Forøg andres motivation med dit sprog

 

 

 

 

 

 

 

På en jernbanestation er en mand ved et uheld faldet ned på sporene. Man kan høre at der er et tog på vej ind på stationen, så det haster meget med at få manden op, men han kan ikke rejse sig.

En af de mænd der står på perronen lægger sig ned og rækker hånden ned til manden."Giv mig din hånd" råber han. Men manden nede på sporene nægter. Chokeret råber manden "Giv mig nu din hånd – Der kommer et tog"  Manden på sporene nægter stadig, selv om toget er meget tæt på nu.

 

Pludselig kommer der en tredje mand til og råber "Tag min hånd" og straks rækker manden på sporene hånden op og han bliver reddet lige i sidste øjeblik inden toget kommer buldrende ind på stationen.

 

Manden der først prøvede at hjælpe siger "Hvorfor tog han imod din hjælp og ikke min?"

"Åhhh – det er fordi jeg kender ham og ved han er ansat ved skattevæsenet. Du sagde "Giv mig din hånd" og det ligger så langt fra ham at give noget. Da jeg sagde "tag min hånd", så var det noget han kunne forstå".

 

Ja – det er en vits, men den illustrerer godt hvordan du kan bruge dit sprog og dine ord som motivatorer. Der skal ofte ikke ret store ændringer til, før du får meget store forskelle.

 

Vitsen er selvfølgelig en overdrivelse, men de allerfleste af os har en stærk ubevidst modstand imod ord som "miste", "tabe", "stoppe" og lignende. Fra vores tidlige barndom har de fleste af os vænnet os til, at associere sådanne ord med noget ubehageligt – mangel eller svaghed.

 

Og ingen af os kan li at mangle, eller at være svage. Og vi kan heller ikke li tanken om at komme i en situation, hvor vi ikke længere har det vi plejer at have. Også selv om denne ting kan være dårlig og skadelig for os.

 

Det kan give problemer når du skal af med en vane. Måske hvis du vil "TABE dig" eller "STOPPE med at ryge". Disse ord forhindrer dig i mange tilfælde med at opnå det du gerne vil. Dette sker helt ubevidst – akkurat som skattemanden (undskyld udtrykket) måske ikke var klar over hvorfor han ikke ville række hånden op til den første, der tilbød at redde hans liv.

 

Her får du to tips til hvordan du kan bruge "Gevinst ord" i stedet for. Disse eksempler handler om vægttab  og rygestop, men tipsene kan bruges på alle områder af livet, hvor du gerne vil motivere andre og ikke kun i forbindelse med terapi.

 

 

1. Skift fokus fra TAB til GEVINST

Ord skaber billeder og tanker i din bevidsthed, og disse billeder og tanker kan enten motivere dig eller det modsatte.

 

Du hører sikkert ofte mennesker der taler en masse om tab. Man mister sit kæledyr, sit job, sin ungdom, sin energi. Vi vil også gerne "tabe" os, og "holde op" med at ryge eller spise usundt. Vi beskriver med andre ord de ting vi gerne vil opnå på den mest negative måde. Eller ved at fokusere på det vi IKKE ønsker.  

 

Tanken om at komme af med noget du ikke ønsker kan selvfølgelig motivere dig i nogen grad, men slet ikke så meget som tanken om at få en stor gevinst.

 

Så hvis du for eksempel gerne til tabe dig, så lad være med at tale om at "tabe dig" eller "miste kilo" så tal i stedet om:

• blive tyndere
• få meget mere velvære og energi
• få meget mere selvtillid
• genvinde din flotte figur.. og så videre….  kan du se billedet?

Hvorfor tale om at miste noget når du kan tale om noget meget mere positivt.

Når du så f.eks. begynder at tabe dig, så kan du begynde at understøtte udviklingen ved at lægge mærke til hvor meget lettere og strammere du er blevet.

 

 

2. Se frem til at BLIVE noget nyt og bedre

 

Jeg tvivler på at den gennemsnitlige larve tænker så meget over det, men i stedet for at tænke på "at holde op med at være en larve" så er det meget bedre at tænke på at "blive en smuk sommerfugl". Her gælder det jo også at det du fokuserer på, vokser.

