eastwood, Thatcher) altid ser sure eller aggressive ud – de ønsker ikke på nogen måde at virke underlegne eller underdanige.

Der findes afgørende beviser for, at smil og latter styrker immunforsvaret, er medicin for kroppen, sælger ideer, øger indlæringen, tiltrækker flere venner og forlænger livet.

Et falsk smil træder oftere stærkere frem i venstre side af ansigtet end i højre.

Vi føler os tiltrukket af smilende og glade ansigter, fordi de kan påvirke vores autonome nervesystem. Vi smiler, når vi ser et smilende ansigt, og dermed frigøres der endorfiner i kroppen. Hvis du er omgivet af elendige, ulykkelige mennesker er det sandsynligt, at du vil spejle deres udtryk og selv blive dyster og depressiv.

Kun 15 pct. af al latter har med vittigheder at gøre. Latter handler mest om at opbygge følelsesmæssig kontakt.

Kvinder smiler hyppigere end mænd, og det er sandsynligvis medfødt fremfor tillært. (…)

Kvinder bør smile mindre, når de har med dominerende mænd at gøre i forretningssammenhænge, eller også spejle mændenes smilehyppighed. Hvis mænd ønsker at opnå større overtalelsesevne over for kvinder, så må de smile mere i alle sammenhænge.

Jo mere en mand kan få en kvinde til at le, jo mere tiltrækkende vil hun synes, han er. Omvendt tiltrækkes mænd af kvinder, som ler ad dem.

Kilde: »Kropssprog. Hvad vi fortæller uden ord«

VELKOMMEN I DIN EGEN GULDMINE

VELKOMMEN I DIN EGEN GULDMINE

 

Af cand. merc. Claus Thomsen, IntelleCap

Partner, virksomhedsrådgiver & OL-deltager i 10-meter tårnspring

 

Mange af os arbejder med at udvikle og forbedre vores indsatser og præstationer ved at træne vores svagheder. Og det kan godt være en udmærket selvtræningsstrategi. Selvfølgelig er vi nødt til at vi udvikle os på de områder, hvor vi ikke er så gode, for ellers vil de svage sider afholde os fra at folde vores fulde potentiale ud. Det ser vi i udpræget grad i sportens verden, hvor tennisspilleren træner sin svage baghånd – golfspilleren træner sine svage puts, og 10-meter udspringeren træner sine svageste spring etc.

 

Min hypotese er imidlertid, at vi alt for ofte og alt for hurtigt glemmer vores sejre, succeser, toppræstationer og styrker, fordi vi tager dem for givet!: Vi siger til os selv: “Det behøver jeg ikke bekymre mig om, for det kan jeg jo! Det er hvad der forventes af mig”. Eller……… “Jeg må hellere se at komme i gang med at udvikle og træne mine svagheder!”

 

Men hvor skabes der mest energi og overskud til at komme videre? Er det i sejrene eller i nederlagene, vi skal søge?

  

VI SKAL LÅNE ENERGIEN FRA VORES SUCCESER OG SEJRE!

Vær nu helt ærlig, og spørg dig selv: Hvad fokuserer jeg på i min hverdag? Hvad bruger jeg mest tid og energi på? Søger dine tanker i retning af de små “nederlag” eller irritationsmomenter? Er det den kritiske feedback fra din chef, der optager dine tanker? Er det, at din partner stikker kniven med smør på ned i syltetøjet – eller bliver du irriteret over, at brættet ikke bliver slået ned på toilettet – eller bliver du frustreret over, at børnene roder på deres værelser – eller at partneren huler osten? Jeg ved, at det er sat lidt på spidsen, men er det disse få og små irritationsmomenter i hverdagen, som fylder alt for meget, eller er det de mange andre gode ting, som virkelig virker og duer i hverdagen, som du vælger at trække energien fra?

 

Som udspringer får man ikke meget energi og gå-på-mod af at tænke på den gang, man landede fladt på maven fra 10- meter platformen med 60 km i timen! Og Caroline Wozniacki får heller ikke meget energi af at tænke på sine nederlag til Kim Clijsters eller Serena Williams!

 

Derfor er der godt nyt! Forskerne indenfor Positiv Psykologi har dokumenteret, at lige så vel som, at man kan tillære sig hjælpeløshed og skepticisme, lige så vel kan man tillære sig optimisme, positivisme og modstandskraft! En ofte omtalt og yderst virksom selvtræningsøvelse til udvikling af optimisme og modstandskraft er, at bruge en notesbog hver dag til at skrive 3 ting ned i, som er gået godt i dag, og hvorfor. Hvis man gør dette over en periode på nogle uger, har denne selvtræningsøvelse dokumenterbar effekt på vores præstationer, trivsel, optimisme og syn på livet.

 

I sportens verden anvender alle topatleter den selvtræningsøvelse, som hedder ”positiv mental visualisering”. Som forberedelse til turneringer eller konkurrencer trækker de på deres gode oplevelser, billeder, følelser og lyde fra deres tidligere sejre, succeser og toppræstationer. Og de bringer sig selv mentalt ind i den kommende udfordring ved at forestille sig og skabe billeder af, hvordan de vil tackle situationen med succes. Dét skaber energi, modstandskraft og lyst til at præstere!

 

Det er lidt ligesom den leg mange af os har prøvet med vores børn i bilen, som går ud på at spotte flest gule biler. Gør man dette på flere køretur som et muntert tidsfordrivs, så bliver børnene snart så gode til at spotte gule biler, at de kan se dem på flere kilometers afstand eller måske rundt om hjørner! På samme måde kan vi optræne vores vindermentalitet og “optimismemuskel” til at blive stærkere og mere spændstig!

 

Derfor skal vi ikke kun lære af vores fejl og mangler, for så lærer vi kun “hvad vi ikke skal gøre!”.  Vi skal så sandelig også søge ind i og udforske vores styrker, samt vores succeser og sejre, for de giver os energi, glæde, overskud og ikke mindst modstandskraft – og samtidig lærer de os noget om, hvad ”vi skal gøre mere af for at toppræstere og vinde i vores eget liv og arbejde”.

 

Masser af forskning dokumenterer tesen om, at ” du bliver, hvad du tænker” eller at “du skaber selv din egen virkelighed” – Det kaldes selvopfyldende profetier eller Rosenthal effekten. Derfor gælder det om at have nogle gode og sunde selvtræningsstrategier, som hjælper os med at fokusere på alt det, som virker og duer, og som vi gør godt – og som vi skal vedblive med at udvikle og holde fast i.

 

VELKOMMEN I DIN EGEN GULDMINE!