 

Prøv at tænke over eksemplet med rygere. Der taler man om at "holde op med at ryge", "smide cigaretterne", og "lægge smøgerne på hylden (så er de jo lette at få fat i igen)". Det handler alt sammen om at miste noget eller stoppe med noget.

 

Der skal du i stedet fokusere på hvad du/rygeren vil få eller blive:

• Blive et sundt menneske
• Give kroppen al den ilt den behøver og derved få en meget smukkere og sundere hud, og bedre fungerende organer
• Se frem til at få meget større velvære  

Den såkaldte "selvsaboterende adfærd" som vi ser i rigtig mange tilfælde, er oftest bare en frygt for at miste det du er vant til. Det er lidt uhyggeligt at vi sådan kan holde fast i en vane, der er ved at slå os ihjel – men det er en ubevidst beskyttelse mod det ukendte.

 

En måde at komme ud over dette er, at vide hvad der foregår og så bruge dine ord og tanker mere forsigtigt.

 

Kilde : Coach Academy

Her er fem gode råd til, hvordan du kan bringe smilene frem på arbejdspladsen.

 

 

 

Tag en griner på arbejdspladsen

Specielt i disse krisetider er der god grund til at slippe latteren løs på arbejdspladsen

Vi er blevet alt for stive i arbejdsbetrækket, og der er blevet længere mellem smilene på jobbet. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Massefyringer og stigende arbejdsløshed får ikke ligefrem én til at trække på smilebåndet. Men netop i krisetider er det vigtigt at smile og grine.

En god griner kan skubbe nogle af frustrationerne i baggrunden og gøre det lidt sjovere at gå på arbejde. Og der er meget at grine af, hvis man bare giver plads til det.

Latterkonsulent i virksomheden Firmalatter Ejvind Jakobsen kommer her med fem bud på, hvordan du slipper latteren løs på jobbet.

1) Smil til hinanden

Læg bekymringerne bag dig og find smilet frem, inden du møder på arbejde.

Vask det sure morgenfjæs af, inden du træder over dørtærsklen til din arbejdsplads. Smil til den trætte dame i receptionen. Smil til rengøringsassistenten, der endnu ikke har tømt din skraldespand. Smil til din kollega, der stadig mangler at renskrive den rapport, du gav ham i sidste uge.

– Hvis vi fortæller hinanden, at livet er mere og andet end bare arbejde gennem et smil, så begynder folk faktisk at smile mere og grine mere med hinanden, siger Ejvind Jakobsen til Nyhedsbrevet 3F

2)

Det er noget latterligt over at høre den samme vittighed igen og igen fra samme person. Så grin dog af det!

Vi kender vist alle sammen kollegaen, der fyrer den samme dårlige vittighed af hver evig eneste dag. Men lad ham gøre det og grin af det. Ellers så bliver der lukket helt for den varme hane med jokes.

– Folk afholder sig fra at fortælle en vittighed en anden gang. Og det er ærgerligt, for det hjælper humoren, smilet og latteren på vej, lyder det fra lattercoachen i Nyhedsbrevet.

Og latter smitter jo som bekendt. Så sandsynligheden for, at folk alligevel bryder sammen i latterkramper, næste gang du rammer forbi mål med en sjov kommentar, er større hvis du selv husker at grine.

Og nej, det er ikke alle dine spøgefulde indfald, der er lige sjove…

3) Grin af dine fejl

Alle ved at du begår dem. Fejlene. Så grin af dem i stedet for at gemme dem bag din stressede arbejdsdag.

Det hjælper ikke noget at dække over dine fejl. Du bliver frustreret og stresset, og så kan du alligevel ikke rette på fejlen.

– Udstil den i stedet for, udstil dig selv. Når du gør det, så lærer du også de andre i virksomheden, at det må man godt, og så får I meget mere latter ind i tilværelsen, siger Ejvind Jakobsen til 3F.

Det betyder naturligvis ikke, at du bevidst skal begå fejl for at få noget at grine af. Ligesom det naturligvis heller ikke er alle fejl, der bør være genstand for latter. It-chefen vil eksempelvis ikke grine med af din mail med en film af en abe, der fik systemerne til at bryde sammen i hele huset.

4) Find på noget latterligt

Grin kan planlægges. Så sørg for at have den gode kommentar og det rigtige YouTube-klip klar, når der er brug for det.

Sørg for at få en latteroplevelse hver evig eneste dag. Gå ind på YouTube med din computer eller mobil og find et sjovt videoklip. Du kan også vise en sjov sms.

Og hvis nogle skulle tro, at grinene mennesker er mindre produktive, så kan de godt tro om igen.

– Det er bevist, at der kommer et større overskud, når folk griner mere, siger Ejvind Jakobsen til Nyhedsbrevet 3F.

 

5) Så der skal være plads til at lege.

Sæt de underholdende elementer i system. Aftal eksempelvis at tale sort i fem minutter eller leg med sproget på andre måder.

Du kan for eksempel aftale med dine kollegaer, at I ikke må sige ‘som’ eller ‘der’ i fem minutter. Det er temmelig langt ude – men sjovt.

Derfor skal du sove mindst 7 timer – 3 tip til ‘Et sundere liv’

 

Måske føler du ikke, du går glip af noget ved at sove for lidt. Men har du først prøvet at være udhvilet hver dag, vil du vide, hvorfor du ikke skal spare på søvnen.

 

1. Din mentale sundhed: Har du sovet godt?

Vidste du, at de timer, du skærer væk fra din daglige søvn, er de vigtigste for at få overskud og være kreativ? Den fysiske restitution af kroppen sker i løbet af de første fire timers søvn. I de resterende fire timer er det primært den psyskiske restitution, der tager over.

Hver gang du sover for lidt, går det udover den psykiske restitution, som er den del af søvnen, hvor du henter alt dit mentale overskud, din kreativitet, din livsglæde og dit overblik.

Måske føler du ikke, at du går glip af noget, når du ikke får sovet nok. Men hvis du først har prøvet at være udhvilet hver dag, så kender du forskellen.

5 råd til at sove bedre:

Hvis du har problemer med at falde i søvn eller vågner flere gange i løbet af natten, så prøv én af følgende teknikker:

1. Få dagslys i minimum 20 minutter hver dag – gerne mere.

2. Flyt mobiltelefonen og andre elektriske apparater, der kan forstyrre.

3. Motionér hver dag. Det behøver ikke være træning, men bare så du får rørt kroppen

4. Ryd op i dit rod. Rod i soveværelset giver dårlig energi i rummet og gør din søvn mindre afslappende

5. Se ikke fjernsyn lige inden du skal sove. TV’et giver lys og masser af uro i nervesystemet. Hvis du har brug for noget til at falde til ro på, så læs en bog.

 

2. Din mad: Spis det rigtige fedt

Vi har brug for det rigtige fedt for at kunne koncentrere os og bevæge os. Og ikke mindst for at vedligeholde kroppens celler.

Fedt er kroppens største lager af energi (kalorier). Det  fedt, vi spiser transporterer de fedtopløselige vitaminer rundt i kroppen og forsyner den med de vigtige fedtsyrer, som er nødvendige for mange vitale dele i vores krop. Det gælder også kontrollen af blodsukkeret.

Kroppen er god til at danne fedtstoffer fra mange slags fødevarer, men der er to vigtige fedtstoffer, som kroppen ikke kan danne: Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer.

For at genskabe balancen, så spis mere mad, der er rig på Omega-3: Fede fisk som laks, sardiner, tun, makrel, ørred og torsk. Tag eventuelt et tilskud af fiskeolie eller hørfrøolie.

Når det gælder Omega-6, så spis: Nødder, mandler, avocado og vegetabilske olier som olivenolie og rapsolie.

 

3. Krop og motion

Hvor meget skal du drikke, når du træner? Det afhænger af, hvilken form for træning, du dyrker. Pas på med ikke at drikke for meget.

Løb, cykling, aerobic, roning, langrend, svømning og lignende er træning, hvor du bruger meget energi på at bevæge dig og derfor sveder meget. Du mister en masse væske, som skal tilføres igen, for at cellerne og hele kroppen kan fungere optimalt.

Yoga, styrketræning og nogle former for dans er ikke nær så energikrævende. Du sveder mindre, og derfor er det ikke  nødvendigt at drikke lige så meget.

Det tager 15 minutter for maven at sende 2 1/2 dl. vand videre ned i tarmene, hvor vandet bliver optaget i blodstrømmen.

Det vil sige, at der kan maksimalt flyttes omkring 2½ dl vand fra mavesækken til tarmene pr. kvarter du træner. Og det er uanset hvor hårdt du træner.

"Derfor kan det ikke betale sig at drikke mere end 2½ dl. pr. 15 minutter, fordi vandet ellers bare ligger og skvulper i mavesækken og kan give ubehag," siger træningseksperten Birgitte Nymann.

1) Ved nogle former for træning, f.eks. løb, kan du sagtens kan miste 2-3 liter vand i timen afhængig af, hvor varmt vejr du løber i, og hvor hurtigt du løber.

2) Det kan ikke lade sig gøre at erstatte tabet lige så hurtigt som det opstår. For at sikre så optimal hydrering af kroppen under aktivitet som muligt, skal du sørge for at have drukket nok i timerne inden træningen. For er du allerede i underskud inden løbeturen, så nedsætter du din præstation væsentligt. 

Få et bedre selvværd – 6 tips

 

Seks ting der giver dig et bedre selvværd

I denne lille artikel vil jeg give dig ideer til seks ting, der kan øge dit selvværd betragteligt. Det er ikke svære øvelser og teknikker, men alt sammen enkle ting du kan gøre hver eneste dag.

Disse seks ting vil ikke kun øge dit selvværd – de vil også give dig mere motivation og energi.

Det kan godt være at du allerede gør nogle af tingene helt naturligt, når du er sammen med andre mennesker. Men hvis ikke, så vil jeg foreslå at du bevidst begynder at ændre dine vaner til at gøre det. Til sidst vil det være noget der kommer helt let og naturligt.

For det første – mød altid andre mennesker med et smil, og kig dem lige ind i øjnene. Jeg fik en gang det råd at man skulle kigge på punktet lige mellem øjnene – ellers kan ens blik komme til at flakke fra det ene øje til det andet.

Et dejligt smil og en direkte øjenkontakt viser at du har selvtillid og en god selvrespekt.

Når du taler i telefon, så gør det med et smil på læben (her er øjenkontakten mere besværlig). Men personen i den anden ende kan høre smilet på din stemme.

En anden vigtig ting, når du taler i telefon er, at sige dit navn allerførst. Det kan måske umiddelbart lyde banalt, men det viser at det er en person med selvrespekt der ringer.

For det andet – vis altid virkelig taknemmelighed og værdsættelse når du får en kompliment. Lad være med at negligere det og sige "Åhh – det er ingenting".Sig i stedet "Tak – det glæder mig at høre".

Evnen til at modtage komplimenter er et vigtigt tegn på et godt og solidt selvværd.

For det tredje – lad være med at prale.

Folk der praler med alle de ting de gør og kan, prøver jo at hæve sig selv i andres øjne.

De praler fordi de mener at det er nødvendigt, for at de kan få respekt – også fra sig selv.

Så jo mere du praler – jo mere viser du overfor andre, at du ikke har et særligt højt selvværd.Hvis man har et højt selvværd, så har man ikke behov for andres bekræftelse.

For det fjerde – lad være med at lade problemer og negativitet blive omdrejningspunktet for dine samtaler.

Tal positivt om dit liv og om det du gør.

Vær opmærksom på negativ tænkning, og læg mærke til hvor ofte du beklager dig.

Når du hører dig selv kritisere andre – og det omfatter også selvkritik – så find en måde at vende det til noget positivt på. Prøv at være hjælpsom i stedet for at være kritisk.

For det femte – reager på modstand og deprimerende oplevelser ved at øge din aktivitet.

Når dit selvværd bliver udfordret, så lad være med bare at blive passiv – sørg for at handle i stedet.

Pas på ikke at blive "Paralyseret af analysering".

Husk på, at biler kun er i stand til at oplade deres egne batterier når de kører. De oplader ikke deres batterier, når de står i garagen.

Sådan er det også med dig. Du skal være i aktivitet og bevægelse for at opnå noget, og for at blive ladet op til endnu mere succes.

For det sjette – vælg at se fejltagelser og afvisninger som muligheder for, at du kan lære og udvikle dig endnu mere.

Se en fejltagelse som afslutningen på en forestilling – ikke som afslutningen på din karriere/forhold/liv.

Lær af dine fejl og fiaskoer, men lad være med at se dig selv som en fiasko.

Husk på at den du er og det du gør, er to forskellige ting.

Selv om du, af og til kan være meget negativ over at have fejlet, så husk altid på, at du derved er i en ideel position til at kunne gøre noget helt andet.

Du har jo lige udelukket én mulighed, og kan nu gå i gang med alle de andre muligheder, der altid er for dig.

En ærlig og indsigtsfuld evaluering af dig selv kræver langt mere mod, end den nedgøring af sig selv som mange forfalder til i sådanne situationer. Hvis nøgternt evaluerer dig selv så  øger du du dit selvværd, fordi du handler i stedet for at sætte dig selv i offerrollen.

Prøv at se, hvordan de fleste professionelle sportsfolk gør det. Hvis de har leveret et møg resultat, så får det dem bare til at ville kæmpe endnu mere næste gang. De tager ansvaret for fejlen og lader være med at give andre skylden for det. Man kan aldrig styre omverdenen, men man kan styre hvordan man reagerer på omverdenen.

Skuffelse, nederlag, og fiaskoer er på ingen måde permanente tilstande – med mindre du selv vælger at de skal være det.

Det er tværtimod oplevelser, der giver dig et meget solidt fundament hvorpå du kan bygge din fremtidige succes.

Jeg håber denne artikel har givet dig inspiration til at forbedre dit selvværd endnu mere.

 

Kilde : http://www.coachacademy.dk/index.php/blog.html

10 gode råd til superhjerne

 

Styrk din hukommelse ved at følge 10 enkle råd.

 

15. mar. 2010 06.00 Sundhed

Ville det ikke være rart, bare at kunne se på en side i en bog, og aldrig glemme hvad der stod? Og tænk hvis du kunne huske alle dine venners fødselsdage i hovedet!

Den dårlige nyhed er, at ikke alle har en fotografisk hukommelse. Det er kun nogle ganske få, der faktisk er beriget med den gave, resten er afhængige af forskellige huskeregler.

Den gode nyhed er imidlertid at alle, med tid og øvelse, er i stand til at kunne forbedre deres hukommelse. Så uanset om du ønsker at vinde VM i hukommelse, Trivial Pursuit eller blot huske, hvor du lægger dine nøgler, så kan denne artikel få dig i gang.

1 – Overbevis dig selv om, at du har en god hukommelse og at den kan forbedres. Alt for mange mennesker går i stå her, og er overbeviste om, at de bare ikke er gode til det med navne, at de er dårlig til at huske tal osv. Slet disse tanker og tro på, at du kan forbedre din hukommelse. Det er svært at være motiveret for at huske, hvis du giver op før du overhovedet har forsøgt.
 
2 – Træn din hjerne. Regelmæssig "træning" af hjernen kan bidrage til at forbedre hukommelsen. Ved at udvikle nye komplekse evner, såsom at lære et nyt sprog, eller at lære at spille et nyt musikinstrument samt at udfordre din hjerne med puslespil og spil, så kan du holde hjernen aktiv og forbedre dets fysiologiske funktion. Prøv f.eks. krydsord, Soduko, og andre spil dagligt. Nogle spil kan du downloade til din mobiltelefon, og øve dig på i flere minutter om dagen når du venter på bussen, eller sidder i toget.

3 – Motionér dagligt. Regelmæssig motion hvor du får pulsen op, forbedrer omsætningen og effektiviteten i hele kroppen – herunder hjernen – og kan bidrage til at afværge hukommelsestab, som kommer med alderen. Træning gør dig mere vågen og afslappet, og kan dermed forbedre din koncentration og indlæringsevne.
 
4 – Reducér stress. Selv om kronisk stress ikke giver fysiske skader i hjernen, kan det stadig gøre det vanskeligt for dig at huske. Stress kan du måske ikke helt undgå i dit liv, men du kan kontrollere det. Prøv at slappe af, dyrk yoga regelmæssigt eller prøv eventuelt meditation.

5 – Spis  godt og spis rigtigt. En sund kost bidrager til en sund hjerne, og fødevarer der indeholder antioxidanter f.eks. broccoli, blåbær, spinat, og bær samt omega-3 fedtsyrer, synes at fremme en sund hjernefunktion. Desuden har din hjerne også behov for energi i form af glucose, og det skal helst være konstant over hele dagen for at holde dit blodsukker stabilt.
Spis derfor 5 eller 6 små måltider i løbet af dagen i stedet for 3 store måltider, for så undgår du et dyk i blodsukkeret, der kan have en negativ indflydelse på hjernen.

6 -Giv dig selv tid til at memorere ting. Ting du gerne vil huske kan forsvinde hurtigt igen, og hvis du bliver distraheret, kan du glemme noget så simpelt som et telefonnummer. Nøglen til at undgå at glemme de ting du gerne vil huske, kræver at du skal være i stand til at fokusere på de ting du gerne vil huske i et stykke tid, uden at tænke på andre ting. Så hvis du gerne vil huske på noget bestemt, så undgå at blive distraheret.

7 – Gentag ting, du har brug for at lære. Jo flere gange du hører, ser eller tænker på noget, jo mere sikkert er det, at du husker det. Når du ønsker at huske på noget, hvad enten det er din nye partners navn eller din bedste vens fødselsdag, så gentag det, enten højt eller lydløst. Prøv at skrive det ned, fortæl det til andre og tænk over det igen og igen.

8 – Gruppér ting du skal huske. Tilfældige lister over ting (en indkøbsliste f.eks.) kan især være svær at huske. Hvis du vil gøre det lettere, så prøv at kategoriser de enkelte ting fra listen. Hvis du kan huske, at du blandt andet ønskede at købe fire forskellige slags grøntsager, vil det faktisk være nemmere at huske alle fire.

9 – Organisér dit liv. Hold elementer du ofte har brug for, såsom nøgler, pung og briller, på samme sted hver gang. Brug kalenderen i din mobiltelefon til at holde styr på aftaler, forfaldsdatoer for regninger og andre opgaver. Hvis du er mere organiseret, er det med til at du bedre kan koncentrere dig om, at huske de mindre rutineprægede ting. Så selvom at organisation ikke direkte forbedrer din hukommelse, vil det stadig være en fordel, fordi du f.eks. ikke behøver at bruge energi på at lede efter dine nøgler længere.

10 – Sov godt. Mængden af den søvn vi får, påvirker hjernens evne til at huske nye oplysninger. Få dig en god nats søvn, mindst 8 timer, for det kan forbedre din korttidshukommelse og din indlæringsevne.

Hold mund og lyt!

 

 

Kommunikation er et af tidens hotte emner, og der tales meget om, hvor vigtigt det er at kunne tale, så man kan få folk til at lytte.

Evnen til at lytte tales der til gengæld væsentligt mindre om, selvom det ifølge eksperter er mindst lige så vigtigt.

Både derhjemme og på arbejdspladsen, hvor man som chef kan få løst problemerne, inden de bliver uoverskuelige, hvis man evner at slå ørerne ordentligt ud, som det lyder fra den svenske ledelseskonsulent Martin Cervall.

"Alle menneskelige relationer forbedres, hvis man bliver bedre til at lytte," siger ledelseskonsulenten til den svenske hjemmeside suntliv.nu

Når man virkelig lytter, får man den, som man lytter til, til at føle sig set, hørt, forstået og accepteret, hvilket øger folks velbefindende og arbejdsindsats, forklarer han og pointerer, at den modsatte oplevelse har den modsatte effekt:

Føler man sig ikke lyttet til, indvirker det negativt på arbejdsklimaet og arbejdsindsatsen.

"Også relationerne mellem kollegaerne forbedres, når alle anstrenger sig for at se og forstå de andres perspektiv," siger Martin Cervall og understreger, at det ikke handler om at "holde med nogen".

"Man kan lytte og forstå andres oplevelser uden at holde med. Bare følelsen af af at man bliver lyttet til giver meget."

Desværre har mange, også chefer, svært ved at lytte, mener Cervall, som fremhæver at moderne lederskab i høj grad går ud på at kunne coache og støtte sine medarbejdere, hvorfor det er meget vigtigt for en leder at kunne lytte.

Men det er hans oplevelse, at mange chefer er så løsningsorienterede, at de tror, at løsningen skal komme fra dem selv.

"Vi undervurderer ofte andres evne til at løse deres egne problemer. Derfor er vi optaget af at finde løsninger for andre i stedet for at lytte, så personen derigennem kan komme videre selv."

Ledelseskonsulenten påpeger desuden, at det sande problem ofte gemmer sig nede under dem, der først bliver nævnt.

Derfor skal man give tid og lade være med refleksmæssigt at komme med løsningsforslag, ligesom man skal lade være med straks at tolke og sætte generaliserende etiketter på andres oplevelser.

Han ser en tendens til, at der bliver sagt ting, som ødelægger samtalen frem for understøtter den, for ingen har lyst til at ytre sig frit, når samtalepartneren moraliserer, dømmer eller siger f. eks. "det kan du da ikke sige."

Ifølge Martin Cervall er der brug for tre ting, hvis man vil have folk til at føle sig lyttet ordentlig til:

• Empati, som handler om at kunne sætte sig i et andet menneskes situation.
• Accept. Man skal acceptere, hvad den anden føler og oplever uden at dømme.
• Nærvær. Man skal med både sin adfærd og sit kropsprog være tilstede i situationen og koncentrere sig om den person, som man lytter til.

10 gode råd til dit arbejdsliv

 

Sådan bliver du lykkelig i dit job

Med 10 gode råd finder du let lykken i dit arbejdsliv.

Hvis du slæber dig af sted til jobbet om morgenen, jubler når du har fri og tæller dagene til pensionsalderen, er der måske hjælp at hente hos amerikanske Forbes Magazine, som har samlet en håndfulde gode råd til, hvordan man finder lykken i sit arbejdsliv.

1) Drop de mentale etiketter. Det regner: Dårligt. Ingen lønforhøjelse: Meget dårligt. Chefen er bortrejst: Meget dejligt. Hvis man beslutter sig for at noget er dårligt, så er det det sikkert også.

2) Læg irritationsmomenter bag dig. Sørg for at få lagt det bag dig, som er surt, træls eller ærgerligt. I stedet for at fokusere på en negativ situation, skal du fokusere på, hvordan du løser situationen og kommer videre.

3) Lav to-do-lister. Genvind kontrol over din dag ved at lave en prioriteret liste, som du kan sætte flueben på. Begræns den tid, hvor du tjekker e-mail eller diverse sociale netværk. Det vil få dig til at føle dig mere produktiv, da det gælder om at bruge tiden bedst muligt.

4) Fokuser og engagerer dig. Arbejdstiden vil gå hurtigere og sjovere, hvis du er i stand til at engagere dig i det, der ligger på dit skrivebord.

5) Opdyrk positive tanker. Negative tanker, der kværner rundt i hovedet, gør ingen nytte. Tværtmod. Tankerne skal dirigeres i en positiv retning.

6) Slap af. Hvis du er stresset på jobbet, så lad være med at bruge alkohol og tv til at falde ned. Gå i stedet en fredelig tur i din frokostpause eller tilbring aftenen med et dejligt varmt karbad. Prøv dig frem og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.

7) Find en højere mening. Mennesker som føler sig forbundet med virksomhedens mission er gladere for at gå arbejde. Derfor er det en god ide at tage de store briller på, hvis du begynder at opleve dit arbejde som meningsløst: Hvis du f. eks. arbejder i medicinalbranchen, kan du tænke på, at du er med til at redde liv. Eller også kan du beslutte dig for, at de penge du tjener på jobbet skal understøtte dit liv uden arbejdspladsen. Det kan give grund til at smile.

8) Sociale relationer. Det er let at putte mennesker i kasser. Chefer, kollegaer, klienter, venner, fjender. En simpel måde at skabe gode arbejdsrelationer på er ved at kigge efter lighedspunkter og ikke det modsatte. Gode sociale relationer spiller en kæmpestor for om man trives på sit job, så det er værd at satse på.

9) En dårlig chef er grund nummer 1. til at folk forlader deres job. Dårlige chefer findes overalt, og det kan være svært helt at undgå dem. Tænk derfor på dem med medfølelse: Du skal have med dem at gøre nogle timer om dagen, de skal have med sig selv at gøre hele livet. Det gør det lettere at udholde.

10) Alt er prøvet. Du har forsøgt alt muligt for at blive glad for dit arbejde, alligevel slæber du dig derhen hver morgen. Så er tiden nok inde til at sige farvel og tak. Vi tilbringer i gennemsnit 90,000 timer på arbejde i løbet af vores liv. Dem bør du ikke bruge på at være ulykkelig.

Få opskriften på, hvordan du bliver en god og inspirerende leder her.

 

 

Bliv en inspirerende chef

Glade medarbejdere kræver en inspirerende leder. Få opskriften på, hvordan du bliver en god og inspirerende leder her.

Vis masser af følelser, vær rundhåndet med information og tag ja-hatten på, når du bliver præsenteret for nye idéer. Sådan lyder nogle af ingredienserne til at blive en inspirerende leder. Det skriver Norges største erhvervsside E24.no på baggrund af en ny bog ”The Inspiring Leader”.

Forfatterne bag bogen har studeret over 200.000 svar, som har beskrevet 20.000 ledere i en periode over 4 år, og de mener nu at kunne præsentere, hvad der skaber den gode leder.

Undersøgelsen viser blandt andet, at evnen til at få andre med sig og motivere medarbejderne er den allervigtigste faktor.

Her er de 12 punkter, som forfatterne Jack Zenger, Joe Folkman og Scott Edinger mener, du bør følge for at blive en inspirerende leder, som andre vil følge.

1. Brug følelser ofte
Vis energi og entusiasme.

2. Ræk hånden ud
Gå en runde, tag initiativ til samtaler og find flere måder at være sammen med de ansatte på.

3. Sæt et højt mål
Det vil give dit team noget at gå efter.

4. Skab et levende billede af organisationen om tre år
Få alle medarbejdere til at identificere, hvordan det vil påvirke deres job.

5. Vær rundhåndet med information
Tag dig tid til at give det videre, som du ved. At kontrollere information er ikke inspirerende.

6. Uddeleger med udgangspunkt i at udvikle andre
Hvis du gør det rigtigt, kan en ekstra arbejdsopgave føre til ekstra motivation.

7. Prioriter at lave personlige udviklingsplaner
.. og gennemgå dem mindst to gange om året.

8. Aftal faste coaching-møder med medarbejderne
Gør dig selv tilgængelig.

9. Involver flere i vigtige beslutninger
Hvis du søger andres meninger, signalerer det, at det, de gør, er vigtigt.

10. Vær positiv overfor nye ideer
Hvis din umiddelbare tanke er ”nej”, når du hører nye idéer, hæmmer du kreativiteten og innovationen.
 
11. Vær en rollemodel
Vis gennem dine handlinger, hvad du gerne vil have, at dine medarbejdere skal gøre.

12. Tag det første skridt
Vær den som tager initiativ til forandringer, projekter og kommunikation.

Samtaler med dybde og substans gør os lykkelige

 

Mennesker, som trives og er lykkelige taler mere end mennesker, der ikke er lykkelige. ( Foto: Colourbox.com )

Ulykkelige mennesker small talker mest, mens "de lykkelige" har samtaler med mere substans. Amerikansk undersøgelse konkluderer, at konversationer med dybde og substans er med til at gøre os mere lykkelige.

Mennesker, som trives og er lykkelige taler mere end mennesker, der ikke er lykkelige. Desuden er der mere substans i det, "de lykkelige" siger og ikke så meget small talk.

Det konkluderer en gruppe psykologer fra universiteterne i Arizona og Washington. I undersøgelsen skulle de finde frem til, hvilke typer mennesker, der anvender forskellige former for konversationer.

Forsøgspersonerne blev udstyret med en diskret båndoptager, som optog dele af de samtaler og konversationer, der blev foretaget i en bestemt periode.

Undersøgelsen, som det amerikanske videnskabelige site www.livesciense.com skriver om, bygger på 30 sekunders lydoptagelser tappet hvert 12,5 sekund. Tilsammen gav det forskerne et materiale på ialt 20.000 optagelser.

Forskerne lyttede igennem og definerede samtalerne udfra kriterier om, at det enten var small talk eller konversationer med substans.

De lykkeligste i forsøgsgruppen brugte således 25 procent mindre tid alene og 70 procent mere tid med at tale, end de mennesker, der var ulykkelige. De lykkelige havde desuden dobbelt så mange konversationer med subtans og en brugte en en tredjedel mindre tid på at small talk, end dem, der ikke var så heldige at være lykkelige.

Forskerne konkluderer, at samtaler med dybde og substans gør mennesker mere tilfredse og lykkelige. Hvorfor det er sådan, har forskerne ikke kunnet påvise.

Læs også:
13 effektive råd til et bedre liv
9 måder at starte en samtale på
Sådan undgår du small talk om vejret